Seneste nyt
2022
23-05-2022:
Æsops fabler har tre
P-værdier:
·
Parataksen:
de korte sidestillede sætninger.
·
Pointeringen:
styringen af plottet hen mod et simpelt budskab.
·
Pragmatismen:
den nøgterne livsvisdom: forsigtighed og beskedenhed - ikke patos,
idealisme og nationalisme.
16-05-2022:
Så er det blevet tid til 6. Homerisk latter.
Det
er en hjertelig og højlydt munterhed, vedholdende latterkaskader.
09-05-2022:
I sin antik-runde er John Chr. nu kommet til filosoffen, der ikke skrev et
ord, men
ikke desto mindre irriterede folk så meget, at de ønskede ham hen, hvor
peberet gror. Han foretrak skarntydesaft. En lille bitter historie med
betydelige konsekvenser.
02-05-2022:
Den fjerde artikel i rækken
med antikke inspirationer handler om den romerske digter Ovid,
som
skrev kloge og vittige lærebøger om, hvordan man bliver forelsket, og
hvordan man kommer sig oven på skuffet kærlighed. Ludvig Holberg bøjede
sig i beundring. Shakespeare og Blicher digtede videre på ham. Ovid er
en ægte klassiker.
26-04-2022:
Den
tredje artikel ”En renlivet epikuræer”
i rækken med antikke inspirationer handler om Epikur, filosoffen der
løste dødens problem med en sproglig genistreg:
“Døden
skal man ikke frygte, thi hvor vi er, er døden ikke, og hvor døden er,
er vi ikke.”
19-04-2022:
Anden artikel i den ny serie om inspirationer fra antikken handler om
stoikerne:
John
Chr. har som sagt fået lyst til at skrive en lille artikel-serie om
inspirationer fra antikken. Den begyndte med “Typerne findes” i sidste
uge. Fortsættelsen hedder “Med stoisk ro”.
Den viser, hvordan en mere end 2000 år gammel filosofisk retning stadig
fremkalder rasende diskussioner.
11-04-2022:
Efter
erindringsnotaterne vender John Chr. tilbage med en serie om
inspirationer fra antikken:
Artiklen ”Typerne findes”,
nr. 1 i serien, begynder således:
”Pointen
med det populære tv-program ”Kender du typen?” som DR1 har vist siden
1994, er, at vi ikke er så unikke, som vi tror. Vi er programmeret ind
i et mønster af typer. De såkaldte livsstilseksperter kan genkende
typerne, når de ser, hvordan vi bor, og hører om vores vaner.”
28-03-2022: Notater om John
Chr.’s barndom og ungdom, kapitel 18-21
I kapitel 18.”Plotter på
Kakadu”
læser man bl.a.:
”En
aften, hvor vi var i byen “for at møde nogle dejlige damer”, havnede
jeg på Kakadu. Der var ingen strip ved stangen, men en attraktiv dame i
baren. Hun var fra Næstved. På et tidspunkt sagde hun: “Du minder mig
om min lillebror.” Så tændte jeg af. Det var den pokkers uniform. Den
fik mig til at se ud som en dreng.”
Hermed
slutter “Nøglebarn i Viborggade.
21-03-2022: Notater om John
Chr.’s barndom og ungdom, kapitel 14-17
”Hvor
stor afstand der var mellem den akademiske verden og min, afsløredes
ved en begivenhed, hvor to lærere morede sig med at give hadegaver til
hinanden i elevernes påsyn. Da de trak klædestykket fra gaven, viste
den sig at indeholde et stykke glarmesterkunst af den type, som hang på
væggen hjemme hos Kurt og mig, f.eks. et trærelief med en let påklædt
dame under en palme. Ceremonien udløste grin. Vi var dog et par
stykker, der krøllede tæer.”
