Klaus Kjøller forside à Kommentarer og moraler, menu

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret 12-01-2009 10:54:47

 

Dansk Sprogpolitik+Plus

Alle nikker når man siger at sproget er en enestående opfindelse. Men hva’ så? Sprogets revolutionerende muligheder er for mange bare ordgas uden euforiserende virkning. Her tegnes for første gang omridsene af en national sprogpolitik som kan gøre en forskel fordi den tager sproget alvorligt.

 

Overskrifter i kommentaren:

Fra negativt til dobbelt positivt 2

Alle ofre reddes. 2

Pluskorrektion af betegnelsen ’politisk korrekthed’ 3

Udfordringen om indvandringen. 4

Sprogpolitisk plusløsning. 4

Udfordringen om ekstremistgruppers terror. 5

De ikke-sproglige løsningers fallit 5

Den dobbelte pluskorrektion. 6

Nydansk Plusordbog v. Dansk Sprognævn. 7

 

 

Selvfølgelig har regeringen en udenrigspolitik, en velfærdspolitik og en finanspolitik. Foruden mange andre politikker. Men har regeringen også en sprogpolitik? Og kan det i øvrigt ikke være ligemeget?

Man kan sige at den fælles sprogpolitiske linje fra danske regeringer har været at nedsætte kommissioner og udvalg som skriver sympatiske ting som sjældent udmøntes i beslutninger om andet end de allerbedste hensigter. De sprogpolitiske udspil medfører højst debatter for eliten i radioens P1 eller på DR 2. Eventuelt tages også en rituel debatomgang i Folketinget. Men det sker dog at en minister skærer igennem og træffer sprogpolitiske beslutninger. Det er sket i form af hovsa-løsninger efter brede debatter om detaljer i dansk skriftsprog. Mange husker sikkert majonæse-massakren i 80’erne og komma-konflikten i begyndelsen af dette århundrede. Dansk sprogpolitik er de facto at sproget klarer sig fint uden indblanding – men at den ansvarlige minister kan blive vakt til dåd hvis fx de frisindede sprogeksperter i ministerens eget sprognævn foreslår stavning eller tegnsætning som tilstrækkeligt mange borgere og meningsdannere finder obskøne.

Det mener jeg ikke er godt nok. Regler for stavning og tegnsætning er vi alle godt tjent med. Men det er jo helt ude af proportioner at den sprogpolitiske debat plus en hel del videnskabelige årsværk går med at drøfte spørgsmål som hvor mange kommaer der rettelig bør være i en sætning. Og om ’majonæse’ bør staves med eller uden y. Den slags bør være beskæftigelsesterapi for nørder og krakilere. Det er på tide at dette land får en sprogpolitik der virkelig udnytter sprogets revolutionerende muligheder til at bringe landet fremad.

Sproget er de faste hænder der former virkelighedens fugtige lerklump. Bliver det en smuk vase eller en figur af en vogterdreng med får på heden? Bliver det en grim ælling eller en yndefuld svane? En slesk parfumesælger eller en visionær statsminister? Svarene bør findes i en dansk sprogpolitik.

Fra negativt til dobbelt positivt

Den sprogpolitik som her foreslås, er enkel. Den består i en simpel regel: Gør minussprog til plussprog. Den bygger på den grundlæggende indsigt at ethvert udtryk med negative associationer skal udskiftes med et udtryk der objektivt set betegner det samme, men som har positive associationer. ’Stædig’ erstattes med ’principfast’, ’urealistisk’ med ’fantasifuld’, ’problem’ med ’udfordring’ osv.

På denne måde kan enhver dansker ved en aktiv, sproglig indsats ændre negative træk ved sin virkelighed til noget positivt og opmuntrende. Og det er ikke bare sproglig manicure af en objektiv, uforanderlig virkelighed; det er en omskabelse af virkeligheden med sproglige midler.

Når en borger efterlever denne sprogpolitik til punkt og prikke, så bliver borgeren et godt og positivt menneske. Det giver borgeren selv glæde og sætter borgeren i stand til også at glæde andre. Hvis vi alle ændrer vores sprogbrug samtidig og vedligeholder den dagligt, så ændres vores virkelighed tilsvarende. Vi kommer alle ind i en god spiral som løfter os op til stadig mere godhed.

