Først lagt op 10-03-2018, senest opdateret 28-04-2018 10:32:18

 

ALLE BØGER

FORFATTER- OG BOG-KOMMENTARER

Systematisk oversigt over alle bøger

BEDST SÆLGENDE BØGER TOTALT

MEST POPULÆRE BØGER PÅ SAXO.com

 

 

 

 

 

 

Kolofon:

Titel:  Det  politiske  sprog.  Nødvendige  løgne,  platheder  og bullshit

© 2016 Klaus Kjøller

Published by KJOELLER.dk

Trykt af Saxo Publish, Kbh.

Bogen er sat med Word, typografi: Palatino linotype 

ISBN 9788740922004

Første  p-udgave,  version  08-08-2016  14:22  (første  officielle  p-udgave = udgivelse ved Folketingets åbning, d. 04-10-2016)

Emneord:  politisk  sprog,  politisk kommunikation,  løgn,  plathed, bullshit

 

Figurer:

Figur 1: Foghs opstigning til højere forklaringsniveau. 17 (i farver)

Figur 2: Selvfølgeligheder, banaliteter og tautologier 20 (i farver)

Figur 3: Fra sagen til processen (tv-serien). 40

Figur 4: Tautologier og platheder. 84 (i farver) 

 

Sider i farver: 17, 20, 26, 70, 84

100 s.

Læseprøve: Læs bogens begyndelse.

Læs om bullshit – den angribende tapettale.

Køb paperbacken på SAXO.com eller i enhver anden boghandel på nettet eller i virkeligheden.

Køb e-bogen på SAXO.com eller i andre e-boghandler.

Læs præsentationen af bogen på KlausKjoeller.dk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Politikere er storforbrugere af sproget. For uden gode replikker og fængende mål, ingen politiker. Men politikeren ved også, at enhver vision og enhver plan, ja enhver offentlig udtalelse bliver et offentligt dokument i en usikker fremtid. Et dokument, som politiske modstandere og medier måske senere kan bruge som fældende bevis på, at man talte usandt, hyklede, løj eller bare tog munden for fuld og derfor fejlede.

For verdens gang er svær at forudsige. Det er en udfordring for os alle, men især for politikere, fordi de ustandseligt er tvunget til at udtale sig om fremtiden. Og om, hvordan de vil ændre den til noget bedre. Derfor er det yderst fornuftigt i sine udtalelser at indbygge muligheder for at kunne klare uforudsete udviklinger. Og for at kunne retfærdiggøre nødvendige løgne.

 

 

Og bag det hele handler det hele tiden om at score fire dyder: ærlighed, idealisme, stabilitet og kompetence. For uden dem, ingen vælgere.

Det politiske sprogs egenskaber kan kun forstås ud fra kravet om, at en politiker skal score mest muligt af disse fire dyder i enhver situation i en usikker verden. Både i den nuværende situation og i enhver af de uendeligt mulige, uforudsigelige fremtidige situationer.

Og samtidig redde verden.

Det er ikke spor let. Derfor hatten af for politikerne, selv om deres sprog ofte er ulideligt – af særdeles gode grunde.

 

Læseprøve: Læs bogens begyndelse.

 

Omtale og modtagelse

"KK har skrevet flere bøger om emnet. Denne udmærker sig ved at analysere konkrete eksempler fra de senere års politiske spil omkring fx begrebet "løftebrud". Eksemplerne anskueliggør fint, hvordan politiske løfter eller planer kommunikeres hhv. før og efter politikerne opnår magten og ikke gennemfører det, der først er udmeldt - både i forhold til borgerne, medierne og de politiske modstandere." (lektørudtalelse, DBC).

Læs hele lektørudtalelsen (pdf).

Læs artiklen på DR.dk: ”Sludder eller bullshit: Forfatter udgiver bog om politikernes sprog. En løgn kan være nødvendig, og udenomssnak er politikernes speciale, forklarer forfatter Klaus Kjøller.”


Læs kronikken i Berlingske d. 01-10-2016: "Politikernes sprog-skabte virkelighed".


Læs kronikken i Jyllands-Posten d. 03-10-2016: "Flygtninge bør behandles bedst muligt".


Læs kronikken i Kristeligt Dagblad d. 04-10-2016: "Det nødvendige politiske sprog".


Læs kommentaren "Tak fordi I kom" - om min politiske pixiserie.

Læs artiklen "Sprog og politik".

 

Bullshit

 

Betyder ’bullshit’ ikke bare ’sludder og vrøvl’? Hvorfor bruge det mærkelige ord ’bullshit’?

Bullshit er en særlig form for sludder og vrøvl, som skal få afsenderen til at fremtræde så fordelagtigt som muligt.

Men så er det vel egentlig bare løgn?

Ikke nødvendigvis. Løgn vil jo sige, at afsenderen siger noget, som han ved er forkert. Men bullshit  består i, at afsenderen udvælger fordelagtige kendsgerninger og iklæder dem den mest fordelagtige sprogbrug. Fordelagtige for ham ved at få ham til at fremtræde ærligt, drevet af de højeste idealer, med fast identitet og yderst kompetent. Bullshit får talen til at svulme, fordi afsenderen så bedre kan folde sine kvaliteter ud for modtageren.

Men så er det vel ikke sludder og vrøvl?

Joh, for det kan ikke kontrolleres objektivt, om det, afsenderen siger, er sandt eller falsk. Det kan heller ikke kontrolleres, om afsenderen selv faktisk tror på det, han siger. Eller om det er hvide løgne. Men ofte tror afsenderen selv på sit bullshit, bl.a. fordi han har hørt det så mange gange. Og fordi han mærker, at det glider lettere ned hos tilhørerne, hvis han selv tror på det.

I tæt familie med bullshit er tapettale. Tapettale er grundlag for alt bullshit.

Tapettale

Består i at fremhæve, at alt er under kontrol og forløber, som det skal. Der er intet at komme efter. Tapettale er tale, som har til formål at få en sag til at gå i ét med tapetet, dvs. forsvinde som noget, det er værd at beskæftige sig med.

Effekten af tapettale er, at man kan afvise alle spørgs­mål, som ikke forudsætter

  • at formalia er overholdt,
  • at alle udfylder deres formelle rolle, som de skal, og
  • at den officielle politik også er den reelle.

Tapettale bruges derfor, hvis nogle kendsgerninger, som er gravet frem, mere end antyder, at formalia, rolleforpligtelser og den erklærede politik netop ikke er overholdt. Disse kendsgerninger bruges altså til angreb på den ansvarlige for at mangle kompetence og stabilitet og muligvis også ærlighed og idealisme. Den umiddelbare reaktion fra ministre, som møder anklager, er derfor tapettale, dvs. genfortælling af formelle regler og i forvejen erklærede politikker.

Tapettale kan altid bruges, og hvis den lykkes, styrker den kompetencen og stabiliteten. Men teknikken tærer også normalt på ærligheden og idealismen – fordi det er en verbal, formel magtdemonstration af retten til at definere virkeligheden.

Formålet med tapettale er at sprede så meget uld over sagen, at den dør af kedsomhed. Og samtidig styre dagsordenen væk fra spørgsmålet og dermed forsvare sin egen faglige og administrative kompetence mod flere angreb.

Læs mere om tapettale i Det Politiske Sprog og i Den Politiske Komedie.

 

 

 

 

Bullshit – den angribende tapettale

Men en minister, partileder, borgmester eller embedsmand kan være trængt så meget af kendsgerningerne, at det er nødvendigt at kombinere tapettalen med mest mulig restaurering af de dyder, som kendsgerningerne anfægter. Dette kaldes tapettale Xtra eller bullshit. I bullshit suppleres tapettalens defensive ”her er ikke noget at komme efter” med

·         selvros for at besidde dyderne.

·         Ofte indgår der også angreb på modstanderen for at mangle en eller flere af dyderne.

·         Dette sker ofte på basis af, at modstanderen tillægges meningsløse eller selvmodsigende mål.

Den mest primitive form for bullshit består i, at den angrebne erklærer, at han har de dyder, han anklages for at mangle.

 

Læs mere om bullshit i Det Politiske Sprog – bl.a. om hvorfor mislykket bullshit overgår vellykket bullshit som politisk tv-underholdning.

Læs en omfattende, håndbogsagtig behandling af bullshit i Håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit.

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp

 

Hvis du vil af med noget efter at have læst noget på KJOELLER.dk, så skriv på www.facebook.com/klauskjoeller

 

Link: Mine mest populære, mest sælgende bøger på SAXO.com (dagligt opdateret hitliste)