Først lagt op 15-09-2018,,senest opdateret 15-09-2018 14:05:29

 

ALLE BØGER

FORFATTER- OG BOG-KOMMENTARER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

 

 

Kristian Thulesen Dahl, stueren og sengeklar

I Danmark ville DR aldrig slippe afsted med overvågning af Kristian Thulesen Dahls dankort-betalinger, uden at vores skrevne presse og alle politikere ville skrige alarm. Men i Sverige kunne Sveriges statsfinansierede public service-medie i 2014 overvåge Jimmie Åkesson, SDs leder, uden at nogen så meget som rømmede sig.

 

Dansk Folkeparti er ikke kun blevet stuerent. Nu er partiet også blevet så voksent, renskuret og fyrigt, at Mette byder Tulle op til sjov i dobbeltsengen.

1

 

 

 

 

Indhold

Dansk Radikalparti 1

18-02-2017: DF lyder nu fuldstændig som de Radikale i gamle dage. 1

Massiv arrogance 1

24-10-2016: Når Messerschmidt optræder, er arrogancen er så overspillet, at man tror, man er tilskuer til en folkekomedie om en adelig, der gør sine hoser grønne i dansk politik, 1

Klikdemokrati 1

18-09-2016: Politik i gammeldags forstand med nationaløkonomiske detaljer og andre kedsommeligheder bliver mere og mere unødvendig for at skabe de mange klik på Facebook og avisernes netsider, som måler altings vigtighed. 1

Vinderreglen 1

06-12-2015: For at forebygge fremtidige forvirringer på valgaftener må vælgerne lære den grundregel for danske statsministre, at jo værre valgresultatet er, jo mere optræder statsministeren som en triumferende vinder. 1

Marquis de Pind 1

30-11-2015: Søren Pind har omsider besejret sit stridbare hår. Men sejren har haft omkostninger, som svækker hans argumentation for et ja. 1

Smarte Tulle 1

03-07-2015: Da det er forbudt at sige, at vælgerne er for dumme og ikke kan gennemskue sammenhængen, så er konklusionen, at Tulle er smart. 1

Corydons kæp i hjulet 1

24-05-2015: Som statschef vil hun med udslået hår og sine flotteste dragter og sit perfekte engelsk kunne føre dansk valgkamp for fuld damp, mens hun sammen med EU's andre statschefer tilsyneladende bakser med bådflygtninge i Middelhavet. 1

Læringspunkter 1

14-05-2015: Thorning har fået gjort inkompetent politiarbejde ubrugeligt for Løkke og Tulle ved straks efter attentatet at skamrose politiet og ved i rapporten at fremstille alle fejl som opbyggelige "læringspunkter". 1

Løkkes tale til Helle 1

15-04-2015: Partierne bruger formuer på annoncer. Alligevel fravalgte de blå ledere, bortset fra Kristian Thulesen Dahl, at komme gratis i alle medier ved at møde frem til Thornings 10-års-jubilæum og lykønske hende med få, velvalgte ord. 1

Pia, PHs arvtager 1

13-04-2015: Det er kulturradikalismens store ironi, at den person, der de seneste år har været bevægelsens samlende figur, er Pia Kjærsgaard. 1

To til tango 1

10-02-2015: Kommentatorer, som gerne vil have en blå regering, jamrer over, at Thulesen Dahl ikke bare erklærer, at han tripper for at komme i regering. Men det ville da være idiotisk af Tulle at sælge sig så billigt. Det ved enhver, som har gået på aftenkursus i forhandlingsteknik. 1

Løkkes chance 1

09-02-2015: Løkkes bliver kun statsminister, hvis vælgerne som sædvanligt ikke forstår, hvad en række topøkonomer siger om landets økonomi. 1

Price: TV-serie stopper 1

29-12-2014: Hovedforfatteren til TV-serien "Borgen", Adam Price, afslører, at han ikke regner med, at den succesfulde TV-serie "Dansk politik" skal fortsætte efter næste valg 1

Sverige begravet i stilhed 1

17-09-2014: I Danmark ville DR aldrig slippe afsted med overvågning af Kristian Thulesen Dahls dankort-betalinger, uden at vores skrevne presse og alle politikere ville skrige alarm. Men i Sverige kan Sveriges statsfinansierede public service-medie overvåge Jimmie Åkesson, SDs leder, uden at nogen så meget som rømmer sig. 1

Politikerledens glæder 1

24-06-2014: Hvis en valgaften kun bød på artige, redelige bankmænd som Kristian Thulesen Dahl, Kristian Jensen og Lars Barfoed, så ville den være ulidelig led at komme igennem 1

Habitman 1

16-05-2014: Den alt for menneskelige Lille Lars fra Græsted bør omgående springe ud som den superhelt Habitman, som hans parti allerede har købt dyre dragter til. 1

EU bør lære af Tulle 1

13-03-2014: De, som græmmer sig over DFs populisme, skulle hellere græmme sig over, at EU, trods enorme kommunikations- og propagandabudgetter, ikke engang har fået lært sit eget, underordnede EU-personale i det mindste at lyde, som om de var ydmyge 1

Helles hæslige offertræ 1

03-03-2014: Hver gang Thulesen Dahl ser sine opinionstal stige, behøver han ikke ydmygt sige, at han godt ved, at hans mange S-vælgere kun er til låns. Nej, Tulle, offergaver gives altid for evigt 1