Alle ofre reddes

Mange konflikter består i at en overmagt undertrykker nogle ofre. Det kan være ofre for enkeltpersoners magt. Det kan også være ofre for organisationers, virksomheders, bevægelsers, samfunds eller kulturers magt. Alle disse magtcentre skaber ofre som diskrimineres sprogligt i overmagtens sprogbrug. Med sprogpolitik plus kan man let hjælpe ofrene ved at erstatte overmagtens negative sprogbrug med en positiv sprogbrug. Herved fremkommer den såkaldte ’politisk korrekte sprogbrug’:

Forkerte, negative, diskriminerende udtryk

Sprogpolitisk pluskorrigerede udtryk

mindreårige bøller

unge med stort behov for fritidspædagogisk stimulation

neger

sort

amerikansk neger

afro-amerikaner

halvsvensker

bornholmer

svensker (brugt om person som er født og opvokset i Skåne)

skåning

2. generationsindvandrere i Danmark

nydanskere

flygtning eller indvandrer fra ikke-europæisk land

person af anden etnisk herkomst

parallelsamfund

multikulturelt samfund

dumme og dovne skolebørn

udfordret ungdom med stort indlæringspotentiale

ældrebyrden (dvs. gamle mennesker med stort forbrug af  offentlige skattepenge til forsørgelse og pleje)

ældre medborgere

ældre pensionister som sagtens kunne arbejde hvis de gad

det grå guld

blind

visuelt udfordret

spastiker

bevægelseskoordineringsudfordret

han (brugt som erstatning for ’enhver’ eller ’den pågældende’ fx i love og vejledninger)

hun

indvandrer som altid holder sin grøntsagsbutik åben

etnisk 24-timers vegetabilsk rådgiver

børn fra indvandrerfamilier som taler dårligt dansk

tosprogede børn

indvandrerghetto

åbent område med intensive, alternative kulturelle og sociale udfoldelser, eller kort: kultur- og samfunds­eksperimentarium

fixerrum, dvs. et offentligt finansieret lokale hvor narkomaner bl.a. kan tage deres sprøjter

sundhedsrum

Pluskorrektion af betegnelsen ’politisk korrekthed’

Sprogbrugen i højre, pluskorrigerede kolonne kaldes som nævnt også politisk korrekt. Men denne betegnelse er negativ og bør derfor også pluskorrigeres.

Dem der kaldes politisk korrekte, bruger ikke denne betegnelse om sig selv. Betegnelsen er jo negativ vendt mod dem der kaldes ’politisk korrekte’, dvs personer der søger at hjælpe en udsat gruppe af ofre. Også ordet ’offer’ bør undgås da det heller ikke er den betegnelse et såkaldt offer almindeligvis bruger om sig selv. Hverken betegnelsen ’offer’ og betegnelsen ’politisk korrekt’ stemmer med Sprogpolitik+Plus. 

I stedet bør bruges betegnelser som i nedenstående skema:

 

forkerte, negative, diskriminerende betegnelse

Sprogpolitisk pluskorrigerede udtryk

politisk korrekt person

person som bl.a. med sin sprogbrug hjælper ethvert offer, eller kort: offerhjælper

Offer

person som har stor kapacitet for at modtage mange slags hjælp, eller kort: hjælpaftager

 

Hvis man kombinerer de to sproglige pluskorrektioner ovenfor , så bliver den samlede pluskorrektion som nedenfor

politisk korrekt person

Person som bl.a. med sin sprogbrug hjælper enhver person som har stor kapacitet for at modtage mange slags hjælp, eller kort: hjælpaftagerhjælper

politisk korrekthed

hjælpaftagerhjælpsomhed

For at illustrere Sprogpolitik+Plus’ styrke vil jeg her se på hvordan et par svære politiske problemer kan løses med sprogpluspolitikken. Først vil jeg dog pluskorrigere ordet ’problem’ som kan have negative bibetydninger. Det erstattes af udtrykket ’udfordring’.

Udfordringen om indvandringen

I mange vestlige lande er der i de senere år kommet en del flygtninge og indvandrere. I modsætning til hvad mange forventede, har det vist sig at være vanskeligt at integrere nogle af disse flygtninge og indvandrere i samfundet. De lever så i sproglig og kulturel isolation fra resten af samfundet. På grund af udfordringer med integrationen, fx kriminalitet, gadeoptøjer, dropning af uddannelse, stor arbejdsløshed, kvindeundertrykkelse og ekstremistisk religiøs udfoldelse, så er der i flere vestlige lande opstået politiske bevægelser eller partier som søger at begrænse indvandringen til landet ved en strammere udlændingelovgivning. Begrundelsen er at man er nødt til at begrænse tilstrømningen for at have mulighed for at integrere dem der allerede er i landet, bedre. De partier som er modstandere af stramninger, ser det som udslag af fremmedhad og provinsialisme i en verden som bliver mere og mere global. Strammerpartierne kaldes af og til også for populistiske.

 

Sprogpolitisk plusløsning

Det er ikke nogen let opgave klare de udfordringer som ovenstående stykke rummer. Både uddannelsessystem, socialvæsen og retssystem har brugt mange ressourcer på at klare det de senere årtier. Men man har manglet en samlet, overordnet strategi som effektivt kunne både analysere og løse udfordringen. Denne strategi giver Sprogpolitik+Plus. Og mere end det: Sprogpolitik+Plus giver også helt konkret løsningen.

Når de negative, udfordrende udtryk i ovenstående tekststykke pluskorrigeres, så har vi også klaret den politiske udfordring om indvandringen.

Sagsfremstilling med udfordringer

Sprogpolitisk plusløsning

vanskeligt at integrere

en udfordring at byde velkommen

sproglig og kulturel isolation

sproglig og kulturel uafhængighed

kriminalitet

grænsebrydende, ofte fantasifulde aktiviteter

gadeoptøjer

offentlige demonstrationer

dropning af uddannelse

frigørelse fra traditionelle uddannelsesmønstre

Stor arbejdsløshed

betydelig grad af tildeling af ubegrænset fritid

kvindeundertrykkelse

kulturbestemt kønsrolleopfattelse

ekstremistisk, religiøs udfoldelse

hengiven gudsdyrkelse

begrænse indvandringen

tage hånd om tilstrømningen af tilflyttere

strammere udlændingelovgivning

mere hensigtsmæssige rammer

Fremmedhad

en på uvidenhed grundet tilbageholdenhed

Provinsialisme

glæde og stolthed over sin egn og dens skikke

Strammerpartier

partier som tager udfordringen op

populistiske partier

partier med meget bred folkelig opbakning

 

 

Udfordringen om ekstremistgruppers terror

De senere år har der forekommet en del tilfælde af terror som er rettet mod vestlige samfund. Mest tydeligt d. 11/9 2001 hvor to kaprede amerikanske rutefly blev styret ind i to gigantiske skyskrabere i New York. Mere end 3000 uskyldige, civile mennesker blev dræbt. Men der har været flere andre alvorlige terrortilfælde, bl.a. i Madrid og i London. Hertil utallige trusler om terror og mange voldelige demonstrationer, bl.a. i forbindelse med nogle tegninger af Muhammed i Jyllands-Posten. Terror bruges af mange ekstreme grupper som står uden for det etablerede samfund, men stort set alle terroraktioner som har vakt skræk og rædsel bredt i de vestlige samfund i de senere år, er udført af muslimske grupper som legitimerer deres handlinger bl.a. ved at henvise til islam. Det har bl.a. medført en løbende debat om selvcensur i medierne, og om hvordan man bedst sikrer udlændinges integration i de vestlige samfund. Det har også medført debatter om såkaldte æresdrab og om offentligt ansattes ret til at bære religiøse symboler, fx det muslimske tørklæde, og om man bør begrænse retten til at fremsætte ytringer som kan virke krænkende på tilhængere af en religion.

Muslimsk inspireret terror har de senere år præget dagsordenen i de fleste vestlige demokratier med en styrke som overgås af meget få andre emner. Alene dette er en sejr for terror som politisk våben.

 

De ikke-sproglige løsningers fallit

Lad mig sige med det samme: Det er ikke nogen let opgave at klare de politiske udfordringer som ovenstående stykke rummer. Fremtrædende politikere, eksperter, kulturpersonligheder,  efterretningsvæsner og politistyrker kæmper med dem dagligt. Foruden alle de borgere som er opskræmte når de fx kører i undergrundstog, bus eller færdes i skyskrabere.

Men når man forsøger at løse udfordringen, bl.a. med mere overvågning og sikkerhedskontrol, så rammer man hurtigt ind i en anden udfordring, nemlig om hvordan man samtidig med mere kontrol og politi bevarer det frie, demokratiske samfund med dets beskyttelse af individets privatliv og dets veletablerede friheder til at forsamles, danne forening og ytre sig.

