Først lagt op 18-07-2017; senest opdateret d 14-09-2018 10:42 af John Chr. Jørgensen (teknisk redaktion: Klaus Kjøller). Filens navn på nettet: kjoeller.dk/JohnChrJoergensen

John Chr. Jørgensen: Selvbibliografi. Bøger og bidrag til samleværker og tidsskrifter 1970-2019

 

1. Kortfattet faglig selvbiografi 1

2. Selvstændige publikationer 1

3. Redigerede værker 1

4. Artikler i tidsskrifter og samleværker 1

5. Efterord 1

 

1. Kortfattet faglig selvbiografi

Lader jeg blikket glide ned over listen over de bøger og artikler, jeg har skrevet gennem snart fem årtier, ser jeg en figur, der ligner en spiral eller en vindeltrappe. Samtidig med at jeg har bevæget mig fremad eller opad til nye temaer, så har jeg vedblivende kredset om de gamle. Hvad jeg troede mig færdig med, dukker op igen i nye sammenhænge.

 

Et eksempel er Rifbjerg og det litterære anmelderi. Da jeg som specialeskriver i 1967 ville belyse det litterære værdiproblem i praksis, valgte jeg anmeldelser af Klaus Rifbjergs bøger som eksempelmateriale (bibliografi nr. 2). Jeg vendte tilbage til materialet i 1974, da jeg sammen med Erik Olesen redigerede en antologi med dokumenter omkring  Rifbjerg-romanen Den kroniske uskyld (nr. 45), og igen i 1995, da jeg interviewede Klaus Rifbjerg om hans forhold til pressen (nr. 60), og senest endnu en gang i 2013, da jeg i en artikel analyserede anmelderiets habilitetsproblemer eksemplificeret ved bl.a. relationen mellem Klaus Rifbjerg og Torben Brostrøm. Samme materiale, men anskuet fra forskellige positioner på vindeltrappen.

 

Man taler i tekstanalysen om initiale determinanter, ’indledende bestemmere’ –  anslaget, som sætter tonen og angiver retningen. For mig blev specialet om litterær vurderingsteori og vurderingsanalyse en initial determinant. Det varslede noget om hele produktionens art og skubbede mig ud på min løbebane. Specialet blev afleveret i 1968 til professor Sven Møller Kristensen, som året efter bragte mig i forslag som undervisningsassistent i disciplinen ’Forfatterskab’ (in casu: Johannes V. Jensen), hvilket førte til min første artikel i et videnskabeligt tidskrift (om Kongens Fald, se artikelbibliografien under 1970).

 

Ligeledes på baggrund af specialet blev jeg ansat som undervisningsassistent i disciplinen ’Litteraturforskningens metoder’, hvortil jeg skrev lærebogen Litterær metodelære (nr. 1). Bogen blev bestilt af forlæggeren Jarl Borgen efter forslag fra hans datter Birgitte Borgen, som gik på et af mine metodehold. Da forlæggeren åbenbart havde så meget tillid til mig, at han ville udgive en endnu uskreven lærebog, så spurgte jeg ham, om han ikke også kunne have lyst til at udgive mit allerede færdigskrevne speciale. Det havde han, og på den måde gik det til, at jeg udgav to bøger i 1971, samme år som jeg blev færdig som cand.mag. (med dansk som hovedfag og engelsk som bifag).

 

Tiderne var så gunstige for unge kandidater med videnskabelige lyster, at man i dag næsten er flov ved at berette om det. Stadig i 1971 blev jeg ansat som amanuensis i dansk litteratur ved Institut for Nordisk Filologi og fik straks efter orlov fra denne stilling for som kandidatstipendiat at kunne gennemføre et selvvalgt forskningsprojekt i litterær realisme, en interesse, som satte sig spor langt op i mit forfatterskab (nr. 3, 9, 10, 47 – og et tilbageblik i 1996).

 

Det samme gjorde fascinationen af forfatteren Leif Panduro (nr. 4, 6, 14), som blev en personlig ven af mig og min daværende hustru Birgitte Hesselaa. Vi udgav sammen hans debuttekster og noveller (nr. 43, 44), og jeg redigerede senere et udvalg af hans journalistik (nr. 47), udgav et efterladt romanmanuskript (nr. 58) og skrev efterskrift til nogle nyfundne ungdomsnoveller (i 1987). I øvrigt brændte jeg mest for hans realistiske tv-spil, en interesse som resulterede i en antologi om tv-spillets teknik og historie (nr. 46) og en omfattende analyse af tv-teatrets krise i et filmtidsskrift (1980). Det ene projekt udviklede sig af det andet. Der var hele tiden nye sammenhænge at afdække og berette om.

 

Forskning i samtidige forfatterskaber tvinger i et eller andet omfang forskeren til  at flytte sig med forfatteren. Mine arbejder om Christian Kampmann vidner herom. Da jeg skrev om ham første gang i 1975 (optr. i nr. 9), var det med blikket rettet mod hans nyrealistiske stil. I 1980’erne skiftede fokus til forfatterskabets kønsproblematik (nr. 12), og i den Kampmann-antologi og -samtalebog, jeg udarbejdede sammen med Lene Nordin, handlede det  både om den dybt personlige Kampmann og om identitetsdannelse generelt (nr. 57).

 

Mens jeg i 70’erne modtog metodiske impulser fra litteratursociologien, blev feminismen en vigtig inspirationskilde i 80erne. Nogle af mine tidsskriftsartikler og bogbidrag fra 1983 og frem er initieret af Nynne Koch, som indbød mandlige forskere fra forskelllige fag til at tale om manderoller i Folkeuniversitetets regi. At inddrage kønnet i analysen var ingen forbigående grille. Når man først havde fået øje på kønsperspektivet, glemte man det ikke igen.

 

Der er et før og et efter 1990 i mit forfatterskab. Før 1990 var stikordene ’metode’, ’realisme’ og ’Panduro’. Efter 1990 gjaldt det ’kulturjournalistik’, ’kritikhistorie’ og ’brevhistorie’.

