Seneste nyt
2023
29-08-2023:
De
små genrer er ikke de mindst sigende. En ferm forfatter kan præstere en
aforisme uden at ytre et ord. Denne artikel bevæger sig fra
Poul Martin Møller via Søren Kierkegaard og Soya frem til Horace
Engdahl.
09-08-2023:
“Strøtanken”, den gemytlige
danske variant af “aforismen”, er udtænkt på et dampskib på vej til
Kina.
Forfatteren
Poul Martin Møller skulle egentlig have studeret græske og romerske
digtere under åben himmel, men han kunne ikke lade være med at opdigte
noget selv. “Strøtankerne” var en slags dialog med de fraværende venner.
20-07-2023: For
John Chr. har det at blive klippet altid været mere end at få håret
studset. Med hans egne ord: ”Man sætter sig ikke i stolen
hos en mand med skarpe sakse og knive uden en følelse af at give sig
hen til skæbnen.”
29-06-2023:
Begejstret skriftlig tilbagemelding til John Chr. fra en læser af
”Mozarts brevkunst. Mini-essay”.
Læseren
er Martin Glaz Serup, forfatter til cirka 30 bøger, uddannet fra
Forfatterskolen, ph.d. i Litteraturvidenskab. Han skrev omgående
artiklen ”Sommerlæsning: Mozarts samlede breve. Lyn og torrrrden!” som
en reaktion på John Chr.’s ”Mozarts brevkunst. Mini-essay”.
Serups
tekst med links og illustrationer blev bragt på forfatterhouse.online,
d. 27-06. Og af forfatteren sendt i en mail til John Chr. Jørgensen, da
forfatterhouse.online
er en ikke offentlig tilgængelig site for skrivende som vil udvikle
deres forfatterskab sammen med professionelle forfattere og andre
skrivende. Jørgensen bad Serup om tilladelse til at offentliggøre
reaktionen her på Kjoeller.dk, hvilket hermed sker med et
par mindre, redaktionelle justeringer.
25-06-2023:
John Chr.’s sommerlæsning
er Mozarts samlede breve i Peter Dürrfelds
fordanskning (Gyldendal, 2005). Han læser den for at blive klogere på
geniets musik, men indfanges hurtigt af Mozarts brevkunst. - Den er så
frigjort, skriver han, - at den vil kunne bruges på forfatterskoler i
dag.
13-06-2023:
Naadsensbrød er på én
gang effektiv journalistik og sammenbidt humoristisk fortællekunst,
konkluderer John Chr., som atter er på sporet af humoren hos Henrik
Pontoppidan og denne gang vistnok har fundet den.
01-06-2023:
For
kort tid siden (25-05-2023) bragte Berlingske en artikel, hvoraf det
fremgik, at forlaget Gladiator igen var begyndt at udgive bøger af
Jacob Skyggebjerg, og at Kathrine Diez ikke havde noget at indvende
herimod. Hvad der ligger bag de
oplysninger, fremgår af denne artikel, som til forveksling ligner en
bagklog anmeldelse.
22-05-2023:
Pressen er godt romanstof. En ny roman om anmelderi -
denne gang på Berlingske - giver anledning til at trække de historiske
linjer op. Den nye roman er Jeppe Krogsgaard
Christensens “De sidste 10 eller 11 dage i Magnus Saxtorphs sælsomme og
ulykkelige liv” (2022).
11-05-2023:
Artiklerne
Humor i Danmark 1-20 og de unummerede essays (som faktisk kom op på i
alt 10) afsluttes med et lille
alfabetisk ordnet leksikon om humor. Det er
skrevet sådan, at det både kan bruges som repetition og som
introduktion. Teori om humor ser altid lidt komisk ud. Et lille grin
under læsningen af leksikonnet kan derfor betragtes som en
tillægsgevinst!
03-05-2023:
Med spørgsmålet “Henrik
Pontoppidans humor?” har vi udfordret to Pontoppidan-kendere, Flemming
Behrendt og Finn Hirshals.
Hvor er humoren?
Indsvøbt i stilen?
Henrik
Pontoppidans humor var bidsk. Til sidst blev den besk og forsvandt. Det
handler om “Den første Gendarm”, “Når Vildgæssene trækker forbi” og
“Hans Kvast og Melusine."
19-04-2023:
Vi er heldigvis holdt op med
at diskutere, om Wessel var nordmand eller dansker.
Han var født og opvokset i Norge, men levede sit korte liv som voksen i
Danmark. Han døde i 1885, kun 43 år gammel, og efterlod sig et
forfatterskab bestående af parodier, satirer og gravskrifter. Nu
diskuterer vi, om han var oplysningsmand eller nihilist.
06-04-2023:
Bjarne
Reuter er et forfatterfænomen. Han behøver ikke noget PR-apparat. Han
giver knap nok interview, når hans nye bøger udkommer. Læserne finder
selv frem til ham. Bibliotekernes udlånsstatistikker lyver ikke. Bjarne Reuter er suverænt
Danmarks mest læste forfatter. Hvorfor? Skyldes det hans humor?
29-03-2023:
Blandt
de virkelige nyheder i Seneste nyt er et brev dateret 11.10.1989 stilet
til “J.C.J. alias Franske Overtjener” fra Dan Turèll. Det var Hans Hertel, der fik
John Chr. til at gå i arkiverne efter Dans brev.