Thorning og Tulle 1

24-02-2014: Tænk på, hvad Adam Price, forfatteren til "Borgen", kunne have fået ud af figurer som Corydon, Thorning og Thulesen Dahl. Dansk politik rummer et gigantisk, uudnyttet potentiale for gode fortællinger 1

Corydons Untergang 1

22-02-2014: Selv efter sidste socialdemokratiske vælger er flygtet over til Thulesen Dahl, vil Corydon fortsætte kampen for sejren. Corydon praktiserer groupthink, som det kendes fra enhver førerbunker 1

Blå fremtid banker på 1

28-10-2013: Tilsyneladende skånede Venstre næstformand Kristian Jensen i GGGI-sagen, så han – når Løkkes epoke er rindet ud – kan være helt uplettet og klar til at kæmpe med den stadig mere frygtindgydende Kristian Thulesen Dahl (DF) om, hvem der skal være ledende bankrådgiver af blå blok. 1

Folketingsgæk 1

11-10-2013: Når den bankrådgiveragtige Kristian Thulesen Dahl slår sig løs, så skal man se Pia Kjærsgaards og andre DFeres henført heppende ansigtsmasse bag ham, og ikke Venstres blege Ellen Trane Nørby, der skriver SMSer i en ørken af tomme stole. 1

Bankmændene kommer! 1

15-09-2012: Kun politiske eksperter kan se forskel på Thulesen Dahl (DF) og Jesper Petersen (SF), Bjarne Corydon (S), Möger (SF) og Kristian Jensen (V), som alle ville være en pryd i enhver bankfilial 1

Sommerens nye par 1

13-07-2012: Ferien har skabt nye debatpar i dansk politik 1

Trykte mediers fortrin 1

15-04-2011: En avis kan foldes sammen. Det kan et netmedie fx ikke. Denne detalje er nu blevet politisk udnyttet af en partiløjtnant som snart vil blive fulgt af andre 1

Bonuskommentar 1

Trivialiteternes triumf 1

19-09-2015: Selv de mest indholdstomme selvfølgeligheder vækker jubel, når partiformændene i denne weekend holder den store tale på 3 partiers landsmøder eller kongresser. Jublen over indholdsløshederne giver overraskende god mening. 1

 

 

 

 

 

Dansk Radikalparti

18-02-2017: DF lyder nu fuldstændig som de Radikale i gamle dage.

Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl optræder nu som turtelduer. Dansk Folkeparti er ikke kun blevet stuerent. Nu er partiet også blevet så voksent, renskuret og fyrigt, at S byder op til sjov i dobbeltsengen.

Men Tulle gør sig kostbar gennem sin budbringer Peter Skaarup, som til Berlingske torsdag afviser at pege på Mette som statsminister. DF sidder netop ikke i regering ”for at kunne tale på tværs af rød og blå blok.” Og: ”For os er det slet ikke så afgørende, hvem der er statsminister. Det afgørende er, hvilken politik der bliver ført.”

DF lyder her fuldstændig som de Radikale i gamle dage.

At DF blev stueren og lagenklar, er måske til at begribe. Men at DF nu helt naturligt bruger talemåder kendt fra deres ærkefjender, de Radikale, betyder, at dansk politik nu kun giver mening som absurd teaterstykke.


Massiv arrogance

24-10-2016: Når Messerschmidt optræder, er arrogancen er så overspillet, at man tror, man er tilskuer til en folkekomedie om en adelig, der gør sine hoser grønne i dansk politik,

Morten Messerschmidt er en talentfuld mand: Han har ordet i sin magt, politisk næse, en smuk stemme, er intelligent. Og så kan han samle en masse stemmer.

Selvfølgelig kan alle se, at han også virker arrogant. Men arrogancen er så overspillet, at man tror, man ser en folkekomedie om en adelig, der gør sine hoser grønne i dansk politik, når Messerschmidt optræder.

Messerschmidt var på denne vis i DFs ledelse den festlige aristokratiske, arrogante kontrafigur til Kristian Thulesen Dahls og Peter Skaarups ydmyge, retskafne bankfunktionærfigurer og Søren Espersens figur som snu bondekarl.

Men nu er folkekomedien brat stoppet af – som Messerschmidt udtrykte det – ”en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles”.

Med lækkede e-mails beviser hun, at hun ikke er spor forvirret, og at Messerschmidt desværre er endnu mere arrogant indeni, end han nogensinde har været udenpå.


Klikdemokrati

18-09-2016: Politik i gammeldags forstand med nationaløkonomiske detaljer og andre kedsommeligheder bliver mere og mere unødvendig for at skabe de mange klik på Facebook og avisernes netsider, som måler altings vigtighed.

Anders Samuelsen (LA) stiller ultimative krav, Thulesen Dahl (DF) foreslår, at de tre store partier, S, DF og V, arbejder sammen, og han peger gerne på Mette Frederiksen (S) som statsminister om nødvendigt. Og Søren Pape (K) foreslår, at blå blok mødes på Marienborg til krisemøde.

Tendensen er klar: Politiske topnyheder handler efterhånden mindre og mindre om politisk substans og mere og mere om politik som realityshow. Politik i gammeldags forstand med nationaløkonomiske detaljer og andre kedsommeligheder bliver mere og mere unødvendig for at skabe de mange klik på Facebook og avisernes netsider, som måler altings vigtighed.

Det gode er, at alle borgere kan deltage i debatten. Det dårlige er, at kun en skrumpende minoritet af stadig mere desperate politiske nørder efterhånden er klar over, hvad landet i virkeligheden har brug for.


