Først lagt op 03-10-2018,,senest opdateret 03-10-2018 14:29:08

 

ALLE BØGER

FORFATTER- OG BOG-KOMMENTARER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

 

 

Den totale Løkke

Ud over spindoktorer bør Løkke følges af flere stærke mænd, som kan bæltefiksere ham, når han bliver ophidset over processen. Og en fysioterapeut bør massere hans ansigtskramper, inden han igen slippes løs til fortsat kamp for substansen.

Det er velkendt, at både Clinton, Obama og Løkke normalt optræder mod betaling: holder taler og lader sig fremvise ved begivenheder. Men hvem betaler så hvem, når Løkke mødes og lader sig fremvise med tidligere præsidenter og lignende? Få svar på dette og meget andet i Kølletæppebank’en Den totale Løkke. 1

1

 

 

 

 

Indhold

Skift hunde, Løkke! 1

23-09-2018: Der skal helt nye boller på suppen i Løkkes intimsfære, hvis han skal dæmme op for Frederiksens kompetente offensiv med kæreste og sammenbragte børn. 1

Velgørende samvær 1

27-04-2018: Det er velkendt, at både Clinton og Løkke normalt optræder mod betaling: holder taler og lader sig fremvise ved begivenheder. Men hvem betaler så hvem, når de to mødes? 1

Mennesket Løkke 1

26-04-2018: Og det passer jo fint ind i den igangværende kampagne, hvor Løkke optræder i morsomme quiz-programmer for at vise profil som menneske op til næste valg. 1

Udsat dreng 1

25-01-2018: Løkke er uskyldig i kvotekongesagen. At tro andet er vanvittigt. 1

Befri blæren! 1

19-10-2017: Hvis kongressens 2.300 delegerede vil have lov at sove, gå på toilettet og le under formandens taler, er de nødt til at indføre demokrati. 1

Rå Trumphygge 1

02-04-2017: Uanset hvad Løkke sagde til Trump ved deres møde, så vidste Trump allerede, hvad Løkke i virkeligheden mente. 1

Løkke er svag, men god 1

01-04-2016: Svage ledere, som bilder sig ind, de er stærke, fremmer befolkningens viden om politik 1

Løkke truer dansk politik 1

22-03-2016: Dansk politik er blevet en dræbende dødedans, efter Løkke har lært ikke at hidse sig op – senest over, at Kristian Jensen er klar til kampvalg. 1

Løkke til trøst 1

04-03-2016: Løkke bør fryde sig over, at han for tiden i Politiken tegnes som ubegavet, forvirret gangsterboss med ildrødt hoved og kniv i ærmet. 1

Fra Schlüter til Løkke 1

27-02-2016: Hvis der ikke var kommet en tamilsag på tværs, så havde Schlüter stadig regeret. Mens der bare skal et skvæt gylle til at knække Løkke. 1

”Løkke er stor!” 1

07-02-2016: Løkke ville få en fordel, hvis der fandtes en lille gruppe afstumpede, selvmordsfanatiske Løkkeister, som råbte: ”Løkke er stor!", mens de terrormyrdede satirikere, som sårede, ydmygede og krænkede Løkke. 1

Løkkes store chance 1

01-07-2015: Løkkeregeringen er Løkkes store chance for at vise, at han har lært af sine tidligere kriser, som han på grund af dårlig håndtering gjorde større end nødvendigt. 1

Instruér Løkke! 1

02-06-2015: Nogen bør instruere Lars i at leve op til TVs iscenesættelse af politik. Forklare ham, at statsmænd i dag kun findes som spøgelser inde på Christiansborg, som ses som kulisse bag TV-studiet. 1

Løkke bestemmer datoen 1

19-03-2015: At udskrive valg før sidste øjeblik ville være idiotisk. Det eneste, der venter Helle efter nederlaget, er detronisering og nedtur, mens S reorganiserer under Mette Frederiksen og Sass. 1

Løkkes chance 1

09-02-2015: Løkkes bliver kun statsminister, hvis vælgerne som sædvanligt ikke forstår, hvad en række topøkonomer siger om landets økonomi. 1

Løkke & Jensen 1

04-10-2014: Hvis formandsskabet Løkke Jensen ikke afslutter enhver optræden med et kærligt knus og kindkys, som klart overstråler den dødemandsomklamring, som alle gysende kan huske, de udførte d. 3. juni, så er turnéen spildt. På landsmødet bør de gå hånd i hånd og flirte sprælsk. 1

Substansen af Løkke 1

22-06-2014: Ud over en spindoktor bør Løkke altid følges af en fysioterapeut med lattergassprøjte og flere stærke mænd, som kan bæltefiksere ham, når han går amok over spørgsmål til hans person 1

Løkke langt foran 1

05-06-2014: Hvis Venstre under Løkkes stadig mere udholdende lederskab beviser, at et politisk parti – ligesom hospitaler og tog – i virkeligheden kører smukkest og mest effektivt uden vælgere, så er der åbnet nye perspektiver i dansk politik 1

Løkkes tekniske uheld 1

27-05-2014: Hvis en politiker ikke er teknisk smart nok til at undgå at komme på forsiden af Ekstra Bladet igen og igen, så er han nok heller ikke smart nok til at være statsminister 1

Løkke og Clinton 1

23-05-2014: Forskellen på Løkke og Clinton er, at ingen nogensinde skænkede Clintons eventuelle underbukser en tanke under skandalerne 1

Mere selfie, Løkke! 1

28-12-2013: Man må spørge, om manden, som så tydeligt gerne vil være vores næste statsminister, overhovedet har fattet, hvad politik går ud på i dag. 1

Forsvind, Løkke! 1

21-11-2013: Løkke bør omgående trække sig ud af medierne – for at give alle danskere drømmens om den store leder, Lars Løkke Rasmussen, tilbage. 1

Løkkes Clinton-vision 1

06-11-2013: Løkke kan trøste sig med, at Bill Clinton, trods fæle moralske fejltrin, i dag er en yderst respekteret, førsteklasses forhenværende politisk leder, som farter verden rundt og scorer gigantiske foredragshonorarer. 1

Tir ikke Løkke-monstret! 1

25-10-2013: Enhedslistens Pernille Skipper bør forstå, at ingen glæde, som Løkkes tilbagebetalte midler ville kunne skabe i den tredje verden, kan overgå den tilfredsstillelse, det har givet Løkke at rejse mere luksuriøst end Thorning og Søvndal, som stjal statsministerposten fra ham. 1

Løkkes afladsbrev 1

15-10-2013: Løkke burde udnytte harmen over sine rejseudgifter til at foreslå en grundig undersøgelse af effekten af dansk U-landsbistand. Hvis Løkke rejser på monkey-class, aner ingen i øjeblikket, hvad de sparede penge går til 1

Løkkes dreamteam 1

26-09-2013: Gid Thorning ikke havde dummet sig så meget som regeringsleder. Så kunne Løkke i næste regering ansætte hende som sin personlige talsmand i DI, EU og Dansk Herremoderåd 1

Løkkes Stoltenberg 1

13-08-2013: BBCWorldNews er normalt helt renset for dansk og norsk politik. Men Stoltenbergs mediestunt som taxachauffør fik enestående stor og grundig behandling. Dog helt renset for politisk indhold. 1

Løkkes magtabstinenser 1

12-06-2013: Lars Løkkes egensindige optræden og mærkelige svar i flere direkte TV-interview er en magtdemonstration. Selv om han ikke mere har regeringsmagten, så har han stadig magt til at svare absurd, hvis han gider 1

Løkkes eneste trøst 1

28-12-2012: Helle ligner mere og mere en vinder. Opinionstallene peger dog stadig på Løkke 1

Løkke-frit TV, tak! 1

19-11-2012: Hvorfor dog ønske sig den kedsommelige, svedende pølsemand Lars Løkke Rasmussen tilbage på TV, når vi har Corydons glamourøse Angels: Vestager, Thorning og Vilhelmsen? 1

