Først lagt op 22-12-2012,,senest opdateret 14-11-2018 09:58:46

 

ALLE BØGER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

Magisterliv, klummer fra Magisterbladet 1998-2002

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Desperat forsvar for fodboldlandsholdets nedtur

Ingen jobsamtale, ingen ledelse

Oprørske elever

Magister ude at svømme

Fedt

Om valgte ledere på universitetet

Min hobby

Om salg af religioner

50+

Habittens fordele

Lyst

Første skoledag

Særlige øjeblikke

Hvad kan en magister?

Bevaringsværdigt lort

Årtusindskiftet 1999-2000

Universitetslektorens selvopgør

Styrk dansk: Drik mere øl!

Værdien af eksamensangst

Takketale for Nobelprisen

Hvad kan forfattere lære af finansloven?

Humor er nødvendig

Har magistre fjender?

Lektor med søm gennem hovedet

Ud af hængekøjen!

Casting i ledelse og politik

Bogens fremtid

Korpsånd og dødsforagt

Karisma, Adolf Hitler og Amdi Petersen

Jul

Netværk

Lektor på landevejene

Anerkendelse

 

 

Titel og medium                            

[uden titel] offentliggjort som klumme i Magisterbladet april 2000. Stykket er som en særlig læserservice nu blevet forsynet med titel og underrubrik (d. 22/12 2012)

© klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

Styrk dansk: Drik mere øl!

 

IT-industrien kan om få årtier tilbyde enhver novemberdeprimeret dansk forfatter selv at vælge hvilket sprog hans tekst skal fremtræde på. Det bedste vi i de kommende år kan gøre for på lidt længe sigt at sikre at dansk overlever som nationalt arbejdssprog i administration og undervisning, er at gøre det muligt at tale dansk til sin computer.

Af Klaus Kjøller

Er Danmark et alt for lille balletområde til at have sit eget sprog? Selvfølgelig ikke.

Men dansk er truet. Danske forfattere hvis budskab er så enkelt at det lige så godt kan siges direkte til eksport, vælger at skrive på engelsk. Kort efter at Det kongelige Bibliotek lagde scene til at den danske gruppe Aqua effektfuldt fik sine poptekster blæst ud over verden, herunder vores lokale øer med total dækning i hele det medieelektroniske cirkus, skrev 1 formand og 2 direktører fra Dansk Sprogestablishment en flink kronik i en papirsavis med titlen Styrk sproget!. Altså det danske.

Det er svært at finde en bedre illustration på situationen.

Men det bliver først rigtigt alvorligt når IT-industrien kan tilbyde enhver novemberdeprimeret dansk forfatter selv at vælge hvilket sprog hans tekst skal fremtræde på. Eller når forældre kan vælge at få deres afkom forsynet med biochips som gør det flydende på flere sprog uden om enhver sprogundervisnings ørkenvandringer. Inkarnerede papirnussere blandt mine læsere vil måske kalde mig gal, men det kommer om ca. 2 årtier.

Det bedste vi i de kommende år kan gøre for på lidt længe sigt at sikre at dansk overlever som nationalt arbejdssprog i administration og undervisning, er at gøre det muligt at tale dansk til sin computer. Teknologien udvikles til amerikansk. Allerede i dag er det sådan at jeg ikke i mine skriveprogrammer kan benytte den indbyggede stylechecker, som kontrollerer ordvalg, tegnsætning, lix og andet godt. Den kan nemlig ikke bruges til dansk, men kun til engelsk. En bog jeg i øjeblikket læser, har forfatteren dikteret til computeren som er i stand til at forstå 60.000 ord i almindelig løbende tale, herunder almindelige forklaringer om hvordan teksten skal sættes typografisk op. Men selvfølgelig kun på engelsk.

Hvad gør vi? Egentlig er det ganske enkelt: Drik mere øl!

Heldigvis er sprogets symbolværdi nemlig så stor at der er masser af støttekroner at hente i at udvikle den nationale sprogteknologi som skal redde dansk. Men der skal være noget at hente.

Og her kniber det. For folk drikker mindre og mindre øl. Det har vakt stor bekymring på aktiemarkedet. Carlsberg har måttet udbyde sine aktier i Tivoli. Hvad bliver det næste? Skal Amalienborg sælges og leases tilbage, vagtparaden udliciteres til Jysk Rengøring?

Ved folket slet ikke at det er ved spisebordet at nationen skal forsvares? Det burde ellers være en indlysende slagplads for enhver dansker. En betydelig del af de midler som tidligere via ølbryggeriet Carlsbergs forskellige fonde gik til at bevare den nationale kulturarv, herunder støtte sproget og kulturen med udgivelser som befolkningen ikke vil købe til kostprisen, går nu i stedet til sydlandske vinkooperativer.

Og den nærmeste barm at gribe i er jo altid ens egen, så jeg har lige været ude og se i køleskabet. Minsandten: Der lå stadig nogle udrukne juleøl. De er nu kommet på bordet. Bevar dansk, siger jeg til fruen, ned med øllet! Vær fremsynet: Gør plads til påskebrygget.

 

© Klaus Kjøller, klaus@kjoeller.dk , d. 26/3 2000.

Læs Køllebank, Groft sagt: Videnskabernes øl-selskab, eller: ølkasse

Læs Køllebank, Groft sagt: Boblebad

 

 

 

ALLE BØGER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp