Forside klauskjoeller.dk <> forside KJOELLER.dk  >> Kronologisk oversigt over bøger >> Oversigt over bøger og redaktører >>  Kommentarer og moraler, menu

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp

Først lagt op i 2010, senest opdateret 07-10-2016 15:28:49

Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller

Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)

151217KjoellerDKforside.bmp

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Redaktørerne leve!

Disse ædle mænd og kvinder fortjener stor hæder. Uden deres tro på teksten og forfatteren bliver bogen ikke til noget. Se listen over mine redaktører på de forskellige bøger til og med 2011. Og læs de ord som jeg som ydmyg forfatter giver dem med.

 

Læs kommentaren Den almægtige forfatter (om tiden efter 2011).

Når en bog modtages i pressen, er der jævnligt fokus på forfatteren. Og mon ikke det altid også spiller en rolle for anmelderes vurdering af en bog, hvilket forlagsnavn der står på forsiden? Men redaktøren nævnes sjældent – selv om redaktøren ofte har spillet en rolle for hvordan bogen bliver. 

Se en kort liste over bøgerne og deres redaktører her

Tendensen i branchen går mod at redaktøren får ideen til noget salgbart og derefter prøver at finde en forfatter der kan virkeliggøre den. Men det har jeg kun oplevet et par gange. Det normale for mig har været selv at få en idé og lave et fuldt færdigt manus som jeg så har fundet et forlag til. Men derefter følger så typisk et videre arbejde med manus, godt hjulpet af redaktøren i rollen som en første, opmærksom, professionel læser af teksten.

Indhold

Redaktørerne leve! 1

Disse ædle mænd og kvinder fortjener stor hæder. Uden deres tro på teksten og forfatteren bliver bogen ikke til noget. Se listen over mine redaktører på de forskellige bøger til og med 2011. Og læs de ord som jeg som ydmyg forfatter giver dem med. 1

Ole Thestrup. 2

Asger Schnack. 2

Morten Hahn. 3

Elisabeth Bech. 3

Søren Melgaard. 4

Jens Christiansen. 4

Poul Henrik Westh. 5

Torben Christiansen. 6

Helle Rex. 6

Asger Uhd Jepsen. 6

Helle Lehrmann Madsen. 7

Steen Piper 7

Nanna Sølvsteen. 8

Peter Byriel 8

 

Jeg har igennem årene skrevet mange forskellige slags bøger og haft mange forskellige redaktører. Det er ikke tilfældigt. Hvis jeg kun havde haft én og samme redaktør havde bøgerne hverken været så forskellige eller så mange. Det kan man så græmme sig over eller fryde sig over. Selv fryder jeg mig nærmest over det. Samtidig føler jeg en stor taknemmelighed over for mine forskellige redaktører. Jeg håber at mine redaktører også føler noget for mig, eller i det mindste kan huske mig. Det er svært for mig at tænke på en bog uden samtidig at tænke på den person som var redaktør på bogen. Jeg betragter bøgerne som børn jeg har med forskellige. Og børn kan man ikke lave alene. Og slet ikke samme barn med to forskellige.

Ole Thestrup

Ole Thestrup var min første. Alene af den grund vil han altid have en særlig plads. Han reagerede meget hurtigt og varmt på manuskriptet til Vælgeren og partiprogrammerne som nærmest ved et mirakel lige passede ind i den serie, Borgen Basis, som han vistnok var idémand til. Jeg havde været så formastelig at sende manuskriptet til 3 forskellige forlag på én gang uden at fortælle dem det. Ole var hurtigst, og jeg ringede straks til ham og sagde tak fra Brugsen i Østerlars fordi vi holdt ferie i nærheden. Så skrev jeg til de to andre forlag og oplyste at manuskriptet nu var "afsat til anden side". Det udløste et meget vredt brev fra den ene af de forsmåede, hvor jeg blev belært om gode manerer i forlagsverdenen. Det tredje forlag sendte vist bare manuskriptet retur uden kommentar. De havde formentlig endnu ikke nået at kigge på det.