14-03-2022: Notater om John
Chr.’s barndom, kapitel 10-13
I kapitel 13 ”Spøg til side”
læser man bl.a.:
“Kom jeg i
mellemskolen?” spurgte jeg håbefuldt min mor, da hun kom hjem.
“Havde du regnet
med det?” sagde hun. Og jeg nåede lige at mærke blodet isne, inden hun
brød ud i et smil:
“Inspektøren
sagde, at du var den dygtigste i hele skolen!”
Optagelsesbrevet
blev opbevaret som et klenodie. Det er dateret 12. maj 1956.
På vejen hjem
fra mødet med inspektøren havde min mor fulgtes med mødrene til Svend,
Ole, Bjarne, Finn og flere andre af mine kammerater. De var nedslåede
over, at deres børn ikke var “kommet ind”. Det var også trist for mig.
Jeg mistede med ét slag mine venner. Selv om vi alle blev boende, hvor
vi boede, blev vi i praksis skilt fra hinanden, fik forskellige
mødetider og interesser.
06-03-2022: Notater om John
Chr.’s barndom, kapitel 7-9
I kapitel 9 ”Kærligheden”
læser man bl.a.: ”Den dejlige side af kærligheden, den kildrende
tiltrækningskraft, mærkede jeg i rigt mål. Jeg var periodisk
småforelsket. Der var først Bente på femte på den anden side af gaden.
Vi vinkede til hinanden i nattøj om aftenen. Det fik vi ikke børn af.
Så var der Vivi lige overfor. Hun rejste desværre til Amerika med sin
mor, som havde udsigt til et job som “hulledame”, hvad det så var for
noget. Ja, og så var der pigerne fra klassen. “Er det din kæreste?”
spurgte F.Y.-Jensen, når han så mig med Bodil på trappegangen. Jeg
rystede irriteret på hovedet.”
28-02-2022: Notater om John
Chr.’s barndom, kapitel 4-6
I kapitel 4 i
barndomsnotaterne
læser man bl.a.: ”Da mine forældre ca. 30 år senere solgte lejligheden
til min bornholmske studiekammerat Mogens Svendsen og dennes kone Bodil
Svendsen, blev det en stående vittighed, at gæsterne fik tilbudt at se
“stedet, hvor John blev født”.”
21-02-2022: Notater om John
Chr.’s barndom
Efter
alle de faglige artikler føler John Chr. nu, at han bør nedfælde nogle
barndomserindringer fordelt over fire-fem små net-kapitler:
Nøglebarn i Viborggade. Notater
om en barndom i 1950’erne. I
dag bringes de tre første kapitler.
14-02-2022: Artikel: Kynisk vid - Erling Olsen
Erling
Olsen var det uartige barn i den pæne socialdemokratiske familie. Når
Erling skejede ud, kunne hans far, professoren, finde på at stikke ham
sådan en på skrinet. Da Erling blev stor, kom hans kyniske vid til at
koste ham nogle offentlige øretæver. John Chr. Jørgensen fortæller med
udgangspunkt i Erling Olsens erindringsbog “Fra ælling til ugle”.
06-02-2022: Artikel: Om at skrive selvbiografi
John Chr. Jørgensen har fulgt nogle
venners arbejde med selvbiografier og gør sig her nogle tanker om
genrens potentiale. Eksemplerne er værker af Preben Hansen, Thomas
Bredsdorff og Ib Bondebjerg. D’herrers mødre spiller en vigtig rolle.
31-01-2022: Artikel: Norsk-dansk mesterfortæller: Amalie
Skram: Forraadt (1892; 2021)
Var
Amalie Skram norsk eller dansk? John Chr. Jørgensen synes, at den
diskussion er old hat. Han er heller ikke vild med tendensen til at
finde fallos-symboler i hendes værker. Han ser hellere, at man
beskæftiger sig med det litterære håndværk. Anledningen er en
klassikerudgave af romanen “Forraadt”.
