Klaus Kjøller lektoral forside à kontakt ßà”Blå bog”

 

Det væsentligste

Min profil som universitetslektor

Kort CV

Emner som jeg forsker i

Videnskabelige arbejder

Introduktioner

Popularisering: jagten på den almindelige dansker

Projektet Offensiv forskningsformidling

Bøgerne som en sammenhængende tekst

De hårde kendsgerninger

 

 

Klaus Kjøller

Tidligere lektor (1978-2015), stadig cand.mag.

 

  

 

Det væsentligste

Jeg vejledte især i opgaver som omfatter sproglig rådgivning og kommunikationsanalyse. Andre stikord var massekommunikation, politisk kommunikation, interaktion, kulturanalyse, organisation, ledelse, ideologi, indoktrinering, indholdsanalyse, sprogfilosofi.

Hvordan vejledte jeg? Se Oversigt over vejledning. Her kan du bl.a. også se indholdsresumeer af specialer jeg har vejledt. I 2010 fik jeg af fakultetet diplom på at være akkrediteret specialevejleder.

Jeg er tilknyttet instituttet som ”lektor emeritus” og kan derfor fortsat kontaktes gennem instituttet pr. mail

E-mail: kkj@hum.ku.dk.

scan0005

Min profil som universitetslektor

Det jeg skriver, udspringer typisk af min undervisning. Jeg synes at der mangler en bog, eller at dem der er, ikke er helt hensigtsmæssige. Så laver jeg én, så godt jeg nu kan, godt hjulpet af de studerende som jeg underviser eller vejleder. Derfor har jeg efterhånden fået lavet en del introduktioner.

Men der er også andre kilder til mine bøger. Jeg finder den største videnskabelige udfordring i at få overblik og sammenhæng. Jeg trækker hellere end gerne på de iagttagelser andre har gjort, dvs. på andres empiri. Jeg synes ikke at dansk sprog- og kommunikationsforskning generelt er underforsynet med empiriske resultater. Fx indgår indsamling af facts næsten i enhver ph.d.-afhandling inden for området. Derimod synes jeg at der er en iøjnefaldende mangel på nye teoretiske tanker som kan gøre alle de mange iagttagelser teoretisk interessante ud over det mest jordnære.

At en bog (eller en artikel) er æstetisk vellykket, er væsentligt for mig, uanset om den er faglitterær eller skønlitterær. Æstetik er et interessant begreb som ikke kun bruges af humanister og lyrikere, men også af så forskellige faggrupper som bureaukrater og matematikere til at karakterisere deres præstationer. Det væsentligste kriterium på mislykket æstetik er kedsomhed.

Det har også gennem årene vist sig at det er et kvalitetskriterium for mig at det jeg laver, interesserer så meget at det økonomisk hviler i sig selv. Alt jeg har skrevet, er udgivet på almindelige forretningsvilkår – bortset fra Mod en argumentationsteori (Akademisk 1978) og  Politisk Argumentation (Borgen, 1991) som fik støtte fra Det humanistiske Fakultets daværende Publikationskonto. Alt andet er helt ustøttet af forskningsråd, fonde og lignende. Dvs. at det altså er lavet uden at jeg samtidig har været frikøbt fra undervisning, vejledning og administration i mit lektorjob.

 

 

Kort CV

Begyndte at suge til mig i 1944, cand.mag. i dansk og filosofi 1972, lektor 1978. 1992 - 2000 studieleder for linjestudiet i Dansk sprog ved Folkeuniversitetet. Koordinator for studiemønstret Sproglig rådgivning (senere: Sprog- og kommunikationsrådgivning). Institutleder for Institut for Nordisk Filologi (som i 2004 fusionerede med IAAS til Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab) 1994-99. Medlem af instituttets byggeudvalg 2000-2 og af forskningsudvalget februar 2000 – februar 2007. 24. april 2007 – 30. april 2009 studieleder ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Jeg er bedømt professorkompetent flere gange ved flere forskellige danske universiteter i forbindelse med ansøgninger siden 1990.