Løkkes modbevis 1

07-10-2012: Iagttagelser af Løkkes adfærd i Folketingssalen bør føre til revision af den videnskabelige teori om, hvad kedsomhed er 1

Løkkes arvepleje 1

18-06-2012: Inden Løkke overtager magten, bør han sørge for, at Thorning får gennemført den nødvendige politik, som får vælgerne til at flygte. Ellers arver han alle problemerne i stedet for at arve alle løsningerne 1

Løkkes villyarder 1

01-06-2012: Løkke har lært Søvndals trick med at bruge de samme milliarder flere gange 1

Memento til Løkke 1

25-02-2012: Helle Thornings særlige talent for at få ros fra verdens store ledere bør også udnyttes i den kommende Løkke-regering. 1

Løkke – nu med baby 1

09-09-2011: Pludselig stod Løkke med en baby i begge hænder og medierne gik grassat. Ved kommende lancering af økonomiplaner bør Løkke derfor benytte babyer. 1

Løkke er ren 1

15-07-2011: Britiske toppolitikere har i mange år måttet fedte for Murdoch-imperiet. Italienske Berlusconi ejer selv mange medier. Men danske mediers indhold viser klart, at Løkke ikke omgås medierne på uanstændig vis 1

Indiana Løkke 1

17-05-2011: Selv om Løkke slår om sig med mange ubegribelige økonomiske udtryk, er han heldigvis ikke sværere at forstå end Indiana Jones 1

LøkkeBonus: kommentarer 1

Laver Løkke en Trump inden valget? 1

12-05-2018: Næppe. Men det sjove er hvorfor. 1

Løkke-abstinenser 1

31-07-2016: Flæbe-tv fra amerikanske partikonventer, forkerte færøske flag og offentlig optræden af Ulla Tørnæs gør alt sammen indtryk. Personale og statister kæmper for at holde tv-serien kørende i ferien uden den hovedperson, som er elsket af mange, men hadet af flere. 1

Far Løkke blev ikke vred, da Vinterberg, Gråbøl og Brøgger sagde ”Fy Fy skamme” til Danmark 1

08-05-2016: En kort kommentar til dydsscoringen i statsministerens grundlovstale. Med den morale, at dydsscoring ikke betyder enden på al strid, tårer og latter i politik. Tværtimod. 1

Løkke, Putin og Erdogan 1

07-05-2016: Putin og Erdogan har demonstreret, hvor sårbart demokratiet er, og hvor det er mest sårbart: mediestyringen. Men selv om Løkke holder nallerne væk fra landets medier, så foregår der alligevel en kraftig politisk styring fra vores kaotiske, decentraliserede mediesystem. 1

Flygtninge krydsede Løkkes spor 1

28-11-2015: Derfor kom EU-afstemningen til at handle om noget forkert. Og derfor blev Løkke tvunget til at bruge sin egen flossede troværdighed som fældende argument mod Tulle. 1

Dukke Lise leger med Løkke 1

09-05-2015: Socialdemokraternes Løkke-annonce er langt bedre end de Konservatives Stop-kampagne og Venstres løftebrudsbanner på Det sorte tårn. 1

Løkke som elastikspringer 1

23-12-2013:Efter GGGI-affæren lå Løkke i bund på troværdighed. Men det skyldtes mest ham selv. Ikke kun fordi han rejste på 1. klasse, men også fordi han begik karakterselvmord i flere omgange, da han forsøgte at inddæmme skaderne 1

Larses løkke 1

23-10-2010: Senest har sagen om Rigsrevisionen vist det: Lars Løkke Rasmussen er nødt til at træne hårdt i ydmyghed for at vinde næste valg. 1

 

 

 

 

 

Skift hunde, Løkke!

23-09-2018: Der skal helt nye boller på suppen i Løkkes intimsfære, hvis han skal dæmme op for Frederiksens kompetente offensiv med kæreste og sammenbragte børn.

