|
Breaking:
En mere end almindeligt uheldig mand er fundet sømmet fast til en
halvrådden hegnspæl i Vestsjælland. Det eneste, han vil oplyse om
gerningsmanden eller -mændene, er, at han elsker dem. |
Offer afviser hjælp
Krisecenter hårdt ramt. |
En mere end
almindeligt uheldig mand er fundet sømmet fast til en halvrådden
hegnspæl i Vestsjælland. Politiet oplyser, at man arbejder med sagen,
men at den er svær, da han nægter at rette anklager mod andre end sig
selv. Nogen har
tilsyneladende også stukket ham i siden, så det bløder. Det eneste, han
vil oplyse om gerningsmanden eller -mændene er, at han elsker dem. Vagthavende
krisepsykolog, Malice Belzebub Jensen, udtaler, at hun aldrig har været
ude for en person, der er så antiaggressiv: ”Det har hidtil
været umuligt at få vakt de aggressioner, der skal til for at få ham ud
af den psykoseagtige tilstand, han er i, hvor han tilgiver alle, selv
folk som ikke endnu er klar over, at de har gjort ham noget. Det går
alle os i Krisecentret mere og mere på nerverne, så vi håber meget, at
han snart vågner op.” Sundhedsministeren
udtaler fra sin ferie i Babylon, at det er meget uheldigt med en mand,
som har gået så meget igennem, og som alligevel hele tiden tilgiver i
stedet for at tage imod den hjælp, vi kan tilbyde i et moderne samfund.
Det giver de reaktionære kræfter vind i sejlene, at han kræver at være
sig selv og ustandseligt giver sig selv skylden for alting. Det har ikke
været muligt at få kontakt med manden, den 34-årige Jens Nanzen. Han
begav sig straks ud på vejene efter at have afslået kommunens tilbud om
en ny skjorte. En rundspørge
til amtets krisecentre afslører, at det ikke er første gang Jens Nanzen
er på spil. Overassistent
Karen Bernsen har været sygemeldt fjorten dage. Nemlig lige siden Jens
Nanzen pludselig stod i rådhusets forhal og bad om et glas vand. – Jeg henviste
ham til toilettet, men han faldt sammen på gulvet. Han så forfærdelig
ud. Den hvide lange bomuldsskjorte, han havde på, var laset og beskidt.
Efter et stykke tid afsluttede jeg min telefonsamtale med min søster på
Færøerne. Vejret var forfærdeligt deroppe, og hun havde helt glemt,
hvordan man laver gelerand af fiskerester.” –
Var det simpelt hen synet af ham, der slog så hårdt? – Det værste
er, at han får én til at føle sig skyldig. Jeg sagde at han ikke kunne
ligge dér, men måtte tage sig sammen. Men han kunne ikke. ”Far, hvorfor
har du forladt mig?”, spurgte han igen og igen. Så skældte jeg ham ud,
og han gav mig ret, inden han besvimede. Så stænkede jeg ham med
kildevand med brus. Det første han sagde, da han slog øjnene op, var at
han undskyldte. Manden var klart nok ved at dø, og så lå han og sagde
undskyld! Men han var heller ikke her fra egnen. –
Hvordan har han kunnet undslippe det sociale sikkerhedsnet? – Han nægter at
modtage hjælp, men ønsker tværtimod selv at hjælpe alle. Det stresser
os, at han ikke bare tager mod vores tilbud med kyshånd, men at han
hele tiden velsigner os og overøser os med kærlighed. Det virker
kvalmende. Da jeg stænkede vand i hans ansigt, slog han øjnene op og
spurgte: ”Får du kærlighed nok?” Det fandt jeg direkte chokerende,
slutter Karen Bernsen, som fortsætter sin behandling hos krisepsykolog
Malice Belzebub Jensen. |
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
||
Hvis
du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller |
||||