Vinderreglen

06-12-2015: For at forebygge fremtidige forvirringer på valgaftener må vælgerne lære den grundregel for danske statsministre, at jo værre valgresultatet er, jo mere optræder statsministeren som en triumferende vinder.

Meget adskiller vores to seneste statsministre, Thorning og Løkke. Men de var og er begge uhyggeligt gode til at ligne en vinder, når de har tabt.

Faktisk var Løkke så god til i nederlagets stund at ligne en veloplagt vinder med total kontrol over det hele, at de mange vælgere, som havde stemt nej, må have spurgt sig selv, om de var kommet til at sætte krydset forkert på grund af den kryptiske tekst på stemmesedlen.

Og forvirringen blev kun værre af Thulesen Dahls optræden. For Thulesen Dahl var på TV-valgaftenen – af hensyn til det fortsatte samarbejde med Løkke – så god til ikke at ligne en triumferende vinder, at han, sammenlignet med energiske, handlekraftige Løkke, kunne ligne en eftertænksom, ydmyg taber.

For at forebygge fremtidige forvirringer på valgaftener må vælgerne lære den grundregel for danske statsministre, at jo værre valgresultatet er, jo mere optræder statsministeren som en triumferende vinder.


Læs mere om Vinderreglen i Manipulation - en håndbog.


Marquis de Pind

30-11-2015: Søren Pind har omsider besejret sit stridbare hår. Men sejren har haft omkostninger, som svækker hans argumentation for et ja.

Søren Pind har efter eget udsagn fra naturens hånd et ubegribeligt stridt hår. Hans kamp for at vinde over sit eget hår har flere gange vakt stor opsigt i medierne.

Men nu har han vundet kampen og fremtræder som minister med tæmmet, gråt hår med skilning og i elegant, mørk habit.

Det giver så et nyt problem. For det får ham til at ligne en nobel, lavadelig person med et selskabeligt gen, en markis.

Herved kan Pind vække minder hos ældre vælgere om ”den falske markis”, Jørgen Vase Schmidt, som omgav sig med pomp og pragt, mens han svindlede her i landet i midten af forrige århundrede.

Og det er ikke særligt heldigt, når Pind mødes i debat med den bankmandslignende Thulesen Dahl om EU-afstemningen. Det er som at se en falsk markis, som uden held beder om flere lån hos sin venlige, men stålsatte bankrådgiver. Og det er uheldigt, hvis man går ind for et ja.


Smarte Tulle

03-07-2015: Da det er forbudt at sige, at vælgerne er for dumme og ikke kan gennemskue sammenhængen, så er konklusionen, at Tulle er smart.

I dagene op til folketingsvalget konkurrerede S og V om at give milliarder til velfærden. Og V måtte gøre sig ekstra umage, fordi Thorning hele tiden brugte ordet ”vækststop” som skældsord mod Løkke.

Men her få dage efter valget skriver Venstre så i regeringsgrundlaget, at der skal bespares 1 procent i kommunerne.

Det har selvfølgelig hele tiden været Venstres idé, at der skulle flyttes bevillinger rundt i systemet, så det mest nødvendige fik mere. Men dette komplekse budskab forenklede Venstre i valgkampens slutspurt til en monoton strøm af velfærdsmilliarder.

Og her efter valget bliver samme komplekse V-budskab så af medier og borgmestre forenklet til en massiv nedskæring.

Vælgere, som ser dette som løftebrud, kan nu søge trøst hos Thulesen Dahl (DF), som både før og efter valget afviser ”minusvækst”, som om det er noget, som V hele tiden er gået ind for.

Da det er forbudt at sige, at vælgerne er for dumme og ikke kan gennemskue sammenhængen, så er konklusionen, at Tulle er smart.


Corydons kæp i hjulet

24-05-2015: Som statschef vil hun med udslået hår og sine flotteste dragter og sit perfekte engelsk kunne føre dansk valgkamp for fuld damp, mens hun sammen med EU's andre statschefer tilsyneladende bakser med bådflygtninge i Middelhavet.

Flere iagttagere vurderer, at der efter børnepakken ikke er flere gaver at dele ud og ikke er flere talerstole at bestige for Thorning. Så nu kan hun ligesågodt udskrive valg.

Her glemmer man Folkemødet, som i år har fået en sensationel placering på den politiske dagsorden, og hvor statsministeren skal holde åbningstalen.

Og man glemmer, at EU først holder sommerferie, efter vi danskere igen er begyndt på arbejdet.

Som statschef vil hun med udslået hår og sine flotteste dragter og sit perfekte engelsk kunne føre dansk valgkamp for fuld damp, mens hun sammen med EU's andre statschefer tilsyneladende bakser med bådflygtninge i Middelhavet. Mens Løkke cykler rundt på landevejene for at komme i form, og Thulesen Dahl hygger sig i haven med sin jordemor Berit.

Den eneste, der kan spolere Thornings sommerferiekampagne, er Corydon, som på samrådet d. 2. juni om Dong kan optræde så arrogant, at det tvinger EL til sammen med oppositionen at stille et mistillidsvotum, som fremtvinger valget.


Læringspunkter

14-05-2015: Thorning har fået gjort inkompetent politiarbejde ubrugeligt for Løkke og Tulle ved straks efter attentatet at skamrose politiet og ved i rapporten at fremstille alle fejl som opbyggelige "læringspunkter".

