Sproglig rådgivning forside àSprogbrugsbegreber à[aktuelt begreb]

 

[senest revideret d. 25/8 2002]

 

KRITIK

betyder egentlig vurdering.  Denne betydning vil jeg gerne holde fast ved her.  Det er altså ikke tilfældet at det at kritisere er det samme som at kritisere negativt.  Kritik kan også være positiv. Ud fra den hensigt afsenderen har med kritikken kan man også skelne mellem konstruktiv kritik og destruktiv kritik eller nedrakning.

 

De forskellige former for kritik man kan rette mod et sprogforløb kan anskueliggøres på baggrund af denne tegning:

 

 

 

 

Teknisk kritik

Den tekniske kritik af kommunikationen tager sit udgangspunkt i afsenderens faktiske hensigter med, og/eller i modtagerens faktiske interesser i kommunikationen.  Når jeg skriver 'faktiske hensigter' (og '- interesser') er det for at fremhæve at det netop ikke er de erklærede størrelser der er tale om.  Vi må have nogle metoder og en samfundsteori ud fra hvilke vi kan fastslå afsenderens faktiske hensigter og modtagerens faktiske interesser.

 

Lad os sige vi skal lave en teknisk kritik af en annonce for et vaskepulver.  Ud fra den opfattelse at afsenderens faktiske hensigt er at få modtageren til at købe vaskepulveret, fremkommer den ene halvdel af vores tekniske kritik ved at vi besvarer spørgsmål som: Er denne annonce velegnet til at få modtageren til at have en positiv holdning til pulveret?  Er der punkter hvor den kunne være bedre udformet med henblik på dette mål?

 

Mere præcist kan man sige at der skal besvares to spørgsmål i den afsenderidentificerede tekniske kritik:

 

1)      Når budskabet adressaten?  Er der benyttet den bedst egnede og billigste kanal?

2)      Opnås den ønskede effekt hos adressaten?  Tilegner han sig budskabet? Accepterer han det?

 

Man kan også sige det på en anden måde: Den afsenderidentificerede tekniske kritik er positiv hvis de tre modtagerroller i kommunikationen er sammenfaldende.  Dvs. hvis faktisk, implicit og intenderet modtager (adressat) er én og samme (gruppe).

 

Den modtageridentificerede tekniske kritik spørger om modtagerens faktiske interesse tilgodeses.  Hvis vi igen tænker på vaskepulverannoncen: Får modtageren relevante oplysninger?  Eller en politisk valgudsendelse: Får modtagerne ordentlig information om partiet? Her forudsætter vi altså at modtagerens interesse er at få informationer.

 

Ideologikritik

Ideologikritikken (værdi- og faktakritikken) kan have to forskellige former:

 

1) Mange tekstproducerende institutioner har en ”formålsparagraf” af én eller anden art.  Komparativ ideologikritik er kritik som sammenligner denne erklærede målsætning (»ideologi«) med den (del af en) ideologi som kan fremanalyseres i den tekst/det tekstcorpus som analyseres.

 

En forudsætning for at kunne udføre en komparativ kritik er naturligvis at afsenderens erklærede formål ikke er så vagt formuleret at den uden videre vil være i overensstemmelse med enhver tænkelig kommunikationsenhed som kan udgå fra afsenderen (en såkaldt hvad-fatter-gør-er-altid-det-rigtige-målsætning).  Denne rent indholdsbeskrivende kritik af formålet, kan man kalde teknisk ideologikritik - 'teknisk' fordi vi går ud fra at enhver modtager af den kommunikationsenhed som formålsparagraffen også er, vil være interesseret i at få information om formålet.

 

Den tekniske ideologikritik er altså en nødvendig del af den komparative.  Er den tekniske kritik helt igennem negativ, er det umuligt at udføre den komparative.

 

2) En anden ideologisk kritikform består i at kritisere den fremanalyserede (og evt. også den erklærede) ideologi på basis af en vilkårlig anden ideologi - normalt observatørens egen. (Det er sjældent at en katolik kritiserer på buddhistisk grundlag, en liberalist på marxistisk, en kulturradikal på konservativt osv. - men det er da muligt at gøre det).  I adjektivet 'vilkårlig' ligger naturligvis ikke at den for observatøren er vilkårlig i den forstand at han lige så godt kunne være tilhænger af en anden ideologi uden at det ville gøre nogen forskel for ham.  Men i modsætning til den komparative henter denne kritikform sin basis uden for kommunikationssituationen; så i relation til kommunikationssituationen bliver kritikken tilfældig, udefra-givet - eller med et fremmedord: arbitrær.  Vi kalder den derfor for arbitrær ideologikritik.

 

kkj@hum.ku.dk