|
Kapitel 18
|
|
Professor
Horatio Wittson villig til at optræde med nøgen overkrop
Borning Writer sukkede og trak luft
ind:
— Forelæsningsrækkernes tid er forbi,
Horatio, sagde han – så blidt han kunne.
Wittson så på ham med løftede øjenbryn.
— Horatio, vi har nået et punkt, hvor
vi er nødt til at tage vores egen medicin: Klarhed. Vi må se
virkeligheden i øjnene.
Wittson sukkede og så bekymret på ham.
— Er du virkelig sikker på vi er så
langt ude?
— Horat: Der må mere til end foredrag
og sprogkurser. Det er den klarhed du senest har givet mig. Endnu en
klarhed jeg har nået ved at iagttage dit eksempel på nærmeste hold som
din assistent igennem mange år. Jeg skylder dig så meget. Sproget er
virkeligheden; derfor kan du kun ændre sproget ved at ændre
virkeligheden.
— Tror du virkelig det er så slemt?
udbrød Wittson.
— Ja, desværre. Vi må drage
konsekvensen af at det har vist sig umuligt den anden vej: at ændre
virkeligheden med sproget. Det blev klart forleden ved indledningen til
kurset i ministeriet hvor virkeligheden overmandede os i skikkelse af
Sprecchmeister, Ramon Siccesrug og deres slæng. Overkancellist Beatrice
Ronkeslyt blev fuldstændig sat til vægs. Langt mere end vi nogensinde
har kunnet.
|
|
— Glem ikke mine håndbøger, indskød
Wittson med dæmpet, dirrende stemme.
— Ja, vidunderligt underholdende
læsning. Man ler hele tiden. Du er et forbillede i lærd komik for alle
dine elever.
— Tak, sagde Wittson. — Den
seneste, Sig det enkelt, Grødhoved! har
nu ligget nr. 1 på bestsellerlisten i 5 uger.
— Men denne og alle dine andre
bestseller-håndbøger om effektiv og korrekt sprogbrug har i hundrede år
ikke kunnet stoppe Sprecchmeister og hans tro væbner, vores tidligere
kollega, Siccesrug.
— Måske skal der andre midler til i
formidlingen i dag. Måske. Indrømmet. De råbte og sang også en del. Vi
to kunne jo også godt lave en gadedemonstration for klart sprog i
spidsen for vores studenter med friskmalede skilte og flag. Og en
bogudstilling som kunne trækkes efter os på hjul.
— Vi er overhalet, Horat.
Horatio Wittson så beslutsomt på sin
væbner:
— Jeg er villig til at optræde med
nøgen overkrop. Og de marcherende studenters inspirerende uniform skal
naturligvis være forsynet med mit billede med doktorhat. Jeg satser
alt. Har indset, det er nødvendigt at gøre noget.
21-03-2023: Klip fra ugens kapitel 18 i webromanen Tæsk.
En kropsbog.
|
