Kjøller forside >> Kommentarer og moraler, menu >> Kommentar: Hvad kan en forfatter bruge et netsted til?

[Skrevet og lagt op d. 29/6 1999; redigeret med let hånd 22/3 2006; senest redigeret – udelukkende: bogstaverne i brødteksten gjort større -- 11-03-2025]

Hvad kan en forfatter bruge et netsted til?

En omkostning ved at have mange forlag og skrive mange forskellige slags bøger, hvoraf de fleste er udsolgte, er at helheden og sammenhængen i ens produktion kan være svær at få øje på for læserne. Man er ikke udelukkende "Munksgaard-forfatter", "Borgen-forfatter", ”Aschehoug-forfatter” eller "Hovedland-forfatter". Man er lidt af hvert og gerne mere endnu. Der er derfor ikke ét forlag som er interesseret i at tegne helheden i ens forfatterskab. Det er man så selv nødt til.

Hvad kan en forfatter bruge et netsted til? 1

Internettet og boghandlerne: en gammel historie 1

Forfatteren bliver mere uafhængig af forlaget 2

Forfatteren skyder genvej uden om kulturredaktionerne 2

Råt design 3

1) Sammenhæng i forfatterskabet 3

2) Eksperimentelle tekster til lille specialiseret publikum 3

Den vigtigste information er at det hele hører sammen 3

Efter at have haft en netsted i mere end et år har jeg fået en del erfaringer og gjort mig nogle tanker om hvad sådan en indretning kan gøre godt for.

Jeg er ikke i tvivl om at jeg vil fortsætte med denne netsted. Jeg er heller ikke i tvivl om at den gør en forskel. Ikke bare en gradsforskel, men en kategoriforskel. Kjoeller.dk som oprindelig udsprang af en lille brochure jeg bragte med til uddeling når jeg holdt foredrag, er gået hen og blevet en hypertekst for alle andre tekster jeg laver. Ikke bare en hypertekst i teknisk forstand, men også i den forstand at den er langt mere end summen af sine dele.

Internettet og boghandlerne: en gammel historie

Aviserne har skrevet en del om betydningen af at de store internetboghandler etableres, sidst saxo herhjemme. Hvad vil det betyde for branchens økonomi på lidt længere sigt? Specielt: Vil behovet for at der er fysiske boghandler til stede i bybilledet, mindskes?

Disse problemer er væsentlige, men de er egentlig ikke opsigtsvækkende, da der jo simpelt hen er tale om at en ny teknisk opfindelse -- her internettet -- tvinger en branche til at overveje ændringer i produktionen og distributionen.

Jeg tror at internettet på helt andre, principielt interessante måder kommer til at gribe ind i forfatternes, forlagenes, kulturredaktionernes, boghandlernes og læsernes fælles verden.

Forfatteren bliver mere uafhængig af forlaget

Det er med internettet blevet meget let for en forfatter at komme i direkte kontakt med sine læsere og dermed yde dem en service som ingen andre kan yde dem. Dette er nok i længden en endnu større revolution for branchen end den som internetboghandlerne vil betyde. Den direkte kontakt til læserne giver forfatteren en enestående frihed til at forsyne læserne med gratis stof som forfatteren selv finder væsentligt for forfatterskabet, men som intet forlag og ingen boghandel har mulighed for at sprede, fordi der normalt ikke er nogen penge at tjene på det. Internettet giver forfatteren langt større magt over forfatterskabet.

Forfatteren skyder genvej uden om kulturredaktionerne

Men det er også en væsentlig ændring af forfatterens position i forhold til kulturredaktionerne og anmelderne. Forfatteren kan opsamle, videreformidle og kommentere de informationer og vurderinger som redaktioner og anmeldere bringer i omløb. Herved bliver forfatterens egen synsvinkel og stemme repræsenteret helt fremme i mediefronten, uafhængigt af det etablerede litterære formidlingsapparat.

