Kjøller forside à alle artikler à Manus: Pinsens stemmer

 [senest opdateret d. 3/10 2005]

 

Titel og medium

”Pinsens stemmer”, bragt i dagbladet Politiken efter bestilling af redaktør Søren Vinterberg, på første side i 2. sektion, pinsen 1999. Dette er manus med enkelte senere revisioner. Der kan i bladet have været visse redaktionelle indgreb i teksten.

 

 

 

 

 

 

 

Pinsens stemmer

Lad valgflæsken udkvækkes, så vi alle kan blive downloaded til noget langt bedre hardware med superledere, og upgraded til den sidste gruru, og således leve evigt aktiveret uden dogmedage og inkontinent. Men frem for alt: Lad os læske hveranden. Vi er jo i samme bad! Døbt døbt nede i svælget. Ingen tunge taler, bare lette grønt, øko øko ømu, om eurotomantisk love. Vil han ikke, så vælg din næste.

 

 

 

 

Det handler om stemmer. Først pinse, hvor der tales i tunger. Så Folketingets afslutningsdebat; derefter Grundlovstalerne og så finanslovsforhandlingerne.

Uden en god stemme er man solgt. Helst flere.

I pinsen blev den kristne kirke født og det er én af de ældste organisationer der findes. Derfor er det ganske interessant at se hvordan det gik til og hvilken rolle den berømte tungetale spillede. Andre mere stakåndede organisationer kan måske lære deraf og således opnå, om ikke evigt liv, så dog en mere langvarig eksistens.

Disciplene var samlet, da der pludselig fra himlen lød en susen som af et vældigt åndepust. Det fyldte hele huset hvor de sad. Så viste der sig noget der lignede ildtunger. De satte sig på hver enkelt discipel som blev fyldt med Helligånden og begyndte at tale i andre tungemål, alt efter hvad Helligånden bestemte.

Folk fra Jerusalem strømmede til, hidkaldt af suset, og de blev meget forvirrede over at høre al den tale på alle de forskellige sprog. Nogle mente at disciplene havde fået for meget vin.

Så trådte disciplen Peter frem og afviste at det var vin. Hans argument var: “det er jo kun den tredje time på dagen”. Det er tankevækkende at hvis mængden ikke havde accepteret dette argument, så var den kristne kirke muligvis ikke opstået. Danskere som har “set pinsesolen danse” ved morgengry, ved at argumentet halter. Men takket være Peters store troværdighed accepteredes det, og han holdt en meget lang tale hvor han forklarede betydningen af det der skete og af Jesu død og opstandelse, og opfordrede alle til at lade sig døbe. Det blev 3.000 inden dagen var omme. Kirken var dannet.

At tale i tunger har været ret almindeligt i de tidlige kristne menigheder. Muligvis inspireret af pinsebegivenhederne er mange blevet besat af Helligånden. Måske også flere end godt er. Paulus formaner således i sit første brev til korinterne mod for meget tungetale fordi hedninge der overvejer en omvendelse, kan tro at menigheden er fra forstanden. Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre hver gang, og den ene efter den anden, og én skal udlægge det! Altså ikke noget med en stor gakket grød fra menigheden på én gang.

Over for tungetalen står den profetiske tale, dvs. den forstandige udlægning af begivenheder og åbenbaringer, herunder tungetale. Men også profeterne må styre sig. Paulus formaner at de forskellige profeter der måtte være i menigheden, ikke taler i munden på hinanden og højst to eller tre ved hvert møde.

Tungetale er vel i dag ikke noget problem. Hverken for kirken eller andre. Men faktisk ved man meget lidt om det. Kan det fx ramme alle og enhver? Eller rammes kun særligt udvalgte i særlige situationer? Kommer det fra klar himmel eller snigende?

Heldigvis kan der ikke påvises bare et enkelt, videnskabeligt dokumenteret eksempel på at en betydningsfuld person midt i sin gæring er blevet ramt af det, fx en statslider mens han taler til sin flok eller en nyhedsraplæser i videorasen. Men at lade en højere kraft gyde rod gennem sig er naturligvis en fristelse Manica kender.

Personligt kender jeg det kun fra fjernsynets transmissioner fra visse sekter, semisekter og halvsøde. Meget taler derfor for at der simpelt hen er tale om en form for okhult kysteri.  Profeterne og fornuftens stammen har forlæns svunget sig over det ønskelige og skrabeloddende. Og det er selvfølgelig bl.a. også derfor at pinsen er så meget flamberet fiskop og kom Hell ned med rød tunge og helt uden ben direkte på ballerne. Hvem taler om skæresild når sæden syder på panden og sjælen spræller i spanden? Må jeg be’ om kammerstolen.

Er der andre end mig der mærker det? Watt? Ét eller andet hot og fast. Muligvis heldighånden som har mig i begrebningen, muligvis bare en tilfældig åndrig friktion. Jeg frosættes og måber på bedring:

Mere end nogensinde er der brug for at vi holder Alice under kontor und Ordnung. Sagen er at for hver flinke der fucker for Fanden, er der frem frække der flår efter manden. Derfor er det mere end nogensinde nødvendigt med helt klarsynet rallen. Læg alle argumenter blåt, så vi helt glart kan se om de har rent understøj.

Ugh Iggenok med det.

Ti stille når klatten kører med sin klummekølle! Vent med at tørre til han tier! Må vi i det hele taget bedre respectre lederskrabet. Vis dog udmughed over for de autorinome. Dem skulder du megen klap. Har du husket at PETte din FET i dag? Endnu engang ser vi det bekryptet: Overtræk er værtens løn. Ingen konto er for kort til Dan. Ingen Bogh for drejet til spin. Ingen grundlov for hul til golf.

Og skrab nu hørelsen ud og luk efter! For nu kommer det:

Lad krisehærene mødes om det orale bord og lad dem tale fornuftstridighederne igennem i en storrygende Fin de Sjacre. Lad Venus fra Milo bondebarbere Natosevic med ægløsninger. Hvis enden ikke er nær, så forsøg den anden side. Der må være en indgang, såvel som en udgang.

Og lad valgflæsken udkvækkes så vi alle kan blive downloaded til noget langt bedre hardware med superledere, og upgraded til den sidste gruru, og således leve evigt aktiveret uden dogmedage og inkontinent. Men frem for alt: Lad os læske hveranden. Vi er jo i samme bad! Døbt døbt nede i svælget. Ingen tunge taler, bare lette grønt, øko øko ømu, om eurotomantisk love. Vil han ikke, så vælg din næste.

klaus@kjoeller.dk