Kjøller forside à alle artikler à Manus: Klumme i Magisterbladet

[senest revideret 20/1 2013]

Magisterliv, klummer fra Magisterbladet 1998-2002

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Desperat forsvar for fodboldlandsholdets nedtur

Ingen jobsamtale, ingen ledelse

Oprørske elever

Magister ude at svømme

Fedt

Om valgte ledere på universitetet

Min hobby

Om salg af religioner

50+

Habittens fordele

Lyst

Første skoledag

Særlige øjeblikke

Hvad kan en magister?

Bevaringsværdigt lort

Årtusindskiftet 1999-2000

Universitetslektorens selvopgør

Styrk dansk: Drik mere øl!

Værdien af eksamensangst

Takketale for Nobelprisen

Hvad kan forfattere lære af finansloven?

Humor er nødvendig

Har magistre fjender?

Lektor med søm gennem hovedet

Ud af hængekøjen!

Casting i ledelse og politik

Bogens fremtid

Korpsånd og dødsforagt

Karisma, Adolf Hitler og Amdi Petersen

Jul

Netværk

Lektor på landevejene

Anerkendelse

 

 

Titel og medium                            

[uden titel] offentliggjort som klumme i Magisterbladet december 2001. Stykket er som en særlig læserservice nu blevet forsynet med titel og underrubrik (d. 12/1 2013)

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

Netværk

 

Et velfungerende netværk kendetegnes ved diskretion udadtil, og omsorg og ærlighed indadtil. På de områder hvor netværksarbejde nok er af allerstørst betydning for vores land, nemlig rekruttering til virksomheders bestyrelser, er der tradition for at operationerne foregår i dybeste stilhed. Enhver tale om opslag og formel stillingsbesættelse er vulgær.

 

Af Klaus Kjøller

Man skal kende Gud og hvermand for virkelig at blive til noget. Det er det bedste råd man kan give til unge magistre på vej frem: Skab dig et netværk.

I Børsens Nyhedsmagasin findes en rubrik ”Netværk” hvor fremtrædende personer optræder med deres netværk opslået over to helsider med foto. Her er meget at lære. Det er selvfølgelig mest erhvervsfolk der optræder, men for nylig f.eks. også Anders Fogh Rasmussens chefspindoktor, Michael Kristiansen.

Det interessante ved netværk er at de ofte går på kryds og tværs af det officielle og formelle. En persons  netværk er en cocktail af familie, venner og aflejringer fra karrieren. Michael Kristiansen har været på mange medier som reporter eller som redaktør, været informationschef, haft egen kommunikationsvirksomhed og været direktør i et pr-bureau, inden han blev spindoktor for Fogh. Da han også er god til at skabe og fastholde personlige kontakter fra de steder han har arbejdet, har han i dag et betydeligt netværk som han bl.a. kan bruge til at nå de resultater han har brug for i sit nuværende job – og i ethvert senere job han måtte få. I øvrigt har han også netop fået sit nuværende job gennem anbefaling fra spindoktorkollagen, Henrik Qvortrup.

Netværk er af uvurderlig betydning når job skal besættes. Man ansætter ikke bare en person. Man ansætter et netværk. Og hvilket netværk en person har, kan dem der ansætter, finde ud af gennem deres eget netværk. Hver enkelt af de mange nye pressechefer i ministerierne repræsenterer derfor et stærkt netværk som de kan trække på når arbejdet skal gøres. En del af dem er i øvrigt blevet headhuntet direkte fra de store dagblades politiske Christiansborgredaktioner. Der er blevet spundet et enestående netværk i de seneste måneder mellem det politiske system og mediesystemet.

Et velfungerende netværk kendetegnes ved diskretion udadtil, og omsorg og ærlighed indadtil. På de områder hvor netværksarbejde nok er af allerstørst betydning for vores land, nemlig rekruttering til virksomheders bestyrelser, er der tradition for at operationerne foregår i dybeste stilhed. Enhver tale om opslag og formel stillingsbesættelse er vulgær.

En god ”netværker” skaber sympati ved et udadvendt og kontaktskabende væsen. Han kan, som Bill Clinton, hilse personligt på flere hundrede mennesker ved en reception i løbet af kort tid og give enhver af dem en intens oplevelse de aldrig glemmer.

Men der er jo også altid ved enhver reception nogen der står i et hjørne og i heldigste fald kommer i langstrakt samtale med en helt tilfældig person som heller ikke har noget netværk.

Indadvendte personer som egentlig har det bedst i deres eget selskab, har et stort handicap i dette system af netværk. Og ikke kun ved receptioner. Medmindre de bliver til noget virkelig stort netop i kraft af deres handicap, som f.eks. forfatteren Samuel Beckett og filosoffen Ludwig Wittgenstein, så er de dømt til et liv i skyggen.

Hvem har nogensinde set en indadvendt studievært i tv? Det vælter altid ud af kassen med hysterisk morsomme, udadvendte mænd og kvinder i kulisserne. De udvælges først og fremmest efter deres evne til at skabe øjeblikkelig kontant kontakt. Selv i TV-Avisen er de på det seneste begyndt at sidde og se ud som om de kommer hinanden ved mens jinglen lyder. Tidligere sad de 2-3 studieværter som indadvendte saltstøtter og ventede på gongongen.

Systemet bedriver en grov propaganda vendt mod alle indadvendte. Hvem forsvarer deres menneskerettigheder?

Kendsgerningen er nok at indadvendte simpelt hen er forældet som mennesketype. Vi passer bedre til oplyst enevælde. Så er der kun én man behøver at indynde sig hos for at blive nummer to – eller til nød tre.

 

                

 

© Klaus Kjøller, klaus@kjoeller.dk , d. 5/2 2002.

                

Øverst i dokumentet