Byens højeste tårn (DATmans restartknap),
QuanteShrimper og AntiShrimper. Sprecchmeister og Ramon kvanteskrumpes.
DATman antiskrumpes. Døgdar Geist fuldender faderoprør.
DATman og DITwoman kravlede op
udvendigt på Lingo Citys højeste tårn for at uskadeliggøre den
strålekilde som Sprecchmeister nu styrede højt oppe fra tårnet. En
lammende og tilintetgørende stråle. Den byggede på His og Her Futures
QuanteShrimper som Sprecchmeister og Ramon Siccesrug havde stjålet.
Shrimperens stråler fik folk og genstande til at forsvinde ind i
kvanteverdenen.
Sprecchmeister og Siccesrug forsøgte
at ramme DATman og DITwoman, mens de klatrede op mod toppen af det
flere hundrede meter høje skyskrabertårn. Men de undgik med nød og
næppe strålerne, som i stedet ramte en sværm af SM’er som forfulgte
dem. Disse SM’er tumlede skrigende ned mod den brede boulevard som gik
langs tårnet. Her forsvandt hver enkelt i en elektronisk sky som intet
efterlod.
— Sprecchmeister og Ramon må melde sig
til aftenkursus og lære at sigte, foreslog DATman. DITwoman rystede
skeptisk på hovedet.
His og Her Future kørte ind på pladsen
foran tårnet i deres historiske Mercedes. AntiShrimper havde virket:
Den kvanteshrimpede hund var vendt tilbage, ganske vist tilsyneladende
som kat med 3 hoveder.
— Ja, katten har tre hoveder, men det
er tydeligt vores elskede gamle hund, fastslog His Future da han
iagttog dyret springe ud af bilen.
— Jeg har altid hellere villet have en
kat, tilstod His Future. — men forgæves til nu.
— Herregud, tre hoveder. Det er vel
ikke så slemt, når man tænker på at det hele har været subatomart og
statistisk, udbrød Her Future. — Det er et videnskabeligt mirakel. Den
hund har været splittet statistisk som kvanter over hele universet,
sandsynligvis også i andre af de 500.000 universer.
— Ja, ja, men den trehovede kat er
beviset på at AntiShrimperen nu virker! triumferede His Future. —
Ellers havde vi aldrig fået vores hund tilbage. Aldrig.
— Det bedste bevis siden Rosa, som
opstod af intet, fastslog Her Future. — Derfor er der al mulig grund
til at tro at AntiShrimperen også kan give gennembrud i kampen om Lingo
Tower.
— Ja, men Rosa opstod måske
anderledes, fremhævede His Future. — Vi havde begge glemt at vaske
hænder den dag. Derfor kan Rosa i teorien også være opstået af vores
urene mikrober som er myldret ind – først i Shrimperen og derefter
sandsynligvis over i AntiShrimperen og har befrugtet hinanden og er
blevet antishrimpet til Rosa. Et fantastisk emne til en artikel, mens
vi stadig husker det.
— Jeg har altid så gerne villet have
et barn, men aldrig haft tid, sagde Her Future tænksomt. — Dette var
åbenbart vores eneste mulighed. Skæbnen er lunefuld, men ofte med store
gaver.
De rettede derefter AntiShrimperen mod
tårnets top, hvor de kunne skimte flere maskeklædte aktører på den
store platform som borgmesteren normalt brugte til sin helikopter.
Da DATman og DITwoman nåede toppen og
kravlede ind på helikopterlandingspladsen,
sigtede Sprecchmeister på dem med QuantShrimperen.
— Nu er det umuligt ikke at ramme dem,
Mester, opmuntrede Ramon Siccesrug. — Så bliver det en anden by.
I det samme trådte Døgdar Geist ud på
platformen fulgt af et hold læsere. Han havde i flere år hver torsdag
eftermiddag fra tårnet udpeget vigtige steder i Lingo City fra sin
selvbiografiske roman “Den slugte kamel”. Flere læsere medbragte – ud
over Geists selvbiografiske bestseller-roman – kikkerter.
— Tigeren forfulgte mig ned ad
Storegade, forklarede Døgdar Geist engageret og pegede ud over Lingo
City, som flere af deltagerne studerede med kikkert.
Men så opdagede Geist den skydende
Sprecchmeister og den heppende Ramon bag den anselige kanon i den anden
ende af den store helikopterlandingsplads. Og så i det samme DATman og
DITwomans maskeklædte hoveder dukke op over kanten til dybet.