Når Løkke og Thulesen Dahl kraftigt antyder, at statsministerens årvågne spindoktorer og kvikke embedsmænd kun efter hendes ordre igennem måneder kan have undgået at fortælle hende, at hun groft fejlinformerede verdenspressen, så er det selvfølgelig for at punktere hendes kampagneopblæste image.

Og når Thorning flytter PET-chefen til andet arbejde, er det selvfølgelig for at give pressen et offer og dermed redde sit kampagneudstoppede image.

Men bag disse kvalmende spilfægterier om statsministerens image, skjuler sig en opsigtsvækkende tværpolitisk enighed: enigheden om at rose PET og politiet.

Alle medier har jo grundigt fortalt om et langsommeligt, bureaukratisk politi, om uopmærksomme, forsamlede politifolk ved Krudttønden og amatøragtige politifolk ved synagogen.

Dette inkompetente politiarbejde har Thorning fået gjort ubrugeligt for Løkke og Tulle ved straks efter attentatet at skamrose politiet og ved i rapporten at fremstille alle fejl som opbyggelige "læringspunkter".


Løkkes tale til Helle

15-04-2015: Partierne bruger formuer på annoncer. Alligevel fravalgte de blå ledere, bortset fra Kristian Thulesen Dahl, at komme gratis i alle medier ved at møde frem til Thornings 10-års-jubilæum og lykønske hende med få, velvalgte ord.

Løkke kunne f.eks. have sagt: ”Kære Helle, du ser ekstra dejlig ud i dag i din gule skjortebluse med udslået hår. Jeg kan desværre ikke matche dig i skønhed, uanset hvor meget jeg prøver. Derfor håber jeg sørme ikke, at der er ret mange vælgere, der beslutter sig ud fra vores udseende. Tillykke.”

Måske ikke noget at råbe hurra for, men dog et signal om det overskud og den humor, som skal til for at gøre en i øvrigt upåfaldende mand som Løkke stor nok i alles øjne til at blive statsminister.

Man siger, at der findes mange rådgivere i politik. Men der er åbenbart ikke rådgivere i blå blok, som kan se, at Helle i alle medier mere og mere ligner en usårlig, glad vinder på Christiansborg, mens blå blok er på hemmelig mandagstur i provinsen.


Pia, PHs arvtager

13-04-2015: Det er kulturradikalismens store ironi, at den person, der de seneste år har været bevægelsens samlende figur, er Pia Kjærsgaard.

Politiken havde forleden i anledning af Klaus Rifbjergs død et stort diagram over hans kulturradikale netværk. Diagrammet rummede navne på mange betydningsfulde institutioner og indflydelsesrige kulturpersoner.

Men i kategorien ”Institutioner, kontra”, altså institutioner, som var kritiske over for Rifbjerg, var der forbløffende få: Kun Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Det viser, hvor stærkt kulturradikalismen har sejret, at hverken institutioner som kirken, kongehuset eller tilhængere af den sorte skole og ”ingen sex før ægteskabet” optræder i diagrammet.

Det er kulturradikalismens store ironi, at den person, der de seneste år har været bevægelsens samlende figur, er Pia Kjærsgaard. Uden hende som ideologisk hadeobjekt ville diagrammet over Rifbjergs netværk blive opdelt i tilfældige kærligheds- og had-forhold mellem individer.

Da Kristian Thulesen Dahl slet ikke formår at rejse samme had i fine forsamlinger, udånder bevægelsen, når Pia Kjærsgaard stiller træskoene.


To til tango

10-02-2015: Kommentatorer, som gerne vil have en blå regering, jamrer over, at Thulesen Dahl ikke bare erklærer, at han tripper for at komme i regering. Men det ville da være idiotisk af Tulle at sælge sig så billigt. Det ved enhver, som har gået på aftenkursus i forhandlingsteknik.

Det er noget mærkeligt noget, at vores lands klogeste hoveder i kommentarer og klummer jævnligt kræver, at løsningen på landets problemer består i, at medier og politikere skal optræde stik mod sund fornuft og gå frivilligt nedenom og hjem.

Det foreslås således jævnligt, at medier skal undlade at være overfladiske og underholdende, men informere sagligt og tørt.

Og politikere skal undlade at lefle for vælgerne, men optræde som statsmænd, som gør det rigtige, selv om folk så løber skrigende bort.

Senest jamres der over, at Thulesen Dahl ikke bare erklærer, at han tripper for at komme i regering.

Men det ville da være idiotisk af Tulle at sælge sig så billigt. Det ved enhver, som har gået på aftenkursus i forhandlingsteknik.

Det var Thornings afgørende dumhed efter forrige valg at erklære: ”Vi gjorde det!” For så kunne Margrethe Vestager let diktere hele sit program til regeringsgrundlaget.

Man skal være socialdemokrat, før det giver mening at opfordre Thulesen Dahl til at lægge sig pladask for en Løkke, som snedigt erklærer, at han ikke vil være statsminister ”for enhver pris.”


Løkkes chance

09-02-2015: Løkkes bliver kun statsminister, hvis vælgerne som sædvanligt ikke forstår, hvad en række topøkonomer siger om landets økonomi.

Om det er rød eller blå blok, der vinder valget, er ligegyldigt ifølge økonomer. Magasinet Penge på DR1 har spurgt 12 topøkonomer, som placerer regeringsfaktoren i bund blandt de faktorer, der har betydning for dansk økonomi.

