|
John
Chr. Jørgensen |
Ekstra: Uden for nummer A og B |
Artikler
i andre medier end Kjoeller.dk Artikler på Kjoeller.dk
|
Seneste bøger
|
Udkom august 2019
|
Udkom november 2020
|
|
|
|
|
|
|
|
Først lagt op
18-07-2017; senest opdateret d 10-12-2020
15:58 af John Chr.
Jørgensen (teknisk redaktion: Klaus Kjøller). Filens navn på nettet:
kjoeller.dk/JohnChrJoergensen
John Chr. Jørgensen:
Selvbibliografi. Bøger og bidrag til samleværker og tidsskrifter
1970-2020
1.
Kortfattet faglig selvbiografi
Lader
jeg blikket glide ned over listen over de bøger og artikler, jeg har
skrevet gennem snart fem årtier, ser jeg en figur, der ligner en spiral
eller en vindeltrappe. Samtidig med at jeg har bevæget mig fremad eller
opad til nye temaer, så har jeg vedblivende kredset om de gamle. Hvad
jeg troede mig færdig med, dukker op igen i nye sammenhænge. Et
eksempel er Rifbjerg og det litterære anmelderi. Da jeg som
specialeskriver i 1967 ville belyse det litterære værdiproblem i
praksis, valgte jeg anmeldelser af Klaus Rifbjergs bøger som
eksempelmateriale (2). Jeg vendte tilbage til materialet i 1974, da jeg
sammen med Erik Olesen redigerede en antologi med dokumenter
omkring Rifbjerg-romanen Den kroniske uskyld (nr.
45), og igen i 1995, da jeg interviewede Klaus
Rifbjerg om hans forhold til pressen (nr. 60), og senest endnu en gang
i 2013, da jeg i en artikel analyserede anmelderiets
habilitetsproblemer eksemplificeret ved bl.a. relationen mellem Klaus
Rifbjerg og Torben Brostrøm. Samme materiale, men anskuet fra
forskellige positioner på vindeltrappen. Man
taler i tekstanalysen om initiale determinanter, ’indledende
bestemmere’ – anslaget, som sætter tonen og angiver
retningen. For mig blev specialet om litterær vurderingsteori og
vurderingsanalyse en initial determinant. Det varslede noget om hele
produktionens art og skubbede mig ud på min løbebane. Specialet blev
afleveret i 1968 til professor Sven Møller Kristensen, som året efter
bragte mig i forslag som undervisningsassistent i disciplinen
’Forfatterskab’ (in casu: Johannes V. Jensen), hvilket førte til min
første artikel i et videnskabeligt tidsskrift (om Kongens
Fald, se artikelbibliografien under 1970). Ligeledes
på baggrund af specialet blev jeg ansat som undervisningsassistent i
disciplinen ’Litteraturforskningens metoder’, hvortil jeg skrev
lærebogen Litterær metodelære (nr. 1). Bogen blev
bestilt af forlæggeren Jarl Borgen efter forslag fra hans datter
Birgitte Borgen, som gik på et af mine metodehold. Da forlæggeren
åbenbart havde så meget tillid til mig, at han ville udgive en endnu
uskreven lærebog, så spurgte jeg ham, om han ikke også kunne have lyst
til at udgive mit allerede færdigskrevne speciale. Det havde han, og på
den måde gik det til, at jeg udgav to bøger i 1971, samme år som jeg
blev færdig som cand.mag. (med dansk som hovedfag og engelsk som bifag). Tiderne
var så gunstige for unge kandidater med videnskabelige lyster, at man i
dag næsten er flov ved at berette om det. Stadig i 1971 blev jeg ansat
som amanuensis i dansk litteratur ved Institut for Nordisk Filologi og
fik straks efter orlov fra denne stilling for som kandidatstipendiat at
kunne gennemføre et selvvalgt forskningsprojekt i litterær realisme, en
interesse, som satte sig spor langt op i mit forfatterskab (nr. 3, 9,
10, 47 – og et tilbageblik i 1996). Det
samme gjorde fascinationen af forfatteren Leif Panduro (nr. 4, 6, 14),
som blev en personlig ven af mig og min daværende hustru Birgitte
Hesselaa. Vi udgav sammen hans debuttekster og noveller (nr. 43, 44),
og jeg redigerede senere et udvalg af hans journalistik (nr. 47), udgav
et efterladt romanmanuskript (nr. 58) og skrev efterskrift til nogle
nyfundne ungdomsnoveller (i 1987). I øvrigt brændte jeg mest for hans
realistiske tv-spil, en interesse som resulterede i en antologi om
tv-spillets teknik og historie (nr. 46) og en omfattende analyse af
tv-teatrets krise i et filmtidsskrift (1980). Det
ene projekt udviklede sig af det andet. Der var hele tiden nye
sammenhænge at afdække og berette om. Forskning
i samtidige forfatterskaber tvinger i et eller andet omfang forskeren
til at flytte sig med forfatteren. Mine arbejder om Christian
Kampmann vidner herom. Da jeg skrev om ham første gang i 1975 (optr. i
nr. 9), var det med blikket rettet mod hans nyrealistiske stil. I
1980’erne skiftede fokus til forfatterskabets kønsproblematik (nr. 12),
og i den Kampmann-antologi og -samtalebog, jeg udarbejdede sammen med
Lene Nordin, handlede det både om den dybt personlige
Kampmann og om identitetsdannelse generelt (nr. 57). Mens
jeg i 70’erne modtog metodiske impulser fra litteratursociologien, blev
feminismen en vigtig inspirationskilde i 80erne. Nogle af mine
tidsskriftsartikler og bogbidrag fra 1983 og frem er initieret af Nynne
Koch, som indbød mandlige forskere fra forskellige fag til at tale om
manderoller i Folkeuniversitetets regi. At inddrage kønnet i analysen
var ingen forbigående grille. Når man først havde fået øje på
kønsperspektivet, glemte man det ikke igen. Der
er et før og et efter 1990 i mit forfatterskab. Før 1990 var stikordene
’metode’, ’realisme’ og ’Panduro’. Efter 1990 gjaldt det
’kulturjournalistik’, ’kritikhistorie’ og ’brevhistorie’. Den
personlige baggrund for skiftet var en treårig orlov, jeg havde fra min
lektorstilling, mens jeg var ansat som litteraturredaktør på Politiken.
Redaktørjobbet forhindrede mig i at forske. Men det var en effektiv
efteruddannelse i kritik og journalistik, og da der på universitetet
var opstået et behov for at kunne tilbyde de studerende kurser i
praktisk formidling, var opgaven klar: I samarbejde med Hans Hertel og
en række dynamiske unge lærerkræfter opbyggede jeg et studiemønster i
’Kulturformidling’. Når
det gjaldt kulturjournalistikken, havde jeg masser af praktisk erfaring
i bagagen – freelancejournalistik i Politiken fra 1972 – men der var
ikke megen hjemlig videnskab at bygge på, så vi måtte selv forsøge at
etablere en basis. Min egen indsats i den sammenhæng er beskrevet af
Nete Nørgaard Kristensen, Unni From og Aske Kammer i en
oversigtsartikel i bogen Cultural Journalism in the Nordic
Countries (2017:36). De placerer mine omkring 20 arbejder om
kulturjournalistik i tre grupper: En der handler om
kulturjournalistiske genrer, en der rummer analyser af stil og sprog i
kulturjournalistik, og en der omfatter monografier om
kulturjournalister (bogen kan læses på Min
disputats om det danske anmelderis historie (nr. 21) hæver sig over
rækken af lærebøger og håndbøger i kulturjournalistik (nr.
16, 17, 19, 20, 28, 31). Disputatsen er på én gang mit største
empiriske gravearbejde og mit teoretisk mest ambitiøse værk. Bogen var
ingen bestseller, men den er blevet et kritikhistorisk standardværk, og
de årlige opgørelser fra Copydan fortæller mig, at der stadig kopieres
livligt fra dens definitoriske og konkluderende afsnit på de højere
læreanstalter. Disputatsen
satte på uventet vis gang i nye forskningsprojekter. Diplomaten og
journalisten Preben Hansen udviste så kyndig og smittende interesse for
disputatsens kapitel om kritikeren C.E. Jensen, at vi besluttede i
fællesskab at udarbejde en regulær biografi om ham. Værket blev
samtidig en C.E.-antologi, og vi fulgte op med en bibliografi og en
efterskrift med en væsentlig biografisk tilføjelse (nr. 24, 25, 26). Jeg
var nu så indlæst i perioden og fortrolig med dens kilder, at jeg fik
lyst til at fortsætte med journalistmonografier om Herman Bang (nr. 29)
og Gustav Esmann (nr. 33, 38). Det foregik ikke efter nogen bestemt
plan. Den ene ide tog bare den anden. Jo mere jeg researchede, des
hyppigere opdagede jeg, at meget spændende stof lå ubeskrevet hen.
Mennesker, jeg kom i kontakt med undervejs i søgeprocessen, kom til at
fungere som inspiratorer og sparringspartnere. For eksempel modtog jeg
i mine Esmann-studier impulser og ideer fra bogsamleren Ebon Borg og
fra litteraturhistorikeren Karin Bang, der dengang arbejdede på sin
store Peter Nansen-biografi. Jeg
har ofte følt mig som en opdagelsesrejsende, der kortlagde nye
landområder eller opdagede sjældne eller oversete arter i kendte
regioner. I
forbindelse med kortlægningen af interviewets historie i Danmark (nr.
32) stødte jeg på en del dygtige interviewere, som yderligere havde de
to ting til fælles, at de var glemte og at de var kvinder. Da
mærkværdigvis ingen kvindelige forskere havde skrevet de første
kvindelige journalisters historie i Danmark, besluttede jeg mig for at
gøre det (nr. 34). Efter at bogen var udkommet, opfordrede Teddy
Petersen, lederen af Journalisthøjskolens forlag Ajour, mig til at
påtage mig en opgave, han forgæves havde bedt andre om at løse: at
redigere en antologi med tekster af kvindelige journalister (nr.
63). Jeg fortsatte i sporet med monografier om
betydningsfulde kvindelige journalister, Lise Nørgaard (nr. 35) og Kate
Fleron (nr. 37). Efter
min pensionering i 2007 har jeg fået mulighed for at dyrke min gamle
passion for breve. Passionen har mindst tre forklaringer. For det
første repræsenterer brevet en slags skriftens realisme; tekster med
virkelighedstilknytning har altid tiltrukket mig. For det andet er
brevet næsten altid blevet brugt som kildemateriale, mens det er
relativt ubeskrevet som form; det forhold har jeg ønsket at rette op
på. Endelig har brevet i skrivepædagogikken vist sig at fungere
frigørende; på et af mine sidste universitetskurser brugte vi
brevskrivning som indgang til kulturjournalistikken (reflekteret i
bibliografi nr. 30). I mit otium har jeg udsendt tre små ’hjertebøger’
om breve: en om Karen Blixen og H.C. Andersen som brevskrivere (36), en
om brevbrændere (39) og en om kvalitet i privatbreve (40). Min
særlige interesse for breve har jeg redegjort nærmere for i en samtale
med Marianne Stidsen i dennes Levende
Litterater. Samtaler om Kritikkens Guldalder (forlaget U Press, 2018). Grænselandet
mellem litteraturen og journalistikken har været en frodig mark for
mig. Den filologiske skoling, som jeg havde med mig fra danskstudiet,
var mig til stor nytte, når jeg skulle klassificere Sprogblomster i spinatbedet (28). Fornemmede jeg, at jeg
var ved at komme for langt ud på overdrevet, fik jeg mine lingvistisk
mere velbevandrede venner Jørn Lund og Ib Poulsen til at gå mine
iagttagelser nærmere efter i sømmene. I bestræbelserne på at holde mit
eget sprog levende, drog jeg nytte af vekseldriften mellem videnskaben
på Amager og journalistikken på Rådhuspladsen. Både Perfide
portrætter (42) og Herman Bang og
Politiken (uden for nummer, 2019) relaterer sig til denne
vekseldrift ved at handle om etiske problemer i journalistik. Hvis
nogen bad mig om at fremhæve fem værker, som har krævet særlige
arbejdsinvesteringer, ville jeg pege på realismehistorien Den
sande kunst (nr. 10), biografien over Leif Panduro
(nr. 14), disputatsen om Det danske
anmelderis historie (nr. 21) og monografien Kommer
De som ven eller som interviewer? om interviewets historie i
Danmark (nr. 32). Det femte værk er det forfatterleksikon (nr.
61, 62), som jeg redigerede under Thomas Bredsdorffs medvirken og som
involverede et stort antal højt kvalificerede kolleger og dygtige
studerende fra Institut for Nordisk Filologi. Institut
for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, som det hedder i dag, har
gennem alle årene tilbudt mig optimale arbejdsvilkår. Da det også i
videnskaben er lysten, der driver værket, kan jeg uden tøven sige, at
uden den udstrakte forskningsfrihed var det blevet til langt færre og
sikkert meget kedeligere bøger og artikler. Det hører med til
historien, at man på instituttet forstod, at min freelancetilknytning
til Politikens hus ikke tog noget fra undervisningen og forskningen,
men tværtimod stimulerede min arbejdslyst og tilførte universitetet
kompetencer og kontakter. 2. Selvstændige
publikationer – med biografiske noter
(Hvis
intet andet er nævnt, er udgivelsesstedet København) 1. Litterær metodelære.
Metoder i dansk litteraturforskning efter 1870, 250 sider, Borgen, 1971; 2. udgave 1974, 2.oplag
1979
Læs
biografisk note: Farlig bog 2. Litterær vurderingsteori og
vurderingsanalyse. En introduktion, 265 sider, Borgen, 1971
Læs
biografisk note: Fin og klog forlægger 3. Realisme.