 

 

 

Emner som jeg forsker i

Jeg forsker i pressens formidling af den politiske virkelighed, politisk sprogbrug, sprog og virkelighed, argumentation, manipulation og image. Desuden særligt: Hvordan sprog- og kommunikationsrådgiveren bedst får klienten (fx chefen, organisationen eller ”den almindelige dansker”) til at ændre uhensigtsmæssig adfærd. Både i tv, i netkommunikation og i rådgiverens ansigt-til-ansigt-kommunikation spiller den mundtlige kommunikation en afgørende rolle. Dette klassiske retoriske felt indgår derfor med ret stor vægt i det jeg beskæftiger mig med.

 

 

Videnskabelige arbejder

Videnskabelige arbejder: Vælgeren og Partiprogrammerne (1973), »Sælges: dansk politik« (1976), Mod en Argumentationsteori (1978), Politisk argumentation. En teori om offentlig politisk argumentation i et velfærdsdemokrati (1991). Også Tekst for viderekomne (2004) bør indgå her, selv om den har form af en introduktion.

 

 

Introduktioner

Undervisningsbøger og populærvidenskab: bl.a. Sprogbrugsbegreber (1975), antologien Analyser af Sprogbrug 1-3 (redaktion og bidrag) (1975-76), Gode Grunde? Introduktion til argumentationsanalyse (1980), Få din vilje! - tal og skriv effektivt (1996), Image - effektive råd til virksomheden om sprog og kommunikation (1997), Aschehougs store bog om at holde tale (2002), Tekst for viderekomne – tekstproduktion og sproglig rådgivning (2004).

Introduktionerne er for forskellige niveauer: almindeligt interesserede, gymnasium, begyndende eller viderekomne universitetsstuderende.

 

 

Popularisering: jagten på den almindelige dansker

Projektet Offensiv forskningsformidling

Jeg har skrevet en del bøger til almindelige danskere. De kan samles under projekttitlen Offensiv forskningsformidling. Den første var Aktiv seer eller Hvordan jeg lærte at elske politikerne (1977). Den seneste er Netværk på godt og ondt. Magtmisbrug for begyndere (2004). Den sidste bog i projektet er forhåbentlig ikke udkommet endnu da projektet Offensiv forskningsformidling formentligt vil køre så længe jeg lever. Formålet i projektet er at indsamle erfaringer om formidling gennem genre- og stileksperimenter med offensiv formidling af pragmatiske emner. Offensiv vil sige: formidling som hverken forudsætter faglig interesse eller tvang hos læserne. Herved står den offensive formidling i kontrast til den (defensive) formidling som foregår 1) i skolen eller på universitetet (tvangslæsere) og 2) til ”en sproginteresseret tandlæge i Viborg”, altså til folk som i forvejen brænder for emnet som amatører.  Titler: Aktiv seer (1977), Sprogets vej til sindets fred (1982) Ud mæ' sproget! (1991), Manipulation - en håndbog (1991), Den tv-skabte virkelighed (1992), Snyd ikke dig selv ved eksamen (1993), Hej Danmark! Ti toppolitikere taler ud (1993), Jeg elsker dig. Forførerens håndbog (1994), Brug dit hoved! Lad dig ikke kværne ned (1994), Skriv bedre opgaver (1995), Overbevis dig selv (1997), Netværk på godt og ondt (2004). Projektets teoretisk-analytiske efterbehandling findes foreløbigt i "Om valg af billeder i offensivt formidlende tekster: 4 eksempler" i Fausing & Redvall (red.) I billedet er alt muligt København: Tiderne Skifter 2000, s. 323-347. Manus til denne artikel er offentliggjort på nettet.

 

 

Bøgerne som en sammenhængende tekst

 

Almindelig begribelig oversigt over indre sammenhænge mellem bøgerne her. (Godt sted for nye læsere at begynde.)

 

 

 

De hårde kendsgerninger

 

Tilstræbt altomfattende liste over den faglitteratur jeg har frembragt (publikationsliste).

 

 

Senest opdateret 19. maj 2018