Klaus Kjøller forside à Kommentarer og moraler, menu

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret 26-12-2010 12:40:30

 

 

Selvdestruktion på scenen

 

Whitney Houston kan ikke refunderes gennem Forbrugerstyrelsen

Hørte Whitney Houston i bilen da jeg forleden kørte gennem snemasserne. Grød og isglas på vejen, men rytme, sex og raffineret verbalkunst på cd-en som har nogle årtier på bagen. Læste så de samme dage i avisen at de tilskuere som havde klaget over hendes optræden i sommers ved en koncert i landet, havde fået afslag fra Forbrugerstyrelsen på en klage over hende. Hun havde været hæs og vist næsten ikke sunget, men foredraget sine tekster uhørligt i en art verbal grød. Og gemt sig bag de andre på scenen. Men da hun faktisk var mødt frem og havde sprællet lidt på scenen, var der altså ikke noget at komme efter for de skuffede fans som ville have billetten refunderet.

Hvorfor destruerer en ung kvinde med så meget talent sig selv? Og hun er jo ikke ene. Se på Michael Jackson som blev et monster. Elvis Presley der døde som flødebolle. Charlie Parker der var Fanden selv hvis han ikke fik sit dope.

En del af dem gør det formentlig fordi de forkludrer deres liv. Eller livet forkludrer dem, ligesom det gør for mange af os andre. Det behøver man ikke være geni for at blive udsat for. Men det er jo ikke tilfældigt at man især i jazz har så mange stjerner der dør af narko og druk. Det er en kunstart som bygger på improvisation. Hvis du går på scenen og ikke er på toppen, så kan dine fans høre det. Og du hader også dig selv for at spille en dårlig solo på rutinen fyldt med klichéer. Hvor fansene klapper høfligt bagefter – in memoriam, fordi de har dine fantastiske soloer derhjemme på plade.

Derfor skal du være på toppen. Hver gang. Men det er der ingen mennesker der er. Medmindre de altså lige ved hvad det er for et stof der skal til. Det uheldige er så bare at medikamentet får magten over dem og slår dem ihjel. Eller gør dem hæse eller konfuse fordi doceringen er forkert

Jeg nægter at tro at de dør tidligt med vilje for at sikre sig et flot eftermæle. Men det er da rigtigt at det slet ikke skader en kunstners ry at dø som ung. I modsætning til stiknarkomanerne på Vesterbro. Alligevel synes jeg at Whitney Houston skulle se at blive afgiftet. Også selv om det kan give nogle fæle nedture at være på svensk kildevand.

 

Klaus Kjøller, ©klaus@kjoeller.dk

Til toppen af siden