Sproglig rådgivning forside àSprogbrugsbegreber à[aktuelt begreb]

ANALYSEDISPOSITION

En analysedisposition skal vise hvorledes de forskellige begreber man kan bruge i en analyse, hænger logisk sammen. Det er det samme som at sige at analysedispositionen er skelettet for en beskrivelse som er optimalt overbliksskabende, sammenhængende og velordnet.

Den disponerede beskrivelse er resultatet af en analyseproces. Det er vigtigt at holde disse to ting adskilt. Analysedispositionen er ikke en angivelse af i hvilken rækkefølge man skal gøre bestemte iagttagelser i analyseenheden (= det der analyseres). Den angiver hvorledes resultatet af iagttagelserne bør præsenteres.

Det følgende er først og fremmest formuleret med henblik på analyse af et (eller nogle få) kort(e) sprogforløb. Men i princippet er det en disposition som kan anvendes ved enhver sprogbrugsanalyse, uanset niveau og omfang.

1. Analysens formål:

Enhver analyse af et sprogforløb bygger på et udvalg af detaljer i forløbet, og et udvalg af de historiske, sociale og psykologiske sammenhænge som forløbet indgår i. For at kunne afgøre om en analyse af et sprogforløb er udtømmende må man vurdere analysen på baggrund af et erklæret formål med analysen.

Eksempler på formål kan være:

· at afdække analyseenhedens ideologi,

· at kritisere ideologien (se ideologikritik),

· at kritisere kommunikationsteknikken (se teknisk kritik),

· at finde (og evt. kritisere) de argumenttyper som benyttes i analyseenheden,

· at karakterisere analyseenhedens perspektiv.

· Analysen kan også have det formål at efterprøve og evt. forbedre dele af det beskrivelsesapparat som står til analytikerens rådighed: en såkaldt apparatorienteret analyse.

2. Kritik af materialet:

Analysematerialets tekniske kvalitet kan være ringe (fx billeder som er utydelige). Hvis der er tale om almindelig skriftsproglig gengivelse af talt sprog, vil der normalt være gået en masse lydlige træk tabt, fx tryk, hastighed, intonation (»melodi«) og stemmekvalitet.

Ved større analyser af store tekstcorpora vil dette punkt snarere hedde: redegørelse for materialevalg, fordi man her altid er nødt til at udvælge dele af materialet til mere indgående analyse.

3. Redegørelse for disposition:

Den disposition som jeg anbefaler her er en maksimaldisposition, dvs. en disposition som velsagtens aldrig vil blive brugt i sin helhed ved analyse af et bestemt sprogforløb eller en bestemt mængde af sprogforløb. Det er meningen at man skal vælge de punkter ud i dispositionen, som netop er væsentlige når man skal lave en analyse med dette formål. De eneste punkter som er obligatoriske i enhver analyse er 1, 2, 3 og 12.

4. sprogsamfund:

afsenders og modtagers fælles sprogsamfund.

5. domæne/sprogsfære:

Er domænet politik, jura, administration, erhvervsliv, kirke, privat (familie, venner) ... ?

6. situation:

1. roller.

2. rollerelationer:

a) afsender og modtager er roller, derfor skal kommunikationsprocessens art beskrives som (en del af) den rollerelation der er mellem afsender og modtager. Ligeledes er kanalen en del af rollerelationen.

b) Hertil kommer så beskrivelse af relationen ved hjælp af begrebsparrene intim - formel, symmetrisk - komplementær, ligestillet - over/underordnet og sympatisk - antipatisk (se ROLLERELATION).

c) analyseenhedens stil.

d) Men også fænomener som argumentation og perspektiv må beskrives på baggrund af rollerelationen. Eller omvendt: den argumentation og perspektivering som foregår i analyseenheden er vigtige bidrag til beskrivelse af rollerelationen (nærmere bestemt: den implicitte rollerelation).

3. Tid og sted: Fælles tid og sted for afsender og modtager.

7. Sprogspil/genre

8. Sproghandling:

Hvilke sproghandlinger findes i eller er karakteristiske for forløbet? Hvilke regler binder dem sammen?

9. Indholdsanalyse:

Kvalitativ og/eller kvantitativ.

10. Teknisk kritik:

1. afsenderidentificeret teknisk kritik:

a. Er adressat = faktisk modtager?

b. Opnås den ønskede effekt hos den faktiske modtager?

2. modtageridentificeret teknisk kritik: er den faktiske modtagers interesser tilgodeset?

11. Ideologikritik:

1. Teknisk ideologikritik.

2. Komparativ ideologikritik.

3. Arbitrær ideologikritik.

12. Konklusion,

hvor linjerne fra punkt 1 trækkes op.

Der er enkelte typer af sprogforløb som det er min erfaring at der kan opstå særlige problemer med at anvende dispositionen på. Det er sprogforløb som - ud over naturligvis selv at være en del af en kommunikationsproces - rummer en indlejret kommunikationsproces (evt. flere). Tænk fx på et presseinterview, hvor den overordnede proces har en redaktion som afsender, og læserne som modtagere, men hvor det indlejrede interview har interviewer og den interviewede som skiftevis afsender og modtager. - Da en mængde faktorer i den overordnede situation må være afklaret, før man kan gøre rede for den indlejrede, skal man først gennemløbe dispositionen udelukkende med henblik på den overordnede. Samlet behandling af de to niveauer i et enkelt dispositionsgennemløb kan kun skabe forvirring. Og forvirringen bliver endnu større hvis der er tale om endnu flere niveauer.

---