|
|
|
|
Først lagt
op 12-01-2009,,senest
opdateret 17-12-2018
15:17:43 |
|
|
Dansk
Sprogpolitik+Plus
eller:
Sprogpolitik der rykkerAlle
nikker når man siger at sproget er en enestående opfindelse. Men hva’
så? Sprogets revolutionerende muligheder er for mange bare ordgas uden
euforiserende virkning. Her tegnes for første gang omridsene af en
national sprogpolitik som kan gøre en forskel fordi den tager sproget
alvorligt.
Selvfølgelig har regeringen en udenrigspolitik, en velfærdspolitik og en finanspolitik. Foruden mange andre politikker. Men har regeringen også en sprogpolitik? Og kan det i øvrigt ikke være ligemeget? Man kan sige at den fælles sprogpolitiske linje fra danske regeringer har været at nedsætte kommissioner og udvalg som skriver sympatiske ting som sjældent udmøntes i beslutninger om andet end de allerbedste hensigter. De sprogpolitiske udspil medfører højst debatter for eliten i radioens P1 eller på DR 2. Eventuelt tages også en rituel debatomgang i Folketinget. Men det sker dog at en minister skærer igennem og træffer sprogpolitiske beslutninger. Det er sket i form af hovsa-løsninger efter brede debatter om detaljer i dansk skriftsprog. Mange husker sikkert majonæse-massakren i 80’erne og komma-konflikten i begyndelsen af dette århundrede. Dansk sprogpolitik er de facto at sproget klarer sig fint uden indblanding – men at den ansvarlige minister kan blive vakt til dåd hvis fx de frisindede sprogeksperter i ministerens eget sprognævn foreslår stavning eller tegnsætning som tilstrækkeligt mange borgere og meningsdannere finder obskøne. Det mener jeg ikke er godt nok. Regler for stavning og tegnsætning er vi alle godt tjent med. Men det er jo helt ude af proportioner at den sprogpolitiske debat plus en hel del videnskabelige årsværk går med at drøfte spørgsmål som hvor mange kommaer der rettelig bør være i en sætning. Og om ’majonæse’ bør staves med eller uden y. Den slags bør være beskæftigelsesterapi for nørder og krakilere. Det er på tide at dette land får en sprogpolitik der virkelig udnytter sprogets revolutionerende muligheder til at bringe landet fremad. Sproget er de faste hænder der former virkelighedens fugtige lerklump. Bliver det en smuk vase eller en figur af en vogterdreng med får på heden? Bliver det en grim ælling eller en yndefuld svane? En slesk parfumesælger eller en visionær statsminister? Svarene bør findes i en dansk sprogpolitik. Fra
negativt til dobbelt positivt
Den sprogpolitik som her foreslås, er enkel. Den består i en simpel regel: Gør minussprog til plussprog. Den bygger på den grundlæggende indsigt at ethvert udtryk med negative associationer skal udskiftes med et udtryk der objektivt set betegner det samme, men som har positive associationer. ’Stædig’ erstattes med ’principfast’, ’urealistisk’ med ’fantasifuld’, ’problem’ med ’udfordring’ osv. På denne måde kan enhver dansker ved en aktiv, sproglig indsats ændre negative træk ved sin virkelighed til noget positivt og opmuntrende. Og det er ikke bare sproglig manicure af en objektiv, uforanderlig virkelighed; det er en omskabelse af virkeligheden med sproglige midler. Teksten fortsætter efter annoncen.
Når en borger efterlever denne sprogpolitik til punkt og prikke, så bliver borgeren et godt og positivt menneske. Det giver borgeren selv glæde og sætter borgeren i stand til også at glæde andre. Hvis vi alle ændrer vores sprogbrug samtidig og vedligeholder den dagligt, så ændres vores virkelighed tilsvarende. Vi kommer alle ind i en god spiral som løfter os op til stadig mere godhed. Alle
ofre reddes
Mange konflikter består i at en overmagt undertrykker nogle ofre. Det kan være ofre for enkeltpersoners magt. Det kan også være ofre for organisationers, virksomheders, bevægelsers, samfunds eller kulturers magt. Alle disse magtcentre skaber ofre som diskrimineres sprogligt i overmagtens sprogbrug. Med sprogpolitik plus kan man let hjælpe ofrene ved at erstatte overmagtens negative sprogbrug med en positiv sprogbrug. Herved fremkommer den såkaldte ’politisk korrekte sprogbrug’:
Pluskorrektion
af betegnelsen ’politisk korrekthed’
Sprogbrugen i højre, pluskorrigerede kolonne kaldes som nævnt også politisk korrekt. Men denne betegnelse er negativ og bør derfor også pluskorrigeres. Dem der kaldes politisk korrekte, bruger ikke denne betegnelse om sig selv. Betegnelsen er jo negativ vendt mod dem der kaldes ’politisk korrekte’, dvs personer der søger at hjælpe en udsat gruppe af ofre. Også ordet ’offer’ bør undgås da det heller ikke er den betegnelse et såkaldt offer almindeligvis bruger om sig selv. Hverken betegnelsen ’offer’ og betegnelsen ’politisk korrekt’ stemmer med Sprogpolitik+Plus. I stedet bør bruges betegnelser som i nedenstående skema:
For at illustrere Sprogpolitik+Plus’ styrke vil jeg her se på hvordan et par svære politiske problemer kan løses med sprogpluspolitikken. Først vil jeg dog pluskorrigere ordet ’problem’ som kan have negative bibetydninger. Det erstattes af udtrykket ’udfordring’.