Jørgensens kone forstår ikke nødvendigheden heraf. Forklaring følger.
16-03-2023:
I
brevformen trives en bramfri form for humor. Ester Nagel er dronningen
af genren. Kun Tove Ditlevsen kan true hendes position. Når de to skriver til
hinanden, slår det gode humør gnister.
08-03-2023:
”Et
sted i den litterære fødekæde morer publikum sig over at se forfattere
nedgjort: i anmelderiet. Skriv en perfid nedrakning af en kendt
kunstner og du har offentlighedens - jublende eller forargede -
opmærksomhed”, skriver John Chr. i dette essay, hvis
hovedeksempel er Kai Friis Møllers sadistiske kritik af Jørgen Bukdahl.
01-03-2023:
Edith
Rodes humor ligger åbent fremme, den er tilgængelig for alle, uden at
man af den grund kan kalde den overfladisk og letkøbt. Hendes erindringsmesterværk
“De tre smaa Piger” er fyldt med eksempler på, at børn misforstår
voksne og vice versa, når de skal kommunikere.
De har forskellige forudsætninger, og anvender ordene forskelligt. Da
Herman Bang kommer på besøg i pigernes hjem, er han ikke klædt som en
abekat, som pigernes far har forudsagt det. Men den fine mand ler
hjerteligt, da en af pigerne giver sig til at kønsbestemme familiens
hundehvalpe! Hvad sker der? Det kan kun forklares med humor
21-02-2023:
”Karen
Blixen – var hun virkelig humorist?” vil nogle spørge. ”Selvfølgelig
var hun det” vil andre svare.
Baronessen
var ikke den, der væltede vittigheder af sig. Men hun kunne være fræk
på en kultiveret måde.
For et par år siden udgav
Ivan Z. Sørensen en bog om ”Blixens humor”. Han
mener, at Blixen både var humorist og ironiker
10-02-2023:
Nogle humorister er bedst,
når de er onde. Det gælder den nu næsten glemte Soya.
I hans bedste værker er der en glidende overgang fra hverdagsondskab
til mord. Hr. og fru Gruesen i “Parasitterne” kommer til at sjuske lidt
med rottegiften. Farmor i “Farmors Hus” har den medicin, der borger
for, at ingen trænger sig ind i den fastlagte arverækkefølge. Motivet
er begge steder griskhed. Et solidt menneskeligt
motiv. Det er bare ikke altid, det fører til mord.
03-02-2023:
John Chr. Jørgensens
disputats “Det danske anmelderis historie” er
netop udkommet som e-bog hos Lindhardt og Ringhof. Pris: 70 kr.
01-02-2023:
John Chr. Jørgensen fortsætter sine studier i litterær humor, men nu i
nogle tvangfrie, unummerede essays kaldet ”Humor i glimt”. Han begynder med Poul Martin
Møllers ”En dansk Students Eventyr”, som snart
har 200 år på bagen, men stadig holder sig frisk og lattermild.
27-01-2023:
Fra
net til papir: Et udvalg af John Chr.'s
netartikler er netop udkommet på papir i et gavebogsformat:
John
Chr. Jørgensen: Gensyn med Finn Søeborg, Anders Bodelsen og
Leif Panduro , 86 sider, Forlaget Helge Scheuer Nielsen,
København 2023.
Kan
købes for 110 kr. hos forlæggeren på post@bakkekrogen.dk eller på tlf.
26 58 18 61. Forsendelsen af bogen er inkluderet i prisen.
20-01-2023:
John
Chr. Jørgensen afslutter sine punktstudier i
litterær humor med nogle overvejelser over
betingelserne for at skrive litteraturhistorie om bøger, der får os til
le.
12-01-2023:
Man har forsøgt at få noget
fornuftigt ud af Harald Høffdings bog “Den store humor”.
Artiklen her fortæller, hvem Høffding var og hvorfor hans bog har
skuffet så mange mennesker. Finn Søeborg syntes, at det var den
kedeligste bog, han havde læst.
2022
28-12-2022:
Hvad
sker der, når den syge humor vil være litteratur? Eksemplet er Villy Sørensens
berømte splatterhistorie "Blot en drengestreg".
Men på vejen dertil bliver læseren plaget med et utal af smagløse
vitser som den om kannibalen, der fik en kold skulder.
19-12-2022:
Som begreb dukker “sort
humor” først op i Danmark i 1960’erne. Det er
surrealisterne og cineasterne, der introducerer det. Men før da havde
vi “galgenhumor”. Uden sort humor ville vi for alvor være ilde stedt.
12-12-2022:
For en snes år siden dukkede der en lattermild hjemstavnsforfatter op
af den sydvestfynske muld. Rigtig fynbo var hun ikke, men hun havde
boet der som barn, og hun havde haft ørerne på stilke. Og hovedet var
alle dage skruet rigtigt på. Maria Grønlykke er navnet.
04-12-2022:
Jane Aamund vedkendte sig
modvilligt betegnelsen “underholdningsforfatter”.
Der grines meget i hendes bøger. Bedst er hun dér, hvor hun kapsler
sine livserfaringer ind i anekdotiske former.
