Forside KlausKjoeller.dk >< Forside KJOELLER.dk >>> Kommentarer og moraler, menu

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp

Først lagt op 25-04-2016, senest opdateret 04-05-2016 14:31:47

Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller

Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)

151217KjoellerDKforside.bmp

 

150907NetvaerkEpubFors1000x1500.jpg

Netværk på godt og ondt. Magtmisbrug for begyndere (paperback og e-bog), SAXO.com 2016

 

Håndbog i danskernes nationalsport, sort arbejde

"Netværk på godt og ondt" er nu udkommet i sin tredje trykte version. Bogens skæbne er sammenvævet med "Manipulation. En håndbog"'s sejrsgang på en overraskende måde.

 

"Netværk på godt og ondt" udkom i september 2015 som e-bog. I en let opdateret genudgivelse af p-udgaven fra 2004. Den har siden ligget langt oppe på SAXO.coms liste over mine mest populære, bedst sælgende bøger, så jeg syntes det var umagen værd også at lave den som paperback. Mine erfaringer fra andre bøger, som allerede foreligger både som e- og p-bog, viser, at behovet for at en bog foreligger i begge versioner, er der. Det er erfaringer bl.a. fra "(E-)Håndbog for undertrykte" og fra "Skriv bedre opgaver".

 

 

Link: se SAXO.com's dagligt opdaterede liste over mine mest populære, bedst sælgende bøger: https://www.saxo.com/dk/soeg/boeger…

For at tvinge mig selv ned i teksten til "Netværk" igen valgte jeg at gennemkommatere den traditionelt grammatisk. Det medførte rettelser af et par korrekturfejl og desuden enkelte tekstlige forbedringer, som så også er kommet e-versionen til gode. E-bogen er altså blevet opdateret samtidig med, at "Netværk" nu er udkommet som paperback. Dog gad jeg ikke re-kommatere e-bogen til traditionelt grammatisk komma.

Link: se beskrivelsen af bogen: http://www.klauskjoeller.dk/vis_faglitteraer_udgivelse.asp…

Jeg skrev tilbage i 2003 manuskriptet til "Netværk", fordi jeg - og familieøkonomien - havde et stort behov for at komme ud og holde nogle foredrag. Jeg havde op gennem 90'erne vænnet mig til at holde mange foredrag i kølvandet især på bøgerne "Manipulation" (1991) og "Snyd ikke dig selv ved eksamen" (1993). Men efter et par romaner på forlaget Hovedland i sluthalvfemserne og efter på Aschehoug at have fået udgivet "Spindoktor" (2001) og "Aschehougs store bog om at holde tale" (2002) var foredragene næsten gået i stå. Ganske vist havde "Spindoktor" givet en fantastisk omtale, særdeles gode anmeldelser og en del TV-optræden, men det havde efter min vurdering ikke udløst en rimelig efterspørgsel efter foredrag. Og romanerne og Talebogen på Aschehoug (som jeg i øvrigt var headhuntet til at lave, og som i dag fortsat giver en pæn indtægt fra bibliotekerne) gav absolut ingen foredrag. Så noget måtte gøres, og det blev altså "Netværk". Og det hjalp.

For at provokere medierne i første hug havde jeg foreslået, at bogen fik titlen "Sort arbejde". Det gav god mening, for netværksarbejde er sort arbejde: hemmelig tjenesteudveksling, som aldeles ikke rager offentlige myndigheder og andre udenforstående. Men det yderst anstændige Borgens Forlag hadede den titel. Så det blev altså til det langt mere anstændige, nærmest frøken-agtige "Netværk på godt og ondt." Mit forslag til undertitel, "Magtmisbrug for begyndere", blev dog opretholdt. I dag er jeg glad for titlen, og pointen om, at netværksarbejde er sort arbejde og derfor en dansk nationalsport, er bibeholdt i fuldt omfang inde i bogen.

Link til Jyllands-Postens artikel ”Indsigt: Derfor hader danskerne Panamas skattely - men elsker at snyde i skat” (03-05-2016).

Bogen solgte anstændigt, men nogen bestseller som "Manipulation. En håndbog" (1991) var der overhovedet ikke tale om. Bl.a. derfor gik jeg i gang med at gennemrevidere "Manipulation" i 2006, så den kunne begynde at sælge igen. Og det begyndte den så igen på, da den udkom i 2007. Som sædvanligt efter et fuldstændig gnidningsfrit og ofte fornøjeligt samarbejde med Poul Henrik Westh. Og jeg fulgte lanceringen op med at få lavet en professionel website, www.klauskjoeller.dk, så folk kunne se alle mine herligheder samlet.

Forlaget lod samtidig "Netværk" udkomme i en billigudgave (2007). Tanken var formentlig, at "Manipulation" skulle trække "Netværk" med i salget. Men virkningen var den overraskende, at salget af "Netværk" som billigudgave aldrig kom i gang. De følgende år solgte 2004-udgaven af "Netværk" vistnok mere end billigudgaven. Men "Netværk" gik samlet stort set i stå salgsmæssigt, efter at den reviderede udgave af "Manipulation" udkom og ovenikøbet fik gode anmeldelser i store medier. Folk vil åbenbart gerne have mine håndbøger, men helst "Manipulation", som folk føler må være tilstrækkeligt.

Men efter jeg i 2013-15 udgav "(E-)Håndbog for undertrykte -- med nøgle til kommissærernes bullshit" står det klart, at den bog, "Netværk" og "Manipulation" hænger sammen og udgør en trilogi om magt og kommunikation – som ovenikøbet er udstyret med en fjerde, indadvendt bog "Overbevis dig selv" (2015), som praktiserer de udadvendte bøgers lære på det selvpsykologiske område. Og i denne MagtQvartet skal enhver af delene naturligvis til stadighed foreligge i opdaterede udgaver. Så derfor står nu også "Netværk" til jeres rådighed som en trykt version.

I øvrigt har der som sagt på det sidste været en dejlig, mærkbar interesse for også at læse de tre "øvrige bøger" i magtQvartetten.

 

 

 

**********************

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

Øverst i dokumentet

Opdateringer:

Teksten blev d. 24-04-2016 lagt på Facebook.com/klauskjoeller. Nu er den så her blevet udstyret med overskrift.

04-05-2016: Link indsat til artikel på finans.dk (Jyllands-Posten) om omfanget af sort arbejde.

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp

Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)

Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller

151217KjoellerDKforside.bmp