En forfatter med netsted kan naturligvis ikke matche kulturredaktioner og anmeldere i udadrettet punch over for de læsere som kun interesserer sig for forfatteren "i forbifarten". Men muligheden for at formulere sig på det mest overordnede plan om forfatterskabets op- og nedture og andet godt, er af stor mentalhygiejnisk betydning, alene derved at det kraftigt reducerer fornemmelsen af magtesløshed: Interesserede læsere og journalister kan altid gå ind og hente informationer, overblik og perspektiver som stammer direkte fra hestens egen mund.

Hvordan skal man helt konkret som forfatter bruge mediet til mest mulig gavn for læserne? Jeg skal ikke forsøge at gøre mig klog på nogen regler. Bl.a. fordi det er væsentligt at netstedet er præget af forfatterens person mest muligt, helt fra det mest overordnede design -- eller mangel på samme -- til detaljerne i de sproglige formuleringer.

Men jeg kan da sige lidt om hvordan jeg har grebet det an, og hvad jeg bruger mediet til:

Råt design

Det første man som gæst bemærker er designet. Min netsted er vist ret råt. Det skyldes først og fremmest at jeg forestiller mig at folk kommer fordi de er ude efter informationer, og at besøgende ikke har noget imod at læse et stykke tekst, hvis de ønsker at få nogle informationer.

Derfor har jeg prioriteret det funktionelle og enkle, på bekostning af det smarte. Muligvis skyldes det også i høj grad at jeg ønsker selv at være i stand til at udforme og revidere netstedet fra top til bund. Og da jeg ikke gider læse manualer, bruger jeg det jeg kan lave i mit tekstbehandlingsprogram.

1) Sammenhæng i forfatterskabet

Som du måske ved har jeg siden 1973 fået udgivet bøger på forskellige forlag. Bøger som strækker sig lige fra det mest seriøse faglige til romaner. En omkostning ved at have mange forlag og skrive mange forskellige slags bøger, hvoraf de fleste er udsolgte, er at helheden og sammenhængen i ens produktion kan være svær at få øje på for læserne. Man er ikke udelukkende "Munksgaard-forfatter", "Borgen-forfatter", ”Aschehoug-forfatter” eller "Hovedland-forfatter". Man er lidt af hvert og gerne mere endnu. Der er derfor ikke ét forlag som er interesseret i at tegne helheden i ens forfatterskab. Det er man så selv nødt til.

Man kan også udtrykke det således: Muligheden for at have en netsted betyder at en forfatter er langt friere stillet, både over for det enkelte forlag og over for valget af genre og tema for sine bøger.

2) Eksperimentelle tekster til lille specialiseret publikum

I hyperteksten Som det er lægger jeg alle kortene på bordet: Forfatteren ansigt til ansigt med læseren. Teksten har været mit "work in progress" siden 1970. Teksten giver den helt usminkede sandhed bag alle de andre bøger jeg har offentliggjort. Og når jeg siger sandheden, så mener jeg faktisk sandheden. Det er dokumentation, ikke fiktion!

Det ikke sandsynligt at denne tekst ville kunne blive udgivet af et etableret papirsforlag på normale betingelser. Jeg har dog ikke forsøgt fordi jeg synes at den igennem alle de år jeg har arbejdet på den, har ventet på opfindelsen af netop den publikationsform den nu har: internettet hvor forfatteren direkte kommunikerer til læserne bag om hele det litterære apparat. Det giver teksten en ekstra, væsentlig pointe.

Den vigtigste information er at det hele hører sammen

1-2 er nye muligheder som skyldes internettet. Selvfølgelig kunne der strengt taget være brugt forlag og boghandel til at distribuere også disse ting, bare jeg selv ville betale gildet. Men netop den direkte kontakt fra forfatter til læser, den lethed hvormed teksterne gøres tilgængelige og udbredes, og de små omkostninger er i realiteten afgørende for om man som forfatter orker. Det har det ihvertfald været i mit tilfælde. Foruden, selvfølgelig, spændingen ved at forsøge at bruge dette nye medium på den måde det nu bedst kan bruges på, parallelt med de velkendte medier.

Og vigtigst: Ved at optræde her i en fælles hypertekst danner de forskellige elementer en helhed som er mere end summen af delene. Den vigtigste information er at det hele hører sammen. Denne sammenhæng har jeg helt eksplicit beskrevet her >>.

kk 29/6 1999