24-01-2022: Artikel: Syréhns
hemmelige bog om Söderberg
Da John Chr. Jørgensen opdagede, at
Gunnar Syrehns bog fra 2018 om Hjalmar Söderbergs danske relationer
ikke har været nævnt i danske aviser og ikke findes på danske
biblioteker, besluttede han sig for at give bogen en præsentation.
Hans artikel begynder
således:
”Da jeg underviste på Københavns Universitet,
boede jeg i en årrække dør om dør med instituttets svenske lektor
Gunnar Syréhn. I mellemtimerne kunne han finde på at gribe sin guitar
og afsynge en Bellman-vise. Det fremkaldte smil hele vejen ad gangen.
Syréhn og jeg blev gode venner og mødtes også
efter pensioneringen. Gerne over en frokost på Det kongelige Bibliotek.
Gunnar har desværre sunget
sin sidste Bellman-vise. Jeg ristede en rune over ham i Politiken
21.5.2020 (se “Sidste
nyt” 16.5.20).”
20-01-2022
Fredag den 21. januar udgiver
Lindhardt & Ringhof
disse tre titler af John Chr.
Jørgensen som e-bøger:
•
Kulturopbruddets
år
•
Den
sande kunst. Studier i dansk 1800-tals realisme
•
Dagbladskritikeren
Der
er allerede udgivet Leif
Panduro: En biografi
17-01-2022: Artikel: Danmarks mærkeligste
digtererindringer? Vagn Lundbye: Trefoldighedsbarn
(2002).
En yndet forestilling om digteres
erindringer er, at de er nedfældet, når forfatteren er faldet til ro i
tilværelsen og har så meget overblik over de foretagne valg, at livets
regnebræt kan gøres op.
Vagn
Lundbye (1933-2016) hørte ikke til dem, der dyrkede en sådan
forestilling om afklarede og velordnede erindringer. Barndommen, som
for nogle mennesker er den stabile kerne, anså han for et flygtigt
begreb. Fortiden med al dens uro og disharmoni var fuldt ud til stede i
ham, da han som knap 70-årig satte sig til at skrive om sin barndom og
ungdom.
Sjældent
har man set et så drabeligt opgør med en forhadt faderskikkelse.
Denne artikel handler om litterær
svindel af den godartede slags. En forfatter opdigter sine erindringer.
Hvorfor gør han det? Hvad får han ud af det? Og hvad koster det ham?
Klip
fra artiklens
indledning:
”I en årrække anmeldte jeg bøger i Politiken (1972-1996)
og Ekstra
Bladet (1996-2006).
Det var stimulerende at stå midt i bogstrømmen. Men det var også en
lettelse efter 34 år på posten at takke af og slippe for at inspicere
alle de plimsollere, der sejlede forbi. Skønne fuldriggere var sjældne.
Sagt ligeud: Som kritiker måtte jeg bruge
meget tid på at læse halvsløje danske romanforfattere. Efter at jeg
holdt op med at anmelde, har jeg lykkeligt kunnet samle mig om
litterære klassikere og interessante skribenter uden for
skønlitteraturen.”
2021
Klip
fra artiklen:
”der
var enighed om, at Helmuth beherskede den valgte anekdotiske stil
ganske godt. Han slår tonen an i referatet fra faderens begravelse: “da
præsten i fadervor nåede til “Ske din vilje”, hørtes tydeligt lyden af
en flaske, der blev trukket op. Det ville have moret Far, som elskede
timing.”
24-12-2021: John Chr.
Jørgensen skriver til Seneste nyt:
Den 18. december 2021 bragte DR2 en
udgave af aktualitets- og debatprogrammet “Deadline”. Studieværten
Lotte Folke Korsholm havde gæster i studiet. En af dem var forfatteren
Jacob Skyggebjerg, der netop havde udgivet romanen “Inderkredsen”.