 

Den personlige baggrund for skiftet var en treårig orlov, jeg havde fra min lektorstilling, mens jeg var ansat som litteraturredaktør på Politiken. Redaktørjobbet forhindrede mig i at forske. Men det var en effektiv efteruddannelse i kritik og journalistik, og da der på universitetet var opstået et behov for at kunne tilbyde de studerende kurser i praktisk formidling, var opgaven klar: I samarbejde med Hans Hertel og en række dynamiske unge lærerkræfter opbyggede jeg et studiemønster i ’Kulturformidling’.

 

Når det gjaldt kulturjournalistikken, havde jeg masser af praktisk erfaring i bagagen – freelancejournalistik i Politiken fra 1972 – men der var ikke megen hjemlig videnskab at bygge på, så vi måtte selv forsøge at etablere en basis. Min egen indsats i den sammenhæng er beskrevet af Nete Nørgaard Kristensen, Unni From og Aske Kammer i en oversigtsartikel i bogen Cultural Journalism in the Nordic Countries (2017:36). De placerer mine omkring 20 arbejder om kulturjournalistik i tre grupper: En der handler om kulturjournalistiske genrer, en der rummer analyser af stil og sprog i kulturjournalistik, og en der omfatter monografier om kulturjournalister (bogen kan læses på

http://nordicom.gu.se/sites/default/files/publikationer-hela-pdf/cultural_journalism_in_the_nordic_countries.pdf).

 

Min disputats om det danske anmelderis historie (nr. 21) hæver sig over rækken af  lærebøger og håndbøger i kulturjournalistik (nr. 16, 17, 19, 20, 28, 31). Disputatsen er på én gang mit største empiriske gravearbejde og mit teoretisk mest ambitiøse værk. Bogen var ingen bestseller, men den er blevet et kritikhistorisk standardværk, og de årlige opgørelser fra Copydan fortæller mig, at der stadig kopieres livligt fra dens definitoriske og konkludende afsnit på de højere læreanstalter.

 

Disputatsen satte på uventet vis gang i nye forskningsprojekter. Diplomaten og journalisten Preben Hansen udviste så kyndig og smittende interesse for disputatsens kapitel om kritikeren C.E. Jensen, at vi  besluttede i fællesskab at udarbejde en regulær biografi om ham. Værket blev samtidig en C.E.-antologi, og vi fulgte op med en bibliografi og en efterskrift med (nr. 24, 25, 26).

 

Jeg var nu så indlæst i perioden og fortrolig med dens kilder, at jeg fik lyst til at fortsætte med journalistmonografier om Herman Bang (nr. 29) og Gustav Esmann (nr. 33, 38). Det foregik ikke efter nogen bestemt plan. Den ene ide tog bare  den anden. Jo mere jeg researchede, des hyppigere opdagede jeg, at meget spændende stof lå ubeskrevet hen. Mennesker, jeg kom i kontakt med undervejs i søgeprocessen, kom til at fungere som  inspiratorer og sparringspartnere. For eksempel modtog jeg i mine Esmann-studier impulser og  ideer fra bogsamleren Ebon Borg og fra litteraturhistorikeren Karin Bang, der dengang arbejdede på sin store Peter Nansen-biografi.

 

Jeg har ofte følt mig som en opdagelsesrejsende, der kortlagde nye landområder eller opdagede sjældne eller oversete arter i kendte regioner.

 

I forbindelse med kortlægningen af interviewets historie i Danmark (nr. 32) stødte jeg på en del dygtige interviewere, som yderligere havde de to ting til fælles, at de var glemte og at de var kvinder. Da mærkværdigvis ingen kvindelige forskere havde skrevet de første kvindelige journalisters historie i Danmark, besluttede jeg mig for at gøre det (nr. 34). Efter at bogen var udkommet, opfordrede Teddy Petersen, lederen af Journalisthøjskolens forlag Ajour, mig til at påtage mig en opgave, han forgæves havde bedt andre om at løse: at redigere antologi med tekster af kvindelige journalister (nr. 63).  Jeg fortsatte i sporet med monografier om betydningsfulde kvindelige journalister, Lise Nørgaard (nr. 35) og Kate Fleron (nr. 37).

 

Efter min pensionering i 2007 har jeg fået mulighed for at dyrke min gamle passion for breve. Passionen har mindst tre forklaringer. For det første repræsenterer brevet en slags skriftens realisme; tekster med virkelighedstilknytning har altid tiltrukket mig. For det andet er brevet næsten altid blevet brugt som kildemateriale, mens det er relativt ubeskrevet som form; det forhold har jeg ønsket at rette op på. Endelig har brevet i skrivepædagogikken vist sig at fungere frigørende; på et af mine sidste universitetskurser brugte vi brevskrivning som indgang til kulturjournalistikken (reflekteret i bibliografi nr. 30). I mit otium har jeg udsendt tre små ’hjertebøger’ om breve: en om Karen Blixen og H.C. Andersen som brevskrivere (36), en om brevbrændere (39) og en om kvalitet i privatbreve (40).

 

Mit seneste arbejde om De elegante (41) ligger som stilhistorisk studie i forlængelse af Journalistik med stil (31), den lærebog jeg talte over ved min afskedsforelæsning i januar 2007. Grænselandet mellem litteraturen og journalistikken har været en frodig mark for mig. Den filologiske skoling, som jeg havde med mig fra danskstudiet, var mig til stor nytte, når jeg skulle klassificere Sprogblomster i spinatbedet (28).  Fornemmede jeg, at jeg var ved at komme for langt ud på overdrevet, fik jeg mine lingvistisk mere velbevandrede venner Jørn Lund og Ib Poulsen til at gå mine iagttagelser nærmere efter i sømmene. I bestræbelserne på at holde mit eget sprog levende, drog jeg nytte af vekseldriften mellem videnskaben på Amager og journalistikken på Rådhuspladsen.

