Kjøller forside à alle kommentarer à Kommentaren nedenfor

[senest redigeret 22/3 2006, men skrevet i juni 2001]

I forbindelse med anmeldelserne af bogen Spindoktor, foråret 2001:

Forfatterens svar på anmeldernes fristelser

eller:

Programerklæring

Som universitetsansat forsøger jeg at udnytte at jeg ikke er fedtet ind hverken i medier eller i partier. Min ambition er at give et nøgternt billede af den politiske kommunikation her i landet nu og i de kommende år. Et billede som skal være forståeligt og underholdende for almindelige, interesserede vælgere.

Der er meget godt at sige om denne bog. Ralf Pittelkow i JyllandsPosten mener bl.a. at det er "en letlæst og stimulerende bog om spindoktorernes arbejde" og at "bogens styrke i høj grad [er], at den ikke-professionelle læser får en både livlig og redelig anskuelsesundervisning i, hvordan "doktorerne" sætter politiske historier i spin." I Weekendavisen vurderer Troels Mylenberg bl.a. at bogen "er en art spilleregler til det nye politiske spil. Den er god og brugbar læsning for alle, der beskæftiger sig med journalistik og politik."

Som forfatter kan der være en tendens til at man kun kan sige muh og bæh og øh, når man læser sig rosende omtalt. Hvor er det rigtigt! Og hvad skal man også mere sige?

Anderledes når anmeldere har noget de brokker sig over. Så føler man sig anderledes udfordret til forklaringer, redegørelser, gensvar og i det hele taget en masse aktiviteter. Og mens man gør det, forstørrer man samtidig kritikpunkterne op. Mens den stumme accept af roserne, får dem til at forsvinde ud af synsfeltet...

Men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg må i sandhedens interesse her på mit netsteds fornemste plads, lederspalten, tage afstand fra to alvorlige anklager som jeg har været ude for fra anmeldere. Koste hvad det vil i salgstal.

I sin anmeldelse i Berlingske Tidende d. 23/5 skriver Karsten Svensson bl.a. at jeg "tilsyneladende er noget bekymret for, hvordan det dog skal gå med demokratiet, når spindoktorerne i større og større udstrækning manipulerer med demokratiet." Nej, jeg er ikke spor bekymret. Tværtimod har jeg talløse gange over for journalister afvist at synke hen i klynkeri. Det er åbenbart blevet en journalistisk kliché at forskere er bekymrede, for man får næsten altid spørgsmålet. Jeg betragter i bogen fuldstændigt lidenskabsløst vores faktisk eksisterende demokrati og trækker nøgternt en udvikling op for de næste 8-15 år hvor partierne vil tage magten fra medierne.

Lars Mogensen mener i Information d. 26/5 bl.a. at bogen må læses som en uopfordret ansøgning til de politiske partier om at hyre forfatteren til at rådgive dem i moderne mediestrategi. Skudt forbi. Som universitetsansat forsøger jeg at udnytte at jeg ikke er fedtet ind hverken i medier eller i partier. Min ambition er at give et nøgternt billede af den politiske kommunikation her i landet nu og i de kommende år. Et billede som skal være forståeligt og underholdende for almindelige, interesserede vælgere. Min pædagogiske teknik er mest muligt at få læseren til at leve sig ind i de parter der deltager i spillet, fordi det meget bedre end abstrakte forklaringer giver en forståelse af sammenhængene. Bl.a. derfor er der et kapitel med regler og råd til kommende spindoktorer 'Spindoktorens grønspættebog' og et kapitel med titlen 'Next generation: politisk praksis for begyndere'. Flere journalister har i øvrigt mere end antydet over for mig at bogen mangler et kapitel med råd til politiske journalister. Det kunne have heddet 'Antispin for journalistaspiranter'. Det må komme i en revideret udgave hvis det danske folk virkelig ønsker det.

Oversigt over Spindoktors modtagelse og omtale

Spindoktors placering i forhold til andre bøger jeg har skrevet

Spindoktor