Ken
B. Rasmussen: Livet, det forbandede. En roman
(2014)
Den tidligere Se og Hør-journalist
Ken B. Rasmussen (f. 1966) skrev pressehistorie med sin debutroman Livet,
det forbandede, som udkom under stort postyr i 2014.
Bogen afslørede ulovlige metoder i
journalistikken om de kendte og førte til flere retssager. Forfatteren
selv blev idømt fire måneders betinget fængsel for sin andel i
ulovlighederne.
Ved hjælp af en hemmelig kilde i et
firma (IBM) under Nets skaffede journalisterne sig adgang til ikke
under 135 kendte menneskers kreditkort-oplysninger og kunne på den måde
opspore dem, når de brugte betalingskortet. Blandt dem, det gik ud
over, var tv-værten Line Baun Danielsen og politikeren Morten Helweg
Petersen, som ikke kunne forstå, hvordan journalisterne løbende kunne
holde sig informerede om deres opholdssteder. De begyndte at mistænke
deres venner for illoyalitet og krævede bagefter erstatninger ved
civile søgsmål. Det afviste retten dog. Sagerne strakte sig over syv år.
For Ken B. Rasmussens tidligere
arbejdsgivere på Se og Hør fik sagen alvorlige
konsekvenser. Aller Media måtte betale en bod på 10 millioner kr., og
de ansvarlige ledere blev straffet.
Blandt de dømte var bladets
tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup, som fik tre måneders ubetinget
fængsel og et års betinget fængsel. Plus 200 timers samfundstjeneste.
Den såkaldte tys-tys-kilde blev idømt halvandet års ubetinget fængsel.
Når en roman, altså en
fiktionsfortælling, kunne afstedkomme så meget ravage i den virkelige
verden, var det, fordi fiktions-laget var ganske tyndt. Personer og
handlinger var fuldt genkendelige. Se og Hør hedder
Set og Hørt, redaktionschef
Kim Bretov hedder Kim Bartov, nyhedschef Lise Bondesen optræder som
Lise Bundesen osv. De kendte optræder under egne navne: Line Baun,
prins Henrik etc.
Opsporingsmetoden med
betalingskortene beskrives nøje og klassificeres af forfatteren som
grænseoverskridende og ulovlig. Der redegøres også for, hvordan man
bærer sig ad med at aflønne tys-tys-kilden med 10.000 skattefrie kroner
hver måned - ulovlighedernes ulovlighed.
Romanen er et detaljeret
anklageskrift.
Romanens fortæller gør sig ikke til
af at være nogen stor presse-etiker, men han finder, at det var over
stregen, når journalisterne fik at vide, at de også kunne kontakte
tys-tys-kilden, hvis f.eks. en familie i Jylland havde mistet et barn i
en tragisk ulykke. Så kunne kilden hjælpe dem med at identificere
familien, så Set og Hørts journalister
kunne troppe op og få et solo-interview eller bare et foto i
døråbningen.
Sønderjyden, der ellers ikke havde
det mindste imod hårdkogte og kontroversielle historier, brød sig ikke
om lige den type historier. Han mente, at der var forskel på civile
personer og så kendisserne, der selv havde valgt spotlightet. Hvis
almindelige mennesker ikke ville i medierne, især hvis de lige havde
været ude for en tragedie, så burde man lade dem være i fred - men så
længe det var andre på bladet, der skrev disse historier, så fred være
med det.
Som det fremgår, ligger Sønderjyden
(forfatterens alter ego) ikke under for nogen streng moralopfattelse på
bladets vegne.
Når han publicerer bogen er det
heller ikke af idealistiske grunde. Han var blevet fyret på et usagligt
grundlag - han kæftede for meget op og nægtede at bolle en nyhedschef,
der havde sendt ham billeder af sin kusse - og ville skaffe sig
selvrespekt gennem hævn. Motivet kendes fra amerikanske film, som han
har set en del af. Falling Down med Michael
Douglas er han meget glad for. Den handler om en mand, der skyder sig
vej ud af den tætte LA-trafik.