Samtidig viser en Megafonmåling af partiledernes troværdighed, at Løkke og Thorning ligger lige lavt, mens Thulesen Dahl scorer meget højt.

Hvis økonomien er ligegyldig som valgtema, og Løkke og Thorning ligger lige lavt på troværdigheden, så kan man i blå blok droppe bekymringerne over, at Løkkes i flere interviews har sagt, at han ikke vil være statsminister "for enhver pris".

For så bliver Løkke slet ikke relevant, selv om skulle tilbyde sig helt gratis. For så bliver valgkampen udelukkende en værdikamp, dvs. et valg om udlændingepolitikken.

Og her sejrer Dansk Folkeparti som altid stort. Og så skal Thulesen Dahl selvfølgelig være statsminister, selv om han har sagt, at han ikke vil.

Men måske har vælgerne som sædvanligt ikke forstået, hvad økonomerne siger, og tror stadig på, at rødt og blåt gør en forskel. Så kan Løkke alligevel blive statsminister.


Price: TV-serie stopper

29-12-2014: Hovedforfatteren til TV-serien "Borgen", Adam Price, afslører, at han ikke regner med, at den succesfulde TV-serie "Dansk politik" skal fortsætte efter næste valg

TV-kokken og TV-dramatikeren Adam Price var inde hos Krasnik i DR2 Deadline for at vurdere dansk politik 2014 som TV-drama a la ”Borgen”.

Den politiske elite mener, at det er noget poppet pjat med sådan en sammenligning, men for næsten alle vælgere er dansk politik en TV-nyhedsføljeton. Og vælgernes opfattelse af, hvilken skæbne de forskellige figurer i føljetonen fortjener, har betydning for stemmeafgivningen.

Det var tankevækkende, at Price fandt Thorning-figuren svær at genrebestemme, hvorimod Løkke var let at placere som hovedperson i en komedie om en fejlbehæftet politiker, som først tilfældigvis blev statsministervikar og nu meget vel tilfældigvis kan blive statsminister igen, fordi alternativet Thorning er endnu værre.

Dog mente Price, at den mest tilfredsstillende finale på TV-dramaet ville være, at den uplettede bankmand Thulesen Dahl overraskende snuppede statsministerposten.

Her afslører Price, at han ikke regner med, at TV-serien dansk politik skal fortsættes efter næste valg. For en TV-serie med kedelige, korrekte Tulle som hovedperson er usælgelig.


Sverige begravet i stilhed

17-09-2014: I Danmark ville DR aldrig slippe afsted med overvågning af Kristian Thulesen Dahls dankort-betalinger, uden at vores skrevne presse og alle politikere ville skrige alarm. Men i Sverige kan Sveriges statsfinansierede public service-medie overvåge Jimmie Åkesson, SDs leder, uden at nogen så meget som rømmer sig.

To dage før valget bragte Sveriges Radio den solonyhed, at Sverigedemokraternas partileder, Jimmie Åkesson, havde spillet på nettet for en halv million kr. på mindre end et år. Og at han ved en enkelt spillesession havde tabt 50.000 kr.

Oplysningerne havde det statsligt finansierede public service-medie fået fra overvågning af Åkessons kontokort. Nyhedschefen har ingen kommentar til, hvordan overvågningen er foregået, og forklarer, at når nyheden bringes præcis to dage før valget, skyldes det, at man netop på det tidspunkt havde fået verificeret oplysningerne.

I Danmark ville DR aldrig slippe afsted med kontoovervågning, uden at vores skrevne presse og alle politikere ville gå til angreb.

Her i Danmark råber vi op og fører retssager, bare fordi et ligegyldigt skandaleblad, Se og Hør, trækker på kontooplysninger om ret ligegyldige kendte fra underholdningslivet.

I Sverige lader alle medier og politikere det derimod passere i stilhed, at landets ”neutrale” statsmedie, trækker på kontooplysninger om en toppolitiker, som står til at blive tungen på vægtskålen i parlamentet.


Politikerledens glæder

24-06-2014: Hvis en valgaften kun bød på artige, redelige bankmænd som Kristian Thulesen Dahl, Kristian Jensen og Lars Barfoed, så ville den være ulidelig led at komme igennem

Politikere skraber i meningsmålinger bunden – efter journalister, brugtvognsforhandlere og ejendomsmæglere.

Groft sagt-kollega Kurrild afdækkede kyndigt mandag i Berlingske, at årsagen er, at de fire gamle partier – trods storslået selvfremstilling – ofte siger et og kort efter gør noget andet.

Det mærkelige er, at den store politikerlede over den falske selvfremstilling ikke hæmmer danske vælgeres nærmest fanatiske opbakning til vores politiske system ved folketingsvalg. Da leden gælder polikere generelt, må forklaringen være, at folk i virkeligheden elsker de politikere, som de siger, de er lede ved.

Vælgerne finder det pirrende at høre eksperters og kommentatorers udredninger af, hvor lede og falske politikerne er, gerne gennem en lang valgaften.

Hvis en valgaften kun bød på artige, redelige bankmænd som Kristian Thulesen Dahl, Kristian Jensen og Lars Barfoed, så ville den være ulidelig led at komme igennem. Ikke kun for eksperter og kommentatorer, men for alle de almindelige vælgere, der fnysende nyder at hengive sig til deres indædte politikerlede.


Habitman

16-05-2014: Den alt for menneskelige Lille Lars fra Græsted bør omgående springe ud som den superhelt Habitman, som hans parti allerede har købt dyre dragter til.

