|
Først lagt op 11-11-2020,,senest opdateret 14-11-2020 14:46:27
Tom Kristensen fuldendt, Anmeldelse Tom Kristensen har nu fået sig det
nødvendige supplementsbind, som ingen anede, han savnede.
|
|
|
|
|
Der er ankommet endnu en bog fra
John Chr. Jørgensens pulserende arbejdsrum. Læsere som allerede kender
ham fra en eller flere af hans 43 andre bøger om dansk litteratur, vil
straks genkende ham. På hans skarphed og gennemborende læsning af
tekster. Dejligt at denne lille bog på 114
sider supplerer afgørende det eksisterende bindstærke billede af Tom
Kristensen som mild og formidlende. Godt at Jørgensen har fundet dette
ny stof, så de mange der tror, at Tom Kristensen allerede er fuldt
beskrevet i tykke bind, kan blive klogere. Nu har disse bind omsider
fået sig det nødvendige supplementsbind, de ikke vidste de savnede. Det kan muligvis være lynkarrieren
som litteraturredaktør der steg den unge Tom Kristensen til hovedet og
fik ham til at tryne de håbefulde talentløse. Her kan også ligge en
forklaring på forvandlingen fra nådesløs æstetisk dommer i 1920’erne
til vennesæl formidler i senere årtier. Desuden kan det vel være
diskrete henstillinger fra redaktører/ arbejdsgivere efter han skulle i
gang igen efter sin pause med ”Hærværk”. Han var jo dybt afhængig af
indtægter fra pressen, når han hverken kunne undervise eller leve af
sin digtning som Jørgensen skriver s. 48-49. Måske har han også kædet
sin æstetiske terror i 20’erne sammen med sit druk og derfor ofret det. Det er en nydelse at se, hvordan
Jørgensen i korte kapitler karakteriserer stil og andet i tekster som
hverken Tom Kristensens eller John Chr. Jørgensens læsere i mange
tilfælde nok har helt præsent. Sådan noget kræver en professionel
formidler af Jørgensens format. Alt sammen præcist og morsomt.
Jørgensen perspektiverer ofte tingene fra anmelderens arbejdsdesk som
han kender ud og ind fra sine egne mange år som anmelder. Og
dokumenterer morsomt hvordan Tom Kristensen angrer ungdommens kritiske
udskejelser i kronik i halvtredserne. En detalje: Tom Kristensen har
åbenbart ikke haft noget arkiv med sine tekster. Så det er godt at
Jørgensen og andre kan finde realiteterne, når han husker forkert (s.
15). Jeg må tilstå at jeg næsten intet
vidste om Tom Kristensen, inden jeg læste John Chr. Jørgensens ny bog.
Ud over at han skrev ”Hærværk” under påstået inspiration af Joyce/
”Ulysses”. Men det kunne jeg ikke straks se, engang jeg i min ungdom
forsøgte at læse ”Hærværk”. Det traumatiserede mit forhold til Tom
Kristensen noget. Men det hjalp lidt, da jeg i en Joyce-biografi senere
læste, at de mødte hinanden engang da Joyce var i København. Tom
Kristensen viste omkring i landskabet. Men takket være Jørgensens bog
har jeg nu indhentet en masse af mine livslange forsømmelser med Tom
Kristensen. Tak for det. Det var på tide. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk |
|
|
|
|