Klaus Kjøller forside à Kommentarer og moraler, menu

 

 

Senest opdateret 23-07-2008

Dopingkontrol i kulturlivet

Visse erhverv er i ekstrem grad bygget på en hudløs fornemmelse for dette øjeblik: eliteidræt og kunst fx. Opsigtsvækkende mange af disse erhvervs ekstraordinære mennesker er på stoffer. Og det er jo snyd – også når det sker i kunstens verden. Hvor er kulturministeren i denne sag?

Bregnerne er begyndt at blive brune. Det kan være tørken i juni, men jeg er bange for at det er sommeren der er ved at være forbi. Endnu én. Nåede du det du ville?

Fik du klappet konen hver dag? Pjanket med børnene og lyttet til oldemors erindringsforskydninger med tilstrækkelig koncentration?

Rigtigt: Der kommer også en sommer til næste år. Men det er en helt anden sommer: næste sommer.

Bevidstheden om altings forgængelighed kan bedst bæres i små portioner. Ser mig omkring i cafeteriet på færgen og tænker på at det både er første og sidste gang jeg er sammen med disse mennesker i mit liv. Burde omfavne dem alle, men det er håbløst. Så får jeg øje på en gammel studiekammerat ved et bord skråt over for. Hilser så hjerteligt at han ser undersøgende på mig. Velsagtens for at skønne hvor meget mere gal jeg er blevet siden vi sidst sås i en boghandel på Købmagergade.

Visse erhverv er i ekstrem grad bygget på en hudløs fornemmelse for dette øjeblik: eliteidræt og kunst fx. Opsigtsvækkende mange af disse erhvervs ekstraordinære mennesker er på stoffer. Vi kender allerede danske cykelstjerner som Bjarne Riis, Brian Holm og måske også Michael Rasmussen. At Lars von Trier er konstant dopet med antidepressive piller, er også velkendt, ja faktisk en del af hans image, men også så forskellige forfattere som Hemingway og Martin A. Hansen har dagligt ædt piller i et omfang som må udelukke enhver tanke om at markedsføre dem økologisk. Også maleren Oluf Høst fra ferieidyllen Gudhjem var konstant dopet: opkvikkende om morgenen, neddæmpende om aftenen og smertestillende ind imellem efter behov. Alene det at finde frem til den optimale dosering har været en kunst som også må have krævet stimulanser.

At stor kunst ofte er forbundet med doping og dermed typisk også selvdestruktion og ulykkelige familieforhold, er ikke heldigt. Tænk bare på den dansklærer som politisk korrekt undlader at se Tour de France på grund af dopingspøgelset: Hendes undervisning kommer til at rumme store huller hvis hun nu også skal til at boycotte de forfattere som ikke er helt clean. Og det bør hun vel egentlig. For det er ikke spor godt hvis unge mennesker får indtryk af at glorværdige præstationer bedst ydes i en døs af stoffer på en ruin af menneskelige relationer.

Der er også hele spørgsmålet om snyd. Hvad med alle de kunstnere som Lars von Trier og andre har givet baghjul gennem årene? Inden offentlige støttemidler og livsvarige finanslovsydelser uddeles, bør de konkurrerende kunstnere dopingtestes. Her bør kulturministeren snarest muligt gøre noget.

Selv folk af leverpostejsracen, som til daglig lever i troen på, at der også kommer en onsdag i næste uge, er af og til tvunget til at gennemleve nådesløse øjeblikke, hvor eksistensen pulserer, og hånden derfor helst ikke skal ryste, fx ved valg af studium, partner, børn, job. Men der kan gå år imellem, og vi kan som regel klare os med en øl og et par hovedpinepiller, indtil det er overstået. Ville også have skrevet cigaretter, men boycottede dem.

Kort sagt: Den totale solformørkelse ved Dueodde i år 2142 får man kun mulighed for at opleve én gang i sit ellers helt almindelige liv. Så sørg for at være der. Og sørg for at være helt clean, når øjeblikket kommer. Alt andet ville være snyd.

Klaus Kjøller, ©klaus@kjoeller.dk

Til toppen af siden