|
|
Deep Impact i
Praktikken eller: Universiteter og andre organisationer
Det
bør altid være en meget væsentlig del af praktikken at du udelukkende
skriver din opgave til universitetet – og ingen anden. Og at du
derefter sørger for at praktikstedet kan nyde godt af dine indsigter i
en passende form, fx et passende skriftligt resumé af udvalgte pointer
eller ved en mundtlig præsentation.
|
|
|
|
Alle
går ind for praktik. Med god grund. For når først du har fået dig en
kandidatgrad, så er resten af dit faglige liv jo praktik – eventuelt
med løbende tilbagefald til efteruddannelse. Kun tåber kan derfor være
imod praktik. Som
bekendt består praktik i at du drager ud på et arbejdssted og udfører
den slags arbejde som du er ved at uddanne dig til at udføre. Praktik
er derfor eksport af universitetets produkter til andre organisationer.
Men
når du vender tilbage til universitetet med dine praktikerfaringer, så
importerer universitetet viden, holdninger og kultur fra de
organisationer hvor du har arbejdet som praktikant. Både eksporten og
importen af viden giver lærerige oplevelser. Vejen
ud i praktik
Når du
drager ud i praktik, oplever du som regel at praktikstedet tillægger
dig autoritet som fagperson, dvs. lytter til dine løsninger og råd. Men
du oplever også altid at der er en klar forventning om at du kan
producere noget praktisk anvendeligt inden for en bestemt tid. Pudsigt
nok er begge dele nye oplevelser for den typiske praktikant. Du har
ikke i universitetskulturen lært at du er en værdifuld fagperson med
autoritet. Der lægges heller ikke på universitetet vægt på at producere
noget praktisk anvendeligt inden for en bestemt tid. Universitetet
lægger derimod vægt på at ingen sandhed du kommer med, bør stå
uantastet. Du skal helst altid være leveringsdygtig i modargumenter og
modargumenters modargumenter osv. Desuden står du nederst i det faglige
hierarki hvor adkomsten til at tale med vægt er at man har ædt en
bygning af videnskabelige afhandlinger – og helst også kvitteret med et
par mursten selv, eller ihvertfald et par fliser til badeværelset.
Enhver akademisk uddannelse er derfor også en introduktion til ydmyghed. At
producere noget praktisk anvendeligt inden for en bestemt tid, har på
universitetet en meget lav prioritet. Derimod prioriteres „den faglige
fordybelse“ meget højt. Den faglige fordybelse er dyrkelsen af den rene
erkendelsesinteresse: fortolkningen af den faglitterære kanon og den
„udtømmende“ empiriske analyse ved hjælp af fagets redskaber. Vejen
hjem med praktik
Men
også når du vender hjem til universitetet for at tage eksamen i din
praktik, mærker du kultursammenstødet. Det viser sig helt konkret når
du skal skrive din universitetsopgave om praktikken. Ofte udtrykker
praktikstedet stor interesse i at se denne opgave. Ja, det kan endda i
visse praktikordninger være indbygget at praktikstedet automatisk ser
opgaven fordi din vejleder på praktikstedet, typisk din chef, er
medbedømmer af opgaven. Selvfølgelig
har praktikstedet en legitim interesse i at nyde godt af dine
erfaringer. Alligevel bør det tilrådes at du laver en særlig version af
opgaven til dit praktiksted. Det er ikke en god idé at du lader
praktikstedet læse din universitetsopgave uredigeret. Hvorfor? Måske
er din chef på praktikstedet en elendig leder. Muligvis er dine
kolleger ukvalificerede på forskellige måder og samarbejdet
destruktivt. De gode løsninger du er kommet med, er måske blevet
skrottet eller omarbejdet til ukendelighed fordi arbejdsstedet kun har
brugt dig som det man kalder „skueværdi“. Kort
sagt: Du har på universitetet fået nogle redskaber (forhåbentlig) som
sætter dig i stand til at analysere, forstå og kritisere kulturen på
praktikstedet. Men denne forståelse – som er så objektiv og
videnskabelig som dine ressourcer giver mulighed for – vil ofte helt
eller delvis stride mod den selvforståelse som ledelse og personale på
praktikstedet har. Hvis nu din praktikvejleder og -kolleger skal være
medlæsere på din opgave, så tvinges du til at undertrykke væsentlige
dele af din videnskabelighed til fordel for en skueværdibaseret
forståelse som din medbedømmer finder acceptabel. Eller som du finder
hensigtsmæssig med henblik på senere ansættelse på praktikstedet eller
bare for at få gode anbefalinger. Det
der foregår, er udhuling af den videnskabelige institution. I stedet
for en videnskabelig opgave får man en slags konsulentrapport. Men
hertil kommer at denne videnskabelige underkastelse under praktikstedet
også er en helt urealistisk forberedelse til et job som rådgiver eller
konsulent. For at hjælpe en organisation effektivt skal rådgiveren
selvfølgelig have en mest mulig dækkende, objektiv analyse af
organisationen. Men når man skal påvirke organisationen til at ændre
adfærd, så er det typisk højst destruktivt bare at smække „den
usminkede sandhed“ på bordet. Man er selvfølgelig nødt til at dosere
midlerne efter klientens selvforståelse, behov og interesser. Derfor
bør det altid være en meget væsentlig del af praktikken at du
udelukkende skriver din opgave til universitetet – og ingen anden. Og
at du derefter sørger for at praktikstedet kan nyde godt af dine
indsigter i en passende form, fx et passende skriftligt resumé af
udvalgte pointer eller ved en mundtlig præsentation. Læs om grunden til at mange Sprog-
og kommunikationsspecialer ikke er offentligt tilgængelige |
|
|
|
Opdatering 29-11-2018: layoutforbedring |
|
|
|
|
|
