|
Først
lagt op 23-02-2015,,senest opdateret 08-01-2019
14:51:18
Voldsparadokset
Den stærkeste påvirkning i offentligheden er ikke sproglig, og altså hverken diskussion eller debat, men udføres med voldelige aktioner. |
|
|
|
|
Officielt hylder vi i demokratiet den sproglige, rationelle argumentation i form af diskussion, dvs. magtfri meningsudveksling mellem frie og lige individer. Men sproglig offentlig påvirkning i demokratiet foregår aldrig som åben diskussion, men altid i form af debat, dvs. polemiske angreb på modstandere fra fastlåste positioner med meninger, som er strategiske og magtbestemte. Den stærkeste påvirkning i offentligheden er dog slet ikke sproglig, og altså hverken diskussion eller debat, men udføres med voldelige aktioner. Disse aktioners argumentatoriske styrke skyldes, at alle medier topprioriterer historier med lig på bordet. Paradokset i dette er, at vi
som gode demokrater fortsat skal tro på vores børnelærdom om, at vores
beslutninger træffes ved ikke-eksisterende offentlige, rationelle
diskussioner, samtidig med at vi hele tiden oplever, at vores
beslutninger især træffes på grundlag af voldelige aktioner, som gennem
medierne pisker vores følelser op, og sætter gang i politikerne. Læs
mere om dette og andre bærende paradokser i demokratiet i Den politiske komedies paradokser.
|
|
|
|
|
|
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|
|
|
|
|
