Forside Sproglig rådgivning à Alle kommentarer à Kommentar:

 

[senest substansrevideret 24/7 2002, senest layoutredigeret 20-12-2018 11:17:51]

 

At undervise er at lede

 

Det er i undervisningen at et fag skal stå sin prøve. Hvis ingen møder op til undervisningen, er faget færdigt. Hvis dem der møder op, er utilfredse med kursets indhold og form, dør det snart. Derfor er det afgørende for et fags overlevelse og vitalitet at lærerne bemærker hvor mange der møder frem, og hvad de synes om undervisningen og kursets indhold.

 

Faget styres af et indre og et ydre marked. Det indre marked er det udbud af kurser som fagets studerende frit kan vælge imellem. Det ydre marked er arbejdsmarkedet hvor fagets kandidater skal konkurrere med hinanden og kandidater fra andre uddannelser om de gode job. Eller om at starte egen virksomhed i et gunstigt øjeblik på et lovende marked. Danskfaget på KU vil i en overskuelig fremtid få nok at gøre med at uddanne kandidater som skal undervise i dansk på det gymnasiale niveau. Derfor er debatten om hvad faget Dansk er i skolen, vigtig for Institut for Nordisk Filologi, og vi bør deltage i den, fordi den også handler om hvad vores institut skal rumme og prioritere. Men vi skal samtidig sørge for at undgå at reducere os selv til først og fremmest at levere dansklærere og lignende lønmodtagere. Vores legitimitet og styrke ligger i en direkte, autentisk forbindelse til danske tekster af enhver art: Det er dem vi forsker og underviser i. Vores undervisning bør ikke kun være efterhæng til etablerede embedsmandskategorier som gymnasielærer eller informationsmedarbejder. Den bør også gå forud: eksperimentere med nyt indhold og i det hele taget være fandenivoldsk, fordi ingen jo ved hvad fremtiden vil finde anvendelig. Vi bør faktisk have den lettere storhedsvanvittige forestilling at fremtiden udspringer af instituttets undervisning. Og ’vi’ er ikke bare fagets lærere: ’Vi’ er fagets indre marked.

 

Ja, tænker du nok, nu er vi så – gab – fremme ved den gode gamle lektie om forskning som en forudsætning for undervisning. O.k. lad så hyldestdigtet om forskningen ligge for denne gang. Den anden del af det: undervisningen, er mindst lige så spændende og nødvendig.

 

Der er mange farer der lurer på undervisningen. De alvorligste er nok fastfrysning af pensum, dyrkelse af mindste fællesnævner og ritualisering af samværet.

 

Fastfrysning af pensum består især i to ting: 1) at man holder op med at eksperimentere med faser i kurset som har vist sig at fungere, og 2) at man klæber til en bog man selv har lavet for en del år siden.

 

Dyrkelse af mindste fællesnævner: Tendensen til at man som underviser bruger spørgsmål fra dårligt forberedte deltagere som legimitering for at banalisere undervisningen. Det sker så på bekostning af velforberedte, højere kvalificerede deltagere.

 

Ritualisering af samværet: Her har man en undervisningssituation hvor alle formelt deltager, men ingen i realiteten får meget ud af det, andet end kroppenes tilstedeværelse og udfyldelse af tomrummet med snak. Den foregår især hvor alle formodes at have forbedt samme tekst som så skal drøftes i timen. Hvis deltagerne er meget passive, enten fordi de ikke har læst teksten eller af andre grunde, så kan enhver professionel lærer ”holde den gående” ved at snakke selv, eventuelt afbrudt af korte svar fra deltagere som han direkte spørger. En desperat løsning kan være at sætte deltagerne til at holde lange oplæg. Dette kan let give endnu mere absurde timer, selv om det her klart lykkes at aktivere én deltager.

 

Der er ét og kun ét effektivt middel mod nytteløs undervisning: dialog med deltagerne. Der er ét stensikkert tegn på at en undervisning er ved at køre i skoven: at deltagerne bliver mere og mere passive. Udfordringen for underviseren er at skabe en stemning på holdet som giver deltagerne lyst til at investere sig selv i foretagendet. Det er samme udfordring som enhver leder af en afdeling dagligt har. At undervise er at lede. Det burde være en ganske let opgave fordi der er vindere overalt: deltagerne bliver klogere og får flere færdigheder, og læreren bliver jo også klogere og får flere færdigheder. Derimod producerer dårlig undervisning kun tabere.

 

klaus@kjoeller.dk