Titlen refererer til en lille kreds af litteraturanmeldere, der under
ledelse af magtmennesket “Tudse” bestemmer, hvordan de nye bøger skal
vurderes i pressen. I interviewet forsøgte Lotte Folke Korsholm at
finde ud af, hvad der var baggrunden for denne kritik af kritikken.
Jacob Skyggebjerg henviste til John Chr. Jørgensens disputats “Det
danske anmelderis historie” (1994,
nr. 21 på listen over Selvstændige publikationer – med biografiske noter),
som han anbefalede.
I
romanens kapitel 15 står hovedpersonen i et auditorium på Københavns
universitetet og underviser i disputatsen. Han har udarbejdet et
kompendium til den. En note på romanens side 378 præciserer dette lån.
En disputats om anmelderi bruges som argument i en roman om anmelderi!
Så mangler vi bare lige en disputats om Jakob Skyggebjergs roman, som
har fået usædvanlig dårlige anmeldelser. Foreligger der en konspiration?
Læs bl.a. om årets
indlæggelser, diagnoser og behandlinger. Og fortsatte skrivearbejde.
Uden et eneste ord om corona.
Efter John Chr. Jørgensen i 1989 havde skrevet
en artikel om Søeborgs forfatterskab i Politiken, modtog han et langt
brev, som sluttede således:
”Når jeg i tidens løb nu og da har
været langt nede på grund af modgang, har jeg altid trøstet mig med, at
når jeg engang var død, var der nok en eller anden, der ville finde ud
af, at så dårlig var jeg heller ikke og måske skrive noget i retning af
det, du har skrevet. Nu har jeg oplevet det i levende live og kan dø
med fred i sindet. Det skal du sgu have tak for.
Mange venlige hilsener Finn Søeborg”
12-12-2021
I Politikens Kultur-tillæg søndag
12.12.21 brugte
Thomas Bredsdorff John Chr. Jørgensens
”Landet
vi ikke kender” (2021) som afsæt for en artikel om Herman
Bang og kvinderne: Bang
var woke, længe før det blev moderne. Katinka Bai i ”Ved vejen” og
titelpersonen i novellen om ’Irene Holm’ er fremragende
kvindeskikkelser. Selv hævdede Herman Bang dog, at man skal være kvinde
for at skildre en kvinde.
På Politiken.dk fik artiklen overskriften: »Om
det virkelig er min mening, at kun kvinder kunne skrive om kvinder?
Oprigtig talt og her mellem fire vægge: Ja«
10-12-2021
I dag udsender Lindhardt &
Ringhof den første af 21 bøger af John Chr. Jørgensen som e-bog.
Det er Leif
Panduro. En biografi. Den koster 66 kr.
Læs
mere om e-bogen. Og køb den.
06-12-2021
I indledningen skriver John Chr. Jørgensen:
”Nogle
forfattere ville være fuldstændig glemt, hvis det ikke havde været for
deres erindringer. Deres skønlitterære udgivelser har af den ene eller
den anden grund ikke fundet læsere, der kunne bære dem videre til
kommende generationer. Når disse forfattere huskes, så er det som
vidner om deres tid. De har oplevet noget exceptionelt eller set dybt
ind i det almene, og de har fundet en holdbar form til deres
erindringer. Otto Rung er en sådan forfatter.”
29-11-2021
Tredje
artikel i en miniserie om Muusmann på tre artikler:
I
indledningen til Muusmann: Da København blev
voksen forklarer John Chr. Jørgensen:
”Den første bog handlede om 1880’erne, den anden om 1890’erne. De blev
udgivet lige efter hinanden i 1920 og 1921. Der synes ikke umiddelbart
at have været planer om en fortsættelse, men i 1932 udsendte Muusmann
en bog, som med sin titel, Da København blev voksen,
kunne opfattes sådan, og efter Muusmanns død i 1936 samlede Forlaget
Danmark de tre bøger under titlen Det glade København,
1939.”
22-11-2021
Anden
artikel i en miniserie om Muusmann på tre artikler: Muusmann om halvfemserne er den anden af tre artikler om
Carl Muusmanns Det glade København (1939). Den næste vil handle om da København blev voksen.