Hele søndagen fik Lars Løkke en masse omtale af sine interviews i de store morgenaviser med budskabet om, at han sætter bundskattelettelser og udgiftsstop som betingelser for at blive statsminister igen.

Det er dumdristigt. For man behøver ikke være psykoanalytisk psykoterapeut for at se, at Løkke er syg for at blive statsminister igen.

Og Thulesen Dahl meldte da også iskoldt tilbage: ”Så må det på valgnatten være op til ham, om han ønsker at påtage sig opgaven.”

Groft sagt vil opfordre Løkke til at påtage sig opgaven.

Når man tænker på alt det GGGI-snavs, som en yderst menneskelig Løkke på magtabstinenser har fået rodet sig ud i, efter Thorning huggede Statsministeriet fra ham, så gyser man ved tanken om de personlige og landsskadelige katastrofer, en groggy Løkke vil forære Ekstra Bladet, hvis han efter næste valg skal henslæbe sine bedste manddomsår som frustreret leder af et støtteparti for en Tulle-regering.

Derfor bør den altfor menneskelige Løkke omgående springe ud som den superhelt Habitman, som hans parti allerede har købt dyre dragter til. Skuf os ikke, Habitman!


EU bør lære af Tulle

13-03-2014: De, som græmmer sig over DFs populisme, skulle hellere græmme sig over, at EU, trods enorme kommunikations- og propagandabudgetter, ikke engang har fået lært sit eget, underordnede EU-personale i det mindste at lyde, som om de var ydmyge

Dansk Folkeparti har kronede dage. Og næsten dagligt dukker nye EU-sager op, som er vand på partiets mølle.

Pæne kommentatorer og misundelige politikere fra andre partier antyder, at DF scorer billige point, fordi partiet er ”populistisk”.

Men det kan da aldrig være DFs problem, at partiet tiltrækker vælgere. Det er lissom hele ideen med demokratiet, at vælgerne vælger, hvad de lyster.

Det er da EU's problem, at selv underordnet EU-personale skræmmer folk væk ved at lyde som opblæste pampere og aldrig som ydmyge tjenere.

Som f.eks. Johann Todd, der er talsmand for EU's social- og arbejdsmarkedskommissær, når han udtaler sig i Berlingske tirsdag: ”De danske dagpenge er på vores radarskærm” og ”Vi har ikke for vane at anlægge sager, som vi tror, vi taber.”

De, som græmmer sig over DFs populisme, skulle hellere græmme sig over, at EU, trods enorme kommunikations- og propagandabudgetter, ikke engang har fået lært sit eget, underordnede EU-personale i det mindste at lyde, som om de var ydmyge.

De burde lære alt om ydmyghed af Thulesen Dahl, som til det sidste afviser, at ”den er hjemme”.


Helles hæslige offertræ

03-03-2014: Hver gang Thulesen Dahl ser sine opinionstal stige, behøver han ikke ydmygt sige, at han godt ved, at hans mange S-vælgere kun er til låns. Nej, Tulle, offergaver gives altid for evigt

Thornings tidligere komiske Ali, Magnus Heunicke, er blomstret op som Transportminister. Han nyder tydeligt at kunne tale om noget konkret, nemlig trafik.

Nu hænger så den gammeldags dukke Lise-agtige Maja Panduro på den svære opgave at skulle give mening til moderne Barbie-Helles projekter. Senest EU-sagerne om børnepenge og patentafstemningen, som kun kan jage endnu flere vælgere over til DF.

Efter at selv Thomas Larsen i Berlingske fredag måtte opgive at finde en mening, træder Groft sagt til: Helles projekt er at gøre sig selv til Europas største EU-martyr. Hun ofrer sin statsministerpost og Socialdemokratiet på EU's alter, og disse store offergaver skal gøre et så stort indtryk på den europæiske elite, at EU er nødt til at kanonisere Helle som EU-martyr, dvs. give hende en høj post i kommissionen eller som parlamentsformand.

Hver gang Thulesen Dahl ser sine opinionstal stige, behøver han altså ikke ydmygt sige, at han godt ved, at hans mange S-vælgere kun er til låns. Nej, Tulle, offergaver gives altid for evigt. Og du er selv det hæslige offertræ, hvor Helle afleverer det hele.


Thorning og Tulle

24-02-2014: Tænk på, hvad Adam Price, forfatteren til "Borgen", kunne have fået ud af figurer som Corydon, Thorning og Thulesen Dahl. Dansk politik rummer et gigantisk, uudnyttet potentiale for gode fortællinger

Adam Price afviser, at TV-serien ”Borgen” har noget med virkeligheden at gøre: ”Vi vælger en fortælling, der skal have en dramaturgisk pointe, nogle arketyper og en karaktermæssig afslutning. Ting, som intet har med det virkelige liv at gøre.”

Groft sagt giver Price ret. Dansk politik udviser en helt idiotisk mangel på sans for sine arketyper. F.eks. er Corydon jo klart nok den udannede butler, der har taget magten fra fruen, Thorning, som nervøst famlende søger en nærværende, kærlig chef eller mand, hun kan krybe i ly af.

Et hurtigt vue over mandlige toppolitikere, viser klart, at den eneste passende partner til Thorning er Kristian Thulesen Dahl. Han har den elegance, magerhed og professionelle skarphed, som gør ham til den fortællemæssigt ideelle mage til usikre Thorning.