21-11-2022:
Hvis man vil kortlægge
humoren i litteraturen, kommer man ikke uden om aviserne.
De har fungeret som affyringsramper for parodier og satirer. Aviserne
har udviklet en særegen lyrisk genre, som Tom Kristensen kaldte "digte
i døgnet”. Det var til Politikens At tænke sig-rubrik,
at Piet Hein skabte sine udødelige gruk. For de kvindelige forfattere
gav aviscauserierne adgang til et stor publikum.
15-11-2022:
Hvad har Carl Møller, Knud H.
Thomsen og Willy Breinholst tilfælles?
At de skrev
humoristbøger. Og at de ikke bøjede sig for kritikken mod genren.
Carl Møller
besvarede kritikken ved at oprette et humoristlegat, som skabte besvær
i mere end 100 år. Knud H. Thomsen frydede sig over, at hans bibliotek
nu kunne indkøbe nyskrevne røverhistorier. Willy Breinholst græd hele
vejen hen til banken.
Dagen
i dag er en skæringsdag i mit liv med Parkinson: Jeg skifter fra
træning i mit fysiurgiske træningscenter til træning i hjemmet. Det er
for så vidt et nederlag. Men hvad udad tabtes, det må indad vindes.
07-11-2022:
Artikelserien om humor i
Danmark nærmer sig afslutningen. Inden vi lukker
helt, indlemmer vi tre fritstående artikler i samlingen: Scherfigs
satire, Finn Søeborgs humor og Benjamin Christensens opdigtede
erindringer. Den sidste som eksempel på en “humoristroman”.
01-11-2022:
Komik, det er, når en spradebasse får prygl i en Holberg-komedie.
Humor, det er, når vi får ondt af spradebassen, fordi dem, der slår
ham, ikke er for kloge. Humoren bringer os på afstand af voldskomikken.
Sådan, let forkortet, lyder konklusionen på denne artikel om komik og
ironi hos Holberg.
24-10-2022:
Det 8. portræt i rækken af danske humorister er et dobbeltportræt. Det
handler både om H.C. Andersen og om Johannes Møllehave,
som har skrevet en stofrig og morsom bog om H.C. Andersens humor.
17-10-2022:
De sendte en dame! Med Lise Nørgaard
er kvinderne omsider blevet repræsenteret på John Chr.´s humorist-kanon.
10-10-2022:
Lige meget, hvad man ser
eller læser af Leif Panduro, kalder det smilet frem. Der var et glimt
af vanvid i alt, hvad han foretog sig. Men da
han debuterede med humoristbogen ”Av, min guldtand”, skrev Politiken,
at det var en nitte. Panduros humor trivedes bedst uden for
humoristbøgerne.
04-10-2022:
Serien om humor i dansk litteratur lægger vejen om ad Gammelkøbing,
hvor vi møder Knagsted og hans
bagmand Gustav Wied, som gør det klart, at
morskab rimer på ondskab.
27-09-2022:
Ved kortlægningen af humor i Danmark er vi kommet til de små smils mand,
Benny Andersen. Han begyndte som ironisk
modernist og sluttede som elsket nationalskjald af den anti-heroiske
type. Livet er ikke det værste, vi har, og om lidt er kaffen klar.
19-09-2022:
Den tredje artikel om humor i
Danmark handler om Storm P., som er kendt for
sine vittigheder og gode grin, men som på bunden var en artistisk
kyniker.
12-09-2022:
Artikelserien om humor i Danmark handler her
om Halfdan Rasmussens børnerim og voksentosserier.
Børnerimene har poetisk svæve-evne. Tosseriernes kvaliteter ligger i de
spidse pointer. Halfdan var i begyndelsen ugleset på parnasset, fordi
hans digte rimede. Senere blev han rehabiliteret.
05-09-2022:
I et forsøg på at oparbejde et overskud til vinteren har John Chr. nu
kastet sig over humoren. Emnet egner sig ikke til streng kronologi. Den første artikel handler om
ordsprog og vendinger. Den begynder med Peder
Låle i 1300-tallet, gør holdt ved Peder Syv i 1600-tallet og springer
til sidst frem til vore dages Benny Andersen.
29-08-2022:
Dette er den tredje artikel
om Panduro fra John Chr.’s hånd i denne måned.
Men så er det også slut, siger han. Artiklen handler om udmålingen af
Panduros størrelse. Hvor stor var han? Hvordan afgør man det?
23-08-2022:
"Panduro var nedslidt, men ikke udskrevet. Han havde ideer, men ikke
kræfter til at realisere dem. Man tør dårligt tænke på, hvordan han
skulle kunne komme videre med den planlagte tv-trilogi”, skriver John
Chr. i denne analyse af “Louises
hus”, Panduros sidste tv-spil, som blev en
eklatant fiasko hos anmelderne.
16-08-2022:
John Chr. skriver: En betænksom kollega fra mit gamle institut forærede
mig for et par år siden et eksemplar af denne leksikontunge nye
norske kritikhistorie. For at finde passende
læsestillinger til tryksagen har jeg fragtet den rundt i lejligheden på
min rollator. Altanen har jeg slet ikke turdet bruge. Nu da jeg er
blevet færdig og stadig er i live, synes jeg lige, at jeg vil give den
mit besyv med. Det er ikke en anmeldelse, bare en reaktion.
08-08-2022:
"Jeg anser Et godt liv for hans bedste tv-spil, og
det er min tese, at der er en sammenhæng mellem kvaliteten og
livserfaringen. Spillet blev godt, fordi Panduro havde et eksistentielt
forhold til temaet. Det disciplinerede ham. Han afholder sig fra at
forklare hovedpersonens krise med henvisninger til mere eller mindre
morsomme psykoanalytiske typologier “, skriver John Chr. i denne
artikel om et gensyn med Leif Panduro.
01-08-2022:
Satirens virkemidler er ifølge ordbogen “humor, ironi og overdrivelse”,
men i Hans Scherfigs prosa er satirens virkemidler en særegen
kombination af “forstillelse, ironi og underdrivelse”. Hvis det
forekommer dig at være en interessant iagttagelse, så læs med her.
19-07-2022:
Med
denne artikel, “Bevisets stilling”. Forsinket
brev til Anders Bodelsen,
indfrier John Chr. et 50 år gammelt løfte til Anders Bodelsen: at
skrive et læseligt dansk om hans bedste roman, Bevisets
stilling. Anders Bodelsen døde i 2021, men bedre sent end
aldrig.
04-07-2022:
John
Chr. holder sommerferie med en artikel om Jan
Sonnergaards skældsord og injurier.
27-06-2022:
Med
denne beretning om egne rejser i Grækenland og Italien afslutter John Chr. sin serie
om antikken. Først når man har lært at vandre
uden formål, har man fået den fremmede kultur ind under huden. I
artiklen sammenlignes Athens Akropolis med Roms Colosseum.
21-06-2022:
Antik artikel 11 handler om
Kyklopen Polyfem
i Odysseen og i Euripides’ satyrspil Kyklopen.
Satyrspillet havde - ligesom det græske teater i det hele taget -
rødder i dyrkelsen af Dionysos
som ekstasens og vinens gud. Så den, der tager et glas hvidvin i pausen
på Det kongelige Teater, er altså med til at vande teatrets rødder!
13-06-2022:
Sandalmagernes Gade
(10):
I
serien af artikler med inspirationer fra antikken skriver John Chr. om
“Sandalmagernes
Gade”, Nis Petersens bestseller om livet i Rom i århundredet efter Jesu
fødsel. Det er en underholdende roman. Nogle synes for
underholdende.
06-06-2022:
Romeren er en soldat
(9):
Efter
de idealistiske grækere kom de praktiske romere. Den bærende persontype
er nu ikke mere skønånden, men soldaten. Romerne havde forstand på
organisation og magt. Men det blev de ikke populære på.
30-05-2022:
Otto Gelsteds græskhed
er
det ottende indlæg i Antikrunden.
23-05-2022:
Æsops fabler har tre
P-værdier:
·
Parataksen:
de korte sidestillede sætninger.
·
Pointeringen:
styringen af plottet hen mod et simpelt budskab.
·
Pragmatismen:
den nøgterne livsvisdom: forsigtighed og beskedenhed - ikke patos,
idealisme og nationalisme.
16-05-2022:
Så er det blevet tid til 6. Homerisk latter.
Det
er en hjertelig og højlydt munterhed, vedholdende latterkaskader.
09-05-2022:
I sin antik-runde er John Chr. nu kommet til filosoffen, der ikke skrev et
ord, men
ikke desto mindre irriterede folk så meget, at de ønskede ham hen, hvor
peberet gror. Han foretrak skarntydesaft. En lille bitter historie med
betydelige konsekvenser.
02-05-2022:
Den fjerde artikel i rækken
med antikke inspirationer handler om den romerske digter Ovid,
som
skrev kloge og vittige lærebøger om, hvordan man bliver forelsket, og
hvordan man kommer sig oven på skuffet kærlighed. Ludvig Holberg bøjede
sig i beundring. Shakespeare og Blicher digtede videre på ham. Ovid er
en ægte klassiker.
26-04-2022:
Den
tredje artikel ”En renlivet epikuræer”
i rækken med antikke inspirationer handler om Epikur, filosoffen der
løste dødens problem med en sproglig genistreg:
“Døden
skal man ikke frygte, thi hvor vi er, er døden ikke, og hvor døden er,
er vi ikke.”
19-04-2022:
Anden artikel i den ny serie om inspirationer fra antikken handler om
stoikerne:
John
Chr. har som sagt fået lyst til at skrive en lille artikel-serie om
inspirationer fra antikken. Den begyndte med “Typerne findes” i sidste
uge. Fortsættelsen hedder “Med stoisk ro”.
Den viser, hvordan en mere end 2000 år gammel filosofisk retning stadig
fremkalder rasende diskussioner.
11-04-2022:
Efter
erindringsnotaterne vender John Chr. tilbage med en serie om
inspirationer fra antikken:
Artiklen ”Typerne findes”,
nr. 1 i serien, begynder således:
”Pointen
med det populære tv-program ”Kender du typen?” som DR1 har vist siden
1994, er, at vi ikke er så unikke, som vi tror. Vi er programmeret ind
i et mønster af typer. De såkaldte livsstilseksperter kan genkende
typerne, når de ser, hvordan vi bor, og hører om vores vaner.”