15-11-2021
Første
artikel i en miniserie om Muusmann på tre artikler:
”Muusmann om 1880’erne”
er den
første af tre artikler om Carl Muusmanns Det glade København (1939). Den næste vil handle om
1890’erne.
08-11-2021
Flere skurke end helte.
Tilbageblik og supplement: Fra Balzac til Cavling tegnes der et
billede af pressen som den store frister. Pressen lokker idealisterne i
fordærv. Lokkemidlet er mammon og magt. De stræbsomme
digterspirer ender som anløbne
journalister, hvis de ikke i tide forsværger avisen og al dens væsen.
01-11-2021
Femikrimien. Gretelise Holm: Paranoia:
Det er foreløbig
blevet til fem Karin Sommer-krimier. I sin erindringsbog fortæller
Gretelise Holm, hvordan de er blevet til. Udgangspunktet har i hvert
enkelt tilfælde været et samfundsmæssigt spørgsmål, hun har stillet
sig. I Paranoia er det, hvad der vil ske, hvis
markedsmoralen fortrænger andre former for etik og moral.
26-10-2021
Nekrologen
der fik nyt liv: Det er sjældent, at
en af avisens genrer løftes frem som titel og tema i fiktion, som det
sker i Lars Kjædegaards roman Nekrolog (2001).
21-10-2021
Artiklen “Rif
versus Tom”, er nu trykt s. 137-49 i Spring
nr. 49, redigeret af Marianne Barlyng, Hellerup, 2021.
Læs også notitsen under 03-10-2021 nedenfor.
18-10-2021
Praktikanten som blev fyret.
Niels Rohleder: Andrea elsker mig.
10-10-2021
Journalisten som forbryder.
Miki Mistratis Daniel Disling-trilogi:
Om Daniel Disling-trilogien
(2008-12) af Ekstra Bladets nyhedschef Miki Mistrati, som er glimrende til at
konstruere spændende handling, men har et variationsproblem med
skildringer af erotik. Igen og igen skriver han “hans lem voksede”.
04-10-2021
Rie Osted: Kærlighed og mord
i bladhuset: Rie Osted (f. 1940)
skrev fast for Alt for damerne i årene 1974-84. I
1990’erne arbejdede hun freelance som journalist og forfatter. Hun
bidrog med klummer i Berlingske Tidende og
udgav tillige skolebøger og håndbøger. Med Dag&Nat
påbegyndte hun – som halvfjerdsårig – i 2010 en
serie kriminalromaner med fællestitlen en Andrea de
Lima-krimi.
03-10-2021
Tidsskriftet
“‘Spring” nr. 49 bringer en artikel, som nogle af dette
netsteds læsere allerede kender. Det er Rif
versus Tom, John Chr. Jørgensens analyse af
forholdet mellem Klaus Rifbjerg og Tom Kristensen. På overfladen var
det et jovialt venskab. Skraber man lidt i den pæne overflade, ser man
to digtere i kamp med hinanden.
Blandt netartiklens læsere var der to lærde
herrer, der mente, at artiklen burde udkomme på papir. Det var Aage
Jørgensen, Danmarks ‘rigsbibliograf’ i Aarhus,
og Hans Hertel, den altseende fyrmester på
Bogtårnet i Kronprisessegade i København.
John Chr. Jørgensen kiggede artiklen igennem,
og fra den 21. oktober vil ”Rif versus Tom” kunne læses på papir i
Marianne Barlyngs tidsskrift. Den gamle version bliver hængende her på
netadressen hos Klaus Kjøller.
