|
|
|
|
Først
lagt op 12-03-2018,,senest
opdateret 10-08-2018
21:02:36 |
|
|
Tvang gør frivillig-kavalkadeDet er ganske let at vurdere, hvor stor succes de voldelige ekstremister har med at undertrykke danske medier. Jyllands-Posten er f.eks. langt mindre undertrykt end Politiken. For JP siger modigt og ærligt ligeud, at de er bange for deres undertrykkere.Det er en grundlov indenfor manipulation og hjernevask, at tvang gør frivillig, dvs. at når tyranner tvinger mennesker til at gøre, skrive og sige bestemte ting i længere tid, så vil disse mennesker efterhånden gøre, skrive og sige disse ting frivilligt. Mekanismen gælder også når voldelige ekstremister truer danske medier til at holde kæft med ting. Bemærk hvordan jeg her undlader at nævne, hvad det er, vi holder kæft med og ikke viser. Læs en kort forklaring af Tvang gør frivillig: Hvordan tvang bliver til selvcensur, som medfører ædel bortforklaring. Læs evt. mere i Håndbog for undertrykte. Og oplev nedenfor processens detaljer i kavalkaden. |
|
|
|
Indhold 15-10-2017: Pia Kjærsgaard bekæmpes nu
med venlighed og omklamring. Og særdeles effektivt. |
|
|
|
Muhammed på kamel02-12-2017: Man kunne ønske, at Politiken allerede i 2006, da vort land var truet af rasende muslimske folkemasser, havde beroliget disse masser ved modigt at oplyse om billederne på ”Davids Samling.”Politiken viste i weekenden
flere billeder af Muhammed. Efter Muhammed-optøjerne i 2006, blodige
terrorangreb på Charlie Hebdo og selvcensureringer af utallige
kunstudstillinger og teaterforestillinger troede alle ellers, at det
var forbundet med livsfare at vise sådanne billeder. Pias fald15-10-2017: Pia Kjærsgaard bekæmpes nu med venlighed og omklamring. Og særdeles effektivt.Pia Kjærsgaard har i årtier
været dagbladet Politikens samlende hadefigur. Hun var ”Konen i
muddergrøften” i Roald Als’ satiretegninger. I Politiken bandede og
svovlede debattøren Carsten Jensen hver søndag side op og ned takket
være hende. Ejbøls oversete indrømmelse05-11-2016: ”Terroristerne havde to mål som en direkte følge af tegningerne: Charlie Hebdo og os. Det ene mål er væk nu. Need I say more?”Ifølge Flemming Roses bog ”De besatte” har Jørgen Ejbøl forsvaret JP/Politikens ytringsforbud til Rose således: ”Svigtet ligger hos en mand, som vi har brugt over 130 mio. kr. på at beskytte. Terroristerne havde to mål som en direkte følge af tegningerne: Charlie Hebdo og os. Det ene mål er væk nu. Need I say more?”. Udtalelsen har været citeret i mange medier, som om det var en klar kendsgerning, at Charlie Hebdo er væk. Men Charlie Hebdo er ikke spor væk, men lever respektløst videre som sig selv med blasfemisk og anden satire, selv om det har være udsat for flere terrorangreb med mange døde redaktionsmedlemmer. Det må så logisk betyde, at det ene af de to blade, der ifølge Ejbøl er væk, må være Jyllands-Posten, hvis sjæl altså er gået væk, selv om bladet fortsat udkommer fysisk. Tragisk, at denne sensationelle indrømmelse går hen over hovedet på alle danske medier. Løkke til trøst04-03-2016: Løkke bør fryde sig over, at han for tiden i Politiken tegnes som ubegavet, forvirret gangsterboss med ildrødt hoved og kniv i ærmet.Satire møder udfordringer i Mellemøsten. Satire mod statsledere er strafbart i Egypten, Tyrkiet og Iran. Og satire mod den regerende kongefamilie er utænkelig i Saudi-Arabien. Berlingske fortalte tirsdag, at unge kristne i Egypten er blevet fængslet for at gøre nar ad Islamisk Stat, fordi man tolkede det som satire mod islam. Det bliver stadig tydeligere, at hvis man skal beskrive ægte demokratier med en enkelt egenskab i modsætning til diktaturer, præstestyrer og pseudodemokratier, så er det, at man i demokratiet hylder satire mod samfundets øverste magthaver. Alt det andet med frie, hemmelige valg og ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed er meget godt, men det er først i værdsættelsen af den gode satire, at demokratiet kender sig selv. Derfor skal Løkke ikke græmmes over, at han for tiden i Politiken tegnes som ubegavet, forvirret gangsterboss med ildrødt hoved og kniv i ærmet. Han bør sammen med sin befolkning fryde sig over, at han ikke tegnes lige så sjældent som Muhammed. ”Løkke er stor!”07-02-2016: Løkke ville få en fordel, hvis der fandtes en lille gruppe afstumpede, selvmordsfanatiske Løkkeister, som råbte: ”Løkke er stor!", mens de terrormyrdede satirikere, som sårede, ydmygede og krænkede Løkke.Den myrdede chefredaktør for Charlie Hebdo, Stéphane Charbonniers bog ”Hvordan de som råber islamofobi i virkeligheden går racisternes ærinde” er netop udkommet på dansk. En ærkedansk parallel kan kaste lys over titlen, som ifølge kollega Kastholms anmeldelse rummer hele bogens budskab. Hvis der fandtes en lille gruppe afstumpede, selvmordsfanatiske Løkkeister, som ville slå alle debattører, som sårede, ydmygede og krænkede Løkke, ihjel, mens de råbte: ”Løkke er stor", så ville Løkke få en fordel. Løkke måtte selvfølgelig tage stærk afstand fra det, og de værste Løkke-kritikere ville få tilbud om to PET-agenter døgnet rundt. Men frygten for Løkkeisterne og ubehaget ved at skulle være bevogtet af to PET-agenter døgnet rundt ville få mange debattører og satirikere til at vælge andre mål, f.eks. Mette Frederiksen eller Thulesen Dahl. Og mange ville begrunde deres fravalg af Løkke som offer med, at de var modstandere af Løkkeismofobien, fordi det lyder finere end, at de udøver selvcensur. Og dagbladet Politiken ville betale Løkkes efterkommere for tort og svie. Grov selvsatire03-10-2015: Politikens grove selvsatire over sin egen chefredaktørs adfærd i Muhammedaffæren får endnu engang al anden satire over bladet til at blegne.Chefredaktør Bo Lidegaard blev onsdag interviewet i sin egen avis, Politiken. Anledningen var, at Jyllands-Posten gennem aktindsigt har afsløret, at det brev fra Udenrigsministeriet, som afviste et møde med de 11 ambassadører under Muhammedaffæren, var godkendt af Bo Lidegaard, som dengang var chef for udenrigsområdet i Statsministeriet. Lidegaard forklarer, at når han som chefredaktør i dag skriver, at afvisningen ”var en diplomatisk bommert, som alle involverede sikkert stadig fortryder”, så skyldes det, at han er blevet klogere. Eller rettere: Det kan han ikke sige ligeud, for han vil ikke ”svigte den tavshedspligt og den loyalitet som er i det rum, hvor man rådgiver en minister”. Derfor rummer interviewet mange spidsfindigheder om roterende kasketter. Det frister Groft sagt til satire. Men da det komisk afklædende interview bringes i chefredaktørens eget blad og illustreres af en mesterlig satirisk tegning af Roald Als, så afstår Groft sagt i erkendelse af, at Politikens grove selvsatire endnu engang får al anden satire over bladet til at blegne. Tvang gør frivillig17-01-2015 : Det er ganske let for tiden at vurdere, hvor stor succes de voldelige ekstremister har med at undertrykke danske medier. Jyllands-Posten er f.eks. langt mindre undertrykt end Politiken. For JP siger modigt og ærligt ligeud, at de er bange for deres undertrykkere.Det er en grundlov indenfor manipulation og hjernevask, at tvang gør frivillig, dvs. at når tyranner tvinger mennesker til at gøre, skrive og sige bestemte ting i længere tid, så vil disse mennesker efterhånden gøre, skrive og sige disse ting frivilligt. Og bortforklare deres egen undertrykkelse med selvcensurede bortforklaringer. Fordi det i længden nedbryder selvrespekten at se sig selv som en undertrykt, magtesløs stakkel. Derfor er det ganske let for tiden at vurdere, hvor stor succes de voldelige ekstremister har med at undertrykke danske medier. Jyllands-Posten er således langt mindre undertrykt end Politiken. For JP står stadig offentligt frem og siger modigt og ærligt ligeud, at de er bange for deres undertrykkere. Derimod gør, skriver og siger Politiken frivilligt meget af det, som tyranniske jihad-terroristerne ønsker, at alle medier skal gøre, skrive og sige – bl.a. undgå en vis tegning. Samtidig med at Politiken med store intellektuelle armbevægelser og besværgelser bedyrer, at man skam ikke er spor undertrykt og ytringsfriheden slet ikke er truet. Politikens befrielse25-05-2015: Dagbladet Politiken rummer stadig mange frie, stolte ånder, selv om bladet de seneste år har måttet gå meget igennem. Først ydmygelserne med Muhammed-undskyldningen, og senest reduktionen til regeringsavis.Men noget tyder på, at bladet er på vej op igen. Genrejst af sin satiriske bagside, hvor en anmelder, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, kritiserer visen ”Ytr!” sunget af Ulf Pilgaard i årets Cirkusrevy. Anmelderen kritiserer, at det eneste religiøse overhoved, som visen ikke kritiserer danskerne for ikke at tegne, er Muhammed. Både Buddha og Jomfru Maria må udstå de værste lattervækkende forslag til tegninger. Og når Ulf politisk korrekt giver forklaringen på, at vi tegnede Muhammed, men ikke gider lave satire over de andre: ”Det er, fordi det er sjovt at sparke nedad,” så fnyser anmelderen: ”Næh, det er, fordi det bliver man ikke slået ihjel af.” Dette er i virkeligheden en kritik af Politikens linje i sagen. Nu venter vi så bare på, at bladets journalister under eget navn og inde i bladet finder modet til at følge kritikken op og befri hele bladet. Selvmål10-04-2014: Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, bør retlede sine egne læserbrevsskribenters opfattelse af, hvorfor Fogh afviste, at mødes med Ægyptens og andre ambassadører under opstarten af Muhammed-affærenI Politiken tirsdag opfordrer fhv. gymnasielærer Arne Hansen fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen til at angre, at han ”hovent afviste” muslimske ambassadører, som bad om et dialogmøde. Hansen mener, at et sådant møde kunne have forhindret affæren. Men Hansen retter bager for smed. For Fogh er ude at rejse, da ambassadørernes brev ankommer. Så hans daværende rådgiver på området, Bo Lidegaard, sender brevet til sagsbehandling i Udenrigsministeriet med utilsløret besked om, at man ønsker et svar, der går ud på, at ambassadørerne skal afvises. Sagsbehandleren følger instruktionen og sender et svar gennem sin kontorchef uden at inddrage Udenrigsminister Per Stig Møller. Dette svar forelægger Lidegaard Fogh, som senere har forklaret: ”Jamen, jeg troede da, at når jeg havde en udlånt diplomatisk rådgiver fra Udenrigsministeriet (Bo Lidegaard) i min stab, så måtte den forretningsgang da være efter reglerne. Selv havde jeg ikke noget forhold til et muligt kaffemøde…” Arne Hansen bør altså i stedet bede Politikens chefredaktør angre de ambassadeafbrændinger, eksporttab og døde, det kostede. Unødvendig nedtur09-08-2013: Muhammedaffæren og Akkaris omvendelse har ødelagt Politikens bladhistoriske branding som et