I går havde flere medier historien om Mette Frederiksens familieplanlægning. Med billede, hvor hun foran verdenspressen i Ålborg kyssede sin forlovede på munden. Han havde friet allerede i december. Hun havde nydt at have det i hemmelighed lige indtil partikongressen og glædede sig nu til at føre parrets i alt fem børn sammen i offentlighed.

Sørme om ikke Socialdemokratiet her dagen efter har store annoncer på Politiken.dk (og sikkert mange andre steder), hvor Mette Frederiksen siger, at børnene, dvs. alle landets børn, ligger hende og partiet særligt på sinde.

Det er svært for Løkke at hamle op med. Han kører i øjeblikket en kampagne, hvor han lader, som om det er ham, der er skyld i velfærden i landet. Men det er der så allerede flere, der har påvist ikke passer. Uheldigt. For så bliver denne kampagne jo bare en fortsættelse af Løkkes gamle historie om andre lånte fjer, f.eks. de partibetalte underbukser.

Hvis Løkke skal stikke Frederiksen, så skal der helt nye boller på suppen. F.eks. kan han erstatte sine to forkælede hunde af racen Nova Scotia Tolling Retriever med et kobbel tilfældige, socialt udstødte, underernærede hunde fra en kennel for hjemløse gadekryds.

Læs Kølletæppebank: Underbukseløkken.


Velgørende samvær

27-04-2018: Det er velkendt, at både Clinton og Løkke normalt optræder mod betaling: holder taler og lader sig fremvise ved begivenheder. Men hvem betaler så hvem, når de to mødes?

Tidligere præsident Clinton mødtes onsdag med Løkke i Statsministeriet. Anledningen til Clintons besøg var en stor international konference i København.

Det er velkendt, at både Clinton og Løkke normalt optræder mod betaling: holder taler og lader sig fremvise ved begivenheder.

Men hvem betaler så hvem, når de to mødes?

Clinton tager millioner, Løkke er mindre efterspurgt internationalt og optræder derfor for bare få titusinder eller mindre, især i Jylland.

Ifølge markedskræfterne skulle Løkke altså betale Clinton.

Men Løkke kan anstændigvis ikke som statsleder betale en forhenværende for at besøge sig.

Derfor optrådte begge gratis, hvad de ellers kun gør ved velgørenhed.


Mennesket Løkke

26-04-2018: Og det passer jo fint ind i den igangværende kampagne, hvor Løkke optræder i morsomme quiz-programmer for at vise profil som menneske op til næste valg.

Løkke har været til møde med rektor på N. Zahles Gymnasieskole, som bisidder for sin kone, Solrun, der efterfølgende ikke mere er ansat på skolen.

Men på twitter har Løkke over for en journalist benægtet, at et sådant møde har fundet sted. Umiddelbart ikke særlig smart.

Men ingen anser jo Løkke for at være idiot. Derfor er den eneste forklaring, at han både som bisidder og som twitterbruger optræder som omsorgsfuld ægtemand, der sætter kærligheden til sin ægtefælle over sit job.

Og det passer fint ind i den kørende kampagne, hvor Løkke optræder i morsomme quiz-programmer for at vise profil som menneske op til næste valg.

Måske har twitterindslaget endda gjort Løkke alt for menneskelig.


Udsat dreng

25-01-2018: Løkke er uskyldig i kvotekongesagen. At tro andet er vanvittigt.

Storfiskeren John-Anker Hametner har de sidste år arrangeret nytårskure for Lars Løkke Rasmussens godgørende fond, Løkkefonden, som hjælper udsatte drenge. Han har også i 2014 foræret Løkke en uges ophold i sit sommerhus.

Nu er der så nogle i oppositionen, der mistænker Løkke for at have beskyttet Hametner og andre kvotekongers interesser som modtjeneste for sine gaver.

Men enhver kan sige sig selv, at en gammel, erfaren dreng med en fond, som skal hjælpe udsatte drenge, ikke frivilligt vil gøre sig til en udsat dreng, som forfølges af Ekstra Bladet og ristes til samråd, bare fordi han modtager et par tjenester fra en kvotekonge. Og heller ikke samtidig få rippet op i sin gamle møgsag fra 2014 om partibetalte underbukser.