De to matcher kropsligt og typemæssigt hinanden så perfekt, at Adam Price ville føre dem sammen i triumf. Hvorefter ”Tulle” ville sætte den plumpe, grovkornede butler på plads til seernes jubel.

Men i det virkelige liv klamrer Thorning sig til sin butler. Som om virkeligheden er en gå-på-halen-farce.


Corydons Untergang

22-02-2014: Selv efter sidste socialdemokratiske vælger er flygtet over til Thulesen Dahl, vil Corydon fortsætte kampen for sejren. Corydon praktiserer groupthink, som det kendes fra enhver førerbunker

Mange forstår ikke Corydon. Især mange socialdemokrater. Knapt har turbulenserne efter det delvise salg af Dong til Goldman Sachs lagt sig, før Corydon provokerer kernetropperne ved at bruge flere millioner på, at et amerikansk konsulentfirma skal sondere privatiseringsmulighederne inden for de allermest sarte, bløde områder som plejehjem, børneinstitutioner og skoler.

Forklaringen er, at Corydon og Thorning, som jo danner deres helt egen, isolerede kaffeklub i S, er offer for det velkendte fænomen groupthink. Det at holde sammen som kaffeklub bliver så vigtigt i sig selv, at det går ud over kaffeklubbens evne til at handle rationelt udadtil.

Forudsætningerne for groupthink er bl.a., at gruppen er under hårdt ydre pres, og at dens medlemmers selvvurdering er akut lav. Dette medfører, at medlemmerne bliver ekstremt afhængige af stadig bekræftelse hos hinanden af, at de handlinger, de foretager, er rigtige.

Derfor er Corydon i førerbunkeren ikke til at stoppe. Selv efter sidste socialdemokratiske vælger er flygtet over til Thulesen Dahl, vil Corydon fortsætte kampen for sejren.


Blå fremtid banker på

28-10-2013: Tilsyneladende skånede Venstre næstformand Kristian Jensen i GGGI-sagen, så han – når Løkkes epoke er rindet ud – kan være helt uplettet og klar til at kæmpe med den stadig mere frygtindgydende Kristian Thulesen Dahl (DF) om, hvem der skal være ledende bankrådgiver af blå blok.

Løkke sendte sine to løjtnanter, Søren Pind og Ellen Trane Nørby, ud på en hård mission, da de i to dage igen og igen skulle forklare på TV, hvorfor rejsebilagene ikke kunne udleveres. Men hvor var Venstres næstformand Kristian Jensen? Ingen hørte ham improvisere sig igennem lange karriereødelæggende, tåkrummekvæstende bortforklaringer på TV.

Tilsyneladende skåner Venstre ham, så han – når Løkkes epoke er rindet ud – kan være helt uplettet og klar til at kæmpe med den stadig mere frygtindgydende Kristian Thulesen Dahl (DF) om, hvem der skal være leder af blå blok.

Det er rigtigt set, at Thulesen Dahl fuldstændig ligner og taler som en bankmand, og at hans succes viser, at vælgerne nu foretrækker mere civiliserede typer efter en epoke med underholdende lederfigurer som Kjærsgaard og Løkke.

Og det er rigtigt set, at den bankuddannede Kristian Jensen er det perfekte match til Thulle.

Men alligevel bønfalder Groft sagt Venstre om at planlægge deres lederskifte, således at vi undgår, at borgerlig politik bliver en kedsommelig konversation mellem de to bankrådgivere, Kristian og Kristian.


Folketingsgæk

11-10-2013: Når den bankrådgiveragtige Kristian Thulesen Dahl slår sig løs, så skal man se Pia Kjærsgaards og andre DFeres henført heppende ansigtsmasse bag ham, og ikke Venstres blege Ellen Trane Nørby, der skriver SMSer i en ørken af tomme stole.

”Formanden vil heller ikke næste gang gribe ind, hvis nogen slår gækken lidt mere løs,” sagde Mogens Lykketoft til de få medlemmer i salen efter tingets første forsøg med den nye debatform.

Situationen minder om engang i Groft sagts skolegang, hvor en normalt meget streng lærer pludseligt opfordrede vores veldisciplinerede klasse til at lave ti minutters skæg og ballade i klassen i anledning af, at inspektøren havde fået ridderkorset. Det lå tungt.

Lykketoft og præsidiet bør indse, at det vigtigste grundlag for en løssluppen debat er den rette indretning af lokalet. Folketinget bliver aldrig rigtigt skægt, før man sænker loftet og udskifter de løse stole, hvoraf de fleste er tomme, med to konfronterende bænkerader, hvor medlemmerne sidder skulder ved skulder og kan mærke hinanden.

Og når Kristian Thulesen Dahl slår sig løs, så skal man se Pia Kjærsgaards og andre DFeres henført heppende ansigtsmasse bag ham, og ikke Venstres blege Ellen Trane Nørby, der skriver SMSer i en ørken af tomme stole.

I øvrigt bør Lykketoft gå forrest med gækken ved igen anlægge sit originale fipskæg.


Bankmændene kommer!

15-09-2012: Kun politiske eksperter kan se forskel på Thulesen Dahl (DF) og Jesper Petersen (SF), Bjarne Corydon (S), Möger (SF) og Kristian Jensen (V), som alle ville være en pryd i enhver bankfilial

Det har vakt opsigt, at Simon Emil Ammitzbøll (LA) i et TV-program har sagt ligeud til kontanthjælpsmodtageren Mette Hansen, at hun bør klippe sin tofarvede hårpragt og fjerne en violet tungepiercing for at have bedre chance for at få et arbejde.

