Først lagt op 28-10-2022

Senest opdateret 28-10-2022 13:15

 

 

 

 

Foto: Paven, fra bbc.com

 

Valgkamps-Porno

 

Hvor finder man i dansk politik en leder med samme mod og myndighed som Paven, som nu klart har sagt både til munke og nonner, at de ikke bør overdrive porno?

 

 

Af Gerda Meningslyst, læserbrevsskribent

Hvor finder man i dansk politik en leder med samme mod og myndighed som Paven, som nu klart har sagt både til munke og nonner, at de ikke bør overdrive porno?

På et møde i Vatikanet blev Paven spurgt om hvordan digitale og sociale medier bedst skulle bruges.

--- Pornografi, sagde han, er ”en last som mange folk har… selv præster og nonner.”

--- Djævelen trænger ind via porno, betroede Paven de tilstedeværende præster og nonner. --- Porno svækker det præstelige hjerte.”

Paven oplyste, at sociale medier og den digitale verden skulle bruges, men at hverken præster eller nonner skulle bruge for meget tid på dem.

Og han rådede de tilstedeværende til at ”slette porno fra jeres mobiltelefon, så I ikke har fristelsen i hånden.” Og han oplyste at porno slet ikke kan modtages i Himlen.

Modigt ser Paven altså her væsentlige udfordringer i øjnene. Udfordringer som det var lettest bare at lade ligge. Og han griber straks løsningen.

I vores valgkamp mangler vi en tilsvarende stærk stemme og tydelige løsninger. Jo nærmere vi kommer valgdagen, jo mere fortvivlede er vi flere og flere, der er, over at vi ikke aner hvem vi skal stemme på. Også selv om vi stort set hele tiden, nat og dag, sidder med tændt skærm på vores mobiltelefoner uden at finde valgkampens udløsning.

 

 

 

 



 

© klaus@kjoeller.dk