Derfor er Løkke uskyldig. Alt andet er jo rent vanvid.


Befri blæren!

19-10-2017: Hvis kongressens 2.300 delegerede vil have lov at sove, gå på toilettet og le under formandens taler, er de nødt til at indføre demokrati.

Kinas præsident, Xi Jinping, læste sin tale til partikongressen op. Det tog mere end tre gravalvorlige timer.

Hvis Løkke gjorde det samme på Venstres landsmøde, måtte han gå af som statsminister.

For det første ville landsmødedeltagerne udvandre.

For det andet ville journalisterne skrive, at Løkke havde fået storhedsvanvid, fordi han troede, at folk gad høre på hans selvglade bullshit i mere end tre stive timer.

Og derefter ville hele landet tale om Løkkes storhedsvanvid, og ingen ville stemme på Venstre, før partiet valgte en formand, der ville holde muntre, korte taler.

Men kineserne kan ikke stemme, og slet ikke på andre end Xi Jinping. Hvis kongressens 2.300 delegerede vil have lov at sove, gå på toilettet og le under formandens taler, er de derfor nødt til at indføre demokrati.


Rå Trumphygge

02-04-2017: Uanset hvad Løkke sagde til Trump ved deres møde, så vidste Trump allerede, hvad Løkke i virkeligheden mente.

Flere partier havde forslag til, hvad Løkke skulle sige til Trump.

På forsiden af Jyllands-Posten tirsdag foreslog Nick Hækkerup (S): ”Han skal sige, at man skal passe på de værdier, som vi har bygget op sammen med amerikanerne i Vesteuropa.”

Naser Khader (K): ”Det er enormt vigtigt, at vi fortæller ham, at vi er udfordret af Putin.”

Men forslagene er uden indhold, fordi det er umuligt for Løkke at sige det modsatte til Trump, f.eks. ”Vi er ikke udfordret af Putin.” I hvert fald ikke uden omgående at blive fyret.

Desuden har Trump op mod en halv snes konkurrerende hemmelige efterretningstjenester til at informere sig. Så uanset, hvad Løkke siger til Trump ved deres møde, så ved Trump allerede, hvad Løkke i virkeligheden mener.

Løkke bør derfor bare råhygge sig med Trump og smile overstadigt på fotografierne. Alt andet er uden betydning.


Løkke er svag, men god

01-04-2016: Svage ledere, som bilder sig ind, de er stærke, fremmer befolkningens viden om politik

Berlingskes historie torsdag om, at Løkke, en stribe andre Venstre-ministre samt topembedsmænd fra flere ministerier var stærkt involveret i regeringens omstridte landbrugspakke, kan lære os meget om det politiske liv:

1)   historien kommer kun frem, fordi folk omkring Løkke er så utilfredse med hans svigtende vælgertal og lederskab, at de stiller op som anonyme kilder i pressen.

2)   svage ledere er fremragende til gennem deres illoyale undersåtter at sætte pressen i stand til at oplyse lærerige, pikante ting om, hvad der foregår bag kulisserne.

3)   Især hvis den svage leder er leder af en ét-partiregering, som gør det let for lederen at bilde sig ind, at han er en stærk mand, som kan få en landbrugspakke presset igennem ved både at tyre sit parti, sin folketingsgruppe og hele embedsværket.

Konklusionen er, at svage ledere, som optræder, som om de er stærke, fremmer befolkningens viden om politik.

Og at de ovenikøbet som ekstra bonus får deres landbrugspakke igennem. Ren win-win.

Læs kronikken om Hvad Løkke-regeringen, støttepartierne og vi andre kan lære af »Gyllegate«?


Løkke truer dansk politik

22-03-2016: Dansk politik er blevet en dræbende dødedans, efter Løkke har lært ikke at hidse sig op – senest over, at Kristian Jensen er klar til kampvalg.

Udenrigsminister Kristian Jensen var langt nede i Afrika, da det så ud til, at Løkke var villig til at lade sin regering vælte på grund af ”Gyllegate”. Dér udtalte Jensen til en journalist fra Jyllands-Posten, at han var klar til kampvalg om formandsposten.