Selv om det har været anført at tungepiercingen gør Mette særligt attraktiv til et job i en tatovørbutik, så må Groft sagt give Ammitzbøll ret i, at det alternative udseende, som både Mette og ”dovne Robert” har, er en karrieredræber.

Se nu bare på Pia Kjærsgaard (DF), som ligner en mærkelig kone fra Gentofte, og derfor nu må overlade magten til Kristian Thulesen Dahl, som tilhører den hær af anonymt udseende bankmænd, som efterhånden overtager det hele.

Kun politiske eksperter kan se forskel på Thulesen og Jesper Petersen (SF), Bjarne Corydon (S), Möger (SF) og Kristian Jensen (V), som alle ville være en pryd i enhver bankfilial.

Og i Europa reddes eurozonen nu ved at flere ikke-folkevalgte bankmænd i Den Europæiske Centralbank får magten over landenes økonomi. Hvis Mette og andre vil i verden frem, så skal de ligne en bankmand.


Sommerens nye par

13-07-2012: Ferien har skabt nye debatpar i dansk politik

Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen har de seneste dage sat dagsordenen med selvmorderiske, fornærmende angreb på regeringens livsvigtige støtteparti, Enhedslisten.

Den eneste rationelle forklaring på Sass’ grovmobning er, at SF åbenbart tænker alvorligt på at forlade regeringen. Sass forsøger at skræmme SF’s sidste vælgere fra at følge alle de andre over til Enhedslisten.

Men at det er det, Sass’ raid går ud på, har medierne endnu ikke opdaget. Så seerne har nu i dagevis skullet høre på debatter og kommentarer ud fra en formodning om, at der er en politisk substans i Sass’ forhånelser.

Og det har skabt flere forfriskende nye debatpar, når de vagthavende ferieordførere har mødtes.

Således har kønne Pernille Skipper (EL) vist klar akademisk overklasse i dyst med den lavthængende rockerformørkelse, Sass.

Og ildspydende Zenia Stampe (R) optrådte som en iskold Marianne Jelved med finansveteranen Kristian Thulesen Dahl (DF) på TV2 News, da hun – med sine frygtede hårmasser disciplineret i en velsvungen fletning – afviste Thulesens finanslovsfristelser med grænsebomme.


Trykte mediers fortrin

15-04-2011: En avis kan foldes sammen. Det kan et netmedie fx ikke. Denne detalje er nu blevet politisk udnyttet af en partiløjtnant som snart vil blive fulgt af andre

Djævelen findes i detaljen, hedder det så rigtigt. Derfor kan politikeres tekniske format og karriereudsigter også aflæses i de detaljer i deres adfærd, som bryder nye veje. F.eks. den detalje, at Kristian Thulesen Dahl havde et hensigtsmæssigt sammenfoldet B.T. under armen, mens han som sædvanligt stod bag sin partiformand, som blev interviewet af TV på Christiansborg om de kommende forligsforhandlinger. Så kunne enhver seer igen og igen læse B.T.-artiklens særdeles belejlige overskrift ”Thorning truer efterlønnen.”

Målinger af, hvad seerne husker efter indslaget, vil formentlig vise, at langt flere seere husker Thulesens aktion og budskab end partiformandens svar til journalisterne. Det bør derfor ikke overraske, hvis vi i den kommende tid ser stadig flere partiløjtnanter stå med velvalgte avisoverskrifter under armen bag en formand, som interviewes.


Bonuskommentar

 

Trivialiteternes triumf

19-09-2015: Selv de mest indholdstomme selvfølgeligheder vækker jubel, når partiformændene i denne weekend holder den store tale på 3 partiers landsmøder eller kongresser. Jublen over indholdsløshederne giver overraskende god mening.

Fx sagde Mette Frederiksen: ”Det sure med det søde; det er vilkårene, når man vil tage rigtigt ansvar for Danmark. Også selvom mandaterne ikke rækker.”

Og Thulesen Dahl sagde: ”Der skal arbejdes hårdt for at sikre de danskere, der har støttet os, indflydelse som de berettiget forventer.”

Og Morten Østergaard: ”Vores særkende er at gøre visionerne til virkelighed. De otte Radikale folketingsmedlemmer er klar til at møde landevejens støv.”

Vidunderligt positivt. Men alt sammen helt indholdsløst, fordi det ville være absurd at hævde det modsatte. Alligevel giver det god mening, når det forstås ud fra tre grundlæggende regler i politisk retorik: Vinderreglen, Scoringsreglen, Kingos lov og Flytte-høste-reglen.

Forskere og andre har ofte kritiseret det politiske sprogs omfattende brug af sådanne indholdsløse banaliteter og platheder. Denne kritik er i hegnet. Politik er ikke en rationel, akademisk diskussion. Politik kører efter helt andre regler. Og her giver indholdsløsheden god mening.

I politik handler det om at vinde eller i det mindste at ligne en vinder. Det sker ifølge Vinderreglen:

Læs videre om Vinderreglen, Scoringsreglen, Kingos lov og Flytte-høste-reglen som bestemmer i politik, herunder dikterer trivialiteternes triumf

 

 

 

 

 

 

 

Læs flere Kølletæppebank.

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

Opdatering 10-09-2018: Nu også med håndbold

 

 

ALLE BØGER

FORFATTER- OG BOG-KOMMENTARER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp