Sig noget, Rønn!

Spørgsmålet er ikke, om integrationsministeren bør besvare pressens spørgsmål. Spørgsmålet er, om der overhovedet findes et svar.

Regeringen har et problem med udlændingepolitikken. Det er ikke engang helt nyt. EU’s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed og diverse kendelser i EF-domstolen har allerede i flere måneder og måske længere betydet, at vores nationale regler for indvandring er sat ud af kraft. I hvertfald i teorien, for det har takket være Berlingske Tidendes serie herom i sommer, vist sig at Udlændingeservice tilsyneladende har kørt en politik ”som om intet var hændt” og altså fortsat vejledt og derfor også i høj grad administreret som om vores særlige danske regler fortsat reelt gælder. Det er bl.a. reglerne om at en dansker kun kan få sin udenlandske ægtefælle her til landet, hvis begge er mindst 24 år, og hvis begge tilsammen har en tilknytning til Danmark, som er stærkere end deres tilknytning til noget andet land.

Dansk Folkeparti har allerede meldt klart ud, at de ikke vil acceptere, at EU på denne måde udhuler dansk udlændingepolitik. De Radikale har også meldt ud, at de ser på EU-reglerne med stor tilfredshed. Spørgsmålet har altså straks aktiveret den politiske akse, hvorom dansk værdipolitik i høj grad har drejet sig i de seneste år: aksen mellem DF og R. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har igennem nogle dage nægtet at udtale sig. Fogh er på sin sædvanlige sommerferie og agter – trods DF’s direkte opfordring til ham – ikke at afbryde den.

Birthe Rønn bliver nødt til snart at sige noget. Ikke mindst for at mindske presset på Fogh for, at han personligt skal håndtere sagen. Men hun bliver også nødt til at sige noget, fordi Berlingske Tidende søndag (27/7) kunne dokumentere at hun personligt i et svarbrev har undladt at besvare et direkte spørgsmål fra en borger angående muligheden af at bruge EU-reglerne til hurtigt at få sin partner til Danmark. Alle ved, at det ikke er Rønn personligt, der har siddet og forfattet sådan et svarbrev, men det er sådan set ligemeget. Hun har underskrevet det og er derfor klart personligt ministeransvarlig for den vejledningspolitik i ministeriet, som går ud på, 1) at fortie eller begrave i indviklet sprog og komplicerede hjemmesidestrukturer EU-genvejen til familiesammenføring, 2) hvis borgere alligevel følger EU-reglerne og sender ansøgninger, som forudsætter EU-genvejen til Udlændingeservice, så afgøres sagerne i overensstemmelse med EU-reglerne.

Sagsbehandlerne i Udlændingeservice ved naturligvis, at EU-genvejen findes og allerede har fandtes i et stykke tid. Enhver embedsmand i dag oplæres til både at kunne analysere politisk og se pressemuligheder i de sager, han eller hun sidder med. Derfor har alle kompetente medarbejdere i Udlændingeservice klart set, at denne sag om EU-genvejene er en absolut ikke-sag for regeringen. Selv om sagen selvfølgelig slipper ud til pressen før eller siden, så ønsker ingen embedsmand at blive ansvarlig for, at det sker. I hvert fald ikke officielt, men det er meget muligt at Berlingske Tidendes slagkraftige artikelserie her i den ellers stille sommertid bl.a. bygger på én eller flere hemmelige lækager i Udlændingeservice.

Birthe Rønns begrundelse for ikke at være tilgængelig for pressen i disse dage er, at hun vil vente til ombudsmanden har udtalt sig i sagen. Meget tyder desværre på, at Integrationsministeren ikke i sin selvforståelse lever i vor tid, hvor ministre dannes og nedbrydes i medierne. At vente på ombudsmanden tyder på, at Rønn regner med, at sagen kan reddes med juristeri og formalisme. Det er desværre nok en karakteristisk fejlvurdering, som afslører, at Birthe Rønn stadig er mere jurist end politiker.

Til toppen af siden