 

Hvis nogen bad mig  om at fremhæve fem værker, som har krævet særlige arbejdsinvesteringer, ville jeg pege på realismehistorien Den sande kunst (nr. 10), biografien over Leif Panduro (nr. 14), disputatsen om Det danske anmelderis historie (nr. 21) og  monografien Kommer De som ven eller som interviewer? om interviewets historie i Danmark (nr. 32). Det femte værk er det forfatterleksikon (nr. 61, 62), som jeg redigerede under Thomas Bredsdorffs medvirken og som involverede stort antal højt kvalificerede kolleger og dygtige studerende fra Institut for Nordisk Filologi.

 

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, som det hedder i dag, har gennem alle årene tilbudt mig optimale arbejdsvilkår. Da det også i videnskaben er lysten, der driver værket, kan jeg uden tøven sige, at uden den udstrakte forskningsfrihed var det blevet til langt færre og sikkert meget kedeligere bøger og artikler. Det hører med til historien, at man på instituttet forstod, at min freelancetilknytning til Politikens hus ikke tog noget fra undervisningen og forskningen, men tvært imod stimulerede min arbejdslyst og tilførte universitetet kompetancer og kontakter.

2. Selvstændige publikationer

(Hvis intet andet er nævnt, er udgivelsesstedet København)

 

1.

Litterær metodelære. Metoder i dansk litteraturforskning efter 1870, 250 sider, Borgen, 1971; 2. udgave 1974, 2.oplag 1979

 

2.

Litterær vurderingsteori og vurderingsanalyse. En introduktion, 265 sider, Borgen, 1971

 

3.

Realisme. Litteratursociologiske Essays, 174 sider, Borgen, 1972

 

4.

Leif Panduro. Radio. Film. Teater. TV, 259 sider, Borgen, 1973

 

5.

At læse forfatterskab. En pædagogisk vejledning, 128 sider, Borgen, 1974

 

6.

I Panduros verden. En principiel undersøgelse af teknik, tematik og ideologi i Leif Panduros tv-spil ’I Adams verden’, 58 sider, Studenterrådet ved Københavns Universitet, 1974

 

7.

Litteraturkritik & Kulturpolitik. Kronikker og artikler 1969-75, 218 sider, Ørenlyd, Varde, 1976.

 

8.

”Venstrefløjen er humanismens rette arvtager”. Aktuelle artikler om kulturindustri, kulturforskning og kulturkamp, 206 sider, Ørenlyd, Varde, 1977

 

9.

Litteraturen og hverdagen. Nye realisme-essays, 185 sider, Borgen, 1979

 

10.

Den sande kunst. En studie i dansk 1800-tals realisme. Poul Møller, Hans Egede Schack, Georg Brandes, Herman Bang, 357 sider, Borgen, 1980

 

11.

Kulturopbruddets år. Essays og reportager om forfatterne og kulturen i 1970erne og 80erne, 152 sider, Ørenlyd, Varde, 1982

 

12.

Hamskiftet. Mændenes krise i litteraturen 1973-83, 280 sider, Borgen, 1984

 

13.

Herreartikler. Introduktion til 80ernes nye mænd, 107 sider, Borgen, 1985

 

14.

Leif Panduro. En biografi, 435 sider, Gyldendal, 1987, 2. oplag, 1987, 2. udgave, Gyldendals Bogklub, 1988

 

 

15.

Forfattere for folket. Tegninger af Anne-Marie Steen Petersen, 102 sider, Fremad, 1990

 

16.

Kulturanmeldere i Danmark. En håndbog med portrætter. Tegninger af Anne-Marie Steen Petersen, 127 sider, Fremad, 1991

 

17.

Kultur i avisen. En grundbog i kulturjournalistik. Tegninger af Erik Werner, 164 sider, Gyldendal, 1991

 

18.

Bogklubben. 25 år. 22 sider, Gyldendal, 1991

 

19.

Kulturkritikkens mestre. Danske dagbladskritikere 1900-1990, 228 sider, Fremad, 1992

 

20.

Dagbladskritikeren. Essays om at skrive, redigere og analysere boganmeldelser, 118 sider, Fisker & Schou, 1994

 

21.

Det danske anmelderis historie. Den litterære anmeldelses opståen og udvikling 1720-1906, English summary p. 314-19, 345 sider, Fisker & Schou, 1994

 

22.

Knud og Stærkodder. Et gådefuldt billede fra det danske anmelderis historie, 28 sider, Fisker & Schou, 1995

 

23.

Bent Karl Jacobsen. Forskelligheder, 64 sider, Asbæk Edition, 1995

 

24.

C.E. Kritikeren C.E. Jensen. Liv og værk (s.m. Preben Hansen), 364 sider, Fremad, 1998

 

25.

C.E. Jensen i Social-Demokraten. En bibliografi (s.m. Preben Hansen), 340 sider, Institut for Nordisk Filologi, Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 1998

 

26.

Biografien uden punktum. Efterspil til C.E. Kritikeren C.E. Jensen. Liv og værk (s.m. Preben Hansen), 16 sider, Fremad, 1998

 

27.

Mette Thomsen. Portræt af en ung forfatter, 134 sider, Lindhardt og Ringhof, 1998

 

28.

Sprogblomster i spinatbedet. En bog om kritikersproget. Tegninger af Poul Holck, 156 sider, Fremad, 1999

 

29.

Jeg der kender pressens melodier … Herman Bangs journalistik, 213 sider, Ajour, Århus, 2003

 

30.

Om breve. Ni essays om brevformen i hverdagen, litteraturen og journalistikken, 155 sider, Museum Tusculanum, 2005

 

31.

Journalistik med stil. Fra klassiske nyheder til fortælling, 139 sider, Ajour, Århus, 2007

 

32.

Kommer De som ven eller som interviewer? Interviewets historie i Danmark, 437 sider, Gyldendal, 2010

 

33.

Skandalejournalisten Gustav Esmann, 131 sider, eget forlag; i kommission hos Underskoven, 2010 (rev. udg. i nr. 38)

 

34.

Da kvinderne blev journalister, 130 sider, Grafisk, Københavns Universitet, 2012

 

35.