I dag kan jeg selvfølgelig godt se at det er pokkers irriterende for et forlag at have startet en vurdering af et manus og så midt i det hele få at vide at forfatteren har lavet aftale med et andet forlag. Og jeg har da heller aldrig senere benyttet denne procedure med at sende samtidigt til flere. Det er jo kun noget man kan tillade sig hvis man er meget berømt og de manusser man laver er meget eftertragtede. Så må forlagene finde sig i at byde om kap.

Ole er en meget temperamentsfuld redaktør som klart viser hvad han synes om det man laver. Men samtidig er han meget disciplineret og særdeles kompetent. Jeg tror ikke han havde nogen konsulent på mit første manus. Han kunne simpelt hen lide det råt. Det udkom med yderst få ændringer. To af dem husker jeg stadig. Ole lærte mig at der ikke er (var) noget ord i dansk der hedder ’grundliggende’. Det hedder enten ’tilgrundliggende’ eller ’grundlæggende’. Han rettede også ’knap’ til ’knapt’ (Fx "der var knapt tusind mennesker").

Jeg syntes ikke det kunne passe at han kunne vide bedre end mig hvordan dansk skulle staves. Jeg beskæftigede mig jo videnskabeligt med dansk sprog. Men efter at have kigget i Retskrivningsordbogen måtte jeg give ham ret, og jeg tænkte faktisk på ham hver gang jeg mødte de to ord i mange år derefter! Men Sprognævnet har for flere år siden givet efter for tendensen til at skrive ’grundliggende’ i stedet for ’grundlæggende’, så i dag er det fuldt lovligt at skrive ’grundliggende’.

Asger Schnack

Borgens Forlag voksede meget i de år og Ole fik vist en del overordnet ansvar. Det betød at kvartetten Analyser af Sprogbrug fik Asger Schnack som redaktør. Asger var allerede dengang en mand med mange jern i ilden: selvstændig lyriker, selvstændig forlægger med forlaget Swing – han havde en sweater med "Swing" skrevet på maven – og nu altså også redaktør på Borgen. Eller måske er den rette betegnelse ’assisterende redaktør’ for jeg tror ikke at Asger havde kompetence til at antage manuskripter.

Asger og jeg havde et fuldstændig gnidningsløst, fornøjeligt og lærerigt forløb igennem to år med kvartetten. Jeg følte nærmest jeg havde frie hænder med hensyn til omfang, illustrationer osv. På mindst ét tidspunkt tog han på en pludselig ferie, men jeg tror ikke det skyldtes at jeg var vanskelig. Ole fortalte bare at han var taget på en kort ferie. Jeg har på fornemmelsen at det var alle begrebsforklaringerne i Sprogbrugsbegreber som tog hårdt på ham. Det må også have været hård kost for en lyriker, og vi havde nogle skrappe tidsfrister ind imellem, men faktisk husker jeg at han ofte udtalte sig anerkendende om prosapassager i bøgerne, specielt en leder jeg havde omskrevet fra Ekstra Bladet (Perspektiv s. 112-113) så den blev positiv i stedet for negativ over for politikerne. Det syntes han virkelig var morsomt og godt. Det gjorde indtryk fordi jeg anser Asger for at være en mand der kender en håndskreven tekst når han møder den. Han gav mig aldrig mindste antydning af at han led på grund af min tekst. Og efter fjorten dages ferie fra korrekturlæsningen af Sprogbrugsbegreber var han tilbage som om intet var hændt. Jeg spurgte ikke, og han forklarede ikke.

Efter Aktiv Seer som Ole fandt udgivelsesværdig, men vist ikke var rigtig varm på – jeg tror han syntes den var letkøbt – sendte jeg et skønlitterært manuskript til ham. Det kunne han slet ikke lide og han inviterede mig ind på forlaget og forklarede mig omhyggeligt og detaljeret hvad der var galt i det. Da jeg derefter forhørte mig om Borgens Forlag ville være den praktiske formidler af Mod en argumentationsteori som Det humanistiske Fakultet betalte, fik jeg hvad jeg opfattede som et meget forbeholdent svar. Derfor kontaktede jeg Akademisk Forlag som ofte blev brugt til den slags opgaver, og de antog det da også uden forbehold.

Morten Hahn

Som redaktør havde jeg Morten Hahn. Han var en stille og rolig mand som ikke blandede sig i bogens indhold men koncentrerede sig om det rent tekniske. Jeg udarbejdede et meget langt stikordsregister som jeg kom med efter han havde accepteret manus. Men det brokkede han sig ikke over, og jeg var meget taknemmelig. Også omslaget overlod Morten Hahn helt til min ide: mørk violet med hvide bogstaver uden bagsidetekst. Jeg var inspireret af den engelske filosof Strawsons bog Individuals som i min udgave så sådan ud. Jeg beundrede Strawson for hans intellektuelle skarphed og elegance og ville selvfølgelig gerne ligne ham. Men da jeg fik frieksemplarerne og så min bog, syntes jeg straks den var rædselsfuld: Den lignede overhovedet ikke forbilledet – og så smittede den violette farve ovenikøbet af på hænderne, bvadr. Det er mit vel nok værste omslag her i landet. Men ikke det værste overhovedet, for det har den svenske udgave af Manipulation.

Elisabeth Bech

Jeg var ikke tilfreds med den gennemslagskraft kvartetten Analyser af Sprogbrug havde haft de steder hvor dens erklærede modtagere var: gymnasiet. Dens betydelige anmeldersucces havde ikke efter min opfattelse givet pote de rigtige steder. Derfor lavede jeg et mere målrettet og grydeklart materiale til elementær argumentationsundervisning: Gode grunde?, som Gjellerup antog. Det var vigtigt for mig at det kom på et decideret skolebogsforlag for at sikre størst mulig gennemslagskraft i gymnasiet og folkeskolens højeste klasser.

Min redaktør her var Elisabeth Bech, en Quinde af virkelig klasse med pels og det hele, som myndigt ledede slagets gang. Jeg optrådte på det tidspunkt mest i fløjlsbukser med hængerøv og hår ned i panden.

Det viste sig at være langt mere kompliceret end jeg var vant til, at sikre sig at ingen af dem der leverede analysemateriale til bøgernes opgaver og eksempler, bagefter ville komme og brokke sig. Forlaget ville ikke risikere at lægge sig ud med nogen. Derfor skulle alle skriftligt give tilladelse. Det medførte en flom af breve og rykkere og i det hele taget en masse bureaukratarbejde som Elisabeth Bech og hendes sekretær klarede. Det var jeg selvfølgelig glad for. Det medførte bl.a. at vi måtte betale et større honorar til en journalist ved tv-avisen for at få lov til at bruge en stump af et interview. Men de fleste gav lov uden at kræve penge. En enkelt krævede at det tydeligt fremgik at firmaet i dag ikke længere gik ind for ordlyden i det teksteksempel jeg havde valgt.

Søren Melgaard

Næste redaktør var Søren Melgaard som på forlaget Hekla tog sig af Sprogets Vej til Sindets Fred. Det blev en grafisk meget gennemarbejdet bog med klummetitler og illustrationer af Poul Holck.

Søren er nok den redaktør som jeg har haft de mest direkte forhandlinger med om honorar. Han er en hård hund, men også meget engageret, både i forfatter og i manuskript. Han holdt virkelig meget af bogen som der blev kælet for, så vi fandt en helt tilfredsstillende visuel form til indholdet.

I årtier efter udgivelsen fik jeg mange hengivne tilbagemeldinger fra læsere som har taget Sprogets Vej til sig. Det lunede hver gang.

Det ærgrer mig at jeg ikke fik lavet flere bøger med ham, men han turde ikke binde an med min næste (om børneopdragelse, udgivet revideret i 2015: Opdræt af småbørn for begyndere), så det blev aldrig til noget. Og senere blev han boghandler med høj profil i branchen.

Jeg vil også altid huske ham for den bagsidetekst som han lavede. Den forsøgte at placere bogen entydigt som humor. Vi havde ellers været enige om at den også skulle kunne læses som seriøs terapi og redaktionen var foretaget efter denne retningslinje; men da det kom til stykket turde han ikke risikere at boghandlerne ikke klart kunne se hvor den efter hans mening skulle stå på hylderne.

Så gik der rigtigt mange år uden bogudgivelser. Når Sprogets Vej… i forhold til mine store ambitioner slet ikke ville sælge nok, så kunne jeg ikke se hvordan jeg skulle bære mig ad med at komme i kontakt med det danske folk. Jeg syntes jo at jeg havde lavet selveste bogen om sproget og sprogbrugen. Jeg opgav og kastede mig i stedet over at skrive direkte til mine studenter og mine kolleger. Først i 91 kom der igen noget.

Jens Christiansen

Den første var Politisk Argumentation som Jens Christiansen på Borgens Forlag tog sig af. Jeg havde ikke fået noget ud på Borgen siden 77, men havde dog ind imellem haft lidt kontakt, bl.a. med redaktør Asger Liebst, men han var der ikke mere. Også Ole Thestrup og Asger Schnack var andre steder. Da jeg havde udvekslet enkelte breve med Jarl Borgen i firserne og i det hele taget alle årene havde følt mig i kontinuerlig kontakt med Borgen, så var det nærliggende helt konkret at genopfriske den gode forbindelse vi havde haft i 70’erne, nu hvor jeg igen havde fået appetit på at få en bog udgivet.

Jens Christiansen læste manuskriptet igennem, vistnok mest for at se om det indholdsmæssigt var noget som forlaget kunne stå inde for. Kvaliteten som sådan gik han ud fra var i orden, fordi Det humanistiske Fakultet betalte udgivelsen. Men jeg tror egentlig at Jens faktisk også kom til at synes at indholdet var mere interessant end bare lige acceptabelt, men nogen sællert var der selvfølgelig ingen af os der forestillede os det ville blive. Bogen er jo en helt seriøs videnskabelig afhandling uden populære hensigter. Oplaget var fastsat til 350, men der blev vist trykt noget mere.

Vi diskuterede bagsideteksten som han leverede udkast til og jeg reviderede, og vi fandt en udmærket balance mellem det nøjagtige og det profilerende, syntes jeg. Jeg må sige: Jeg følte at jeg kom hjem med den bog på Borgen. Derfor vil Jens Christiansen altid have en særlig plads i rækken af redaktører. Også selv om jeg ikke har lavet flere bøger med ham. Desuden vil jeg også altid huske hans forvandling. Den første gang jeg var til møde med ham – det må have været engang i efteråret 1990 – havde han stadig lang hestehale og vistnok også et ret anseligt skæg. Han smed skoene og sprang op på bordet med bunker af manuskripter og bøger for at åbne et vindue i taget. Jeg tænkte at her har vi sørme en overlevende flower power man helt tilbage fra 70'erne. Den anden gang var han kortklippet og skægtrimmet og blev siddende på stolen. Jeg kunne faktisk ikke kende ham. Han lignede noget fra Handelshøjskolen. Ingen andre redaktører har præsteret et så rystende imageskifte praktisk taget for øjnene af mig. Jeg tror dog ikke det skyldtes mig, men stammede fra dybere lag i personligheden som jeg kun kan gisne om.

Poul Henrik Westh

Jens overdrog manuskriptet Manipulation og dets forfatter til Poul Henrik Westh som nok mente at der var visse muligheder i manuskriptet, og som derfor var villig til at påtage sig opgaven. Jeg noterede deres forskellige kommentarer ned og tog hjem og begyndte straks at revidere. Det gik slag i slag.

20071116PoulHenrikWesth.jpg

 

 

 

Poul Henrik Westh på bogmessen i Forum i 2007, da Manipulations 2. reviderede udgave blev præsenteret.

Poul Henrik og jeg har en enestående kontakt; det synes jeg ihvertfald. Vi ler stort set af de samme ting, og det er én af de vigtigste forudsætninger for at komme tæt på hinanden. Men kun professionelt, bortset fra en enkelt gang i 1990’erne hvor vi har været ude at spise med koner på gourmetrestaurant. Og et enkelt besøg jeg har gjort i villaen hos ham i Brønshøj i nullerne og et genbesøg han har gjort her hos mig for nyligt. Men det blev til mange bøger, hvoraf alle vist har solgt tilfredsstillende, og to endda ovenud godt.

