|
Af G. Meningslyst,
læserbrevsskribent
Os der gik i
skole før mobiler var opfundet, måtte hver eneste dag klare os igennem
timerne uden mobil.
Nøglen til
overlevelse dengang var at udnytte de enkelte læreres
afhøringsteknikker i timerne. De sværeste timer var dem med lærere som
uden varsel stillede spørgsmål i lektierne direkte til intetanende,
tilfældige elever. De letteste timer var dem med lærere som højst
stillede et enkelt spørgsmål til den enkelte elev, og kun til de elever
som selv rakte fingeren op.
Her kunne
eleven nøjes med at sætte sig ind i lektiens begyndelse og tidligt
række fingeren op og levere sit forberedte svar. Og så tilbringe resten
af timen i ro.
Her er det
klart at det nogen gange kunne have hjulpet med en mobil til at slå
tiden ihjel. Det kan jeg godt se.
Men imod
mobilen taler at det ville vække betydelig opsigt både hos læreren og
blandt de andre elever, hvis en enkelt elev sad engageret med en mobil,
mens resten af timen ellers gik som sædvanligt.
Både
kammeraterne og lærere ville kræve øjebikkelig oplysning om hvad det
var for en underlig opfindelse som tog al opmærksomheden i timen. Og
kræve den forbudt for at opretholde en normal skolegang.
|