Litteratursociologiske Essays, 174 sider, Borgen, 1972
Læs
biografisk note: LSD med Mølleren 4. Leif
Panduro. Radio. Film. Teater. TV,
259
sider, Borgen, 1973
Læs
biografisk note: Et forfatterskab som Panduros er ikke noget, der
foreligger 5. At læse forfatterskab. En
pædagogisk vejledning, 128 sider, Borgen, 1974
Læs
biografisk note: Forfatterskabslæsningen reddet 6. I Panduros verden. En principiel
undersøgelse af teknik, tematik og ideologi i Leif Panduros tv-spil ’I
Adams verden’, 58
sider, Studenterrådet ved Københavns Universitet, 1974 Læs
biografisk note: Skjult mellem linjerne 7. Litteraturkritik &
Kulturpolitik. Kronikker og artikler 1969-75, 218 sider, Ørenlyd, Varde, 1976. Læs
biografisk note: Politisk vakt 8. ”Venstrefløjen er humanismens rette
arvtager”. Aktuelle artikler om kulturindustri, kulturforskning og
kulturkamp, 206
sider, Ørenlyd, Varde, 1977 Læs
biografisk note: To bommerter 9. Litteraturen og hverdagen. Nye
realisme-essays,
185 sider, Borgen, 1979 Læs
biografisk note: Kastanjer mod gigt 10. Den sande kunst. En studie i dansk
1800-tals realisme. Poul Møller, Hans Egede Schack, Georg Brandes,
Herman Bang,
357 sider, Borgen, 1980 Læs
biografisk note: Blåstemplet 11. Kulturopbruddets år. Essays og
reportager om forfatterne og kulturen i 1970erne og 80erne, 152 sider, Ørenlyd, Varde, 1982 Læs
biografisk note: Forfatterroller 12. Hamskiftet. Mændenes krise i
litteraturen 1973-83, 280 sider, Borgen, 1984 Læs
biografisk note: Kønsroller 13. Herreartikler. Introduktion til
80ernes nye mænd, 107
sider, Borgen, 1985 Læs
biografisk note: Herreartikler 14. Leif Panduro. En biografi, 435 sider, Gyldendal, 1987, 2.
oplag, 1987, 2. udgave, Gyldendals Bogklub, 1988 Læs
biografisk note: Panduro i Paris 15. Forfattere for folket. Tegninger af Anne-Marie Steen
Petersen, 102 sider, Fremad, 1990 Læs
biografisk note: Smittende latter 16. Kulturanmeldere i Danmark. En håndbog med portrætter.
Tegninger af Anne-Marie Steen Petersen, 127 sider,
Fremad, 1991 Læs
biografisk note: Litteraturredaktør genopstod som forsker 17. Kultur i avisen. En grundbog i
kulturjournalistik. Tegninger af Erik Werner,
164 sider, Gyldendal, 1991 Læs
biografisk note: Original kopimaskine-succes 18. Bogklubben. 25 år. 22 sider, Gyldendal, 1991 Læs
biografisk note: Da jeg var købmand 19. Kulturkritikkens mestre. Danske
dagbladskritikere 1900-1990, 228 sider, Fremad, 1992 Læs
biografisk note: Opslagsværk erstatter åbenbaringer 20. Dagbladskritikeren. Essays om at
skrive, redigere og analysere boganmeldelser, 118 sider, Fisker & Schou,
1994 Læs
biografisk note: Frugtbare korrekturfejl 21. Det danske anmelderis historie. Den
litterære anmeldelses opståen og udvikling 1720-1906, English summary p. 314-19, 345 sider, Fisker &
Schou, 1994 Læs
biografisk note: Mareridtet der endte som festforestilling 22. Knud og Stærkodder. Et gådefuldt
billede fra det danske anmelderis historie, 28 sider, Fisker & Schou, 1995 Læs
biografisk note: Sammenspisthed og venneanmelderi 23. Bent Karl Jacobsen. Forskelligheder, 64 sider, Asbæk Edition, 1995 Læs
biografisk note: Farverig signalforvirring 24. C.E. Kritikeren C.E. Jensen. Liv og
værk
(s.m. Preben Hansen), 364 sider, Fremad, 1998 Læs
biografisk note: Han ville selv se gravstenen 25. C.E. Jensen i Social-Demokraten. En
bibliografi (s.m.
Preben Hansen), 340 sider, Institut for Nordisk
Filologi, Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 1998 Læs
biografisk note: Bogen sidder i ryggen 26. Biografien uden punktum. Efterspil til
C.E. Kritikeren C.E. Jensen. Liv og værk (s.m. Preben Hansen), 16
sider, Fremad, 1998 Læs
biografisk note: Den hemmelige datter 27. Mette Thomsen. Portræt af en ung
forfatter,
134 sider, Lindhardt og Ringhof, 1998 Læs biografisk note: Min mærkeligste bog
28. Sprogblomster i spinatbedet. En bog om
kritikersproget.
Tegninger af Poul Holck, 156 sider, Fremad, 1999 Læs
biografisk note: Fagbogen som blev levet liv 29. Jeg der kender pressens melodier …
Herman Bangs journalistik, 213 sider, Ajour, Århus, 2003 Læs
biografisk note: 641 fodnoter og en fortvivlet forlægger 30. Om breve. Ni essays om brevformen i
hverdagen, litteraturen og journalistikken, 155 sider, Museum Tusculanum, 2005 Læs
biografisk note: ”Bogpusheren” 31. Journalistik med stil. Fra klassiske
nyheder til fortælling, 139 sider, Ajour, Århus, 2007 Læs
biografisk note: Mit afgangsbevis 32. Kommer De som ven eller som
interviewer? Interviewets historie i Danmark, 437 sider, Gyldendal, 2010 Læs
biografisk note: Pressehistorisk oversporhund 33. Skandalejournalisten Gustav Esmann, 131 sider, eget forlag; i kommission
hos Underskoven, 2010 (rev. udg. i nr. 38) Læs
biografisk note: Verbal voldsmand 34. Da kvinderne blev journalister, 130 sider, Grafisk, Københavns
Universitet, 2012 Læs
biografisk note: Om at miste gamle venner 35. Journalist af karsken bælg. En bog om
Lise Nørgaards journalistik, 204 sider, Gyldendal, 2014, 2.