Han er den redaktør som jeg har lavet flest bøger med, nemlig foruden Manipulation: Den tv-skabte virkelighed, Snyd ikke dig selv ved eksamen, Jeg elsker dig, Brug dit hoved, Skriv bedre opgaver, Overbevis dig selv, Manipulation, version 2 og Sprogets Vej til Sindets Fred, version 2. Og det er også ham jeg har lavet de fleste solgte bøger med: Manipulation 1 alene trykt i mere end 25.000 på dansk, hertil svensk og norsk udgave, Snyd ikke … trykt i 10.000. Poul Henrik har en god evne til at slå ned på det væsentlige på en tilsyneladende henkastet måde. Så det der kommer fra ham er altid værd at vente på. Poul Henrik er nok den redaktør der bedst af alle har lært mig værdien af tålmodighed.

Poul Henrik har givet mig mod til at køre linen ud. Dvs. at forlade den akademiske måde at popularisere på – den måde som jeg fx benyttede i Sprogets Vej, version 1 (1982) – og så køre formen derud hvor budskabet sendes ud uden forbehold og med mest muligt slag i. En almindelig reaktion fra mine akademiske kolleger da Manipulation 1 (1991) var udkommet, var: "Jamen, tror du da selv på det?" Altså på at metoderne og øvelserne i bogen kan føre til de lovede resultater. Det nye for dem var ikke så meget indholdet som det at der manglede den traditionelle akademiske skepsis over for alt muligt. Og så vil jeg gerne røbe en hemmelighed: Ganske vist er det mig der har skrevet bogen Manipulation, men jeg er et uskyldigt barn sammenlignet med Poul Henrik i overblik og kalkulationer. Vi har været igennem mange situationer hvor medierne har sydet og måske vejret menneskeblod – og det er jo skønt når det sker omkring en bog man har arbejdet længe på – men Poul Henrik har aldrig tabt hovedet. Han har altid kunnet give et præcist råd, slå koldt vand i blodet og tænke flere træk frem.

Torben Christiansen

Ind imellem alle håndbøgerne med Poul Henrik har jeg lavet andre bøger med andre redaktører. På Munksgaard var Torben Christiansen min nænsomme redaktør på Ud mæ’ sproget. Det er vist ikke spor let at være redaktør for sin tidligere lærer på universitetet, men det har Torben klaret ret sikkert. Han har en meget stille måde at få ting igennem på. Bl.a. havde jeg som titel på manus: Færdig Forsker. Den kunne han bestemt ikke lide; han mente også at der skulle flyttes om på indmaden i manus. Hvilket der så blev. Hans hemmelighed er at han lytter meget eftertænksomt til det man siger. Derefter siger han stille og roligt hvad han mener. Og det retter man sig så efter, fordi man fornemmer at det bygger på en dyb forståelse for det man siger. Formentlig en endnu dybere forståelse end den man selv har. Torben skal også have tak fordi han lærte mig at lave mange mellemrubrikker. Intet opslag uden rubrikker, sagde han. Og det har jeg rettet mig efter lige siden.

Helle Rex

Da Munksgaard så senere indbød mig til at være med til at lave de to grammatikspil, Ord på jagt og Sætninger på kryds og tværs, blev Helle Rex min redaktør. Vi havde mange interessante møder på forlaget da vi udviklede spillet. Jeg har aldrig været til så mange møder i forbindelse med en udgivelse som jeg var til i forbindelse med de spil. Og det var ikke mærkeligt: Det var noget nyt og et didaktisk eksperiment. Derfor var der mange til stede fra redaktionen: Keld Lund Jensen og lederen af gymnasie- og HF-redaktionen, foruden Helle og designeren som var helt frisk fra Designskolen. Det var vist hendes første opgave. Og så endelig var der hele teknikken med fremstillling af bræt, brikker osv. Det var en spændende proces med mange fælles aha-oplevelser og gode samtaler om alt muligt. Og mange skønne kvinder som ofte distraherede ret meget fra sagen – uden at det var deres skyld: Det var bare mig der var for let at distrahere. Samtidig lærte jeg nok også i hvor høj grad det der især interesserer mig i processen på et forlag, er arbejdet med at skrive en god tekst.