Journalist af karsken bælg. En bog om Lise Nørgaards journalistik, 204 sider, Gyldendal, 2014, 2. oplag, 2014.

 

36.

Brillante brevskrivere. Karen Blixen og H.C. Andersen, 141 sider, eget forlag; i kommission hos Underskoven, 2015.

 

37.

Kate Fleron. Journalist og frihedskæmper, 156 sider, Spring, Hellerup, 2015.

 

38.

Gustav Esmann. Journalisten, novellisten og dramatikeren, e-bog, 161 sider, online på netadressen:

http://www.teatermuseet.dk/sites/default/files/webtekst27-gustavesmann.pdf, Teatermuseet, 2016.

 

39.

Brænd mine breve. Brevkunstnere og -pyromaner: Karin Michaëlis, H.C. Branner, Martin A. Hansen, Kamma Rahbek, Poul Martin Møller, J.P. Jacobsen, Ludvig Holberg, Madame de Sévigné, 142 sider, Spring, Hellerup, 2016.

 

40.

Postkassen der rødmede. Om kvalitet i privatbreve – før og nu, 124 sider, Spring, Hellerup, 2017.

 

41.

De elegante. Portrætter af elleve danske prosaister. Georg Brandes. Herman Bang. Andreas Vinding. Agnes Henningsen. Loulou Lassen. Kai Friis Møller. Knud Sønderby. Lise Sørensen. Hans Hertel. Henrik Wivel. 167 sider, Spring, 2018

 

42.

Perfide portrætter og andre etiske problemer i kulturjournalistik (Spring, 2019).

3. Redigerede værker

 

43.

Leif Panduro: Den store bandit. Red. s.m. Birgitte Hesselaa. Originaltræsnit af Seppo Mattinen,  68 sider, Brøndums Forlag, 1973

 

44.

Leif Panduro: Den bedste af alle verdener. Noveller i udvalg. Red. s.m. Birgitte Hesselaa. 189 sider. Gyldendal, 1974

 

45.

Omkring Den kroniske Uskyld. Red. s.m. Erik Olesen. 311 sider. Værk-serien, redigeret af Hans Hertel. Hans Reitzels Forlag, 1974

 

46.

Tv-teatret. Kunst, teknik og historie, 167 sider, Gyldendal, 1976

 

47.

Leif Panduro: Hvilken virkelighed? Kulturkritiske og selvbiografiske artikler i udvalg, 275 sider, Gyldendal, 1977

 

48.

Dansk realisme 1820-1975. Prosastykker og programartikler, 214 sider, Borgen, 1977

 

49.

Litteraturpædagogik. Introduktion. Praksis og debat. Perspektiver. Red. s.m. Thorkild Borup Jensen og Poul Paludan. 276 sider, Hans Reitzel, 1978

 

50.

Litteratur og samfund i mellemkrigstiden. Litteratursociologiske studier (Festskrift til Sven Møller Kristensen). Red. s.m. Carl Erik Bay. 411 sider. Gyldendal, 1979

 

51.

Arbejderlitteratur i 1970’erne, 80 sider, Skoleradioen, 1979

 

52.

Det forbandede uundværlige arbejde. Noveller. 172 sider, Arbejdsliv 2, Fremad, 1981

 

53.

Bankkuppet og andre noveller fra arbejdslivet. Arbejdsliv 3, 157 sider, Fremad, 1982

 

54.

Velkommen i de voksnes rækker. En antologi. Red. s.m. Finn Hirshals og Erik Olesen. 236 sider. Gyldendal, 1983

 

55.

Anmelderi. Teater og litteratur i pressen siden 1880. Red. s.m. Thomas Bredsdorff og Finn Klysner. 186 sider. Fremad, 1983

 

56.

Arbejdsbog til Bo Green Jensen: Dansen gennem sommeren, 15 sider, Gyldendal, 1984

 

57.

Christian Kampmann. Om at være sig selv – et udvalg. Red. s.m. Lene Nordin. 132 sider. Dansklærerforeningen/Skov, 1985

 

58.

Leif Panduro: Den ufuldendte dommer. Udgivet og indledt af John Chr. Jørgensen, 129 sider, Gyldendal, 1986

 

59.

Litteraturquiz for hele familien. 570 spørgsmål om litteratur, 63 sider, Haase & Søn, 1987

 

60.

Spinatfugl. Klaus Rifbjerg om sit liv med pressen, 160 sider, Gyldendal, 1995

 

61.

Dansk forfatterleksikon. Biografier. Red. under medvirken af Thomas Bredsdorff. 599 sider. Rosinante, 2001, Gyldendals Bogklub, 2001

 

62.

Dansk forfatterleksikon. Værker. Red. under medvirken af Thomas Bredsdorff. 307 sider. Rosinante, 2001, Gyldendals Bogklub, 2001

 

63.

De tålte mosten. 39 kvindelige journalister. Med forord af Lone Kühlmann, 188 sider, Ajour, Århus, 2013

 

64.

Asta Nielsen fortæller. Erindringsnoveller og kronikker. Red. under medvirken af Poul Malmkjær. 166 sider. Spring, Hellerup, 2014

4. Artikler i tidsskrifter og samleværker

 

1970

”Den hamletske styrke. Et bidrag til debatten om tvivlesygen i Johannes V. Jensens Kongens Fald, s. 101-11, i Aage Hansen og Erik Dal (red.): Danske Studier, 1970

 

”Eksistentialisme og æsteticisme. Et metakritisk causeri med særligt henblik på Jørgen Elbeks Johannes V. Jensen-bog”, s. 214-24, i: Meddelelser fra Dansklærerforeningen, 1970

 

1972

”Vilddyr eller vilde krabater? Lidt om kunsten at oversætte for børn”, s. 47 + 50-52 i: Børn & Bøger, 2, 1972

 

”At læse boganmeldelsee”, 62-66, i: Selvsyn, XII:4, 1972 (rev. udg. i nr. 20)

 

