Kjøller forside
>> Kommentarer
og moraler, menu >> Kommentar: Hvad kan en
forfatter bruge et netsted til? |
[Skrevet og lagt op d. 29/6 1999; redigeret med let hånd 22/3 2006; senest redigeret – udelukkende: bogstaverne i brødteksten gjort større -- 11-03-2025]
Hvad
kan en forfatter bruge et netsted til?
En omkostning ved at have mange
forlag og skrive mange forskellige slags bøger, hvoraf de fleste er
udsolgte, er at helheden og sammenhængen i ens produktion kan være svær
at få øje på for læserne. Man er ikke udelukkende
"Munksgaard-forfatter", "Borgen-forfatter", ”Aschehoug-forfatter” eller
"Hovedland-forfatter". Man er lidt af hvert og gerne mere endnu. Der er
derfor ikke ét forlag som er interesseret i at tegne helheden i ens
forfatterskab. Det er man så selv nødt til. Efter at
have haft en netsted i mere end et år har jeg fået en del erfaringer og
gjort mig nogle tanker om hvad sådan en indretning kan gøre godt for. Jeg er ikke
i tvivl om at jeg vil fortsætte med denne netsted. Jeg er heller ikke i
tvivl om at den gør en forskel. Ikke bare en gradsforskel, men en
kategoriforskel. Kjoeller.dk som oprindelig udsprang af en lille
brochure jeg bragte med til uddeling når jeg holdt foredrag, er gået
hen og blevet en hypertekst for alle andre tekster jeg laver. Ikke bare
en hypertekst i teknisk forstand, men også i den forstand at den er
langt mere end summen af sine dele. Internettet
og boghandlerne: en gammel historie
Aviserne har
skrevet en del om betydningen af at de store internetboghandler
etableres, sidst saxo herhjemme. Hvad vil det betyde for branchens
økonomi på lidt længere sigt? Specielt: Vil behovet for at der er
fysiske boghandler til stede i bybilledet, mindskes? Disse
problemer er væsentlige, men de er egentlig ikke opsigtsvækkende, da
der jo simpelt hen er tale om at en ny teknisk opfindelse -- her
internettet -- tvinger en branche til at overveje ændringer i
produktionen og distributionen. Jeg tror at
internettet på helt andre, principielt interessante måder kommer til at
gribe ind i forfatternes, forlagenes, kulturredaktionernes,
boghandlernes og læsernes fælles verden. Forfatteren
bliver mere uafhængig af forlaget
Det er med
internettet blevet meget let for en forfatter at komme i direkte
kontakt med sine læsere og dermed yde dem en service som ingen andre
kan yde dem. Dette er nok i længden en endnu større revolution for
branchen end den som internetboghandlerne vil betyde. Den direkte
kontakt til læserne giver forfatteren en enestående frihed til at
forsyne læserne med gratis stof som forfatteren selv finder væsentligt
for forfatterskabet, men som intet forlag og ingen boghandel har
mulighed for at sprede, fordi der normalt ikke er nogen penge at tjene
på det. Internettet giver forfatteren langt større magt over
forfatterskabet. Forfatteren
skyder genvej uden om kulturredaktionerne
Men det er
også en væsentlig ændring af forfatterens position i forhold til
kulturredaktionerne og anmelderne. Forfatteren kan opsamle,
videreformidle og kommentere de informationer og vurderinger som
redaktioner og anmeldere bringer i omløb. Herved bliver forfatterens
egen synsvinkel og stemme repræsenteret helt fremme i mediefronten,
uafhængigt af det etablerede litterære formidlingsapparat. En forfatter
med netsted kan naturligvis ikke matche kulturredaktioner og anmeldere
i udadrettet punch over for de læsere som kun interesserer sig for
forfatteren "i forbifarten". Men muligheden for at
formulere sig på det mest overordnede plan om forfatterskabets op- og
nedture og andet godt, er af stor mentalhygiejnisk betydning, alene
derved at det kraftigt reducerer fornemmelsen af magtesløshed:
Interesserede læsere og journalister kan altid gå ind og hente
informationer, overblik og perspektiver som stammer direkte fra hestens
egen mund. Hvordan skal
man helt konkret som forfatter bruge mediet til mest mulig gavn for
læserne? Jeg skal ikke forsøge at gøre mig klog på nogen regler. Bl.a.
