Først lagt op 25-04-2018,, senest opdateret 25-04-2018 10:06:30

 

 

 

 

Bjørn Nørgaard: Karriere i glas

Nørgaard har flere gange tidligere bevist, at han er verdens førende kunstner i udtryksformerne pattedyr, glas og død.

Regenten under gulvet i Domkirken? Hvordan kan en kunstner af Nørgaards format dog indgå et sådant kompromis? Hesten kom på glas, men Dronningen skjules under gulvet. Det vidner sørgeligt om en kunstner i forfald, der tænker mere på borgerskabets mammon og hæder end på nådesløst at udfordre os alle med sin øjenåbnende kunst.

 

 

 

 

Indhold

Forfald 1

22-06-2013: Hvorfor betaler man Bjørn Nørgaard for at skabe en flot gennemsigtig sarkofag i Roskilde Domkirke, hvis man alligevel skjuler regentparret under gulvet? 1

Kunstnernes blodrus 1

18-03-2013: Når kunstnere slår dyr ihjel for at få hul igennem mediemuren, så skyldes det altid en indre kunstnerisk nødvendighed 1

 

 

 

 

Forfald

22-06-2013: Hvorfor betaler man Bjørn Nørgaard for at skabe en flot gennemsigtig sarkofag i Roskilde Domkirke, hvis man alligevel skjuler regentparret under gulvet?

Regentparrets sarkofag af glas i Roskilde Domkirke skabes af kunstneren Bjørn Nørgaard.

Sjældent har en kunstner vel været et mere indlysende valg til en stor opgave. Nørgaard fik jo sit gennembrud som hesteslagter på en mark ikke langt fra Roskilde. Og hesten blev puttet i syltetøjsglas.

Og så sent som på Folkemødet på Bornholm 2012 optrådte Nørgaard med sin velkendte happening, hvor han nøgen med stort møje bestiger en fedtet skråning med glassplinter, som han til sidst blødende finder hvile på.

Nørgaard har altså flere gange bevist, at han er verdens førende kunstner i udtryksformerne pattedyr, glas og død.

Stor var derfor Groft sagts skuffelse, da han gennem Jyllands-Posten torsdag erfarede, at regentparret til sin tid ikke skal indtage selve den prægtige Nørgaardske glassarkofag, men ligge skjult nede i gulvet under sarkofagen.

Ak, hvordan kan en kunstner af Nørgaards format dog indgå et sådant kompromis? Det vidner sørgeligt om en kunstner i forfald, der tænker mere på borgerskabets mammon og hæder end på nådesløst at udfordre os alle med sin øjenåbnende kunst.


Kunstnernes blodrus

18-03-2013: Når kunstnere slår dyr ihjel for at få hul igennem mediemuren, så skyldes det altid en indre kunstnerisk nødvendighed

Verden myldrer med folk, som betragter sig som kunstner. Og da en ægte kunstner skaber sine værker uden tanke for markedet og ussel mammon, så er én af de største udfordringer for en kunstner at vække opsigt uden at tage skade på sit ry som fuldblods kunstner, der ikke tænker spor på PR og salgspriser.

Således fortæller Berlingske fredag om hesteslagter Bjørn Nørgaard, som omhyggeligt forærede Ekstra Bladet solohistorien med foto i 1970 hvorefter den medieomtale af blodsudgydelserne, som blev hans gennembrud, kom helt bag på ham. Man er vel kunstner.

Siden har vi oplevet rådnende grise, udstoppede hundehvalpe og akvariefisk som de besøgende selv kunne blende, på kunstgallerier.

Og senest har vi set malerier af sårede danske ministre, der har været med til at træffe beslutninger om at sende danske styrker i krig. Er malerierne kunst eller bare enfoldig politisk propaganda for pacifisme?

Groft sagt nægter at besvare sådanne teoretiske spørgsmål. Alt skidtet er blevet vist i alle medier, og kan derfor nu sælges til høje priser. Hvad mere kan en kunstner forlange?


 

 

 

 

 

 

 

Læs flere Kølletæppebank.

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

 

 

Hvis du vil af med noget efter at have læst kommentaren, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller

151217klauskjoellerDKforside.bmp