Kjøller forside >> alle kommentarer >> kommentar valget 2001: Valget mellem pressecheferne <<>> kommentar valget 2001: En politisk debat er …

 

[senest opdateret d. 5/11 2001; layout brush-up d. 24/1 05 og 17/12 2021]

 

 

Revival: Noget nyt? Genlæs kommentarer fra valgkampen i 2001

 

 

 

Valget mellem pressecheferne

 

Enhver ved jo at Rasmussen vinder valget [altså valget i november 2001!]. Men hvilken spindoktor vinder valget?

 

 

Valget dennegang [stadig 2001] er ikke bare et valg mellem forskellige partier. Det er også et valg mellem forskellige måder at håndtere medierne på. To partier gør i iøjnefaldende grad brug af professionel, udfarende medierådgivning: Venstre og Dansk Folkeparti.

 

Inden for medierådgivning er der – som i alle andre brancher – boldflyttere og spilskabere. Ethvert parti har vist efterhånden en person ansat som hedder pressechef. Men det er ikke altid let at få øje på. Der kan være meget besværgelse i at ansætte en sådan person: Man signalerer at man skam er professionel her i partiet og godt ved at pressen er vigtig.

 

Men for at kunne bide skeer med de tunge drenge og piger i toppen af partiet må en sådan pressechef have betydelig pondus. Denne pondus bygger på personlig gennemslagskraft, dokumenterede kommunikationsmæssige bedrifter og et stærkt forhold til partilederen. Det har langt fra alle dem der i dag kaldes pressechef.

 

Politikerne i partitoppen skal selvfølgelig være overbevist om at der er grund til at afgive magt til en pressechef. Ellers er det at man bare ansætter én der i realiteten er stik-i-rend-dreng eller –pige mellem topledelsen og de politiske redaktioner. Kun partiledelser der i deres sinds dybder er overbevist om at det er nødvendigt for at få magt og stemmer, vil foretage den ændring i ledelsen det i realiteten er at ansætte en pressechef af gavn, ikke bare af navn, en såkaldt spindoktor.

 

Visse partier har en partikultur som nærmest vaccinerer mod at tænke på at håndtere pressen offensivt. Fx er De Radikale dybt præget af en saglig, puritansk opfattelse af politik. I øvrigt fuldstændig som SF. Ifølge denne opfattelse er pressechef  Lars B. Nielsen at betragte som en leder af et kontor til oplysning af det danske folk. Han kan også bruges af partitoppen til at holde øje med hvad der rører sig i medielandskabet.

 

Socialdemokratiet har ikke nogen kulturel blokering over for at bruge spindoktorer. Nyrup har i sin statsministertid haft mange ansat med det formål bl.a. at lave offensivt mediearbejde. Men det er min vurdering at de har svært ved at trænge igennem over for ham, specielt når deres råd ikke passer med de råd som hans to nærmeste rådgivere giver: Lone Dybkjær og Mogens Lykketoft. Nyrup har en tendens til at patronisere sine ansatte rådgivere, hvilket aldrig fremmer rådgivningsklimaet og idéstrømmen. Han har i efterhånden en del år haft Billy Adamsen ansat som sin personlige medierådgiver.

 

Partiets reelle magtstruktur er således at den topstyring som der i valgkampen er så stort behov for, er vanskelig at praktisere. Dette gør arbejdet vanskeligt for enhver spindoktor som partiet måtte råde over. Hvis troen på at man ikke kan beholde regeringsmagten, breder sig i partiet, så vil det erfaringsmæssigt blive endnu vanskeligere at topstyre.

 

Det er ikke mærkeligt at netop Venstre og Dansk Folkeparti bruger moderne teknikker. Begge steder er det nye ledelser som helt fra begyndelsen har anlagt en stil med udtalt topstyring og spindoktor. I Venstres tilfælde er det helt klart under stærkt indflydelse af Tony Blairs store succes. Men der er meget store forskelle på Venstres Michael Kristiansen og Dansk Folkepartis Søren Espersen.

 

Michael Kristiansen er én af de mest kreative politiske journalister vi har. Han har markeret sig bl.a. som nyskabende ved at være med til at skrive Poul Schlüter-biografien og lave tv-dokumentaren Kandidaterne (om forrige folketingsvalg). Han er næppe medlem af Venstre. Hans forgænger som spindoktor hos Venstre, Henrik Qvortrup, har udtalt at der aldrig var nogen der spurgte til hans partifarve.

 

Her er Søren Espersen en hengiven, politisk beundrer af Pia Kjærsgaard, og desuden folketingskandidat for partiet. Han har ikke markeret sig særligt som politisk journalist, men har i sine år i partilederens absolutte inderkreds, været idémand til eller jordemoder for en række begivenheder som har sat partiet og dets politik på dagsordenen. Og givet stemmefremgang. Formentlig er han også den sparringspartner som har gjort partilederens tv-fremtræden stadig mere blid og humoristisk i formen.

 

Vil spindoktorerne brede sig efter næste valg? Eller vil de forsvinde fra vort land?

 

Politik minder meget om resten af erhvervslivet. Hvis nogle har succes med nye metoder, så vil metoderne hurtigt brede sig til andre i branchen. Det er simpelt hen nødvendigt for at overleve.

 

Derfor er folketingsvalget ikke bare et valg mellem Rasmussen. Det er også et valg mellem pressechef a la Lars B. Nielsen, Billy Adamsen, Michael Kristiansen eller Søren Espersen.

 

klaus@kjoeller.dk