Kjøller forside à alle artikler à Manus: Klumme i Magisterbladet

[senest revideret 12/1 2013]

Magisterliv, klummer fra Magisterbladet 1998-2002

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Desperat forsvar for fodboldlandsholdets nedtur

Ingen jobsamtale, ingen ledelse

Oprørske elever

Magister ude at svømme

Fedt

Om valgte ledere på universitetet

Min hobby

Om salg af religioner

50+

Habittens fordele

Lyst

Første skoledag

Særlige øjeblikke

Hvad kan en magister?

Bevaringsværdigt lort

Årtusindskiftet 1999-2000

Universitetslektorens selvopgør

Styrk dansk: Drik mere øl!

Værdien af eksamensangst

Takketale for Nobelprisen

Hvad kan forfattere lære af finansloven?

Humor er nødvendig

Har magistre fjender?

Lektor med søm gennem hovedet

Ud af hængekøjen!

Casting i ledelse og politik

Bogens fremtid

Korpsånd og dødsforagt

Karisma, Adolf Hitler og Amdi Petersen

Jul

Netværk

Lektor på landevejene

Anerkendelse

 

 

Titel og medium                            

[uden titel] offentliggjort som klumme i Magisterbladet august 2000. Stykket er som en særlig læserservice nu blevet forsynet med titel og underrubrik (d. 22/12 2012)

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

Værdien af eksamensangst

 

Ethvert nok så nytænkende pædagogisk eksperiment kan kun lykkes hvis det lykkes at få indarbejdet eksamensskrækken på en opbyggelig måde. Eleverne synes simpelt hen at et undervisningsforløb som ikke afsluttes med en form for angstmættet initiering, mangler noget.

Af Klaus Kjøller

Eksamen er så forhadt at det må undre at den ikke forlængst er afskaffet. Her må være stimer af stemmer at hente for et politisk parti.

Lad os se det i øjnene: Eksamen kan ikke afskaffes fordi den mere handler om den menneskelige natur end om ministerielle bekendtgørelser.

I alle samfund har man initieringsritualer som man må gennemføre med succes for at blive anerkendt i gruppen. I vores stærkt bureaukratiske samfund må disse ritualer selvfølgelig være belagt med bekendtgørelser i sindrige systemer. Men det ændrer ikke ved at en magister kun er magister i kraft af at have gennemgået et langt initieringsritual som har krævet hårdførhed, snilde og et vist held. Jo nærmere man har været ved at give op, jo større tilfredshed giver det at gennemføre. Jo større stolthed og selvbevidsthed giver det at tilhøre gruppen.

Når vi mødes elsker vi at fortælle hinanden om de labyrinter vi måtte finde ud af og de drager som vi måtte bekæmpe for at blive værdige til et medlemsskab af vor forening.

Hertil kommer at bag alle politisk korrekte meldinger om at eksamen er et onde og plager os alle, så må alle lærere indrømme at eksamen og skrækken for den er den stærkeste motivationsfaktor for indlæringen når det kommer til stykket. Ethvert nok så nytænkende pædagogisk eksperiment kan kun lykkes hvis det lykkes at få indarbejdet eksamensskrækken på en opbyggelig måde. Eleverne synes simpelt hen at et undervisningsforløb som ikke afsluttes med en form for angstmættet initiering, mangler noget. Fag som ikke vækker eksamensangst, har ingen prestige.

Og så kommer man heller ikke uden om at eksamen giver nogle faste normer at orientere sig efter. Jeg har igennem nogle år censoreret ca. 200 studentereksamensstile. I år handler flere emner om udviklingen og hvad den gør ved normer og værdier. Det er tydeligt at næsten alle disse 3. g’ere er bekymrede over udviklingen med mobiltelefon, pc’er, internet og piercing.

I gamle dage var der klarere normer og værdier, men nu er der næsten ingen tilbage. Og gamle dage er tiden omkring 1968 eller dengang hvor Emma Gads “Takt og Tone” udkom i 1918. Bekymringerne går på at når samfundet ikke mere klart kræver kirkebryllup uden ring i næsen, så må den enkelte selv vælge det for at sætte grænser som giver individet en fornemmelse af at eksistere.

Bare rolig: Vi har jo stadig eksamen. Dens normer og værdier kan heldigvis stadig bruges til at give individet en fornemmelse af at mærke samfundets grænser og dermed sin egen eksistens.

Men er eksamen god nok til dette? Det er mit indtryk at stadig flere 3. g’ere finder studentereksamen helt utilstrækkelig som initiering til livet efter skolen. Straks efter eksamen kaster de sig derfor ud i en kaotisk verden: rejser rundt med rygsæk helt ubeskyttet af andet end deres ungdom og tillid til andre mennesker. Hvad de måtte have haft af eksamensangst, er det rene vand i sammenligning med den angst og spænding de nu føler. Men de tager vel mobiltelefonen med.

 

 

© Klaus Kjøller, klaus@kjoeller.dk , d. 15/5 2000.

                

Øverst i dokumentet