|
Knud
og Stærkodder, 1995, er et særtryk af min
indledningsforelæsning ved disputatshandlingen fredag den 3. februar
1995. Forelæsningen handlede om ”Et gådefuldt billede i det danske
anmelderis historie”. Billedet var gengivet på disputatsens forside.
Jeg havde fundet det i P. Hansens Illustreret
dansk Litteraturhistorie, bd. 2, 1886. Det tidligst kendte
eksemplar af billedet fandtes indklæbet i et unikt bogværk fra
slutningen af 1700-tallet, Satiriske Kobbere.
Billedet bar påskriften ”No. 1, 1787. Knud og
Stærkodder eller Vore Dages Recensions Maade. K:L:R: ad vivum”.
Billedet skulle forestille –
eller satirisere over – ”Vore Dages Recensions Maade”. Det var
naturligvis disse ord, der havde fanget mit blik. Motivet på
kobberstikket måtte give forklaringen: En skrivende mand sad bøjet over
en skrivepult. En anden mand stod bøjet ind over ham bagfra. Han så ud
til at holde øje med, hvad han skrev.
Jeg forsøgte i forelæsningen at
sandsynliggøre, at stikket er en allegorisk-satirisk fremstilling af
Knud Lyne Rahbek i færd med at anmelde Stærkodder,
mens Stærkodders ophavsmand,
forfatteren Christen Pram står og overvåger processen. ”Vore Dages
Recensions Maade” er således karakteriseret ved et alt for nært
samarbejde mellem forfatter og kritiker. Venneanmelderi og
sammenspisthed, for nu at bruge et par begreber fra vor tids kritik af
kritikken.
Forelæsningens overordnede
pointer er, 1) at alt i denne udlægning er hypoteser, 2) at vejen til
at få formuleret hypoteserne går gennem lysten til gådegætning blandt
fagfolk af vidt forskellig art, og 3) at nogle billeder og tekster
bevidst er lagt an som gåder.
|