”Karl Marx og dansk-undervisningen”, s. 85-75, i Aage Jørgensen og Martin Salmonsen (red.): Karl Marx som nordisk litteratur. En skrap bog, 2. forøgede udgave,  Akademisk Boghandel, Aarhus, 1972

 

”Metoder i litteraturundervisningen”, s. 244-55, i: Meddelelser fra Dansklærerforeningen, 3, 1972

 

1974

”Noter til en metodekorrespondance”, s. 92-101, i: Meddelelser fra Dansklærerforeningen, 1, 1974

 

1975

”Højrealisme og nyrealisme – Herman Bangs ”Frøkenen” og Christian Kampmanns ”Emilie Grüen””, s. 48-64, i: Meddelelser fra Dansklærerforeningen, 1, 1975 (rev. udg. i nr. 9)

 

”Methodologischer Pluralismus. Literaturmethodische Rotation als Zweig und als Stimulans in der Literaturpädagogik – veranschaulicht an Hand einer Untersuchung des Märchen ”Die Nachtigall” von H.C. Andersen”, s. 81-108, i: Morten Nøjgaard m.fl. (red.): Orbis Litterarum, 30, 1975

 

1977

””Litteratur og virkelighed” – ”Creatio versus Mimesis”. Oplæg til kongressen”, s. 3-22, i: Alex Bolckmans (red.): Literature and Reality. Creatio versus Mimesis. Problems of Realism in Modern Nordic Literature, Scandinavian Institute, University of Ghent, Belgien, 1977 (rev. udg. i nr. 9)

 

“Hvad er realisme? Realismen hos Erich Auerbach, George Lukacs og Vilh. Andersen.  En introducerende sammenligning”, s. 49-81, i: Meddelelser fra Dansklærerforeningen, 1, 1977 (rev. udg. i nr. 9)

 

1980

”Danmark set fra gulvet. Arbejderlitteratur som hverdagskost i 1970’erne”, s. 50-77, i: Poul Behrendt m.fl. (red.): Kritik, 51, Gyldendal, 1980

 

“Mere teknik  – færre elever –  mere personlig lærerrolle”, s. 40-44, i: Pædagogik, 3, 1980

 

”Tv-teatrets krise”, tema-indlæg s. 27-55, i: Henrik Jul Hansen (red.): Levende Billeder, 3, 1980

 

”Efterord. Ditte Cederstrand – en præsentation”, s. 345-52, i: Hvor hører du til – proletar? Roman oversatt av Bernt Eggen, Forlaget Oktober, Oslo, Norge, 1980

 

1981

”Svik-Krig-Brød” (Om Dag Solstad og arbejderlitteraturen)”, s. 62-66, i: Profil, 1-2, Oslo, 1981

 

”Christian Kampmann”, s. 585-86, i: Sv. Cedergreen Bech (red.): Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, 7. bind, Gyldendal, 1981

 

1982

”Christian Kampmann”, s. 13-28: i: Torben Brostrøm og Mette Winge (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, 3. udgave, bind 5, Gad, 1982

 

”Arbejderforfattere”, s. 113-39: i: Torben Brostrøm og Mette Winge (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, 3. udgave, bind 5,  Gad, 1982

 

”Leif Panduro”, s. 150-52 i: Sv. Cedergreen Bech (red.): Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, bind 11, Gyldendal, 1982

 

1983

”Mandens seksualitet som problem i ny nordisk litteratur”, s. 184-213, i: Nynne Koch (red.): Kvindestudier 7. Mænd om mænd – medaljens anden side, Delta, 1983

 

”Den eftersynkroniserede Panduro” (anmeldelse af Edvard Flemings filmatisering af Leif Panduro: De uanstændige), s. 4-9, i: Henrik Jul Hansen (red.): Levende Billeder, 9, 1983

 

1984

”Vurderinger i litteraturanmeldelser”, s. 227-41, i: Jørgen Dines Johansen og Erik Nielsen (red.): Litterær værdi og vurdering, Odense Universitetsforlag,  Odense, 1984 (rev. udg. i nr. 20)

 

”Dagbladskritikkens forfald og fornyelse. Af en anmelders bekendelser”, s. 127-48, i: Poul Behrendt m.fl. (red.): Kritik, 67, Gyldendal, 1984 (rev udg. i nr. 20)

 

”Mændenes krise – i litteraturens spejl”, s. 20-29, i: Søren Buus Jensen (red.): Nordisk sexologi, 2. årgang, nr. 1, Munksgaard, 1984 (optr. i nr. 13)

 

”Not a Love Story” (filmanmeldelse), s. 52, i: Jaffa Valentin (red.): Levende Billeder, 9, 1984     

 

”Tre mand frem for en træmand” (anmeldelse af Freddy Tornbergs film Vi vil det hele), s. 36-39, i: Jaffa Valentin (red.): Levende Billeder, 9, 1984  (optr. i nr. 13)

 

”Den ny mand i litteraturen”, s. 39-50, i Vibeke Jørgensen og Karen Brøndum Nielsen (red.): Den ændrede mandsrolle. Myte eller virkelighed, Lindhardt og Ringhof, 1984

 

1985

”Den hellige almindelige bog”, s. 95-107, i: Johannes Dalsgaard m.fl. (red.): Dansklærerforeningen 1885-1985, Dansklærerforeningen, 1985

 

”Min drømmebog og andre lyster”, s. 73-83, i: Lone Backe og Sven Holm (red.): Lysten. Fjorten erotiske vandringer mellem laster og længsler, Informations Forlag, 1985

 

”Kvindeforskning – mandeforskning – kønsforskning”, s. 130-43, i: Merete Gerlach-Nielsen m.fl. (red.): Der er en verden ved siden af verden. Om Nynne Koch og kvindeforskningen, Forlaget April, 1985

 

”Det samtidsrealistiske tv-spil som kilde til viden om det moderne skandinaviske samfund, belyst gennem eksempler fra Leif Panduros tv-spil”, afsnit VIII (12 upaginerede sider), i: Norden Nu, Samarbejdsnævnet for de nordiske lektoratsadministrationer, Lektorkonferencen, Wien, 1985

 