Størstedelen af Ken B. Rasmussens
roman foregår i Los Angeles. Sønderjyden
tager derover lige efter at være blevet frasorteret ved
Journalisthøjskolens optagelsesprøve.
Egentlig skulle han bare have været
der i tre måneder, men han blev hængende i 17 år. Han forsøgte sig som
skuespiller og model, tjente penge ved at være tjener, dørmand, køre
taxa og sælge motorcykler. Han bevægede sig på kanten af misbrug og
prostitution. Et lavpunkt er, da han som taxachauffør lader sit lem
afsutte af en japansk forretningsmand for 500 dollars. Men det er jo en
roman, så udskejelserne er muligvis tegnet groft op for effektens skyld.
Da han vendte tilbage til Danmark,
var han fyrre år og på nippet til at være for gammel til at begynde
forfra med journalistikken. I øvrigt var han blevet sat tilbage i
beherskelsen af det danske sprog.
Men det lykkedes ham at komme ind
på journalistuddannelsen på Syddansk universitet. Og da Set
og Hørt tilbød ham en praktikplads, sagde han ja tak.
Opholdet i USA, hvor kynismen var hverdagskost, havde forberedt ham
rent mentalt.
Skildringen af Sønderjydens opture
og (især) nedture i USA fylder det meste af bogen. Frem til kapitel 29
krydsklippes mellem scener fra USA og Danmark. Bogens store midterparti
fra kapitel 29 til 69 udspiller sig udelukkende i USA. En
sammenhængende fremstilling af tiden på Set og Hørt
begynder først i kapitel 76 og slutter i kapitel 92. Mindre end en
tredjedel af bogen handler om danske presseforhold.
Livet, det forbandede vakte opmærksomhed som et
skandaleskrift om sladderpressen, men i sig selv er det først og
fremmest historien om en ung dansker på røven i LA. Man kan se bogen
som en slags udviklingsroman i forlængelse af Rifbjergs Den
kroniske uskyld og Panduros Rend mig i
traditionerne. Modsat forgængerne nøjes Ken
B. Rasmussen ikke med at læse om amerikansk kultur. Han sender sin helt
derover for at opleve det hele på sin krop.
Den unge mand mangler imidlertid
målbevidsthed og rygrad. Han er nær ved at gå under i udskejelserne og
vender tilbage som et ringvrag.
Han prøver at komme videre i livet
ved at skrive fiktion.
Som fiktionsværk er Livet,
det forbandede et begynderarbejde.
Forfatteren vil formentlig skabe
analytisk distance ved at skrive i tredje person (“han”-form) i stedet
for første person (“jeg”-form). Men det lykkes ikke. Alt er tydeligvis
forfatterens egne oplevelser, og han skaber ikke en levende romanfigur
ved hele tiden at omtale sig selv som “Sønderjyden”. Det virker
anstrengt og kunstigt.
Skrivestilen bærer præg af, at
hovedpersonen er uden mål og retning. Han kan blive overvældet af de
ting, der omgiver ham. Læseren forsynes med katalogagtige opremsninger
af, hvad han har på, spiser, ryger osv., og i et misforstået forsøg på
at understrege realismen noteres varemærket overalt, hvor det er
muligt. Der er hundredvis af eksempler. Her er et fra bogens anden side:
Sønderjyden tog et sidste sug af
cigaretten, pustede røgen fra den grønne King’s ud i Helsingørs
atmosfære og smed den færdigrøgede smøgstump på fortovet. Han tværede
den ud med bunden af sine højre Corcoran-støvle, mens han slog tankerne
om svensk sexturisme nord for København ud af hovedet.
Romanen fik lunkne anmeldelser de
få steder, hvor den blev taget op som litteratur. Men den solgte godt.
Første oplag på 5.000 eksemplarer blev hurtigt afsat.
Men det er ikke som litteratur, man
vil huske Ken B. Rasmussens roman Livet, det forbandede. Det
er som anklageskrift mod sladderjournalistikken. Han er selv under
anklage. Selv om han tager afstand fra visse anvendelser af
paparazzi-metoder, så arbejder han i praksis ulovligt og bliver da også
dømt for det.