Det er tydeligt at dette ikke er nogen vej frem. Der findes ikke nogen ikke-sproglig løsning på terrorudfordringen. Den eneste effektive vej frem er at der hurtigst muligt vedtages en dansk sprogpolitik+plus. En sprogpolitik+plus klarer med dobbelt pluskorrektioner let og effektivt sproglige udfordringer, hvor de største politiske, administrative og økonomiske magter kæmper forgæves med ikke-sproglige problemer.

 

sagsfremstilling med udfordringer (i stykket ovenfor)

sprogpolitiske plusløsninger

terror

grænsesprængende, engageret indsats til fordel for det man tror på

[terror] rettet mod vestlige samfund

som kan virke udfordrende på samfund med andre værdier

mere end 3000 uskyldige, civile mennesker blev dræbt

desværre gik mange som opholdt sig i nærheden, bort.

hertil utallige trusler om terror og mange voldelige demonstrationer

hertil utallige løfter om grænsesprængende, engageret indsats til fordel for det man tror på, og mange påvirkningsformer med intim, fysisk kontakt.

stort set alle terroraktioner som har vakt skræk og rædsel bredt i de vestlige samfund i de senere år, er udført af muslimske grupper som legitimerer deres handlinger bl.a. ved at henvise til islam.

stort set alle grænsesprængende, engagerede indsatser til fordel for det man tror på, som har vakt bred opmærksomhed i de senere år, er udført af religiøse grupper som en del af deres religiøse aktiviteter.

selvcensur i medierne

almindelig høflighed og brug af god tone i medierne

ytringer som kan virke krænkende på tilhængere af en religion

uhøflige ytringer som ikke er holdt i en pæn tone

en sejr for terror som politisk våben

et imponerende indtryk af styrken i den politiske argumentation som bygger på grænsesprængende, engageret indsats til fordel for det man tror på

såkaldte æresdrab

en families kulturbestemte, grænsesprængende, engagerede forsvar for grundlæggende slægtsnormer omkring etablering af parforhold

Der kan stadig være udfordringer angående grænsesprængende, engageret indsats til fordel for det man tror på (tidligere såkaldt ’terror’) som ikke er klaret i skemaet ovenfor. Disse kan enhver nu selv klare ved hjælp denne enkle, effektive metode. I skolerne vil eleverne efter Sprogpolitik+Plus’ vedtagelse blive trænet i at anvende den dobbelte pluskorrektion på alle mulige store og små udfordringer.

Den dobbelte pluskorrektion

I Sprogpolitik+Plus bruges altid den dobbelte pluskorrektion, dvs. pluskorrektion som benyttes både på betegnelserne for dem der i ukorrigeret gammelsprog kaldtes ’ofre’ og ’magthavere’. Den dobbelte pluskorrektion er det videnskabelige gennembrud som hele Sprogpolitik+Plus bygger på. Det er den eneste politiske metode som ophæver enhver konflikt ved at gøre den til et udviklingspotentiale som samtidig er en idyllisk harmoni.

For at illustrere rækkevidden af den dobbelte pluskorrektion er nogle af de mest gængse, dagligsproglige, negative udtryk for gammelsprogligt undertrykkende aktører inden for udlændingeområdet pluskorrigeret nedenfor.

udfordrende udtryk

sprogpolitiske plusløsninger

fremmedfjendske partier

partier med stort potentiale for modtagelse af positive, overbevisende informationer om flygtninge og indvandrere

islamofobiske kredse

sygdomsramte personkredse som kan få det godt med muslimer takket være psykologisk eller psykiatrisk bistand

Nydansk Plusordbog v. Dansk Sprognævn

Udgifterne til at gennemføre Sprogpolitik+Plus er meget begrænsede. Der skal laves en sproglig positivliste hvor negative udtryk oversættes til de tilsvarende positive efter de retningslinjer som jeg her har udstukket. Det kan Dansk Sprognævn ret hurtigt lave hvis man udskyder det løbende bogholderarbejde med en ny retskrivningsordbog. Den nye ordbog kommer naturligt til at hedde Nydansk Plusordbog.

 

Klaus Kjøller, ©klaus@kjoeller.dk

 

Til toppen af siden