oprørsk, nytænkende dagbladPolitikens chefredaktør, den embedsmandsknirkende Bo Lidegaard, afslutter lederen tirsdag således: ”Det var ikke Muhammedtegningernes provokation, der fik Akkari til at standse op og genoverveje kursen. Det gjorde et samfund, der stod ved sit liberale værdigrundlag, og som delte det med ham. Læren er, at demokratiet står stærkest, når man ikke driver det igennem med unødvendig dogmatik.” Tjah. Læren var vel snarere, at når et dansk dagblad, Politiken, som i sin tid opstod i nådesløst fritænkende opposition til den etablerede borgerlighed med religion og kongehus, bliver ramt af politisk korrekthed, så går det grueligt galt. Først betaler man helt katolsk et pengebeløb i aflad til en middelalderlig religion. Dernæst må man igennem flere år skrive en masse tåkrummende ledere på melodien ”ytringsfrihed, men…”. Og endelig begår man nu intellektuelt harakiri ved at uddrage den selvbærende sandhed af forløbet, at demokratiet står stærkest, når man undgår ”unødvendig dogmatik”. Politiken opstod af forfriskende oprør og nytænkning, men endte desværre i en slem hørm af ubenægtelige banaliteter. Den naturlige historie06-08-2013 : Hvis historien om Akkaris omvendelse skulle laves til et kunstnerisk mesterværk, så skulle Politiken stik mod alles forventning undskylde sin optræden under Muhammed-affærenManuskriptdoktor Mogens Rukov fyldte 70 i søndags. I Jyllands-Postens fødselsdagsportræt beskrives hans mantra ’den naturlige historie’. Det består i, at den historie, kunstneren skaber, knytter sig til en velkendt historie, alle kender og kan gå ind i uden forudsætninger. Den kunstneriske skaben består så i at trodse denne velkendte historie på en overraskende måde. Eksempel: Den naturlige, forventelige historie om Ahmed Akkaris stærke afstandtagen til sin rolle i sagen om Muhammed-tegningerne er, at de, der i sin tid førte an i hysteriet på dansk grund, har ”ingen kommentar”. Så når hverken Islamisk Trossamfund, dagbladet Politiken, eller Uffe Ellemann-Jensen har nogen kommentar, så viser det altså, at vi befinder os i virkelighedens naturlige historie. Hvis Akkaris omvendelse skulle laves til et kunstværk, så skulle Politiken skrive flere begejstrede ledere om Akkari. Og undskylde over for læserne, at ”Organet for den højeste oplysning” gik i sort og betalte et større beløb til en arabisk advokat, som påstod, han repræsenterede Muhammeds efterkommere. Det ville være et mesterværk. Skuf os ikke07-05-2011: Politiken har krænket danskerne med en dybt sårende overskrift. Den gode tone kræver en omgående undskyldningDagbladet Politiken sætter normalt en ære i at behandle nationale og etniske grupper med den yderste respekt og følsomhed. Alligevel kunne man forleden læse denne overskrift i bladet: ”Danskerne er nogle tyske dåsesvin.” Her hånes både vi danskere, tyskerne og vel egentlig også vores firbenede slægtninge, som er yderst renlige skabninger, bare de får de rette omgivelser. Politiken har tidligere vist, at bladet gerne leverer undskyldninger til folk, der mener sig krænket, hvis de altså siger at de er i familie med en profet og hyrer en advokat og truer med en dyr og besværlig retssag. Men det bør vel ikke være nødvendigt med advokater mellem anstændige mennesker. Derfor afventer denne dybt krænkede Groft sagt stadig troskyldigt den undskyldning, som alle danskere, der har fulgt Politikens skånselsløse kamp for den gode tone, ved må komme snart. |
|
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk Opdatering
10-08-2018:Bedre layout og dato for sidste Køllebank. |
|
|
|
|
|
