|
Introduktion
til leksikonnet fra Seneste nyt
11-05-2023
Artiklerne
Humor i Danmark 1-20 og de unummerede essays (som faktisk kom op på i
alt 10) afsluttes med et lille alfabetisk ordnet leksikon om humor. Det
er skrevet sådan, at det både kan bruges som repetition og som
introduktion. Teori om humor ser altid lidt komisk ud. Et lille grin
under læsningen af leksikonnet kan derfor betragtes som en
tillægsgevinst!
Absurd humor: Humor, der opstiller en logik og
derefter bryder med den, f.eks. denne flue af Storm P., hvor en neutral eller
positiv meddelelse, bliver mødt med et negativt krav om forklaring:
“- Jeg skrev et digt i går.”
“- Såh, hvorfor det?”
Aforisme, kort og fyndig formulering med
filosofisk eller moralsk indhold.
Bevinget ord, prægnant udsagn, som ofte citeres.
I modsætning til ordsproget har det bevingede ord en identificerbar
ophavsmand.
Entertainer-traditionen, fra Gustav Esmann over Dan Turèll
til moderne amerikansk inspireret stand-up. Tradition for mundtlig,
provokerende og underholdende journalistik fra scenen. I Danmark
påbegyndt i 1904 med Gustav Esmann som cabaret-vært, “den talende avis”
på “Sommerlyst” på Frederiksberg.
Fladpandet humor er morskab baseret på forkert
oversættelse eller udtale, som når Soya fordansker en “selfmade man”
til en “selvmæt mand”.
Flue, Storm-P.-genre, filosofisk
aforisme, monolog eller dialog, undfanget som en kombination af tekst
og tegning, men teksterne har ofte fået eget liv som bevingede ord.
Indholdet kan være en overraskende definition:
”Akademiker - det er at have læst
sig til, hvad vi andre ved.”
Eller en absurd samtale med
perspektivforskydning:
“ -Hvad mener du om
verdenssituationen? - “- Ingenting - Jeg har fået noget i øjet.”
Galgenhumor: Humor på trods; tilkæmpet i en
vanskelig situation, egtl. humor under transport til galgen.
Grine: spontant udtrykke
munterhed, glæde eller undertiden hån ved at åbne munden og trække
mundvigene udad under samtidig frembringelse af stødvise, uartikulerede
lyde, ofte på en grovere eller voldsommere måde end når man ler (Den
Danske Ordbog).
Se også le og smile.
Humeur betyder egtl. blot “væske”. Det bruges i antikken og
endnu hos Holberg som et udtryk for balancen mellem de fire
legemsvæsker: blod (lat. sanguis), slim (gr. flegma), gul galde (gr.
xanthe chole) og sort galde (gr. melaina chole). Hvis balancen var
forkert, kunne man blive sangvisk, flegmatisk, kolerisk eller
melankolsk.
Humor er en “evne eller egenskab hos nogen der
sætter vedkommende i stand til at opfatte og udtrykke det komiske eller
morsomme i en situation eller i tilværelsen generelt”. Men det kan også
være “træk ved nogens tale, tekster eller
andre frembringelser der vidner om denne egenskab” (Den Danske
Ordbog).
Humor, den store, humor som humanistisk livsholdning, der kan rumme livets
tragedie såvel som komedie. Den store Humor er
titlen på en bog om humor skrevet af filosofiprofessoren Harald
Høffding, som var påvirket af Georg Brandes og Søren Kierkegaard. Selv
fik han betydning for Karen Blixen.
Humoreske: Et stykke musik eller litteratur
af let og underholdende karakter.
Humorist: i bred betydning: Forfatter, som
bl.a. har skrevet underholdende bøger. I snævrere betydning: forfatter
for hvem det at underholde er det vigtigste mål - i Danmark f.eks.
Willy Breinholst og Knud H. Thomsen.
Ironi: at bruge ironi er at sige det
modsatte af, hvad man mener, men
på en sådan måde (gennem underdrivelser, overdrivelser, tonefald,
gestik etc.), at meningen alligevel bliver forstået.
Ironi, romantisk: leg med fiktionen; fiktionsbrud.
Ironi, sokratisk: forstilt uvidenhed.
Karikatur: latterliggørelse gennem bevidst
overdrivelse af karakteristiske træk.
Komedie: dramatisk fremstilling af muntert
indhold.
Le: spontant udtrykke glæde, munterhed
eller undertiden hån ved at frembringe klukkende lyde idet man smiler
og evt. åbner munden ofte på en pænere eller mere hjertelig
måde end når man griner (Den Danske Ordbog)
Ondskabsfuld humor: Humor forbindes ofte med noget
positivt, men humoren kan også basere sig på ondskab og udvise
sadistiske træk som f.eks. toldkontrollør Knagsteds påfund i Gustav
Wieds Livsens Ondskab. Når han går tur med en
dødsangst mand, morer han sig altid ved at slå et slag inden for
kirkegården for at pine manden lidt ekstra. Andre eksempler kan findes
i Soyas skuespil Parasitterne, hvor moralen er, at
alle snyder alle. Ægteparret Gruesen er villige til at bruge rottegift
for at få fingre i en arv. Det er underholdende opvisning i ondskab.
Ordleg, kreativ og sjov omgang med
sprogligt materiale. Praktiseres bl.a. af Johan Herman Wessel, Halfdan
Rasmussen, Benny Andersen, Johannes Møllehave og Maria Grønlykke. Sidstnævnte har beriget vor
skat af bevingede ord ved at udgive en biografi om journalisten Ellen
Hørup under titlen Godt for sandheden at ikke alle lever af
at sælge flæsk (et Ellen Hørup-citat fra et brev). Samme
forfatter lader en fiktionsperson udtænke et slogan til en
vinduespudser: “Er De træt af tåge, så ring til Åge”.
Ordspil: bevidst udnyttelse af ords
tvetydighed, f.eks. “Det er forår og alting skæres ned. Der beskæres i
buskadser og budgetter” (Benny Andersen). Se også vending.
Ordsprog: faste
vendinger, som udtrykker en erfaring af almen art. Ved deres prægnante
form kan de videreformidle en kritisk humor: “Mus fjærter ej som hest uden røven
revner”. I modsætning til bevingede ord kan ordsprog ikke føres tilbage
til bestemte ophavsmænd.
Paradoks: tilsyneladende selvmodsigelse, et
virkemiddel i humoren, se f.eks. hvordan Johannes Møllehave kører rundt
med metaforerne “overfladisk” og “dybtstikkende” i paradokset ”Min
overfladiskhed stikker ikke så dybt”.
Parodi: latterliggørende efterligning.
Perfidi: udspekuleret
nederdrægtighed, egtl. troløshed. Især kendt fra litteraturkritikken
f.eks. Kai Friis Møllers nedgørende anmeldelser af Jørgen Bukdahls
bøger. Efter at han havde hængt Bukdahl
ud som en “folkelig Foredragsholder i
overnaturligt Format, med Hovedet fuldt af Grødebund og Gromuld
tilsaaet med Flinteskærver”, var der sådan set ikke grund til videre
forfølgelse.
Perspektivforskydning: virkemiddel i humoristiske tekster
af f.eks. H.C. Andersen og Lise Nørgaard. Med sit forstørrelsesglas
bringer Andersen sig tæt på det myldrende dødelige liv i “Vanddraaben”.
Omvendt anbringer Lise Nørgaard sig på afstand af begivenhederne,
hvilket gør det muligt for hende at se det komiske i det tragiske (i Volmer
og Matador).
Saltet, H.C. Andersens metafor for humoren
i hans eventyr. I et tilbageblik siger han, at det naive kun er en del
af hans eventyr og at humoren egentlig var saltet i dem. Hvad han helt
præcist mente med det, er omdiskuteret. Sandsynligvis, at det var
humoren, som gav eventyrene smag og karakter. Saltet er også blev
udlagt som garantien for eventyrenes overlevelsesevne. Endelig har man
set det som en pointe, at saltet gennemtrænger det hele uden at kunne
ses.
