|
Klaus Kjøller forside à bogmenu
à bogen nedenfor |
[Senest opdateret d. 29/8
2003]
Hej Danmark!
Ti toppolitikere taler ud — med forbindende
tekster af dronning Margrethe II
Kbh: Forlaget Compagniet 1993. 96 sider. Illustreret af
Roald Als. Udsolgt.
Omslag: John Ovesen
ISBN 87-89923-06-5
Opdateret d. 24/1 2000

Bogen som sætter vores
demokrati på sin mest afslørende prøve. Hæmningsløst lægger ti toppolitikere
kortene på bordet. Endelig får den almindelige dansker sandheden bag alle
ordene:
Marianne Jelved
blotlægger hemmeligheden bag sin flotte karriere: sex-appeal.
Uffe Ellemann-Jensen
beder i et gribende personligt dokument om tilgivelse for sine fejl og mangler.
Poul Nyrup Rasmussen
beviser i et dybtgående interview bl.a. hvorledes tilbagegang er det bedste
bevis på fremgang, og hvorfor politikerlede er en logisk umulighed.
Jytte Hilden fortæller
levende om sit liv som minister, foruden meget andet.
Endelig forklarer Poul
Schlüter hvordan man sikrer sig et godt eftermæle.
Og meget mere.
Dronning Margrethe II
føjer graciøst bidragene sammen til en sjælden helstøbt helhed.
Lektørudtalelse fra
lndbindingscentralen
(93/48) 2 045 331 1 (99)
Kjøller, Klaus: Hej Danmark: ti
toppolitikere taler ud - med forbindende tekster af Dronning Margrethe II. -
Compagniet. - 96 sider.
At denne bog ikke
husstandsomdeles skyldes alene hensynet til ro og orden, siger Klaus Kjøller i
forordet til Hej Danmark. -- 10 toppolitikere lægger hæmningsløst
kortene på bordet og afslører deres inderste tanker, hvis de ellers har nogen!
Det er selvfølgelig Klaus Kjøller selv, der er på spil, og han har til overflod
ladet Dronning Margrethe kæde indslagene sammen. Kjøller har tidligere skrevet
om bl.a. politiker-og bureaukratsprog, TV-kigning og manipulation, og han har en
fin sans for politikernes ofte absurde sprogbrug. Komikken undgår dog ikke
visse steder at blive lidt anstrengt, men stedvis er bogen meget morsom, ikke
mindst i bogens længste kapitel, som former sig som en totalt intetsigende men
uhyre floromvunden kaminpassiar med Poul Nyrup. Afsnittet om Marianne Jelved,
derimod, er tæt på at gå over stregen - eller under bæltestedet. Kjøllers 10
'ofre', er, udover ovennævnte, Schlüter, Mimi, Holger K., Uffe, Jytte Hilden,
Lykketoft, Ritt og Pia Kjærsgaard. - Bogen hverken kan eller vil andet end at
underholde! Det er heller ikke meningen, og den gør det stort set godt!
Niels Pinholt