1986

”Er blomsten køn er faldet frit – en heteros husmandsbetragtninger over køn og kønsforskning”, s. 23-34, i: Inge-Lise Paulsen m.fl. (red.): Køn ingen hindring. En antologi, Forlaget April, 1986

 

1987

”Til Haraldikens fremme”, s. 15-19, i: Kirsten A. Mogensen (red.): Mogensen – til lykke med dagen, Nørhaven, Viborg, 1987

 

”Efterskrift”, s. 153-66, til Leif Panduro: Bare det hele var anderledes. Noveller fra 1950’erne, Gyldendal, 1987

 

”Leif Panduro/Klaus Ribjerg. Les dioscures danois”, s. 46-47, i: Dan Tschernia (red.): Lettres danoises, Fonden Danmark Frankrig, 1987

 

1988

”Leif Panduro. En moderne forfatterbiografi og dens tilblivelse”, s. 7-27, i: Carl Erik Bay m.fl. (red.): Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger XXVIII 1988, Det kongelige Bibliotek, 1988

 

”Ja, det er bogredaktionen”, s. 10-11, i: Pia Rink (red.): Bogmarkedet, 1-2-3, Den danske Forlæggerforening, 1988

 

”Forsvarsværk for tv-teatret” (anmeldelse af Peder Grøngaard: Det danske TV-spil), s. 36-37, i: Thomas Alling (red.): Levende Billeder, 7,  1988

 

1989

“Mellem meninger. Vurderinger bag redigeringsskærmen”, s. 22-23, i: Litteraturmagasinet Standart, 2, Århus, 1989 (rev. udg. i nr. 20)

 

1990

”En ægte humanist og humorist. Introduktion af John Chr. Jørgensen”, s. 7-18, i: Finn Søeborg: Hvad var det nu, Rasmus Navers Forlag, 1990

 

Kultureventyr”, s. 14-17, i Brøderup Bogen, Brøderup Ungdomsskole, 1990

 

”Licentiaten er død – Licentiaten længe leve”, s. 5, i: Danmarksposten – Dansk Samvirke, 1, januar, 1990

 

“Tidens temaer i bøgernes verden”, s. 32-33, 35-36, i: Samvirke, 5, 1990

 

1991

”Øjeblikket er inde” (anmeldelse af tidsskrift), s. 89-90, i: John Svane Jakobsen og Ole Stramer (red.): HS Dansk. Tema: Tidsskrifter i dansk, Dansklærerforeningen, 1991

 

”Erfaringer fra forskning og undervisning i mandelitterære emner”, s. 58-67,  i: Hans Bonde og Bente Rosenbeck (red.): Mandekultur, Varia nr. 1, Skriftrække for Center for Kvindeforskning, Københavns Universitet, 1991

 

”Velkommen til danskstudiet”, s. 2-3, i: Malene Rothgardt m.fl. (red.): Det ny Reception, 3, 1991, Institut for Nordisk Filologi, 1991

 

”Den frodige danske prosa”, s. 6, i: Litteratur- og Kunstavisen, 2.3. Beijing, Kina, 1991 (kongresindlæg, titler oversat fra kinesisk)

 

1992

”Fra kritikhistorie til kulturformidling”, s. 207-16, i: Poul Behrendt m.fl. (red.): Palmehaven. Institut for Nordisk Filologi. Levned og meninger, Forlaget Amanda, 1992

 

”Oh, at være auteur”(anmeldelse af Lone Erritzøe(red.): Stil på strimler), s. 46-47, i: Trine Saabye (red.): Levende Billeder, 8, 1992

 

”Kulturen – det fine stads”, s. 14-15; i: H. Marstrand Dahl (red.): Dansk Presse, 2, Danske Dagblades Forening, 1992

 

”Høj puls, lav puls. Avisen og universitetet – to arbejdspladser, to formidlingsinstitutioner, to pulsslag”, s. 16-18,i: Anne Katrine Lund (red.): Retorikmagasinet, 6, 1992

 

”Biografens støvede helte” (enquete-bidrag om filmkritikere), s. 31-32, i: Kim Ingolf Sørensen (red.): 1000 øjne, 131, november, 1992

 

1993

”Sæt pris på de sidste elefanter”, s. 3, i: Carsten Wiedemann (red.): Emil, 4, 1993, Danmarks Radio

 

”Specialer til tiden”, s. 13-14, i: Morten Riemann og Henrik Schjerning (red.): Reception, 10,  Institut for Nordisk Filologi, 1993

 

””Prut fis!” råber de og løber ind i porten bagefter”, s. 26-27, i: Anne Katrine Lund (red.): Retorik Magasinet, 7, 1993

 

1994

”Farligt anmelderi”, s. 36-39, i: Poul Dines (red.): Samvirke, 10, FDB, 1994

 

“Den glemte skov. Omkring Astrid Saalbach og hendes debutroman”, s. 108-19, i: Spring, 7, 1994

 

“Kulturtidsskrifterne i kulturen – og i pressen”, s. 9-14, i: Inga-Britt Blindh: Tecken i tiden. Om nordiska kulturtidskrifter, Stockholm, 1994

 

”Legat til Jørgen Bonde Jensen” (HCA-legatpristale), s. 7-9, i: Claus Elholm Andersen m.fl. (red.): Det ny Reception, 18, Institut for Nordisk Filologi, 1994

 

”Jeg sværger til ordnede ord på papir”, s. 4-5, i: Nyt fra Danmarks Nationalleksikon, 10, 1994

 

”Kompromisløs Kosmopolit” (Anm. af Janina Katz: Heltens tykke kone og andre historier), s. 107-9, i: Alef. Tidsskrift for jødisk kultur, 12&13, 1994/95

 

1995

”Teksten i livet – livet i teksten. Om biografi, monografi og litteratur”, s. 139-59, i: Thomas Bredsdorff og Finn Hauberg Mortensen (red.): Hindsgavl Rapport, Odense University Literary and Cultural Studies No. 4, Odense Universitetsforlag, Odense, 1995

 