Satire: litterært værk, der kritiserer
ved at latterliggøre f.eks. gennem overdrivelser.
Selvironi: evnen til at se det komiske i egen
adfærd. Herman Bang og Finn Søeborg er flittige
brugere af selvironi. I Harald Høffdings Den store Humor rangerer
selvironi over ironi.
Smile: spontant udtrykke glæde,
venlighed eller undertiden hån ved at trække mundvigene bagud og opad
(Den Danske Ordbog). Se også le og grine.
Sort humor, bevidst provokerende og
grænseoverskridende humor om døden og andre tabuiserede emner. Begrebet
er i nyere tid indlånt fra fransk l’humour noir, men
fænomenet er gammelt. Et berømt eksempel er Jonathan Swifts essay “A
modest Proposal” (1729): “Et beskedent forslag til, hvordan man kan
forhindre, at fattigfolks børn i Irland skal falde deres forældre og
deres land til byrde”. Forslaget går ud på, at man spiser nogle af
børnene ved ét-års-alderen. Forfatteren har også nogle
tilberedningsforslag.
Strøtanke, aforisme eller tilspidset mini-essay, f.eks. “Løgn er den Poesie, som
ei kommer af Livet. Jo nærmere den kommer Livet, jo mere sand; jo
fjernere, jo mere Løgn” (Poul Martin Møller).
Syg humor, makaber humor, f.eks. om overgreb
og kannibalisme; dyrkes af børn i kort vittighedsform, f.eks. “Far,
far, er der langt til Amerika? Hold kæft og svøm videre!”, “Mor, mor,
jeg kan ikke lide lillebror!” “Du kan da bare nøjes med at tage
grøntsagerne.” Villy Sørensen løfter den syge humor ind i litteraturen
med novellen “Blot en drengestreg” i Sære Historier i
1953. Novellen handler om to drenge, der i bedste mening saver benet af
en tredje. Syg humor er i slægt
med sort humor, men den syge er værst stillet, for
den er gået i blodet på forfatteren.
Tør humor, underspillet, sarkastisk og
lakonisk humor, britisk humor.
Vandet humor: genbrugt og derfor forudsigelig
humor, som “går på krykker i Aalborg”. F.eks. “Hvad siger to hajer, som
møder hinanden i vandet?” “Hej, hej”.
Vending: Benny Andersens betegnelse for et
dekonstrueret ordsprog, f.eks. “Skomager smid din læst ad helvede
til” i stedet for “Skomager bliv ved din læst”. Vending
er i sig selv et ordspil. Som Benny Andersen bruger det, betyder det
dels “fast vending” og dels en “kritisk omvending” af en sådan.
Wellerisme: en særlig slags humoristisk ordsprog
opkaldt efter Sam Weller i Charles Dickens’ roman “The Pickwick Papers”. Weller er
meget begejstret for ytringer, der efterfølges af oplysninger om, hvem
der har sagt sådan i en bestemt situation. “Renlighed er en dyd, sagde
kællingen, hun vendte sin særk til juleaften”.
Zeugma, den treleddede opremsning, et fast virkemiddel i
Bjarne Reuters humoristprosa. Opremsning, hvor det tredje led bryder
med de opbyggede forventninger. F.eks. kan en person “stirre advarende,
fordømmende og let skelende.” Sidste led er rent deskriptivt, mens de
to første er fortolkende og karakteriserende. Også Dan Turéll bruger
den treleddede zeugma, men hos ham er der et accelerationsforhold
mellem leddene. Det lyriske gemyt stiler ikke mod pointer, men søger
stadige udvidelser.
Kilder: Den Danske
Ordbog, Ordbog over Det Danske Sprog, Den Store Danske og diverse
litteraturleksika. Ordlisten er udarbejdet til net-serierne Humor i Danmark/
Humor i glimt. 2021-2023.
John Chr. Jørgensen
|