28-03-2022: Notater om John
Chr.’s barndom og ungdom, kapitel 18-21
I kapitel 18.”Plotter på
Kakadu”
læser man bl.a.:
”En
aften, hvor vi var i byen “for at møde nogle dejlige damer”, havnede
jeg på Kakadu. Der var ingen strip ved stangen, men en attraktiv dame i
baren. Hun var fra Næstved. På et tidspunkt sagde hun: “Du minder mig
om min lillebror.” Så tændte jeg af. Det var den pokkers uniform. Den
fik mig til at se ud som en dreng.”
Hermed
slutter “Nøglebarn i Viborggade.
21-03-2022: Notater om John
Chr.’s barndom og ungdom, kapitel 14-17
”Hvor
stor afstand der var mellem den akademiske verden og min, afsløredes
ved en begivenhed, hvor to lærere morede sig med at give hadegaver til
hinanden i elevernes påsyn. Da de trak klædestykket fra gaven, viste
den sig at indeholde et stykke glarmesterkunst af den type, som hang på
væggen hjemme hos Kurt og mig, f.eks. et trærelief med en let påklædt
dame under en palme. Ceremonien udløste grin. Vi var dog et par
stykker, der krøllede tæer.”
14-03-2022: Notater om John
Chr.’s barndom, kapitel 10-13
I kapitel 13 ”Spøg til side”
læser man bl.a.:
“Kom jeg i
mellemskolen?” spurgte jeg håbefuldt min mor, da hun kom hjem.
“Havde du regnet
med det?” sagde hun. Og jeg nåede lige at mærke blodet isne, inden hun
brød ud i et smil:
“Inspektøren
sagde, at du var den dygtigste i hele skolen!”
Optagelsesbrevet
blev opbevaret som et klenodie. Det er dateret 12. maj 1956.
På vejen hjem
fra mødet med inspektøren havde min mor fulgtes med mødrene til Svend,
Ole, Bjarne, Finn og flere andre af mine kammerater. De var nedslåede
over, at deres børn ikke var “kommet ind”. Det var også trist for mig.
Jeg mistede med ét slag mine venner. Selv om vi alle blev boende, hvor
vi boede, blev vi i praksis skilt fra hinanden, fik forskellige
mødetider og interesser.
06-03-2022: Notater om John
Chr.’s barndom, kapitel 7-9
I kapitel 9 ”Kærligheden”
læser man bl.a.: ”Den dejlige side af kærligheden, den kildrende
tiltrækningskraft, mærkede jeg i rigt mål. Jeg var periodisk
småforelsket. Der var først Bente på femte på den anden side af gaden.
Vi vinkede til hinanden i nattøj om aftenen. Det fik vi ikke børn af.
Så var der Vivi lige overfor. Hun rejste desværre til Amerika med sin
mor, som havde udsigt til et job som “hulledame”, hvad det så var for
noget. Ja, og så var der pigerne fra klassen. “Er det din kæreste?”
spurgte F.Y.-Jensen, når han så mig med Bodil på trappegangen. Jeg
rystede irriteret på hovedet.”
28-02-2022: Notater om John
Chr.’s barndom, kapitel 4-6
I kapitel 4 i
barndomsnotaterne
læser man bl.a.: ”Da mine forældre ca. 30 år senere solgte lejligheden
til min bornholmske studiekammerat Mogens Svendsen og dennes kone Bodil
Svendsen, blev det en stående vittighed, at gæsterne fik tilbudt at se
“stedet, hvor John blev født”.”
21-02-2022: Notater om John
Chr.’s barndom
Efter
alle de faglige artikler føler John Chr. nu, at han bør nedfælde nogle
barndomserindringer fordelt over fire-fem små net-kapitler:
Nøglebarn i Viborggade. Notater
om en barndom i 1950’erne. I
dag bringes de tre første kapitler.
14-02-2022: Artikel: Kynisk vid - Erling Olsen
Erling
Olsen var det uartige barn i den pæne socialdemokratiske familie. Når
Erling skejede ud, kunne hans far, professoren, finde på at stikke ham
sådan en på skrinet. Da Erling blev stor, kom hans kyniske vid til at
koste ham nogle offentlige øretæver. John Chr. Jørgensen fortæller med
udgangspunkt i Erling Olsens erindringsbog “Fra ælling til ugle”.
06-02-2022: Artikel: Om at skrive selvbiografi
John Chr. Jørgensen har fulgt nogle
venners arbejde med selvbiografier og gør sig her nogle tanker om
genrens potentiale. Eksemplerne er værker af Preben Hansen, Thomas
Bredsdorff og Ib Bondebjerg. D’herrers mødre spiller en vigtig rolle.
31-01-2022: Artikel: Norsk-dansk mesterfortæller: Amalie
Skram: Forraadt (1892; 2021)
Var
Amalie Skram norsk eller dansk? John Chr. Jørgensen synes, at den
diskussion er old hat. Han er heller ikke vild med tendensen til at
finde fallos-symboler i hendes værker. Han ser hellere, at man
beskæftiger sig med det litterære håndværk. Anledningen er en
klassikerudgave af romanen “Forraadt”.