— Søg ly, Fanden er løs! skreg han til
sine læsere som skrækslagne forsvandt ind i bygningen.
I det samme landede DATboy usikkert
lige bag Sprecchmeister. Blæsten fra DATboys mini-helikopters rotor
slog både Sprecchmeister og Ramon omkuld og de tumlede ind i
ShrimpCircle som befandt sig bag dem.
DATboy steg ud af cockpittet.
— Forræder, råbte Sprecchmeister da
han så Døgdar Geist. — Mod ussel betaling og stort digter-ry blandt
kvindelige pensionister har du røbet de mest ulækre hemmeligheder fra
dit barndomshjem.
Sprecchmeister sprang ud af
ShrimpCircle og kastede sig over Døgdar, som dog nåede at undvige.
Efter hård kamp, godt støttet af
DATboy, lykkedes det DATman – med Døgdar Geist som lokkemad – at få
narret Sprecchmeister ind i ShrimpCircle. Og Sprecchmeister forsvandt,
da han blev ramt at strålerne fra Shrimperen som DITwoman betjente
hjemmevant.
Men Sprecchmeister vendte tilbage, og
langede ud efter Døgdar Geist som stod tæt på cirklen, mens han holdt
et eksemplar af “Den slugte kamel” foran maven. Sprecchmeisters figur
blinkede ustabilt, og han blev ramt af endnu en skudsalve fra
Shrimperen, hvorefter han forsvandt endegyldigt.
— Godt, sagde DATman til DITwoman som
betjente apparatet, mens hun modtog DATboys pædagogiske støtte og
opmuntring.
Ramon forsøgte at snige sig væk.
— Gå ind i cirklen, beordrede DATman,
mens DATboy nikkede, og DITwoman sigtede.
— Følg din herre! sagde Døgdar Geist.
— Hør nu...Jeg har egentlig personligt
aldrig haft noget imod bogen “Den slugte kamel”, begyndte Ramon, mens
han stirrede forførerisk på Døgdar Geist.
Så blev Ramons figur mere og mere
usynlig, inden den forsvandt helt.
— Uden uselvisk samarbejde var det
aldrig lykkedes, konstaterede DITwoman efter begge fjender var
kvanteskrumpet med succes, og slaget om tårnet var vundet.
Men DATman var lammet.
Nede fra gaden fulgte Her og His
Future dramaet på toppen af Lingo Tower.
— Jeg sagde jo, DATman kom for tæt på
ShrimpCircle da vi med DITwomans hjælp oppe i tårnet skrumpede
Sprecchmeister og Siccesrug, hviskede Her Future til His Future, som
rynkede brynene betænkeligt.
Også DATboy og Døgdar Geist oppe i
tårnet stirrede bekymret på DATman.
DATman bad DITwoman trykke på hans
restartknap. Han talte som om han var i trance.
— Fortæl mig hvor den sidder, foreslog
hun.
— Det forbyder min blufærdighed,
stønnede DATman.
— Så kan jeg desværre ikke hjælpe,
erklærede DITwoman.
DATman stirrede ulykkeligt på hende
gennem masken.
I det samme dukkede Ramon Siccesrug op
igen i ShrimpCircle. Hans kropsomrids var stadig uklart, men klart nok
til at DITwoman straks kastede et fiskenet over ham.
Han baksede med nettet og blev mere og
mere viklet ind i det. Han faldt til jorden inde i cirklen og blev igen
usynlig, så man nu kun så ham som et levende fiskenet.
— Restartknappen?
hørte man usynlige Ramon stønne inde i nettet. — Jeg ved hvor den
sidder. Carl Balledblid var den første der fik indopereret en
restartknap. Han gik ofte i stå i skolen som barn uden forældre.
Dengang var His Future en epokeskabende kirurg i kød og skeletdele. Men
få mig først ud af dette netværk af japansk sytråd med styrke som
stålwirer.
Så blev
fiskenettet helt roligt og faldt sammen i en klump.
Nu ankom butler
James Reader med DATmans helikopter og smed en rebstige ned til dem på
platformen.
— Lad os komme
hurtigt væk herfra, så vi ikke trylles væk af future-parrets ny kanon
som de skyder på alt med nede fra gaden foran rådhuset, sagde James
Reader nervøst uden at slippe styrepinden.
