|
|
|
|
|
|
Først lagt op 01-10-2017, senest opdateret 18-01-2019 11:41:18 |
|
||
|
|
Muhammedsagen i 2006 var et brutalt lærestykke i demokratiets begrænsninger. I nogle dage greb tumulterne i den muslimske verden om sig og førte til mange døde. Da oplevede vi, hvad det vil sige at være et lille demokrati i en stor brutal verden med uvidende folkemasser, som ikke aner, hvad demokrati er. Og hvis de gør, så er det ikke noget, de sætter det mindste pris på. Vores land blev tyret med rå vold. Vi kunne diskutere og argumentere, så tosset vi ville. Lige meget hjalp det over for folkemasser, som var i deres følelsers vold og anført af professionelle, religiøse demagoger. Heldigvis holdt daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen hovedet koldt. Han udnyttede sin gode personlige kontakt til den amerikanske præsident Bush, så USA's internationale netværk mere aktivt lagde sig i selen for at dæmpe optøjerne. Han udnyttede også særdeles kompetent mediernes indbyggede evne til at manipulere deres fremstilling af alle begivenheder og udtalelser i en opsigtsvækkende retning. En evne som ethvert medie har, uanset om det er en del af et demokrati eller et præstestyre. Fogh havde ellers flere gange
som demokratisk hardliner udtrykkeligt nægtet at
kommentere Efter at krisen eskalerede i
løbet af januar med boykot af danske varer, afbrænding af ambassader,
Dannebrog og billeder af Fogh rundt om i muslimske lande, voksede
presset på Fogh for at gøre noget. Ikke mindst ledere for virksomheder,
som var udsat for boykotten, lagde pres på gennem deres
netværkskontakter til statsministeren. |
”Hvis
også Jesus Kristus, Socialdemokraterne, Kommunernes Landsforening og
Dansk Erhverv og mange flere danske organisationer hver havde en lille
gruppe selvbestaltede ekstremister, som elskede dem fanatisk og var
villige til at slå sig selv ihjel for sagen, så kunne man godt pakke
dansk demokrati sammen. |
||
|
Manipulation.
En håndbog. 2. reviderede udgave.
(paperback), Borgens
Forlag 2007, Gyldendal Business 2013 |
Den 30. januar 2006 gik Fogh derfor i TV-Avisen og TV 2 Nyhederne og sagde: ”Aviserne er frie og uafhængige. De bestemmer selv hvilke tegninger de bringer. Hvis du spørger om min personlige holdning, så vil jeg da sige at jeg personligt har en sådan respekt for menneskers religiøse overbevisning at jeg personligt aldrig ville fremstille Muhammed, Jesus eller andre religiøse skikkelser på en måde der kan krænke andre mennesker.” For et helt nøgternt blik, der
grundigt læser ordene, er Foghs sidste udtalelse ikke i konflikt med
den første. Han understreger, at han ikke udtaler sig som
statsminister, men som privatperson. Og han udtaler sig ikke direkte om
Men denne nøgterne udlægning er jo slet ikke egnet til at sælge aviser eller skaffe seere og lyttere til nyhedsudsendelser. Derfor valgte medierne at forgrove og forenkle dem, så de blev mere sexede. Næste morgen var historien således på forsiden af Politiken med denne overskrift: ”Fogh tager afstand fra Muhammed-tegningerne”. Og i Berlingske Tidende hed det: ”Presset Fogh lægger luft til profet-tegninger”. Fogh gik ikke ud og korrigerede fordrejningerne. Det ville ødelægge ideen med udtalelsen, som var, at han fortsat kunne hævde, at hans holdning stadig var den samme, samtidig med at medierne påstod, at han nu sagde noget sensationelt nyt. Læs om Foghs håndtering af sagen i Manipulation. En håndbog, s. 237: ”Mediesystemet som manipulator”. Samme nummer gentog han i den arabiske presse i et engelsk interview, som blev foretaget af en arabisk journalist fra en arabisk TV-station. Han har i den nylige TV-serie om vores 5 nulevende statsministre udtalt, at dette interview blev groft manipuleret. Man havde klippet nogle særdeles provokerende og skarpe journalistspørgsmål ind i stedet for de høflige og forstående spørgsmål, som Fogh havde svaret på, da interviewet blev optaget. Det fik Fogh til at fremstå ydmygt og angrende. Men heller ikke her gik Fogh på
daværende tidspunkt ud i arabisk presse og tog stærkt afstand fra den
skandaløse redaktionelle mishandling af et interview med en dansk
statsminister. Hele ideen med dette interview blev jo i ekstrem grad
virkeliggjort ved denne grove manipulation af interviewet. Og Fogh
kunne fortsat – og kan stadig i dag – hævde, at han bag alle pressens
manipulationer hele tiden bare udtrykte den samme holdning. |
|
||
|
|
Som med alle kriser er det væsentligt at bruge Muhammed-krisen til at blive klogere. Når demokratiet tvinges ud i en ekstrem situation, så blotlægges demokratiets grundlæggende mekanismer. Muhammedsagen gør det klart, at uformelle netværk og manipulation (af medier og andre) er afgørende, når demokratiet skal reddes – ikke kun med æren i behold, men i det hele taget reddes. Derfor bør vores skoleungdom naturligvis undervises grundigt i manipulation og netværk. ”Manipulation” kan eventuelt på skoleskemaet kaldes ”effektiv kommunikation”, som lyder mindre provokerende. Men det er vigtigt at undervise i netværk og kommunikation som magtudøvelse. Ellers mister undervisningen sin brugbarhed og bliver til ren idyl og festtale. Men den stærkeste lære af
Muhammedsagen er ikke, at netværk og manipulation virker. Det vidste de
fleste vist i forvejen. Det nye, vi indså tydeligere end nogensinde,
var, at vold virker. Aldrig før har vi som nation på vores
krop mærket voldens effektivitet mere uafviseligt og intenst end i
denne sag. Og vi mærker det stadig, hver gang en udstillingsleder eller
mediechef undgår at vise Muhammed-tegningerne. |
Netværk på godt og ondt.
Magtmisbrug for begyndere (paperback og e-bog),
KJOELLER.dk 2016 |
||
|
Håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit (paperback og e-bog), KJOELLER.dk 2015 |
Vi skal som demokrater lære at leve med, at diskussion og debat er godt, men når det går op i en spids, så er vold mere effektivt. Det er derfor nødvendigt at undervise grundigt i forbindelsen mellem kommunikation og magt, så vi ikke overraskes, når den rå magt viser sit ansigt. Demokrati opstår og fungerer i praksis kun under bestemte magtforhold Ord, tale, argumentation og diskussion er udmærket, men kan aldrig isoleres for den magtsammenhæng, de indgår i. Og ofte spiller den sammenhængende, logiske argumentation en meget beskeden rolle i en magthavers praksis. I stedet handler magthaveren. Den sammenhængende, logiske argumentation kan måske endog overlades til dem, magthaveren har krammet på. Eller som bare har indset, at det er magthaveren, der bestemmer. De vil nemlig forstå, at der så må ske en vis tilpasning både af kendsgerninger og måden, der argumenteres sammenhængende og logisk på. Den aftale, to parter indgår, definerer en virkelighed og nogle fælles mål. Men den er også altid et spejl af magtbalancen mellem dem. Hvis den svage argumenterer godt for noget, som den stærke er imod, så får den svage stryg. Denne vigtige detalje udelades ofte, når skolen underviser eleverne. Skolens magthavere, underviserne, lærer deres undersåtter, eleverne, det modsatte: at fornuften, det gode argument, besejrer magthaveren. Skolen indlærer troen på, at den abstrakte fornuft sejrer i den sidste ende – uanset om argumenterne fremføres af den undertrykte eller af magthaveren. Men sandheden den stik modsatte: at fornuften normalt har den plads, som magthaveren tildeler den. Og hvis magthaveren dyrkes fanatisk af en lille flok som er villig til at slå sig selv ihjel for sagen, så siger fornuften, at det klogeste nok er at holde kæft. Således som vi oplever det, hver gang en udstillingsarrangør eller en mediechef undlader at vise de tegninger, som ingen viser, selv om de er yderst relevante. Så hvis ikke kun Muhammed, men også Jesus Kristus, Socialdemokraterne, Kommunernes Landsforening og Dansk Erhverv og mange flere danske organisationer hver havde en lille gruppe selvbestaltede ekstremister, som elskede dem fanatisk og var villige til at slå sig selv ihjel for sagen, så kunne man godt pakke dansk demokrati sammen. Og hvis danske skoler ikke bare skal uddanne naive undersåtter til magthavere af alle slags, så gælder det om at træne eleverne op til at forstå en magthaver indefra. Det sker bedst ved at træne elever og borgere i selv at blive en magthaver. Lær, hvordan du bryder ud af undertrykkelsen og selv bliver magthaver, i bogen Håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit.
|
|
||
|
|
Klaus
Kjøller, © klaus@kjoeller.dk
|
|
|
|
|
|