24-01-2022: Artikel: Syréhns
hemmelige bog om Söderberg
Da John Chr. Jørgensen opdagede, at
Gunnar Syrehns bog fra 2018 om Hjalmar Söderbergs danske relationer
ikke har været nævnt i danske aviser og ikke findes på danske
biblioteker, besluttede han sig for at give bogen en præsentation.
Hans
artikel begynder således:
”Da jeg underviste på
Københavns Universitet, boede jeg i en årrække dør om dør med
instituttets svenske lektor Gunnar Syréhn. I mellemtimerne kunne han
finde på at gribe sin guitar og afsynge en Bellman-vise. Det fremkaldte
smil hele vejen ad gangen.
Syréhn og jeg blev gode
venner og mødtes også efter pensioneringen. Gerne over en frokost på
Det kongelige Bibliotek.
Gunnar
har desværre sunget sin sidste Bellman-vise. Jeg ristede en rune over
ham i Politiken 21.5.2020 (se
“Sidste nyt” 16.5.20).”
20-01-2022
Fredag den 21. januar udgiver
Lindhardt & Ringhof
disse tre titler af John Chr.
Jørgensen som e-bøger:
•
Kulturopbruddets
år
•
Den
sande kunst. Studier i dansk 1800-tals realisme
•
Dagbladskritikeren
Der
er allerede udgivet Leif
Panduro: En biografi
17-01-2022: Artikel: Danmarks mærkeligste
digtererindringer? Vagn Lundbye: Trefoldighedsbarn
(2002).
En yndet forestilling om digteres
erindringer er, at de er nedfældet, når forfatteren er faldet til ro i
tilværelsen og har så meget overblik over de foretagne valg, at livets
regnebræt kan gøres op.
Vagn
Lundbye (1933-2016) hørte ikke til dem, der dyrkede en sådan
forestilling om afklarede og velordnede erindringer. Barndommen, som
for nogle mennesker er den stabile kerne, anså han for et flygtigt
begreb. Fortiden med al dens uro og disharmoni var fuldt ud til stede i
ham, da han som knap 70-årig satte sig til at skrive om sin barndom og
ungdom.
Sjældent
har man set et så drabeligt opgør med en forhadt faderskikkelse.
Denne artikel handler om litterær
svindel af den godartede slags. En forfatter opdigter sine erindringer.
Hvorfor gør han det? Hvad får han ud af det? Og hvad koster det ham?
Klip
fra artiklens
indledning:
”I en årrække anmeldte jeg bøger i Politiken (1972-1996)
og Ekstra
Bladet (1996-2006).
Det var stimulerende at stå midt i bogstrømmen. Men det var også en
lettelse efter 34 år på posten at takke af og slippe for at inspicere
alle de plimsollere, der sejlede forbi. Skønne fuldriggere var sjældne.
Sagt
ligeud: Som kritiker måtte jeg bruge meget tid på at læse halvsløje
danske romanforfattere. Efter at jeg holdt op med at anmelde, har jeg
lykkeligt kunnet samle mig om litterære klassikere og interessante
skribenter uden for skønlitteraturen.”
2021
Klip
fra artiklen:
”der
var enighed om, at Helmuth beherskede den valgte anekdotiske stil
ganske godt. Han slår tonen an i referatet fra faderens begravelse: “da
præsten i fadervor nåede til “Ske din vilje”, hørtes tydeligt lyden af
en flaske, der blev trukket op. Det ville have moret Far, som elskede
timing.”
24-12-2021: John Chr.
Jørgensen skriver til Seneste nyt:
Den 18. december 2021 bragte DR2 en
udgave af aktualitets- og debatprogrammet “Deadline”. Studieværten
Lotte Folke Korsholm havde gæster i studiet. En af dem var forfatteren
Jacob Skyggebjerg, der netop havde udgivet romanen “Inderkredsen”.
Titlen refererer til en lille kreds af litteraturanmeldere, der under
ledelse af magtmennesket “Tudse” bestemmer, hvordan de nye bøger skal
vurderes i pressen. I interviewet forsøgte Lotte Folke Korsholm at
finde ud af, hvad der var baggrunden for denne kritik af kritikken.
Jacob Skyggebjerg henviste til John Chr. Jørgensens disputats “Det
danske anmelderis historie” (1994,
nr. 21 på listen over Selvstændige publikationer – med biografiske noter),
som han anbefalede.
I romanens kapitel 15 står hovedpersonen i et
auditorium på Københavns universitetet og underviser i disputatsen. Han
har udarbejdet et kompendium til den. En note på romanens side 378
præciserer dette lån. En disputats om anmelderi bruges som argument i
en roman om anmelderi! Så mangler vi bare lige en disputats om Jakob
Skyggebjergs roman, som har fået usædvanlig dårlige anmeldelser.
Foreligger der en konspiration?
Læs bl.a. om årets
indlæggelser, diagnoser og behandlinger. Og fortsatte skrivearbejde.
Uden et eneste ord om corona.