”Journalister ser tilbage. Hvorfor svinger journalisters erindringsbøger mellem det anekdotiske og det pompøse?”,  s.  32-34, i: Bruno Svindborg m.fl. (red.): Bogens Verden, 1, 1995

 

”Layoutismen er over os”, s. 20-21 i: Mig & Stilen, Den Grafiske Højskole, u.å. (1995)

 

”Den gode anmeldelse”, s. 27-31, i: Dansk Noter, 2, 1995

 

”Selvanmeldelse. Vi anmelder os selv”, s. 6-8, i Det ny Reception, 20, marts, 1995

 

”Form og fag. Essay”, s. 10, i: Magisterbladet, 10, 26. maj, 1995

 

”Utaknemmeligt bedømmeri. Essay”, s. 19, i: Magisterbladet, 24, 14. december, 1995

 

”Presse et revues au Danemark: une histoire parallèle”, s. 47-51, i: La Revue des revues. Revue internationale d’histoire et de bibliographie, No 19,  Paris, 1995

 

”Anders Bodelsen”, i: Forfatterweb, Dansk BiblioteksCenter, Ballerup, 1995

 

”Søren Baggesen: Thøger Larsen” (anmeldelse), s. 205-09, i: Iver Kjær m.fl. (red.): Danske studier, 1995

 

1996

”Gensyn med realismen. Nogle personlige betragtninger over realismeforskning i 1970erne og 1990erne”, s. 13-36, i: Jørgen Holmgaard (red.): Gensyn med realismen, Skrifter fra Center for Æstetik og Logik, Aalborg Universitet. Vol. 1, Aalborg, 1996

 

”Metodeproblemer i kritikhistorisk forskning”, s. 91-112, i: Henrik Galberg Jacobsen (red.): Selskab for Nordisk Filologi. København. Årsberetning 1994-1995, 1996

 

”Recensionens retorik. Den danske anmeldelse før og nu”, s. 23-33, i: Frederik Stjernfelt og Nils Gunder Hansen (red.): Kritik 120, Gyldendal, 1996

 

”Anmeldelsen er en værdikupon”, s. 4-5, i: Bjarne Michael Jensen (red.): Griflen, 23, oktober, 1996

 

1997

”København som kampplads for den litterære kritik”, s. 125-145, i: Flemming Lundgreen-Nielsen (red.): København læst og påskrevet. Hovedstaden som litterær kulturby, Museum Tusculanum, 1997

 

”Georg Brandes: H.C. Andersen som eventyrdigter”, s.  229-31, i: Ole Knudsen m.fl. (red.): Læsebogen. Danske forfatteres yndlingslæsning, Aschehoug, 1997

 

”Mellem ismer. Tom Kristensen: Hærværk”, s. 200-214, i: Povl Schmidt m.fl. (red): Læsninger i dansk litteratur, 3, Odense Universitetsforlag, Odense, 1997

 

”Lille håndbog i nudansk anmelderi”, s. 9-22, i: Carsten Hansen (red.): Anmeldelsens teori og praksis, Hermes Skriftserie, Handelshøjskolen i Århus, 1997

Samme, s. 133-46, i: Finn Frandsen m.fl. (red.): Hermes Journal of Linguistics, 19, Handelshøjskolen i Århus, 1997

 

”Tæt på idealet. Forfatter (og anmelder) roser anmelder for positiv anmeldelse af forfatterens værk om anmeldelser”, s. 22-23, i: Susanne Bøjstrup m.fl. (red.): Standart, 1, Århus, 1997

 

”Knivstikkertale ved litteraturmagasinet Standarts 10-års fødselsdag”, s. 12-13, i: Susanne Bøjstrup m.fl. (red.): Standart, 3, Århus, 1997

 

”Ludvig Holberg – anmelder mod sin vilje”, s. 151-59, i: Marianne Alenius m.fl. (red.): Digternes paryk. Studier i 1700-tallet. Festskrift til Thomas Bredsdorff, Museum Tusculanum, 1997

 

”Opfør dig som en mand” (Om Isabella Smith: En flirt mellem venner) , s. 16-17, i: Gyldendals Bogklub, 372, 1997

 

”Slut med fremskridtet”/”An end to Progress” (Anmeldelse af Tage Skou-Hansen: På sidelinjen, s. 23-25, i: Nordisk Litteratur 1997/Nordic Literature 1997, Nordisk Ministerråd, København, 1997

 

1998

”Forfatter versus anmelder – lidt om litterære processer”,

s. 3-5, i: Marianne Barlyng (red.): Drømmen om en kritiker, Spring, Hellerup, 1998

 

”To døre til Anders Bodelsen”, s. 6-8, i: Gyldendals Bogklub, 383, 1998

 

”Anmelderi og engagement”, s. 19-29, i: Bogens Verden, 6, 1998

 

”Lidt om historisk anmelderi – i anmelderihistorisk lys”, s. 4-9, i: Ulrik B. Andersen m.fl. (red.): Hist. Tidsskrift for historiestuderende, 15, 1998

 

”Reception af moderne dansk prosa – med baggrund i en Mette Thomsen-studie”, s. 237-56 i Mogens Brøndsted (m.fl.): Nordica, 1998, bind 15,  Odense, 1998.