fordi det er væsentligt at netstedet er præget af forfatterens person
mest muligt, helt fra det mest overordnede design -- eller mangel på
samme -- til detaljerne i de sproglige formuleringer. Men jeg kan
da sige lidt om hvordan jeg har grebet det an, og hvad jeg bruger
mediet til: Råt
design
Det første
man som gæst bemærker er designet. Min netsted er vist ret råt. Det
skyldes først og fremmest at jeg forestiller mig at folk kommer fordi
de er ude efter informationer, og at besøgende ikke har noget imod at
læse et stykke tekst, hvis de ønsker at få nogle informationer. Derfor har
jeg prioriteret det funktionelle og enkle, på bekostning af det smarte.
Muligvis skyldes det også i høj grad at jeg ønsker selv at være i stand
til at udforme og revidere netstedet fra top til bund. Og da jeg ikke
gider læse manualer, bruger jeg det jeg kan lave i mit
tekstbehandlingsprogram. 1)
Sammenhæng i forfatterskabet
Som du måske
ved har jeg siden 1973 fået udgivet bøger på forskellige forlag. Bøger
som strækker sig lige fra det mest seriøse faglige til romaner. En
omkostning ved at have mange forlag og skrive mange forskellige slags
bøger, hvoraf de fleste er udsolgte, er at helheden og sammenhængen i
ens produktion kan være svær at få øje på for læserne. Man er ikke
udelukkende "Munksgaard-forfatter", "Borgen-forfatter",
”Aschehoug-forfatter” eller "Hovedland-forfatter". Man er lidt af hvert
og gerne mere endnu. Der er derfor ikke ét forlag som er interesseret i
at tegne helheden i ens forfatterskab. Det er man så selv nødt til. Man kan også
udtrykke det således: Muligheden for at have en netsted betyder at en
forfatter er langt friere stillet, både over for det enkelte forlag og
over for valget af genre og tema for sine bøger. 2)
Eksperimentelle tekster til lille specialiseret publikum
I
hyperteksten Som
det er lægger jeg alle kortene på bordet: Forfatteren ansigt
til ansigt med læseren. Teksten har været mit "work in progress" siden
1970. Teksten giver den helt usminkede sandhed bag alle de andre bøger
jeg har offentliggjort. Og når jeg siger sandheden, så mener jeg
faktisk sandheden. Det er dokumentation, ikke fiktion! Det ikke
sandsynligt at denne tekst ville kunne blive udgivet af et etableret
papirsforlag på normale betingelser. Jeg har dog ikke forsøgt fordi jeg
synes at den igennem alle de år jeg har arbejdet på den, har ventet på
opfindelsen af netop den publikationsform den nu har: internettet hvor
forfatteren direkte kommunikerer til læserne bag om hele det litterære
apparat. Det giver teksten en ekstra, væsentlig pointe. Den
vigtigste information er at det hele hører sammen
1-2 er nye
muligheder som skyldes internettet. Selvfølgelig kunne der strengt
taget være brugt forlag og boghandel til at distribuere også disse
ting, bare jeg selv ville betale gildet. Men netop den direkte kontakt
fra forfatter til læser, den lethed hvormed teksterne gøres
tilgængelige og udbredes, og de små omkostninger er i realiteten
afgørende for om man som forfatter orker. Det har det ihvertfald været
i mit tilfælde. Foruden, selvfølgelig, spændingen ved at forsøge at
bruge dette nye medium på den måde det nu bedst kan bruges på,
parallelt med de velkendte medier. Og vigtigst:
Ved at optræde her i en fælles hypertekst danner de forskellige
elementer en helhed som er mere end summen af delene. Den vigtigste
information er at det hele hører sammen. Denne
sammenhæng har jeg helt eksplicit beskrevet her >>. kk
29/6 1999 Klaus
Kjøller, ©klaus@kjoeller.dk
|