Efter John Chr. Jørgensen i 1989 havde skrevet
en artikel om Søeborgs forfatterskab i Politiken, modtog han et langt
brev, som sluttede således:
”Når jeg i tidens løb nu og da har
været langt nede på grund af modgang, har jeg altid trøstet mig med, at
når jeg engang var død, var der nok en eller anden, der ville finde ud
af, at så dårlig var jeg heller ikke og måske skrive noget i retning af
det, du har skrevet. Nu har jeg oplevet det i levende live og kan dø
med fred i sindet. Det skal du sgu have tak for.
Mange venlige hilsener Finn Søeborg”
12-12-2021
I Politikens Kultur-tillæg søndag
12.12.21 brugte
Thomas Bredsdorff John Chr. Jørgensens
”Landet
vi ikke kender” (2021) som afsæt for en artikel om Herman
Bang og kvinderne: Bang
var woke, længe før det blev moderne. Katinka Bai i ”Ved vejen” og
titelpersonen i novellen om ’Irene Holm’ er fremragende
kvindeskikkelser. Selv hævdede Herman Bang dog, at man skal være kvinde
for at skildre en kvinde.
På Politiken.dk fik artiklen overskriften: »Om
det virkelig er min mening, at kun kvinder kunne skrive om kvinder?
Oprigtig talt og her mellem fire vægge: Ja«
10-12-2021
I dag udsender Lindhardt &
Ringhof den første af 21 bøger af John Chr. Jørgensen som e-bog.
Det er Leif
Panduro. En biografi. Den koster 66 kr.
Læs
mere om e-bogen. Og køb den.
06-12-2021
I indledningen skriver John Chr. Jørgensen:
”Nogle
forfattere ville være fuldstændig glemt, hvis det ikke havde været for
deres erindringer. Deres skønlitterære udgivelser har af den ene eller
den anden grund ikke fundet læsere, der kunne bære dem videre til
kommende generationer. Når disse forfattere huskes, så er det som
vidner om deres tid. De har oplevet noget exceptionelt eller set dybt
ind i det almene, og de har fundet en holdbar form til deres
erindringer. Otto Rung er en sådan forfatter.”
29-11-2021
Tredje
artikel i en miniserie om Muusmann på tre artikler:
I
indledningen til Muusmann: Da København blev
voksen forklarer John Chr. Jørgensen:
”Den første bog handlede om 1880’erne, den anden om 1890’erne. De blev
udgivet lige efter hinanden i 1920 og 1921. Der synes ikke umiddelbart
at have været planer om en fortsættelse, men i 1932 udsendte Muusmann
en bog, som med sin titel, Da København blev voksen,
kunne opfattes sådan, og efter Muusmanns død i 1936 samlede Forlaget
Danmark de tre bøger under titlen Det glade København,
1939.”
22-11-2021
Anden
artikel i en miniserie om Muusmann på tre artikler: Muusmann om halvfemserne er den anden af tre artikler om
Carl Muusmanns Det glade København (1939). Den næste vil handle om da København blev voksen.
15-11-2021
Første
artikel i en miniserie om Muusmann på tre artikler:
”Muusmann om 1880’erne”
er den
første af tre artikler om Carl Muusmanns Det glade København (1939). Den næste vil handle om
1890’erne.
08-11-2021
Flere skurke end helte.
Tilbageblik og supplement: Fra Balzac til Cavling tegnes der et
billede af pressen som den store frister. Pressen lokker idealisterne i
fordærv. Lokkemidlet er mammon og magt. De stræbsomme
digterspirer ender som anløbne
journalister, hvis de ikke i tide forsværger avisen og al dens væsen.
01-11-2021
Femikrimien. Gretelise Holm: Paranoia:
Det er foreløbig
blevet til fem Karin Sommer-krimier. I sin erindringsbog fortæller
Gretelise Holm, hvordan de er blevet til. Udgangspunktet har i hvert
enkelt tilfælde været et samfundsmæssigt spørgsmål, hun har stillet
sig. I Paranoia er det, hvad der vil ske, hvis
markedsmoralen fortrænger andre former for etik og moral.
26-10-2021
Nekrologen
der fik nyt liv: Det er sjældent, at
en af avisens genrer løftes frem som titel og tema i fiktion, som det
sker i Lars Kjædegaards roman Nekrolog (2001).
21-10-2021
Artiklen “Rif
versus Tom”, er nu trykt s. 137-49 i Spring
nr. 49, redigeret af Marianne Barlyng, Hellerup, 2021.
Læs også notitsen under 03-10-2021 nedenfor.
18-10-2021
Praktikanten som blev fyret.
Niels Rohleder: Andrea elsker mig.
10-10-2021
Journalisten som forbryder.
Miki Mistratis Daniel Disling-trilogi:
Om Daniel Disling-trilogien
(2008-12) af Ekstra Bladets nyhedschef Miki Mistrati, som er glimrende til at
konstruere spændende handling, men har et variationsproblem med
skildringer af erotik. Igen og igen skriver han “hans lem voksede”.
04-10-2021
Rie Osted: Kærlighed og mord
i bladhuset: Rie Osted (f. 1940)
skrev fast for Alt for damerne i årene 1974-84. I
1990’erne arbejdede hun freelance som journalist og forfatter. Hun
bidrog med klummer i Berlingske Tidende og
udgav tillige skolebøger og håndbøger. Med Dag&Nat
påbegyndte hun – som halvfjerdsårig – i 2010 en
serie kriminalromaner med fællestitlen en Andrea de
Lima-krimi.