 

”At undervise i litteratur – eller hvordan man overlever som litteraturlærer”, s. 9-28, i: Tone Saugstad Gabrielsen og Per Fibæk Laursen (red.): At undervise i humaniora, Samfundslitteratur, 1998

 

1999

”Individualisme og modernitet. Ny dansk essayistik i traditionshistorisk belysning. Tre punktnedslag: Suzanne Brøgger, Niels Frank og Jens Christian Grøndahl”,  s. 49-74 i: Marianne Barlyng (red.): Spring, 14,  Hellerup, 1999

 

”Leif Panduro”, s. 19, i: Jørn Lund (red.): Den Store Danske Encyklopædi, 15, Gyldendal, 1999

 

“H. C. Andersen-legatet til Aage Jørgensen”, s. 71-73, i: Dansk Noter, 3, 1999

 

”En anmeldelse af børnebogsanmeldelser”, s. 79-85, i: Kari Sønsthagen og Steffen Larsen (red.): Gyldendals årbog om børnelitteratur 1999, Gyldendal, 1999

 

”Mølleren og hans lærlinge. Sven Møller Kristensen og hans betydning for dansk litteraturforskning”, s. 24-48, i: Thomas Bredsdorff m.fl. (red.): Bogens virkelighed (Festskrift til Hans Hertel), Gyldendal, 1999

 

2000

”Det feministiske essay som form med særligt henblik på Lise  Sørensen”, s. 226-235, i: Marianne Barlyng m.fl. (red.): På tværs (Festskrift til Jette Lundbo Levy), Spring, Hellerup, 2000

 

”Værkkarakteristikken. Tanker omkring et leksikon”, s. 258-67, i: Henrik Ljungberg og Erik Svendsen (red.): Ud af det moderne. Den kritiske tanke anno 2000 (Festskrift til Jørgen Bonde Jensen), Spring, Hellerup, 2000

 

”Forord”, s. 7-11, i: Henning Thøgersen: Bristepunktet. 24 kunstnere om livets smerteligste øjeblikke, Unger, 2000

 

”Forfatteren Julius Bomholt”, s. 35-47, i: Ole Hyltoft (red.): Den poetiske politiker. Julius Bomholt, Bomholtkomiteen, 2000

 

2001

”Om at gøre lange liv korte. Det leksikalske forfatterportræt mellem videnskab og formidling – med baggrund i projekt Dansk Forfatterleksikon”, s. 25-31, i: Hans Jørn Nielsen m.fl. (red.): Biblioteksarbejde, 61, 2001

 

”Blyanten og viskelæderet. Om kunstnerisk produktion og kritik”, s. 223-27, i: Marianne Barlyng og Neal Ashley Conrad (red.): Spring, 17, Hellerup, 2001

 

”En lille epistel om, hvordan man bliver litteraturanmelder”, s. 41, i: Litteraturmagasinet Standart, 1, Århus, 2001

 

2002

”Bournonville’s Dilemma. Dance criticism between harmony and disharmony”, s. 61-85, i: Monna Dithmer (red.): Of Another World. Dancing between dream and reality. Festschrift presented to professor Emer. Erik Aschengreen, Museum Tusculanum,  2002

 

”Når bøger skal anmeldes”,  s. 6-7, i: Avisen i undervisningen, Grundskolerne, maj 2002

 

”Kloge Villy er sovet ind”, s. 39-40 (nekrolog fra Ekstra Bladet 17.12.2001), i: Marianne Barlyng og Jørgen Bonde Jensen (red.): Både frem og tilbage. Portræt af Villy Sørensens forfatterskab, Spring, 2002

 

2003

”Lys og lærdom/Light and Knowledge”, s. 306-309, i: Arkitektur DK, 5, 2003

 

”Min bændelorm skal fodres” (samtale med F.J. Billeskov Jansen til 90 årsdagen), s. 141-45, i: Janus Billeskov Jansen og Hans Hertel (red.): Det er forbudt at kede sig. På rejse med F.J. Billeskov Jansen 1907-2002, C.A. Reitzels Forlag, 2003

 

2004

”Hvad chatollet gemte”, s. 55-75 i: Marianne Alenius m.fl. (red.): Kampen om litteraturhistorien. Festskrift til Pil Dahlerup, Museum Tusculanum, 2004 (rev. udg. i nr. 30)

 

”Litteraturkritikkens domænetab”, s. 11-16, i: Jógvan Isaksen m.fl. (red.): Nordisk Litteratur 2004.

 

2005

”Forord”, s. 7-12, i: Ebon Borg: Fund – sagde bogsamleren,

Books on Demand, 2005

 

2006

”Den skrivende tandlæge”, s. 10-11, i: Morten Kallmayer (red.): Månedsmagasinet Dental, 2, oktober, 2006

 

2010

”Overperfekt debut med brevfiktion. Gustav Esmann som novellist”, s. 221-41, i: Per Thomas Andersen m.fl. (red.): Brev til Jorunn på 70-årsdagen (Festskrift til Jorunn Hareide), Tapir Akademisk Forlag, Trondheim, 2010 (rev. version i nr. 38)

 

2013

”Habilitetsproblemet”, s. 64-75, i: Kristian Himmelstrup og Marianne Barlyng (red.): Spring nr. 33, Anmelderi, Hellerup, 2013

 

”Stumfilmstjernens skarpe pen”(Om Asta Nielsen som forfatter), i: Lars-Martin Sørensen (red.): Kosmorama online, 249, 2013

5. Efterord

I bibliografien er der set bort fra mine bidrag til dagspressen, begyndende med ”Rifbjergs første skridt”, kronik i Jyllands-Posten, 15.10.1969. Politiken, som jeg var knyttet til fra 1972 til 1996, bragte mere end et halvt hundrede af mine tekster som kronik. På Ekstra Bladet, hvor jeg var litteraturredaktør fra 1996 til 2006, blev de fleste af de større artikler trykt i rubrikken ”Frontalt”. Artiklerne i dagspressen kan findes via bibliotek.dk , som registrerer kronikker, og infomedia, som tillige registrerer anmeldelser. En del af artiklerne er genoptrykt i mine bøger; se især nr. 7, 8, 11,13, 15 og 20.

 

Til sidst to tilståelser: Det er ikke mig selv, der har fundet på, at jeg skulle udarbejde denne selvbibliografi, det har min kone, Teresa Waskowska. Det er heller ikke mig selv, der har fundet på ordet ”selvbibliografi”, det har min litteraturhistoriske kollega i Århus, Aage Jørgensen. Jeg takker for tilskyndelse og inspiration. Min gamle ven, kollega og institutleder Klaus Kjøller skal have tak for værtskab  på internettet.

 

 

John Chr. Jørgensen

Kbh., juli 2017

Senest opdateret 14-09-2018 10:42:01

Øverst i dokumentet