Fjorten dage senere dukkede udtalelsen så op på forsiden af avisen som breaking news, og alle kommentatorerne brugte alle deres kunster på at puste den op.

Derefter sagde gruppeformand Søren Gade til TV, at han fandt sagen ”træls” og finansminister Claus Hjort satte trumf på med: ”Jeg synes ikke, at det er for smart.”

Nu manglede vi kun, at Løkke blev hidsig, for at historien nåede klimaks.

Men han smilede bare og sagde, at en næstformand i Venstre naturligvis skal drømme om at blive formand en dag. Det gjorde han også selv i sin tid.

Derefter lavede Jensen en perfekt antiklimaks ved at erklære sig enig i alt, hvad Løkke sagde.

Dansk politik bliver aldrig det samme, efter Løkke har lært ikke at hidse sig op.

Læs kronikken Humor er mere nødvendig end nogensinde.


Løkke til trøst

04-03-2016: Løkke bør fryde sig over, at han for tiden i Politiken tegnes som ubegavet, forvirret gangsterboss med ildrødt hoved og kniv i ærmet.

Satire møder udfordringer i Mellemøsten. Satire mod statsledere er strafbart i Egypten, Tyrkiet og Iran. Og satire mod den regerende kongefamilie er utænkelig i Saudi-Arabien.

Berlingske fortalte tirsdag, at unge kristne i Egypten er blevet fængslet for at gøre nar ad Islamisk Stat, fordi man tolkede det som satire mod islam.

Det bliver stadig tydeligere, at hvis man skal beskrive ægte demokratier med en enkelt egenskab i modsætning til diktaturer, præstestyrer og pseudodemokratier, så er det, at man i demokratiet hylder satire mod samfundets øverste magthaver.

Alt det andet med frie, hemmelige valg og ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed er meget godt, men det er først i værdsættelsen af den gode satire, at demokratiet kender sig selv.

Derfor skal Løkke ikke græmmes over, at han for tiden i Politiken tegnes som ubegavet, forvirret gangsterboss med ildrødt hoved og kniv i ærmet. Han bør sammen med sin befolkning fryde sig over, at han ikke tegnes lige så sjældent som Muhammed.


Fra Schlüter til Løkke

27-02-2016: Hvis der ikke var kommet en tamilsag på tværs, så havde Schlüter stadig regeret. Mens der bare skal et skvæt gylle til at knække Løkke.

Poul Schlüters regeringer var umulige at vælte, fordi han, hvis han kom i mindretal i Folketinget, trak på skuldrene og sagde, at så må regeringen jo bare finde en anden vej frem.

Schlüter ville aldrig have holdt pressemøde i Spejlsalen, hvor han skruede et spørgsmål om mistillid til en minister op til at være et drama om regeringens overlevelse.

Schlüter var en grundig avis-læser, så han ville straks efter Berlingskes historie om de kritiske miljøeksperter have forebygget, at de Konservative kunne bruge sagen til at profilere sig på.

Han ville derfor i god tid have bedt Eva Kjer Hansen om at være rigtig sød ved de Konservative, fordi det dér med tabeller og tal kan være pokkers svært at forstå, når man kommer helt fra Viborg.

For Schlüter vidste, at en borgerlig regeringsleder er mest langtidsholdbar, hvis han er så bøjelig, at han er umulig at knække.

Så hvis der ikke var kommet en tamilsag på tværs, så havde Schlüter stadig regeret. Mens der bare skal et skvæt gylle til at knække Løkke.


”Løkke er stor!”

07-02-2016: Løkke ville få en fordel, hvis der fandtes en lille gruppe afstumpede, selvmordsfanatiske Løkkeister, som råbte: ”Løkke er stor!", mens de terrormyrdede satirikere, som sårede, ydmygede og krænkede Løkke.

Den myrdede chefredaktør for Charlie Hebdo, Stéphane Charbonniers bog ”Hvordan de som råber islamofobi i virkeligheden går racisternes ærinde” er netop udkommet på dansk. En ærkedansk parallel kan kaste lys over titlen, som ifølge kollega Kastholms anmeldelse rummer hele bogens budskab.

Hvis der fandtes en lille gruppe afstumpede, selvmordsfanatiske Løkkeister, som ville slå alle debattører, som sårede, ydmygede og krænkede Løkke, ihjel, mens de råbte: ”Løkke er stor", så ville Løkke få en fordel.

Løkke måtte selvfølgelig tage stærk afstand fra det, og de værste Løkke-kritikere ville få tilbud om to PET-agenter døgnet rundt.

Men frygten for Løkkeisterne og ubehaget ved at skulle være bevogtet af to PET-agenter døgnet rundt ville få mange debattører og satirikere til at vælge andre mål, f.eks. Mette Frederiksen eller Thulesen Dahl.

Og mange ville begrunde deres fravalg af Løkke som offer med, at de var modstandere af Løkkeismofobien, fordi det lyder finere end, at de udøver selvcensur.

Og dagbladet Politiken ville betale Løkkes efterkommere for tort og svie.


Løkkes store chance

01-07-2015: Løkkeregeringen er Løkkes store chance for at vise, at han har lært af sine tidligere kriser, som han på grund af dårlig håndtering gjorde større end nødvendigt.

Det lette ved at danne regering er alle ceremonierne: dronningerunder, ministerbiler, pressebriefinger, præsentation af en ny regering, ministeroverdragelser. Det har Løkke og hans hold klaret perfekt.

Det svære er at overleve de første måneder. For Løkkes minimale Venstreregering bliver en løbende krisehåndteringsregering. Og krisestyring er Løkkes svageste side.

Han har en tendens til at demonstrere sin magt helt ned i formelle detaljer, når han har mest brug for at vise ydmyghed og skabe kærlighed omkring sig.

Han kaster sig ofte ud i unødvendige teknikaliteter på pressemøder. Han overvurderer generelt substansens betydning og undervurderer betydningen af det, som enhver straks kan forstå: processen og personerne.

Løkkeregeringen er derfor Løkkes store chance for at vise, at han har lært af sine tidligere kriser, som han på grund af dårlig håndtering gjorde større end nødvendigt.

Løkke skal nu vise, at de dyre lærepenge til underbukser og luksusrejser ikke er givet forgæves ud.


Instruér Løkke!

02-06-2015: Nogen bør instruere Lars i at leve op til TVs iscenesættelse af politik. Forklare ham, at statsmænd i dag kun findes som spøgelser inde på Christiansborg, som ses som kulisse bag TV-studiet.

TV2 har med sit brohoved af et valgstudie foran Christiansborg klart vundet over DR i iscenesættelse af præsidentdueller.

DR forsøger med billeder på væggene at simulere, at deres valgstudie ligger midt i Folketinget. Men den hopper seerne ikke på.

Og Thorning vandt klart duellen med Løkke, fordi hun naturligt faldt ind i TV2s nye scenografi og havde Christiansborgs massive bygning som baggrund, mens Løkkes baggrund var en vej, hvor trafikken gled forbi.

Thorning har forstået, at det handler om at ligne en vinder og angribe uophørligt med humor og kontrolleret lidenskab. Løkke derimod brugte al sin energi på at agere statsmand og ikke udstille Thorning-figurens fejl.

Nogen bør instruere Lars i at leve op til TVs iscenesættelse af politik. Forklare ham, at statsmænd i dag kun findes som spøgelser inde i slottet bag Helle.

Lære ham at ligne en usårlig, sprudlende vinder, især når det ser mest håbløst ud. Lære ham at klæde Helle helt af på en måde, som fornøjer selv kvindelige vælgere.


Løkke bestemmer datoen

19-03-2015: At udskrive valg før sidste øjeblik ville være idiotisk. Det eneste, der venter Helle efter nederlaget, er detronisering og nedtur, mens S reorganiserer under Mette Frederiksen og Sass.