Hvad der oprindelig motiverede ham
til at blive journalist, var Robert Redford og Dustin Hoffman i
rollerne som Woodward og Bernstein i filmen om afsløringen af
Watergate-skandalen, altså magtkritisk journalistik. Men det, han
praktiserede på Set og Hørt, var ikke magtkritik,
men ondskabsfuld underholdningsjournalistik. Han kæftede ganske vist op
på møderne og sagde ledelsen imod, men hans afsløring og opgør var
motiveret af private hævnfølelser. Alligevel var handlingen af objektiv
nytteværdi, for den afslørede de holdninger, som styrede
journalistikken på bladet.
Han refererer et morgenmøde, hvor
skrivende og redigerende medlemmer af redaktionen er stillet op omkring
nogle arkivskabe i baggrunden af et kontorlandskab, som de deler med
andre i den store medievirksomhed. Ikke alene har de enkelte
medarbejdere ikke hver sit kontor, nej, hele redaktionen har ikke eget
kontorlandskab.
Ind sejler chefredaktøren. Han har
en meddelelse, som han fremfører med små kunstpauser:
Det viser sig, at vores kernelæser
hedder Hanne, hun er 47 år gammel og fra Kolding - og så har hun sex én
gang om ugen, lørdag aften, når ungerne er lagt i seng.
Medarbejderne småsmiler usikkert.
De ved ikke hvad de skal stille op med den oplysning. Men så hjælper
chefredaktøren dem videre ved at sige: “Nå, nok om vores snotdumme
læsere”. Så meget for solidariteten med læserne.
Hvad chefredaktøren virkelig har på
hjerte ved denne morgensamling, er en indskærpelse af medarbejdernes
pligt til at bakke bladets historier op, også når de mener, at de ikke
holder vand.
Sønderjyden kunne ikke lade være
med at tænke på, at hvis Set og Hørts såkaldte chefgruppe havde stået
på broen på Titanic, var skibet sgu sunket, inden det var nået ud af
havnen i South Hampton.
De redigerende tiltager sig retten
til at ændre i citater i interviews - med det resultat, at de
interviewede protesterer og nægter at stille op igen. Det er dumt af
dem, men jo ikke ulovligt. Ken B. Rasmussen skelner ikke, men skyder på
det hele: personer, metoder, vaner og holdninger.
Bogen er Sønderjydens samlede
klagekatalog og som sådan selvfølgelig en partisk fremstilling.
Presseetik er ikke nogen objektiv
videnskab. Selv kardinalpunktet i den juridiske sag, brugen af
kreditkort-oplysningerne, lader sig diskutere. Det var ulovligt, men
ikke krænkende i en sådan grad, at Højesteret ville tilkende
erstatninger. Pressen selv har ikke anset det for utilgiveligt.
I maj 2021 ansatte Ekstra
Bladet Henrik Qvortrup som chefredaktør, og i juli 2021 blev
Ken B. Rasmussens nære arbejdskammerat Kasper Kopping, i bogen kaldet
Karsten Kastrup, ansat samme sted. Qvortrup sagde ved den lejlighed, at
han selv og Kopping havde fået et rap over fingrene (BT, 17.7.2021).
Ken B. Rasmussen, som underløb sit
blad, står nok til en eftersidning og en længere omgang med
spanskrøret. Han har siden Livet, det forbandede
udgivet en håndfuld bøger inden for genrerne krimi og underholdning.
Ken B. Rasmussen: Livet,
det forbandede, 2014
Kasper Kopping: Helt
tys-tys. Se og Hør indefra, 2015
Kirsten Sparre og Lars Kabel: Den
glade journalistik. Om mediernes dækning af de kendte, 2001
John Chr. Jørgensen: Perfide
portrætter og andre etiske problemer i kulturjournalistik, 2018
Hvis man søger “Ken B. Rasmussen"
på infomedia, får man ca. 5.000 artikler frem. En af de nyeste
opsamlingsartikler er “Sådan startede medieskandalen om Se og Hør”,
udsendt fra Ritzau 9.4.2021 og gengivet i en lang række aviser.
Ken B. Rasmussens bogtitler kan ses
på bibliotek.dk eller i det ufærdige
Wikipedia-opslag om forfatteren.
|
