11

 

 

 

Først lagt op 29-01-2023. Senest opdateret 05-02-2023

 

 

 

 

 

 

 

 

Slagsmål: Sprecchmeister erkender sit nederlag – og erklærer det samtidig som lokkemad, en del af en større plan for at få DATman udraderet.

 

11

Generalomsorgeren for Affalds- og destruktionsdepartementet måtte – næste formiddag, hvor han mødte på arbejde – fortælle Ramon Siccesrug at den flotte pokal, var blevet til en stak løsrevne papirark i en stor, skrotbunke bag generalomsorgerens skrivebordsstol. Et akut indkaldt rengøringshold med slamsugere var ved at genskabe normale tilstande.

— Kun én tør gøre sådant mod mig, udbrød Sprecchmeister rasende da Siccesrug aflagde beretning. — DATman!

— Ja, efter vi fik gjort kål på Døgdar Geist er der ikke andre der tør, erindrede Ramon Siccesrug.

Sprecchmeister nikkede eftertænksomt. Så voksede et dystert, triumferende smil frem på hans ansigt:

— Godt! Det var jo nødvendigt. Døgdar forstod aldrig at der var grænser for hvad en forfatter kunne skrive. Især om virkeligheden.

Siccesrug nikkede.

Sprecchmeister rejste sig i fuld længde og så stærkt skelende Siccesrug i øjnene:

— Lad os se virkeligheden i øjnene. Alt går som beregnet. DATman er som et urværk. Slår til til tiden. Har allerede ædt lokkemaden som om det var en delikatesse. Snart er narren DATman væk, og vejen ligger åben til min totale magt over Lingo City med et hof af førende, geniale eksperter i kvantefysik som alle skylder mig tjenester. Så er Lingo Citys verdensherredømme i hus med mig som enevældig.

Sprecchmeister trak sig syngende tilbage, idet han snublede over et møbel som stod i vejen.

Snart efter modtog politidirektør for Lingo City Police, Halfdan Jansen, en komplet videooptagelse af DATmans tyveri af Dennis-Pokalen fra generalomsorgerens kontor.

— Vi ved at du, borgmesteren og LINGO NEWS, har modtaget fuld dokumentation af hvem der stjal pokalen, sagde en anonym stemme kort efter i politidirektør Jansens telefon. — Kun én i byen anvender den forklædning.

Hvorefter røret blev lagt på.

 

Til næste kapitel 12

 

 

 

 

 

 

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk