Slagsmål:
Sprecchmeister erkender sit nederlag – og erklærer det samtidig som
lokkemad, en del af en større plan for at få DATman udraderet.
11
Generalomsorgeren for Affalds- og
destruktionsdepartementet måtte – næste formiddag, hvor han mødte på
arbejde – fortælle Ramon Siccesrug at den flotte pokal, var blevet til
en stak løsrevne papirark i en stor, skrotbunke bag generalomsorgerens
skrivebordsstol. Et akut indkaldt rengøringshold med slamsugere var ved
at genskabe normale tilstande.
— Kun én tør gøre sådant mod mig,
udbrød Sprecchmeister rasende da Siccesrug aflagde beretning. — DATman!
— Ja, efter vi fik gjort kål på Døgdar
Geist er der ikke andre der tør, erindrede Ramon Siccesrug.
Sprecchmeister nikkede eftertænksomt.
Så voksede et dystert, triumferende smil frem på hans ansigt:
— Godt! Det var jo nødvendigt. Døgdar
forstod aldrig at der var grænser for hvad en forfatter kunne skrive.
Især om virkeligheden.
Siccesrug nikkede.
Sprecchmeister rejste sig i fuld
længde og så stærkt skelende Siccesrug i øjnene:
— Lad os se virkeligheden i øjnene.
Alt går som beregnet. DATman er som et urværk. Slår til til tiden. Har
allerede ædt lokkemaden som om det var en delikatesse. Snart er narren
DATman væk, og vejen ligger åben til min totale magt over Lingo City
med et hof af førende, geniale eksperter i kvantefysik som alle skylder
mig tjenester. Så er Lingo Citys verdensherredømme i hus med mig som
enevældig.
Sprecchmeister trak sig syngende
tilbage, idet han snublede over et møbel som stod i vejen.
Snart efter modtog politidirektør for
Lingo City Police, Halfdan Jansen, en komplet videooptagelse af DATmans
tyveri af Dennis-Pokalen fra generalomsorgerens kontor.
— Vi ved at du, borgmesteren og LINGO
NEWS, har modtaget fuld dokumentation af hvem der stjal pokalen, sagde
en anonym stemme kort efter i politidirektør Jansens telefon. — Kun én
i byen anvender den forklædning.
Hvorefter røret blev lagt på.
Til
næste kapitel 12
|
