Først lagt op 25-06-2023; senest opdateret 25-06-2023 13:49

 

Mozarts brevkunst

Mini-essay

Af John Chr. Jørgensen

 

Indhold

Kys til alle sider 1

Nådesløs anmelder 1

Sproglig akrobatik. 1

Skriftbevidst 1

Fra lyst til pligt 1

 

 

Min sommerlæsning er Mozarts samlede breve i Peter Dürrfelds fordanskning (Gyldendal, 2005).

 

Jeg læser den for at blive klogere på geniets musik, men indfanges hurtigt af hans brevkunst.

 

Den er så frigjort, at den vil kunne bruges på forfatterskoler i dag.

 

 

Kys til alle sider

 

Som 14-årig er Wolfgang Amadeus Mozart på rejse i Italien med sin far, Salzburgs vicekapelmester.

 

Fra Rom skriver Wolfgang hjem til sin mor og sin fem år ældre søster Maria Anna, kaldet Nannerl:

 

“Jeg er gudskelov rask og sund, og Mama

kysser jeg på hånden - og min kære søster i ansigtet på næse, mund og hals - æv, den elendige pen - og i røven, hvis den ellers er ren”.

 

Mozart fører et uhæmmet frisprog.  Han er klar over, at det med kys i røven er uartigt, så han prøver at skyde skylden på sin løsslupne pen.

 

Og det er ikke en smutter.  I et andet brev glæder han sig “helt ned i røvhullet” over, at søsteren angiveligt har haft det “afsindigt skægt”.

 

 

Nådesløs anmelder

 

På rejsen ser han alle de operaer, han kan komme i nærheden af, og fortæller, hvad han synes om dem.

 

Også når han vurderer operasangere, er han karsk i mælet. En er “noget for

forceret, når han går op i falset”. Om en anden skriver han, at “hendes fremtræden ikke ville være så ilde, hvis hun ikke sang så fandens falsk”.

 

Det er som om, han træner til at blive opera-anmelder.

 

Han sammenligner de nye sangere med dem, han og brevets modtager kender hjemmefra: “Ruggiero er en rig fyrste, forelsket i Bradamenta, han er kastrat og synger lidt i Manzuolis stil, har en stærk og meget smuk stemme, en gammel gut på 55 år, men hans stemme er velsmurt.”

 

Alder er ingen hindring. Men støj kan være det: “Hun har en meget smuk stemme, men der er så meget larm i teatret, at man næsten ikke kan høre det.”

 

Til gengæld oplever han i Cremona en balletdanser, som “slap en vind hver gang han sprang”.

 

Man bemærker, at Mozart ligesom andre begyndere i anmelderfaget har svært ved at finde varierede udtryk for det positive og stiller sig tilfreds med at karakterisere en stemme som “smuk”.

 

Dårlige oplevelser derimod fremkalder mere varierede udtryk: “Hun synger meget snøvlende og er altid en fjerdedel bagefter - eller foran.”  

 

 

Sproglig akrobatik

 

Mozart dyrker fremmedsprog som redskaber i sin brev-akrobatik. Det første bevarede brev fra ham er et flirteri med linjer på latin, og han har ikke opholdt sig længe i Italien, før han henvender sig til sin kære søster med ordene “Carissima sorella mia”. Han skriver hele breve på italiensk. Alt er ikke korrekt, men han har et enormt udtryksbehov, og han elsker at lege med ord. Brevets faste elementer evner han at variere i det uendelige.

 

Hans P.S.’er kan være på fransk: “P.S. til alle gode venner og veninder mine hilsener. Håndkys til Mama. Mademoiselle, j’au l’honneur d’etre votre tres humble serviteur et frere Chevalier de Mozart. Roma il sette Iuglio anno 1770. Addio, hav det godt og slå en stor skid, så sengen knager.”

 

Kald det infantilt eller hvad du vil. Mozarts kropsbevidsthed er chokerende og befriende.

 

 

Skriftbevidst

 

Skriften varierer han også. Halvdelen af linjerne i et brev kan stå på hovedet, så modtageren må vende og dreje brevet under læsningen.

 

Som en moderne digter bruger Mozart sproget som materiale: “I dag ryger det hulens stærkt fra Vesuvius, jøsses for en grusselig røg & lyn & torrrrden” - med fire rullende r’er.

 

“Mit håndkys til Mama, til alle mine bekendte mine bedste hilsener, jeg er nu og til alle tider din broder Wolfgang Mozart, hvis fingre af at skrive er trætte, noget så trætte, l træætte, TRÆTTE, træt.”

 

Den gode oversætter er kommet på arbejde.

 

 

Fra lyst til pligt

 

Det er ikke brevskrivningen, der udmatter Mozarts fingre. Det er nodeskrivningen.

 

I begyndelsen rejste han af lyst til at opleve:

 

“Allerkæreste Mor!

Jeg er så jublende glad, for jeg har det sjovt på den her rejse, for her er godt lunt i vognen, og vores kusk er en lystig fætter, der sætter fuld fart på, så snart vejen er til det.”

 

Men allerede på sin anden Italiensrejse i 1771 rejste han for at komponere og komme i stilling. Igen og igen må han undskylde, at han har for travlt til at skrive breve, men han skriver dem alligevel. Han kan ikke lade være.

 

Gennem brevene er han sammen med dem derhjemme. Han forestiller sig, hvad søsteren foretager sig, og digter videre på hendes beretninger. Bevidstheden om modtagerens nærvær er en vital del af hans brevkunst.

 

 

©John Chr. Jørgensen