oplag, 2014. Læs
biografisk note: Lise Nørgaard, perfekt makker 36. Brillante brevskrivere. Karen Blixen
og H.C. Andersen,
141 sider, eget forlag; i kommission hos Underskoven, 2015. Læs
biografisk note: Suveræne salater 37. Kate Fleron. Journalist og
frihedskæmper,
156 sider, Spring, Hellerup, 2015. Læs
biografisk note: Radikaliseret redaktør 38. Gustav Esmann. Journalisten,
novellisten og dramatikeren, e-bog, 161 sider, online på
netadressen: http://www.teatermuseet.dk/sites/default/files/webtekst27-gustavesmann.pdf,
Teatermuseet, 2016. Læs
biografisk note: Esmann slår til igen 39. Brænd mine breve. Brevkunstnere og
-pyromaner: Karin Michaëlis, H.C. Branner, Martin A. Hansen, Kamma
Rahbek,
Poul Martin Møller, J.P. Jacobsen, Ludvig Holberg,
Madame de Sévigné, 142 sider, Spring, Hellerup, 2016. Læs
biografisk note: Brevhemmeligheder 40. Postkassen der rødmede. Om kvalitet i
privatbreve – før og nu, 124 sider, Spring, Hellerup, 2017. Læs
biografisk note: Kærlighed besejrer sprogbrug 41. De elegante. Portrætter af elleve
danske prosaister. Georg Brandes. Herman Bang. Andreas Vinding. Valdemar Koppel. Agnes Henningsen. Loulou Lassen. Kai
Friis Møller. Knud Sønderby. Lise Sørensen. Hans Hertel. Henrik Wivel. 167 sider, Spring, 2018 Læs
biografisk note: Udgiverglæde 42. Perfide portrætter og andre etiske
problemer i kulturjournalistik. 195 sider, Spring,
2018. Læs
biografisk note: Moralsk opsamling Herman Bang og Politiken, 166 sider, Spring, Hellerup, 2019. Læs
Biografisk note til ”Uden for nummer” Læs
præsentation af bogen med uddrag af anmeldelser. Kritiker eller emigrant. Tom
Kristensens anmeldelser i Politiken i 1920’erne, 114 sider, Spring, Hellerup 2020. Læs
Biografisk note til ”Uden for nummer
(B)” Læs
præsentation af bogen med omtaler og anmeldelser Læs
artikel ”Den onde Tom Kristensen - Hærværksmand og bogslagter”. 3. Redigerede værker – med udvalgte biografiske noter43. Leif Panduro: Den store bandit. Red. s.m. Birgitte Hesselaa.
Originaltræsnit af Seppo Mattinen, 68 sider, Brøndums Forlag,
1973 44. Leif Panduro: Den bedste af alle
verdener. Noveller i udvalg. Red. s.m. Birgitte Hesselaa. 189
sider. Gyldendal, 1974 45. Omkring Den kroniske Uskyld. Red. s.m. Erik Olesen. 311 sider.
Værk-serien, redigeret af Hans Hertel. Hans Reitzels Forlag, 1974 Læs
biografisk note: Rifbjerg i Tessebølle 46. Tv-teatret. Kunst, teknik og historie, 167 sider, Gyldendal, 1976 Læs
biografisk note: Ole Wivel kiggede forbi 47. Leif Panduro: Hvilken virkelighed?
Kulturkritiske og selvbiografiske artikler i udvalg, 275 sider, Gyldendal, 1977 Læs
biografisk note: Moderen sindssyg og faderen nazist 48. Dansk realisme 1820-1975. Prosastykker
og programartikler, 214 sider, Borgen,
1977 49. Litteraturpædagogik. Introduktion.
Praksis og debat. Perspektiver. Red. s.m. Thorkild Borup Jensen og
Poul Paludan. 276 sider, Hans Reitzel, 1978 50. Litteratur og samfund i
mellemkrigstiden. Litteratursociologiske studier (Festskrift til Sven Møller
Kristensen). Red. s.m. Carl Erik Bay. 411 sider. Gyldendal, 1979 51. Arbejderlitteratur i 1970’erne, 80 sider, Skoleradioen, 1979 Læs
biografisk note: Da Otto Brandenburg skyllede et digt ned med en øl 52. Det forbandede uundværlige arbejde.
Noveller. 172
sider, Arbejdsliv 2, Fremad, 1981 53. Bankkuppet og andre noveller fra
arbejdslivet. Arbejdsliv 3, 157 sider, Fremad, 1982 54. Velkommen i de voksnes rækker. En
antologi. Red.
s.m. Finn Hirshals og Erik Olesen. 236 sider.
Gyldendal, 1983 55. Anmelderi. Teater og litteratur i
pressen siden 1880. Red. s.m. Thomas Bredsdorff og Finn
Klysner. 186 sider. Fremad, 1983 Læs
biografisk note: Kollektivt ansvar 56. Arbejdsbog til Bo Green Jensen: Dansen
gennem sommeren, 15
sider, Gyldendal, 1984 57. Christian Kampmann. Om at være sig
selv – et udvalg. Red.
s.m. Lene Nordin. 132 sider.
Dansklærerforeningen/Skov, 1985 58. Leif Panduro: Den ufuldendte dommer.
Udgivet og indledt af John Chr. Jørgensen, 129 sider, Gyldendal, 1986 59. Litteraturquiz for hele familien. 570
spørgsmål om litteratur, 63 sider, Haase & Søn, 1987 60. Spinatfugl. Klaus Rifbjerg om sit liv
med pressen, 160
sider, Gyldendal, 1995 Læs
biografisk note: Rifbjerg i Kandestederne 61. Dansk forfatterleksikon. Biografier. Red. under medvirken af Thomas
Bredsdorff. 599 sider. Rosinante,
2001, Gyldendals Bogklub, 2001 Læs
biografisk note: At gøre lange liv korte 62. Dansk forfatterleksikon. Værker. Red. under medvirken af Thomas
Bredsdorff. 307 sider. Rosinante, 2001, Gyldendals Bogklub, 2001 Læs
biografisk note: Jeg – en utålelig idiot 63. De tålte mosten. 39 kvindelige
journalister.
Med forord af Lone Kühlmann, 188 sider, Ajour, Århus, 2013 64. Asta Nielsen fortæller.
Erindringsnoveller og kronikker. Red. under medvirken af Poul Malmkjær.
166 sider. Spring, Hellerup, 2014 Læs
biografisk note: Asta som gave 4. Artikler i tidsskrifter og samleværker1970 ”Den
hamletske styrke. Et bidrag til debatten om tvivlesygen i Johannes V.
Jensens Kongens Fald”, s.
101-11, i Aage Hansen og Erik Dal (red.): Danske Studier, 1970 ”Eksistentialisme
og æsteticisme. Et metakritisk causeri med særligt henblik på Jørgen
Elbeks Johannes V. Jensen-bog”, s. 214-24, i: Meddelelser fra
Dansklærerforeningen, 1970 1972 ”Vilddyr
eller vilde krabater? Lidt om kunsten at oversætte for børn”, s. 47 +
50-52 i: Børn & Bøger, 2, 1972 ”At
læse boganmeldelsee”, 62-66, i: Selvsyn, XII:4,
1972 (rev. udg. i nr. 20) ”Karl
Marx og dansk-undervisningen”, s. 85-75, i Aage Jørgensen og Martin
Salmonsen (red.): Karl Marx som nordisk litteratur. En skrap
bog, 2. forøgede udgave, Akademisk Boghandel,
Aarhus, 1972 ”Metoder
i litteraturundervisningen”, s. 244-55, i: Meddelelser fra
Dansklærerforeningen, 3, 1972 1974 ”Noter
til en metodekorrespondance”, s. 92-101, i: Meddelelser fra
Dansklærerforeningen, 1, 1974 1975 ”Højrealisme
og nyrealisme – Herman Bangs ”Frøkenen” og Christian Kampmanns ”Emilie
Grüen””, s. 48-64, i: Meddelelser fra Dansklærerforeningen, 1,
1975 (rev. udg. i nr. 9) ”Methodologischer Pluralismus.
Literaturmethodische Rotation als Zweig und als Stimulans in der
Literaturpädagogik – veranschaulicht an Hand einer Untersuchung des
Märchen ”Die Nachtigall” von H.C. Andersen”, s. 81-108, i: Morten
Nøjgaard m.fl. (red.): Orbis Litterarum, 30, 1975 1977 ””Litteratur
og virkelighed” – ”Creatio versus Mimesis”. Oplæg til kongressen”, s.
3-22, i: Alex Bolckmans (red.): Literature and Reality. Creatio versus
Mimesis. Problems of Realism in Modern Nordic Literature, Scandinavian
Institute, University of Ghent, Belgien, 1977 (rev. udg. i nr. 9) “Hvad er realisme? Realismen
hos Erich Auerbach, George Lukacs og Vilh. Andersen. En
introducerende sammenligning”, s. 49-81, i: Meddelelser fra
Dansklærerforeningen, 1, 1977 (rev. udg. i nr. 9) 1980 ”Danmark
set fra gulvet. Arbejderlitteratur som hverdagskost i 1970’erne”, s.
50-77, i: Poul Behrendt m.fl. (red.): Kritik, 51,
Gyldendal, 1980 “Mere teknik –
færre elever – mere personlig lærerrolle”, s. 40-44, i: Pædagogik,
3, 1980 ”Tv-teatrets
krise”, tema-indlæg s. 27-55, i: Henrik Jul Hansen
(red.): Levende Billeder, 3, 1980 ”Efterord.
Ditte Cederstrand – en præsentation”, s. 345-52, i: Hvor
hører du til – proletar? Roman oversatt av Bernt Eggen,
Forlaget Oktober, Oslo, Norge, 1980 1981 ”Svik-Krig-Brød”
(Om Dag Solstad og arbejderlitteraturen)”, s. 62-66, i: Profil,
1-2, Oslo, 1981 ”Christian
Kampmann”, s. 585-86, i: Sv. Cedergreen Bech (red.): Dansk
Biografisk Leksikon, 3. udgave, 7. bind, Gyldendal, 1981 1982 ”Christian
Kampmann”, s. 13-28: i: Torben Brostrøm og Mette Winge (red.): Danske
digtere i det 20. århundrede, 3. udgave, bind 5, Gad, 1982 ”Arbejderforfattere”,
s. 113-39: i: Torben Brostrøm og Mette Winge (red.): Danske
digtere i det 20. århundrede, 3. udgave, bind 5,
Gad, 1982 ”Leif
Panduro”, s. 150-52 i: Sv. Cedergreen Bech (red.): Dansk
Biografisk Leksikon, 3. udgave, bind 11, Gyldendal, 1982 1983 ”Mandens
seksualitet som problem i ny nordisk litteratur”, s. 184-213, i: Nynne
Koch (red.): Kvindestudier 7. Mænd om mænd – medaljens anden
side, Delta, 1983 ”Den
eftersynkroniserede Panduro” (anmeldelse af Edvard Flemings
filmatisering af Leif Panduro: De uanstændige), s.
4-9, i: Henrik Jul Hansen (red.): Levende Billeder, 9,
1983 1984 ”Vurderinger
i litteraturanmeldelser”, s. 227-41, i: Jørgen Dines Johansen og Erik
Nielsen (red.): Litterær værdi og vurdering, Odense
Universitetsforlag, Odense, 1984 (rev. udg. i nr. 20) ”Dagbladskritikkens
forfald og fornyelse. Af en anmelders bekendelser”, s. 127-48, i: Poul
Behrendt m.fl. (red.): Kritik, 67, Gyldendal, 1984
(rev udg. i nr. 20) ”Mændenes
krise – i litteraturens spejl”, s. 20-29, i: Søren Buus Jensen (red.): Nordisk
sexologi, 2. årgang, nr. 1, Munksgaard, 1984 (optr. i nr. 13) ”Not
a Love Story” (filmanmeldelse), s. 52, i: Jaffa Valentin (red.): Levende
Billeder, 9,
1984 ”Tre
mand frem for en træmand” (anmeldelse af Freddy Tornbergs film Vi
vil det hele), s. 36-39, i: Jaffa Valentin (red.): Levende
Billeder, 9, 1984 (optr. i nr. 13) ”Den
ny mand i litteraturen”, s. 39-50, i Vibeke Jørgensen og Karen Brøndum
Nielsen (red.): Den ændrede mandsrolle. Myte eller
virkelighed, Lindhardt og Ringhof, 1984 1985 ”Den
hellige almindelige bog”, s. 95-107, i: Johannes Dalsgaard m.fl.
(red.): Dansklærerforeningen 1885-1985, Dansklærerforeningen,
1985 ”Min
drømmebog og andre lyster”, s. 73-83, i: Lone Backe og Sven Holm
(red.): Lysten. Fjorten erotiske vandringer mellem laster og
længsler, Informations Forlag, 1985 ”Kvindeforskning
– mandeforskning – kønsforskning”, s. 130-43, i: Merete Gerlach-Nielsen
m.fl. (red.): Der er en verden ved siden af verden. Om Nynne
Koch og kvindeforskningen, Forlaget April, 1985 ”Det
samtidsrealistiske tv-spil som kilde til viden om det moderne
skandinaviske samfund, belyst gennem eksempler fra Leif Panduros
tv-spil”, afsnit VIII (12 upaginerede sider), i: Norden Nu, Samarbejdsnævnet
for de nordiske lektoratsadministrationer, Lektorkonferencen, Wien, 1985 1986 ”Er
blomsten køn er faldet frit – en heteros husmandsbetragtninger over køn
og kønsforskning”, s. 23-34, i: Inge-Lise Paulsen m.fl. (red.): Køn
ingen hindring. En antologi, Forlaget April, 1986 1987 ”Til
Haraldikens fremme”, s. 15-19, i: Kirsten A. Mogensen (red.): Mogensen
– til lykke med dagen, Nørhaven, Viborg, 1987 ”Efterskrift”,
s. 153-66, til Leif Panduro: Bare det hele var anderledes.
Noveller fra 1950’erne, Gyldendal, 1987 ”Leif
Panduro/Klaus Ribjerg. Les dioscures danois”, s. 46-47, i: Dan
Tschernia (red.): Lettres danoises, Fonden Danmark
Frankrig, 1987 1988 ”Leif
Panduro. En moderne forfatterbiografi og dens tilblivelse”, s. 7-27, i:
Carl Erik Bay m.fl. (red.): Fund og forskning i Det kongelige
Biblioteks samlinger XXVIII 1988, Det kongelige Bibliotek,
1988 ”Ja,
det er bogredaktionen”, s. 10-11, i: Pia Rink (red.): Bogmarkedet,
1-2-3, Den danske Forlæggerforening, 1988 ”Forsvarsværk
for tv-teatret” (anmeldelse af Peder Grøngaard: Det danske
TV-spil), s. 36-37, i: Thomas Alling (red.): Levende
Billeder, 7, 1988 1989 “Mellem meninger.
Vurderinger bag redigeringsskærmen”, s.
22-23, i: Litteraturmagasinet
Standart, 2, Århus, 1989 (rev. udg. i nr. 20) 1990 ”En
ægte humanist og humorist. Introduktion af John Chr. Jørgensen”, s.
7-18, i: Finn Søeborg: Hvad var det nu, Rasmus
Navers Forlag, 1990 Kultureventyr”,
s. 14-17, i Brøderup Bogen, Brøderup Ungdomsskole,
1990 ”Licentiaten
er død – Licentiaten længe leve”, s. 5, i: Danmarksposten –
Dansk Samvirke, 1, januar, 1990 “Tidens temaer i bøgernes
verden”, s. 32-33, 35-36, i: Samvirke, 5, 1990 1991 ”Øjeblikket
er inde” (anmeldelse af tidsskrift), s. 89-90, i: John Svane Jakobsen
og Ole Stramer (red.): HS Dansk. Tema: Tidsskrifter i dansk, Dansklærerforeningen,
1991 ”Erfaringer
fra forskning og undervisning i mandelitterære emner”, s.
58-67, i: Hans Bonde og Bente Rosenbeck (red.): Mandekultur,
Varia nr. 1, Skriftrække for Center for
Kvindeforskning, Københavns Universitet, 1991 ”Velkommen
til danskstudiet”, s. 2-3, i: Malene Rothgardt m.fl. (red.): Det
ny Reception, 3, 1991, Institut for Nordisk Filologi, 1991 ”Den
frodige danske prosa”, s. 6, i: Litteratur- og Kunstavisen,
2.3. Beijing, Kina, 1991 (kongresindlæg, titler oversat fra kinesisk) 1992 ”Fra
kritikhistorie til kulturformidling”, s. 207-16, i: Poul Behrendt m.fl.
(red.): Palmehaven. Institut for Nordisk Filologi. Levned og
meninger, Forlaget Amanda, 1992 ”Oh,
at være auteur”(anmeldelse af Lone Erritzøe(red.): Stil på
strimler), s. 46-47, i: Trine Saabye (red.): Levende
Billeder, 8, 1992 ”Kulturen
– det fine stads”, s. 14-15; i: H. Marstrand Dahl (red.): Dansk
Presse, 2, Danske Dagblades Forening, 1992 ”Høj
puls, lav puls. Avisen og universitetet – to arbejdspladser, to
formidlingsinstitutioner, to pulsslag”, s. 16-18,i: Anne Katrine Lund
(red.): Retorikmagasinet, 6, 1992 ”Biografens
støvede helte” (enquete-bidrag om filmkritikere), s. 31-32, i: Kim
Ingolf Sørensen (red.): 1000 øjne, 131, november,
1992 1993 ”Sæt
pris på de sidste elefanter”, s. 3, i: Carsten Wiedemann (red.): Emil,
4, 1993, Danmarks Radio ”Specialer
til tiden”, s. 13-14, i: Morten Riemann og Henrik Schjerning (red.): Reception,
10, Institut for Nordisk Filologi, 1993 ””Prut
fis!” råber de og løber ind i porten bagefter”, s. 26-27, i: Anne
Katrine Lund (red.): Retorik Magasinet, 7, 1993 1994 ”Farligt
anmelderi”, s. 36-39, i: Poul Dines (red.): Samvirke, 10,
FDB, 1994 “Den glemte skov. Omkring
Astrid Saalbach og hendes debutroman”, s. 108-19, i: Spring,
7, 1994 “Kulturtidsskrifterne i
kulturen – og i pressen”, s. 9-14, i: Inga-Britt Blindh: Tecken
i tiden. Om nordiska kulturtidskrifter, Stockholm, 1994 ”Legat
til Jørgen Bonde Jensen” (HCA-legatpristale), s. 7-9, i: Claus Elholm
Andersen m.fl. (red.): Det ny Reception, 18,
Institut for Nordisk Filologi, 1994 ”Jeg
sværger til ordnede ord på papir”, s. 4-5, i: Nyt fra
Danmarks Nationalleksikon, 10, 1994 ”Kompromisløs
Kosmopolit” (Anm. af Janina Katz: Heltens tykke kone og andre
historier), s. 107-9, i: Alef. Tidsskrift for
jødisk kultur, 12&13, 1994/95 1995 ”Teksten
i livet – livet i teksten. Om biografi, monografi og litteratur”, s.
139-59, i: Thomas Bredsdorff og Finn Hauberg Mortensen (red.): Hindsgavl
Rapport, Odense University Literary and Cultural Studies No.
4, Odense Universitetsforlag, Odense, 1995 ”Journalister
ser tilbage. Hvorfor svinger journalisters erindringsbøger mellem det
anekdotiske og det pompøse?”, s. 32-34, i: Bruno
Svindborg m.fl. (red.): Bogens Verden, 1, 1995 ”Layoutismen
er over os”, s. 20-21 i: Mig & Stilen, Den
Grafiske Højskole, u.å. (1995) ”Den
gode anmeldelse”, s. 27-31, i: Dansk Noter, 2, 1995 ”Selvanmeldelse.
Vi anmelder os selv”, s. 6-8, i Det ny Reception, 20,
marts, 1995 ”Form
og fag. Essay”, s. 10, i: Magisterbladet, 10, 26.
maj, 1995 ”Utaknemmeligt
bedømmeri. Essay”, s. 19, i: Magisterbladet, 24,
14. december, 1995 ”Presse
et revues au Danemark: une histoire parallèle”, s. 47-51, i: La
Revue des revues. Revue internationale d’histoire et de bibliographie, No
19, Paris, 1995 ”Anders
Bodelsen”, i: Forfatterweb, Dansk
BiblioteksCenter, Ballerup, 1995 ”Søren
Baggesen: Thøger Larsen” (anmeldelse), s. 205-09, i: Iver Kjær m.fl.
(red.): Danske studier, 1995 1996 ”Gensyn
med realismen. Nogle personlige betragtninger over realismeforskning i
1970erne og 1990erne”, s. 13-36, i: Jørgen Holmgaard (red.): Gensyn
med realismen, Skrifter fra Center for Æstetik og Logik,
Aalborg Universitet. Vol. 1, Aalborg, 1996 ”Metodeproblemer
i kritikhistorisk forskning”, s. 91-112, i: Henrik Galberg Jacobsen
(red.): Selskab for Nordisk Filologi. København. Årsberetning
1994-1995, 1996 ”Recensionens
retorik. Den danske anmeldelse før og nu”, s. 23-33, i: Frederik
Stjernfelt og Nils Gunder Hansen (red.): Kritik 120, Gyldendal,
1996 ”Anmeldelsen
er en værdikupon”, s. 4-5, i: Bjarne Michael Jensen (red.): Griflen,
23, oktober, 1996 1997 ”København
som kampplads for den litterære kritik”, s. 125-145, i: Flemming
Lundgreen-Nielsen (red.): København læst og påskrevet.
Hovedstaden som litterær kulturby, Museum Tusculanum, 1997 ”Georg
Brandes: H.C. Andersen som eventyrdigter”, s. 229-31, i: Ole
Knudsen m.fl. (red.): Læsebogen. Danske forfatteres
yndlingslæsning, Aschehoug, 1997 ”Mellem
ismer. Tom Kristensen: Hærværk”, s. 200-214, i:
Povl Schmidt m.fl. (red): Læsninger i dansk litteratur, 3,
Odense Universitetsforlag, Odense, 1997 ”Lille
håndbog i nudansk anmelderi”, s. 9-22, i: Carsten Hansen (red.): Anmeldelsens
teori og praksis, Hermes Skriftserie, Handelshøjskolen i
Århus, 1997 Samme,
s. 133-46, i: Finn Frandsen m.fl. (red.): Hermes Journal of
Linguistics, 19, Handelshøjskolen i Århus, 1997 ”Tæt
på idealet. Forfatter (og anmelder) roser anmelder for positiv
anmeldelse af forfatterens værk om anmeldelser”, s. 22-23, i: Susanne
Bøjstrup m.fl. (red.): Standart, 1, Århus, 1997 ”Knivstikkertale
ved litteraturmagasinet Standarts 10-års fødselsdag”, s. 12-13, i:
Susanne Bøjstrup m.fl. (red.): Standart, 3, Århus,
1997 ”Ludvig
Holberg – anmelder mod sin vilje”, s. 151-59, i: Marianne Alenius m.fl.
(red.): Digternes paryk. Studier i 1700-tallet. Festskrift
til Thomas Bredsdorff, Museum Tusculanum, 1997 ”Opfør
dig som en mand” (Om Isabella Smith: En flirt mellem venner)
, s. 16-17, i: Gyldendals Bogklub, 372, 1997 ”Slut
med fremskridtet”/”An end to Progress” (Anmeldelse af Tage Skou-Hansen:
På sidelinjen, s. 23-25, i: Nordisk
Litteratur 1997/Nordic Literature 1997, Nordisk Ministerråd,
København, 1997 1998 ”Forfatter
versus anmelder – lidt om litterære processer”, s.
3-5, i: Marianne Barlyng (red.): Drømmen om en kritiker,
Spring, Hellerup, 1998 ”To
døre til Anders Bodelsen”, s. 6-8, i: Gyldendals Bogklub, 383,
1998 ”Anmelderi
og engagement”, s. 19-29, i: Bogens Verden, 6, 1998 ”Lidt
om historisk anmelderi – i anmelderihistorisk lys”, s. 4-9, i: Ulrik B.
Andersen m.fl. (red.): Hist. Tidsskrift for
historiestuderende, 15, 1998 ”Reception
af moderne dansk prosa – med baggrund i en Mette Thomsen-studie”, s.
237-56 i Mogens Brøndsted (m.fl.): Nordica, 1998,
bind 15, Odense, 1998. ”At
undervise i litteratur – eller hvordan man overlever som
litteraturlærer”, s. 9-28, i: Tone Saugstad Gabrielsen og Per Fibæk
Laursen (red.): At undervise i humaniora, Samfundslitteratur,
1998 1999 ”Individualisme
og modernitet. Ny dansk essayistik i traditionshistorisk belysning. Tre
punktnedslag: Suzanne Brøgger, Niels Frank og Jens Christian
Grøndahl”, s. 49-74 i: Marianne Barlyng (red.): Spring,
14, Hellerup, 1999 ”Leif
Panduro”, s. 19, i: Jørn Lund (red.): Den Store Danske
Encyklopædi, 15, Gyldendal, 1999 “H. C. Andersen-legatet til
Aage Jørgensen”, s. 71-73, i: Dansk Noter, 3, 1999 ”En
anmeldelse af børnebogsanmeldelser”, s. 79-85, i: Kari Sønsthagen og
Steffen Larsen (red.): Gyldendals årbog om børnelitteratur
1999, Gyldendal, 1999 ”Mølleren
og hans lærlinge. Sven Møller Kristensen og hans betydning for dansk
litteraturforskning”, s. 24-48, i: Thomas Bredsdorff m.fl. (red.): Bogens
virkelighed (Festskrift til Hans Hertel), Gyldendal,
1999 2000 ”Det
feministiske essay som form med særligt henblik på Lise
Sørensen”, s. 226-235, i: Marianne Barlyng m.fl. (red.): På
tværs (Festskrift til Jette Lundbo Levy), Spring,
Hellerup, 2000 ”Værkkarakteristikken.
Tanker omkring et leksikon”, s. 258-67, i: Henrik Ljungberg og Erik
Svendsen (red.): Ud af det moderne. Den kritiske tanke anno
2000 (Festskrift til Jørgen Bonde Jensen), Spring,
Hellerup, 2000 ”Forord”,
s. 7-11, i: Henning Thøgersen: Bristepunktet. 24 kunstnere om
livets smerteligste øjeblikke, Unger, 2000 ”Forfatteren
Julius Bomholt”, s. 35-47, i: Ole Hyltoft (red.): Den
poetiske politiker. Julius Bomholt, Bomholtkomiteen, 2000 2001 ”Om
at gøre lange liv korte. Det leksikalske forfatterportræt mellem
videnskab og formidling – med baggrund i projekt Dansk
Forfatterleksikon”, s. 25-31, i: Hans Jørn Nielsen m.fl. (red.): Biblioteksarbejde,
61, 2001 ”Blyanten
og viskelæderet. Om kunstnerisk produktion og kritik”, s. 223-27, i:
Marianne Barlyng og Neal Ashley Conrad (red.): Spring, 17, Hellerup,
2001 ”En
lille epistel om, hvordan man bliver litteraturanmelder”, s. 41, i: Litteraturmagasinet
Standart, 1, Århus, 2001 2002 ”Bournonville’s Dilemma. Dance criticism
between harmony and disharmony”, s. 61-85, i: Monna Dithmer (red.): Of
Another World. Dancing between dream and reality. Festschrift presented
to professor Emer. Erik Aschengreen, Museum Tusculanum, 2002 ”Når
bøger skal anmeldes”, s. 6-7, i: Avisen i
undervisningen, Grundskolerne, maj 2002 ”Kloge
Villy er sovet ind”, s. 39-40 (nekrolog fra Ekstra Bladet 17.12.2001),
i: Marianne Barlyng og Jørgen Bonde Jensen (red.): Både frem
og tilbage. Portræt af Villy Sørensens forfatterskab, Spring,
2002 2003 ”Lys
og lærdom/Light and Knowledge”, s. 306-309, i: Arkitektur
DK, 5, 2003 ”Min
bændelorm skal fodres” (samtale med F.J. Billeskov Jansen til 90
årsdagen), s. 141-45, i: Janus Billeskov Jansen og Hans Hertel (red.): Det
er forbudt at kede sig. På rejse med F.J. Billeskov Jansen 1907-2002, C.A.
Reitzels Forlag, 2003 2004 ”Hvad
chatollet gemte”, s. 55-75 i: Marianne Alenius m.fl. (red.): Kampen
om litteraturhistorien. Festskrift til Pil Dahlerup, Museum
Tusculanum, 2004 (rev. udg. i nr. 30) ”Litteraturkritikkens
domænetab”, s. 11-16, i: Jógvan Isaksen m.fl. (red.): Nordisk
Litteratur 2004. 2005 ”Forord”,
s. 7-12, i: Ebon Borg: Fund – sagde bogsamleren, Books
on Demand, 2005 2006 ”Den
skrivende tandlæge”, s. 10-11, i: Morten Kallmayer (red.): Månedsmagasinet
Dental, 2, oktober, 2006 2010 ”Overperfekt
debut med brevfiktion. Gustav Esmann som novellist”, s. 221-41, i: Per
Thomas Andersen m.fl. (red.): Brev til Jorunn på 70-årsdagen (Festskrift
til Jorunn Hareide), Tapir Akademisk Forlag,
Trondheim, 2010 (rev. version i nr. 38) 2013 ”Habilitetsproblemet”,
s. 64-75, i: Kristian Himmelstrup og Marianne Barlyng (red.): Spring
nr. 33, Anmelderi, Hellerup, 2013 ”Stumfilmstjernens
skarpe pen”(Om Asta Nielsen som forfatter), i: Lars-Martin Sørensen
(red.): Kosmorama online, 249, 2013 2019 ”ABC
for boganmeldere”, i: Marianne Barlyng (red.): Spring
nr. 45, Hellerup, 2019 2020 ”Herman
Bang på boulevardavisen Aftenbladet 1892-1897”, s. 126-153, i: Marianne
Barlyng (red.): Spring nr. 47,
Hellerup, 2020 5.
Efterord
I
bibliografien er der set bort fra mine bidrag til dagspressen,
begyndende med ”Rifbjergs første skridt”, kronik i Jyllands-Posten,
15.10.1969. Politiken, som jeg var
knyttet til fra 1972 til 1996, bragte mere end et halvt hundrede af
mine tekster som kronik. På Ekstra Bladet, hvor
jeg var litteraturredaktør fra 1996 til 2006, blev de fleste af de
større artikler trykt i rubrikken ”Frontalt”. Artiklerne
i dagspressen kan findes via bibliotek.dk , som registrerer kronikker,
og infomedia, som tillige registrerer anmeldelser. En del af artiklerne
er genoptrykt i mine bøger; se især nr. 7, 8, 11, 13, 15 og 20. Til
sidst to tilståelser: Det er ikke mig selv, der har fundet på, at jeg
skulle udarbejde denne selvbibliografi, det har min kone, Teresa
Waskowska. Det er heller ikke mig selv, der har fundet på ordet
”selvbibliografi”, det har min litteraturhistoriske kollega i Århus,
Aage Jørgensen. Jeg takker for tilskyndelse og inspiration. Min gamle
ven, kollega og institutleder Klaus Kjøller skal have tak for værtskab
på internettet. John
Chr. Jørgensen Kbh.,
juli 2017 Senest
opdateret 10-12-2020
15:58:23 Opdateringer: 14-09-2018: kommende udgivelse tilføjet, korrekturrettelser 08-10-2018: korrekturrettelse i webbrowsertitel 12-11-2018: udgivelsestidspunktet for Perfide portrætter (42) rettet til 2018. Desuden bl.a. indsat to links til anmeldelser af nr. 41 og nr. 42 i Selvbibliografiens begyndelse. 23-11-2018: link indsat til omtale af nr. 42 i Politiken 24-11-2018: link indsat til artikel skrevet i tilknytning til nr. 42 i Kristeligt Dagblad 18-01-2019: link indsat til anmeldelse af nr. 42 på Journalisten.dk 15-04-2019: link indsat til anmeldelse af nr. 41 og nr. 42 (dobbeltanmeldelse) i Jyllands-Posten. De to første biografiske noter indsat. 17-04-2019: Tredje bio-note indsat. 29-04-2019: Biografiske noter 4-18 er nu indsat. 30-04 2019: Fire korrekturrettelser i den kortfattede selvbibliografi (1.) 03-05-2019: Biografiske noter til og med nr. 22 nu tilføjet. 22-05-2019: De sidste biografiske noter tilføjet. Noterne til de selvstændige værker hermed afsluttet. 29-05-2019: De to første udvalgte biografiske noter om redigerede værker tilføjet. 06-06-2019: Sidste udvalgte biografiske noter om redigerede værker tilføjet. 02-09-2019: Link tilføjet til to anmeldelse af ’Herman Bang og Politiken’. 05-09-2019: Link til omtale af ’Herman Bang og Politiken’ i Weekendavisen af Lars Bukdahl. 20-09-2019: Link til anmeldelse af ’Herman Bang og Politiken’ på Arbejderen.dk af Else Cederborg. 05-10-2019: Link til anmeldelse i Politiken af Per Theil. 08-10-2019: Link til præsentation i Politiken af Bettina Heltberg i fast klumme ”Uden filter”. 19-10-2019: Link til anmeldelsen på jyllands-posten.dk af Erik Svendsen. 28-10-2019: Første dele af ’Dansk sagprosa – værk i fremdrift’ lagt op. 20-11-2019: Første kvinde i ’Dansk sagprosa – værk i fremdrift´. 23-11-2019: Selvbibliografiens titel justeres, så den nu også omfatter 2020, hvor der er en artikel på vej. 26-04-2020: ’Dansk sagprosa’ afsluttes
efter 29 kapitler med ’Resumé for skrivende læsere’. 28-04-2020: Første mini-essay i serien
’Minder og Mennesker’. 20-08-2020: Opdatering: Artiklen ”Herman Bang på boulevardavisen
Aftenbladet 1892-1897” står nu på listen ”Artikler
i tidsskrifter og samleværker” som udgivet. 21/22-08-2020: John Chr. Jørgensens
site opdateret/ forbedret. 18-10-2020: Artiklen ”Den onde Tom
Kristensen - Hærværksmand og bogslagter” lagt op som opvarmning til den
snarlige udgivelse af Kritiker eller emigrant. 24-11 |
|
|
|
|
|
|
|
John
Chr. Jørgensen |
|
|