DITwoman begyndte
at bakse DATman op ad helikopterens rebstige, mens butleren søgte at
holde helikopteren mest muligt stabil i luften.
— Vent! skreg
DITwoman, da butleren pludselig lettede med helikopteren mens de begge
endnu hang i rebstigen.
— Det gælder om at
komme væk omgående, råbte James Reader tilbage og koncentrerede sig om
styrepinden. — Jeg kan se at de igen begynder at skyde nede fra gaden.
— Men vi skal
først være kvanteskrumpet før den AntiShrimper kan gøre noget ved os,
råbte DITwoman.
— Jeg frygter den
kan gøre os til kæmper, Miss, råbte butler James Reader. — Lige før
blev en måge til en flyvende kæmpeøgle. AntiShrimperen forstørrer alt,
den rammer. Så slipper vi aldrig væk.
DATman hjalp selv
godt til på rebstigen, men mistede så grebet og hang bevidstløs højt
over byen med hovedet nedad. Det gav ryk i ham når han et kort sekund
åbnede øjnene og så sig forvirret omkring med stærkt blinkende øjne.
Langt nede under
sig skimtede han to mikroskopiske skikkelser som lignede Her and His
Future. De skød opad med en strålekanon. Så mistede han igen
bevidstheden.
DATman rykkede
stadig mere nedad på rebstigen og hang efterhånden kun i den ene hæl.
— Restartknappen,
råbte DITwoman fortvivlet nede fra den gyngende rebstige. Over hende
hang den mere og mere yderligt hælhængende DATman med sit store sorte
slag over hovedet pegende direkte ned mod gaden. — Hvor sidder den? Jeg
har trykket på alt, intet virker. Er det noget man skal hive i? Eller
massere?
— Jeg har aflagt
ed, råbte James Reader tøvende ud gennem den åbentstående
helikopterdør. — Den der kender restartknappens placering, har magten
over ikke kun DATman, men også Carl van Balledblid og hele slægten. Men
det var en nødvendig operation dengang. Ellers havde han aldrig
overlevet mordet på sine forældre. Vi fandt ham livløs flere gange og
kæmpede hver gang med genoplivningen. Da han først fik knappen, reddede
den ham igen og igen. Jeg trykkede bare.
— Skråt op med alt
det snak. Nu gælder det action, skreg DITwoman og – mens hun holdt
DATmans kappe væk med tænderne – strakte hun sin krop op forbi hans
nedadvendte ansigt så hendes skridt var ud for hans mund. Så greb hun
ham i skridtet med højre hånd og trykkede alt hun kunne.
DATman spærrede
straks øjnene op, greb med al sin kraft fat i rebstigen, vendte
kroppen, så hovedet sad foroven lige ud for hendes. Deres hoveder slog
mod hinanden. Han rynkede brynene og kravlede beslutsomt opad.
— AntiShrimperen
virker! råbte Her Future begejstret, da hun nede fra pladsen foran
LINGO Tower så DATman kravle hurtigt op i helikopteren. — Godt vi tog
AntiShrimperen med – for en sikkerheds skyld.
— Og godt vi i smug scannede DATmans
DNA ind i AntiShrimperen forleden, da han besøgte os, supplerede His
Future. — Selv hvis han var styrtet i afgrunden og forsvundet sporløst,
kunne vi med AntiShrimperen have vækket ham lyslevende tillive på
rebstigen i fuld udklædning.
— Med restartknap. For det var en
total kvantescanning med tøj og det hele, erindrede Her Future.
— Fremtiden ligger nu åben. Vi har
set, at AntiShrimperen faktisk virker på et menneske, en ægte homo
sapiens. AntiShrimperen var ellers det svageste punkt i
kvanteprocessen; den er nøglen til evigt liv.
— Dem oppe i tårnet må passe godt på
de ikke rammer DITwoman med shrimperen, advarede Her Future. — Hun
klarer næppe endnu en tur gennem AntiShrimperen.
— Ja, det kan gå som katten med tre
hoveder eller værre, sagde His Future. — Vi har ikke brug for Rosa med
flere hoveder.
— Eller flere af noget andet,
supplerede Her Future. — Hun er mere end nok allerede.
His og Her Future kørte opmuntret hjem
gennem en kaotisk by som var ved at genfinde sin sædvanlige orden.
Til
kapitel 28
|