03-10-2021
Tidsskriftet
“‘Spring” nr. 49 bringer en artikel, som nogle af dette
netsteds læsere allerede kender. Det er Rif
versus Tom, John Chr. Jørgensens analyse af
forholdet mellem Klaus Rifbjerg og Tom Kristensen. På overfladen var
det et jovialt venskab. Skraber man lidt i den pæne overflade, ser man
to digtere i kamp med hinanden.
Blandt netartiklens læsere var der to lærde
herrer, der mente, at artiklen burde udkomme på papir. Det var Aage
Jørgensen, Danmarks ‘rigsbibliograf’ i Aarhus,
og Hans Hertel, den altseende fyrmester på
Bogtårnet i Kronprisessegade i København.
John Chr. Jørgensen kiggede artiklen igennem,
og fra den 21. oktober vil ”Rif versus Tom” kunne læses på papir i
Marianne Barlyngs tidsskrift. Den gamle version bliver hængende her på
netadressen hos Klaus Kjøller.
28-09-2021
Skandalebog om
sladderjournalistik: Om Ken B. Rasmussen: Livet,
det forbandede. En roman (2014)
20-09-2021
Kvinde i formiddagspressen (Anne
Marie Løn: Veras vrede (1982))
18-09-2021
Digitalisering af
bøger
John Chr. Jørgensen har indgået en
aftale med Egmont International om digitalisering af 22 af forfatterens
bøger, fra “Litterær metodelære” (1971) til “Sprogblomster i
spinatbedet” (1999). Digitaliseringen skal være gennemført inden for et
år.
Andre bøger af Jørgensen er allerede nu
tilgængelige i elektronisk form som e-bøger,
bl.a. “Herman Bang og Politiken” (2019).
13-09-2021
Journalister M/K i krig:
Om
krigsromaner af Dy Plambeck (2014), Puk Damsgård (2017) og Jan Stage
(1985).
07-09-2021
Bodelsen og Rifbjerg om Ekstra
Bladet: Om
de satiriske romaner Villa Sunset, 1964, og Du
skal ikke være ked af det, Amalia, 1974.
01-09-2021
Bettina
Heltbergs “Deadline”.
Satirisk
nøgleroman om Politiken på chefredaktør Tøger
Seidenfadens tid.
24-08-2021
Hævn
over anmelderen.
Med
en række eksempler fra romaner hvor kunstnere af forskellig slags
hævner sig på kritikere. Det røbes i forbifarten at også John Chr.
Jørgensen i sit mangeårige virke som dagbladskritiker har været ude for
at en ældre, velrenommeret dansk forfatter en aften ringede til ham og
sagde: “Jeg helmer ikke før jeg får dig i jorden!”
17-08-2021
Information i fugleperspektiv.
Især
om Klaus Rifbjergs roman Spinatfuglene (1973).
09-08-2021
Henrik
Cavling: Journalisten som stræber.
Om
romanen Fra de dybe Dale (1894).
03-08-2021
Hergels
problemkatalog:
Om
Olav Hergels roman Punktum (2016).
27-07-2021
20-07-2021
Pariserkorrespondent under
pres: Om Henrik Stangerup: Slangen
i brystet (1969).
17-07-2021
Artiklen Pontoppidan i hjørneværelset findes nu også på hjemmesiden www.henrikpontoppidan.dk.
14-07-2021
Balzacs korrupte journalist
Pontoppidan i hjørneværelset
07-07-2021
Søren Kierkegaards fortabte
journalist
01-07-2021
28-06-2021
”De anmeldelser, en Lars Bukdahl
skriver i Weekendavisen, bærer præg af et brændende
ønske om at blive set og hørt”. Svend Skriver har gjort disse ord af
John Chr. Jørgensen til motto for sin nye
bog “Billedstormeren. Lars Bukdahls kritik 1988-2006.” Ordene
stammer fra en artikel om kunstnerisk produktion og kritik i
tidsskriftet “Spring”. Den står på Svend Skrivers
litteraturliste sammen med 11 andre arbejder af samme forfatter. Sagt i
al stilfærdighed: Det
er en fornøjelse for en fagbogsforfatter at se sine bøger genbrugt af
et begavet menneske fra en ny generation.
John
Chr. Jørgensen
21-06-2021
Efterskrift
med henvisninger
til den hermed afsluttede serie
Journalister i bogform.
20-06-2021
Når man udtrykker sig på skrift, skal
man passe på ikke at prøve at spille morsom. – Bettina Heltberg
(Politiken 20.6.) har haft fingrene i min “De elegante. Elleve
portrætter af danske prosaister”. Hun skriver:
”En
af de elegante, jeg udvælger mig, er digteren/anmelderen Kai Friis
Møller, født i New York i 1888, hvor hans far forsøgte at producere
hvidtøl til amerikanerne. Eller som John Chr. Jørgensen kommer
for skade at skrive: »Han var søn af en ølbrygger, men aristokratisk af
natur«. Men?”
John
Chr. Jørgensen
14-06-2021
Sidste artikel i serien Journalister i bogform:
Herbert Pundik: Det er ikke
nok at overleve. Erindringer
|