28-09-2021
Skandalebog om
sladderjournalistik: Om Ken B. Rasmussen: Livet,
det forbandede. En roman (2014)
20-09-2021
Kvinde i formiddagspressen (Anne
Marie Løn: Veras vrede (1982))
18-09-2021
Digitalisering af
bøger
John Chr. Jørgensen har indgået en
aftale med Egmont International om digitalisering af 22 af forfatterens
bøger, fra “Litterær metodelære” (1971) til “Sprogblomster i
spinatbedet” (1999). Digitaliseringen skal være gennemført inden for et
år.
Andre bøger af Jørgensen er allerede nu
tilgængelige i elektronisk form som e-bøger,
bl.a. “Herman Bang og Politiken” (2019).
13-09-2021
Journalister M/K i krig:
Om
krigsromaner af Dy Plambeck (2014), Puk Damsgård (2017) og Jan Stage
(1985).
07-09-2021
Bodelsen og Rifbjerg om Ekstra
Bladet: Om
de satiriske romaner Villa Sunset, 1964, og Du
skal ikke være ked af det, Amalia, 1974.
01-09-2021
Bettina
Heltbergs “Deadline”.
Satirisk
nøgleroman om Politiken på chefredaktør Tøger
Seidenfadens tid.
24-08-2021
Hævn
over anmelderen.
Med
en række eksempler fra romaner hvor kunstnere af forskellig slags
hævner sig på kritikere. Det røbes i forbifarten at også John Chr.
Jørgensen i sit mangeårige virke som dagbladskritiker har været ude for
at en ældre, velrenommeret dansk forfatter en aften ringede til ham og
sagde: “Jeg helmer ikke før jeg får dig i jorden!”
17-08-2021
Information i fugleperspektiv.
Især
om Klaus Rifbjergs roman Spinatfuglene (1973).
09-08-2021
Henrik
Cavling: Journalisten som stræber.
Om
romanen Fra de dybe Dale (1894).
03-08-2021
Hergels
problemkatalog:
Om
Olav Hergels roman Punktum (2016).
27-07-2021
20-07-2021
Pariserkorrespondent under
pres: Om Henrik Stangerup: Slangen
i brystet (1969).
17-07-2021
Artiklen Pontoppidan i hjørneværelset findes nu også på hjemmesiden www.henrikpontoppidan.dk.
14-07-2021
Balzacs korrupte journalist
Pontoppidan i hjørneværelset
07-07-2021
Søren Kierkegaards fortabte
journalist
01-07-2021
28-06-2021
”De anmeldelser, en Lars Bukdahl
skriver i Weekendavisen, bærer præg af et brændende
ønske om at blive set og hørt”. Svend Skriver har gjort disse ord af
John Chr. Jørgensen til motto for sin nye
bog “Billedstormeren. Lars Bukdahls kritik 1988-2006.” Ordene
stammer fra en artikel om kunstnerisk produktion og kritik i
tidsskriftet “Spring”. Den står på Svend Skrivers
litteraturliste sammen med 11 andre arbejder af samme forfatter. Sagt i
al stilfærdighed: Det
er en fornøjelse for en fagbogsforfatter at se sine bøger genbrugt af
et begavet menneske fra en ny generation.
John
Chr. Jørgensen
21-06-2021
Efterskrift
med henvisninger
til den hermed afsluttede serie
Journalister i bogform.
20-06-2021
Når man udtrykker sig på skrift, skal
man passe på ikke at prøve at spille morsom. – Bettina Heltberg
(Politiken 20.6.) har haft fingrene i min “De elegante. Elleve
portrætter af danske prosaister”. Hun skriver:
”En
af de elegante, jeg udvælger mig, er digteren/anmelderen Kai Friis
Møller, født i New York i 1888, hvor hans far forsøgte at producere
hvidtøl til amerikanerne. Eller som John Chr. Jørgensen kommer
for skade at skrive: »Han var søn af en ølbrygger, men aristokratisk af
natur«. Men?”
John
Chr. Jørgensen
14-06-2021
Sidste artikel i serien Journalister i bogform:
Herbert Pundik: Det er ikke
nok at overleve. Erindringer
|