Asger Uhd Jepsen

Det fik jeg rige muligheder for da jeg på bestilling lavede Hej Danmark! Ti toppolitikere taler ud, med forbindende tekster af Dronning Margrethe II. Det var et lille nyt forlag, Compagniet, som Asger Uhd Jepsen havde startet på Vesterbrogade. Det var en meget blandet landhandel bl.a. med pornobånd og årsskrifter til virksomheder.

Asger er en inspirerende og medlevende redaktør med en meget stor viden om forlagskredse. Vi havde mange gode samtaler – også om manuskriptet, som han var med på lige fra starten, selv om det oprindeligt var noget helt andet han havde forestillet sig. Så vidt jeg husker var det en lille bog om Det politiske Sprog som han gerne ville have at jeg skrev.

Som to professionelle forhandlede vi kontrakt, og jeg var godt tilfreds. Det var vel nok den bedste kontrakt jeg nogensinde har haft. Men da det kom til stykket fik jeg kun forskuddet, efter en del besvær. Jeg aner i dag ikke engang hvor meget bogen har solgt, men den blev vistnok trykt i 5000 eksemplarer som alle er væk. Muligvis også på grund af illustrationerne som var af Roald Als.

Forlaget gik ned efter to bøger, men det er altså ikke på grund af de honorarer som jeg fik udbetalt. I øvrigt sendte vi bogen med dedikation til Hendes Majestæt, men jeg har aldrig fået så meget som tak. Formentlig er det en hofdame der har skønnet at den var for lavpandet til overhovedet at berettige en tak. Eller også er den aldrig blevet sendt på grund af roderi på forlagskontoret, hvor der jo foregik både det ene og det andet. På den årlige opgørelse fra Biblioteksstyrelsen kunne jeg i mange år derefter se at Dronningen modtog et medforfatterhonorar for bogen. Det er jeg stadig stolt af. Det er dog, så vidt jeg kan tyde de noget kryptiske årlige udskrifter fra Biblioteksstyrelsen, ophørt i de senere år. Så de har nok lugten lunten.

Helle Lehrmann Madsen

Helle Lehrmann Madsen har været redaktør på Få din vilje! og Image på Akademisk Forlag. Hun er ligesom Torben Christiansen én af de elever fra universitetet som jeg altid vil huske – også selv om jeg aldrig havde haft den lykke at få hende som redaktør. Hun er den af de redaktører jeg har og har haft, som er mest veluddannet lige netop inden for det som også er mit eget faglige speciale: moderne dansk sprogbrug og kommunikation. Dertil kommer at hun er et meget charmerende og inspirerende menneske som det er en nydelse at lave bøger med. Hendes særlige talent for at kombinere billeder med tekst nød vi godt af i Få din vilje hvor hele billedsiden bygger på hendes udspil. Derfor er hun nok den redaktør jeg har arbejdet med som samtidig mest tydeligt har været medforfatter, nemlig angående billederne.

Steen Piper

Steen Piper er ikke bare entusiastisk redaktør, men også stifter og leder af et yderst  mangfoldigt og eksperimenterelystent forlag. Jeg har nogle gange bekymret spurgt ham hvordan han kan overkomme alt det og udgive alle de meget forskellige bøger som man skulle tro var 3-4 hårdt arbejdende redaktørers arbejde. Men det regner han ikke for noget og i øvrigt har han da også lige været på ferie med konen og de 4 børn og personligt afhentet en ny debatbog i 800 eksemplarer på trykkeriet og lagt rettelsesblad i, så den kan nå at være ude hos boghandlerne til aftalt tid. Han er en tornado forklædt som "jysk bonderøv fra Aarhus" som han selv har sagt. Og samtidig er han en grundigt læsende og detaljeret vejledende redaktør som virker som om han har god tid til den enkelte. Selv om enhver kan sige sig selv at det er umuligt. Men der er jo meget i forlagsverdenen som er umuligt, selv om det alligevel jævnligt foregår.

Steen Pipers hjerte banker på en særlig øm og underfundig måde for den Arne Ossian som skrev Kong Klaks sten, version 1, og det gør mit jo også. Og så er vi begge blevet offentligt svigtet af Arne, nemlig dengang han ikke mødte frem til pressemødet på instituttet hvor jeg over for verdenspressen skulle svare på om jeg kunne fortsætte som institutleder efter skandalen og rygterne omkring bogen. Det er den slags oplevelser der forener folk.

Steen har også redigeret bryllupsudgaven af Kong Klaks sten (version 2, 2004). Ligesom han tog sig af Den politiske Komedie (2011). Det var helt naturligt at han også redigerede denne faglige debatbog i forlængelse af vores mange telefonsamtaler gennem årene både om politik, diverse kulturredaktioner og forlagsbranchen.

Den mere jordnære tekstredaktion af romanerne Dronningens hund, Lingos lov og Den åndelige Akse har Steen overdraget til henholdsvis [navn på vej], Stine Rasmussen og Ulla Filtenborg Jensen.

Nanna Sølvsteen

Lars Ringhof som på daværende tidspunkt var redaktionschef på forlaget Aschehoug, kontaktede mig i foråret 2000 angående en bred, populær bog om hvordan man holder taler. Han havde ved selvsyn på biblioteket observeret at sådan en manglede på dansk. Ca. samtidig havde den berømte spindoktor Svend Gunbak kontaktet mig og foreslået at vi sammen lavede en bog der skulle handle om spindoktorer i Danmark. En sådan bog havde han allerede aftalt med forlagschef Anette Wad, også på Aschehoug.

Redaktør på begge bøger blev Nanna Sølvsteen. Hun er måske den mest empatiske redaktør jeg har haft. Hun er særdeles god til at opmuntre ved klart at vise at noget er godt – og alligevel samtidig få det med let hånd styret mod det endnu bedre. Hun er et meget intenst menneske som kan få det bedste frem – i hvert fald i mig, tror jeg.

Desværre forlod både hun og Lars Aschehoug umiddelbart inden udgivelsen til fordel for deres eget firma. Vist godt for dem, men nok ikke gavnligt for Aschehougs store bog om at holde tale som jeg tror fik et kortere liv end nødvendigt.

Spindoktor vil vist altid stå som noget helt enestående for mig. Det er den eneste bog hvor jeg har set et fuldt færdigt omslag med billede og bagsidetekst (af Svend Gunbak) inden jeg havde skrevet andet end mit navn på kontrakten. Men der var jo så ikke andet at gøre end at gå i gang med at fylde tekst på. Og mærkeligt nok husker jeg det som et yderst koncentreret og fornøjeligt forløb, ikke mindst takket være Nanna. Og modtagelsen af bogen bød på alt hvad man kan ønske af opmærksomhed.

Peter Byriel

Tekst for viderekomne ville jeg oprindeligt gerne have lavet med Helle Lehrmann. Den ligger jo i smuk forlængelse af især Image som jeg lavede med hende i 1997. Men Helle havde skiftet genre til lærebøger i dansk for udlændinge. Så det blev forlaget Samfundslitteratur jeg efter Helles råd kontaktede, og her modtog Peter Byriel mig fint: hurtigt og effektivt. Han lavede en meget indgående læsning og tilbagemelding på teksten som blev væsentligt forbedret derved. Det viste sig pudsigt nok at Peter – ud over at være deltidsansat på forlaget – også var studerende på KUA Dansk. Jeg havde altså for første gang som forfatter den lykke at have en yderst kompetent redaktør som samtidig var medlem af bogens målgruppe. Senere havde jeg ham så bl.a. som specialestuderende på universitetet. Så her byttede vi altså roller. Efter specialet og sin kandidateksamen blev han fast ansat på forlaget.

 

Læs kommentaren Den almægtige forfatter (om tiden efter 2011).

 

 

 

Klaus Kjøller, ©klaus@kjoeller.dk

 

Til toppen af siden

Opdatering 11-06-2016: Layout-forbedringer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp

 

Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller

Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)

151217KjoellerDKforside.bmp