Sprogpolitisk
plusløsning
Det er ikke nogen let opgave klare de udfordringer som ovenstående stykke rummer. Både uddannelsessystem, socialvæsen og retssystem har brugt mange ressourcer på at klare det de senere årtier. Men man har manglet en samlet, overordnet strategi som effektivt kunne både analysere og løse udfordringen. Denne strategi giver Sprogpolitik+Plus. Og mere end det: Sprogpolitik+Plus giver også helt konkret løsningen. Når de negative, udfordrende udtryk i ovenstående tekststykke pluskorrigeres, så har vi også klaret den politiske udfordring om indvandringen.
De ikke-sproglige løsningers fallit
Lad mig sige med det samme: Det er ikke nogen let opgave at klare de politiske udfordringer som ovenstående stykke rummer. Fremtrædende politikere, eksperter, kulturpersonligheder, efterretningsvæsner og politistyrker kæmper med dem dagligt. Foruden alle de borgere som er opskræmte når de fx kører i undergrundstog, bus eller færdes i skyskrabere. Men når man forsøger at løse udfordringen, bl.a. med mere overvågning og sikkerhedskontrol, så rammer man hurtigt ind i en anden udfordring, nemlig om hvordan man samtidig med mere kontrol og politi bevarer det frie, demokratiske samfund med dets beskyttelse af individets privatliv og dets veletablerede friheder til at forsamles, danne forening og ytre sig. Det er tydeligt at dette ikke er nogen vej frem. Der findes ikke nogen ikke-sproglig løsning på terrorudfordringen. Den eneste effektive vej frem er at der hurtigst muligt vedtages en dansk sprogpolitik+plus. En sprogpolitik+plus klarer med dobbelt pluskorrektioner let og effektivt sproglige udfordringer, hvor de største politiske, administrative og økonomiske magter kæmper forgæves med ikke-sproglige problemer.
Der kan stadig være udfordringer angående grænsesprængende, engageret indsats til fordel for det man tror på (tidligere såkaldt ’terror’) som ikke er klaret i skemaet ovenfor. Disse kan enhver nu selv klare ved hjælp denne enkle, effektive metode. I skolerne vil eleverne efter Sprogpolitik+Plus’ vedtagelse blive trænet i at anvende den dobbelte pluskorrektion på alle mulige store og små udfordringer. Den
dobbelte pluskorrektion
I Sprogpolitik+Plus bruges altid den dobbelte pluskorrektion, dvs. pluskorrektion som benyttes både på betegnelserne for dem der i ukorrigeret gammelsprog kaldtes ’ofre’ og ’magthavere’. Den dobbelte pluskorrektion er det videnskabelige gennembrud som hele Sprogpolitik+Plus bygger på. Det er den eneste politiske metode som ophæver enhver konflikt ved at gøre den til et udviklingspotentiale som samtidig er en idyllisk harmoni. For at illustrere rækkevidden af den dobbelte pluskorrektion er nogle af de mest gængse, dagligsproglige, negative udtryk for gammelsprogligt undertrykkende aktører inden for udlændingeområdet pluskorrigeret nedenfor.
Nydansk
Plusordbog v. Dansk Sprognævn
Udgifterne til at gennemføre Sprogpolitik+Plus er meget begrænsede. Der skal laves en sproglig positivliste hvor negative udtryk oversættes til de tilsvarende positive efter de retningslinjer som jeg her har udstukket. Det kan Dansk Sprognævn ret hurtigt lave hvis man udskyder det løbende bogholderarbejde med en ny retskrivningsordbog. Den nye ordbog kommer naturligt til at hedde Nydansk Plusordbog. Læs mere om sprogpolitik i
|
|
|
|
|
