Sproglig rådgivning classic, revised og unlimited

På Københavns Universitet har vi siden midt i 80’erne haft en uddannelse i sproglig rådgivning. Den findes ikke andre steder i landet. Den består af 4 kurser på i alt 1 års studier og er placeret ved Danskfaget.

Siden slutningen af 80’erne har der indgået et praktikelement i uddannelsen. Praktikken er decentralt organiseret: Praktikpladserne vælges og skaffes af de studerende. Dette medfører at der sker en meget direkte feedback til studiet fra de studerendes erhvervsinteresser og fra organisationernes behov for sproglig rådgivning. Denne feedback har sammen med andre justeringer allerede for mere end 10 år siden medført en række væsentlige ændringer i forhold til det billede af den sproglige rådgivning som var gængs i 70’erne og 80’erne.

Sproglig rådgivning classic: oversættelse

Op gennem 70’erne og 80’erne fremkom en del populære bøger, især fra sprogfolk, med kritik af det offentlige sprog og med anvisninger på hvorledes man udtrykte tingene enklere, effektivere, mere økonomisk og demokratisk. Her kan fremhæves Erik Hansens Ping & pampersprog (1971), Hansen & Møller Og uden omsvøb, tak (1981).

Sproglig rådgivning revised: forvaltning som diskurs

Det er Leif Becker Jensen Kancellistil eller Anders And-sprog? (1998) som beskriver den sproglige rådgivnings anden fase hvor de modstandere som den sproglige rådgivning er oppe mod, diagnostiseres realistisk, og hvor den sproglige rådgivning classic’s teori og praksis diskuteres.

Resultatet af refleksionen er ikke at opgive den sproglige (gen)opdragelse af de offentligt ansatte. Men ved at forklare hvorfor det går så trægt, kan man både mentalhygiejnisk afklare sine eventuelle frustrationer som underviser, og forberede mere effektive fremstød og opstille mere realistiske mål.

Sproglig rådgivning unlimited: alle organisationer, alle formål

I den undervisning som foregår i dag på studiet, indgår de to tidligere faser af den sproglige rådgivning. Der fokuseres ikke mere særligt på de tre størrelser i venstre kolonne. De indgår som en del af det der nu prioriteres, og som her står i højre kolonne:

Sproglig rådgivning classic og revised

Sproglig rådgivning unlimited

de offentlige organisationer

alle organisationer

sprogligt-stilistiske faktorer

kommunikation

tekstbeskrivelse og revision.

tekstproduktion

De traditionelle prioriteringer i den sproglige rådgivning i venstre kolonne indgår stadig, men har fundet en naturlig, begrænset plads i en uddannelse som skal kunne føre til job inden for området organisationskommunikation.

Alle organisationer

Enhver organisation har behov for at gøre sig forståelig på en hensigtsmæssig måde. Det gælder ikke kun en kommune, men fx også en fagforening, en medicinalvirksomhed og et politisk parti.

Når man bevæger sig bort fra den traditionelle sproglige rådgivnings område, bliver kommunikationens værdiaspekter mere iøjnefaldende: Enhver organisation har en kultur hvori der indgår en ideologi, dvs. en teori om verdens beskaffenhed og en etik. Enhver tekst og andet som udgår fra organisationen, vil også skulle udbrede denne ideologi. Derfor skal en sproglig rådgiver være uddannet i kulturanalyse og ideologikritik.

Men han eller hun skal også stadig til fulde beherske den tekniske kritik af kommunikationens sprogligt-stilistiske faktorer.

Fra sproglig stil til kommunikation

Sproglig rådgivning classic udsprang af sprogligt-stilistiske iagttagelser og blev i høj grad offentligt markedsført og konkret praktiseret af sprogfolk som kom fra en syntaktisk baseret sproguddannelse og –forskning. Man havde fødderne solidt plantet i sætningsanalysen.

Men de sprogligt-stilistiske mangler som er noget af det første man bemærker ved en tekst som er uhensigtsmæssig, er næsten altid symptomer på informationsproblemer: Udvalget af informationer og strukturen imellem dem er uhensigtsmæssig. Hvis man koncentrerer sin rådgivning til sprogligt-stilistiske problemer, så begrænser man sin opgave til at levere overfladeændringer i de tekster som organisationen allerede har produceret.

Det er en værdifuld kompetence at have for en sproglig rådgiver at kunne nøjes med at revidere stilen i allerede foreliggende tekster. Jensen Kancellistil eller Anders And-sprog? kan læses som et stærkt indlæg for den påstand at selv en minimal ændring i en offentlig organisations stilistiske praksis er et stort skridt fremad – i betragtning af den betydelige modstand man er oppe imod.

Men samtidig er det klart at det ikke er et tilfredsstillende program for en uddannelse i sproglig rådgivning at man kan rette stil i allerede foreliggende tekster. Man skal selvfølgelig være i stand til at skrive en tekst fra scratch, enten fordi den tekst der allerede foreligger, er så elendig at den kun kan bruges som én af flere kilder til en ny tekst, eller fordi der slet ikke foreligger en tekst man kan revidere i. Man skal kunne skrive en velfungerende tekst i en helt ny situation.

Fra sprogbeskrivelse til tekstproduktion

I en undervisning hvor produktionen står i centrum, skal der trænes i situationsanalyse, udvalg af relevante informationer, opbygning af informationsstruktur og sammensætning af informationer så der fremkommer en god tekstkomposition. Der skal også trænes i kulturanalyse og rådgivningsteknikker.

Den sproglige rådgivers kernekompetencer

En sproglig rådgiver skal kunne levere en afsenderidentificeret teknisk kritik – og løse de tekstlige mangler eller tilfredsstille de tekstlige behov som den måtte afsløre.

Men den sproglige rådgiver skal også kunne levere strategiske kommunikationsråd til organisationen, dvs. råd om hvilke værdier og opfattelser der skal udsendes bag alle de konkrete kortsigtede formål som dagens mange små og store tekster kan have. For at kunne give råd om dette skal hun både beherske den komparative og den arbitrære ideologikritik:

Den komparative ideologikritik skal afdække om organisationens offentlige, erklærede værdier og opfattelser også praktiseres i gerninger, herunder den sprogbrug organisationen anvender. Enhver modstrid her vil underminere organisationens image, både internt over for ansatte og eksternt i offentligheden. Den komparative ideologikritik skal danne basis for råd om hvorledes man undgår modstrid mellem ord og gerning, og hvordan man bedst sikrer at de to støtter hinanden.

Den arbitrære ideologikritik skal afdække hvilke værdier og opfattelser organisationen ønsker at udtrykke. Dette vil svare til organisationens mission og vision. Opstilling, vedtagelse og ændringer af virksomhedens ideologi vil bl.a. forudsætte en kulturanalyse af organisationen. Den arbitrære ideologikritik skal også danne basis for råd om hvorledes organisationens ideologi mest hensigtsmæssigt styrkes og udbredes internt og eksternt.