Thorning vil aldrig kunne overbevise vælgerne om, at dansk økonomi er hendes regerings indsats. Derfor er økonomien irrelevant for valgdatoen.

Thorning stortrives med at føre valgkamp som statsminister. Det klæder hende at holde ceremonielle taler, både sørgetaler og festtaler. I Berlingske tirsdag fyldte hendes Jyllandstur et helt opslag.

Hvis der var officiel valgkamp, havde Løkke fået mindst halvdelen af pladsen. Og hun præsenterede som suveræn vært i Statsministeriet EU-aftalen, mens Løkke og de andre så på. Og som statsminister samler hun nu tunge EU-folk til møde om energien.

Hun får et ekstra gear og er dansk presses darling, når hun optræder i EU.

At udskrive valg før sidste øjeblik ville være idiotisk. Det eneste, der venter Helle efter nederlaget, er detronisering og nedtur, mens S reorganiserer under Mette Frederiksen og Sass.

Kun hvis en tabloidavis pludselig lader et grufuldt Løkkeskelet springe ud af skabet med raslende gyserbilag, kommer valget før sidste øjeblik.


Løkkes chance

09-02-2015: Løkkes bliver kun statsminister, hvis vælgerne som sædvanligt ikke forstår, hvad en række topøkonomer siger om landets økonomi.

Om det er rød eller blå blok, der vinder valget, er ligegyldigt ifølge økonomer. Magasinet Penge på DR1 har spurgt 12 topøkonomer, som placerer regeringsfaktoren i bund blandt de faktorer, der har betydning for dansk økonomi.

Samtidig viser en Megafonmåling af partiledernes troværdighed, at Løkke og Thorning ligger lige lavt, mens Thulesen Dahl scorer meget højt.

Hvis økonomien er ligegyldig som valgtema, og Løkke og Thorning ligger lige lavt på troværdigheden, så kan man i blå blok droppe bekymringerne over, at Løkkes i flere interviews har sagt, at han ikke vil være statsminister "for enhver pris".

For så bliver Løkke slet ikke relevant, selv om skulle tilbyde sig helt gratis.

For så bliver valgkampen udelukkende en værdikamp, dvs. et valg om udlændingepolitikken. Og her sejrer Dansk Folkeparti som altid stort. Og så skal Thulesen Dahl selvfølgelig være statsminister, selv om han har sagt, at han ikke vil.

Men måske har vælgerne som sædvanligt ikke forstået, hvad økonomerne siger, og tror stadig på, at rødt og blåt gør en forskel. Så kan Løkke alligevel blive statsminister.


Løkke & Jensen

04-10-2014: Hvis formandsskabet Løkke Jensen ikke afslutter enhver optræden med et kærligt knus og kindkys, som klart overstråler den dødemandsomklamring, som alle gysende kan huske, de udførte d. 3. juni, så er turnéen spildt. På landsmødet bør de gå hånd i hånd og flirte sprælsk.

Alle seriøse medier var åbenbart indbudt til formandskabet Løkke og Jensens optræden i Allerød for at skrive om en formand i tæt kontakt med og tiljublet af baglandet.

Men forudsigeligt nok benyttede medierne lejligheden til at genopvække Venstres rædselsnat d. 3. juni, hvor Løkke med en feberredning bevarede magten, efter at han havde splittet partiet med sine ubegribelige tøjfumlerier. Og et medium fik med, at Løkke blev transporteret væk fra Allerød i sin Venstre-bil med chauffør, mens Jensen tog et B-tog fra Allerød Station.

Noget tyder på, at Løkke og hans nærmeste har undervurderet effekten af, at Jensen fremtræder stadig stærkere efter hver gang duoen har optrådt. Simpelthen fordi tilskuere altid kun opfatter meget lidt af de ord, der bliver sagt, men stort set alt det kropssprog som udsendes.

Så hvis Løkke og Jensen ikke afslutter enhver optræden med et kærligt knus og kindkys, som klart overstråler den dødemandsomklamring, som alle gysende kan huske, de udførte d. 3. juni, så er turnéen spildt.

Løkkes eneste chance er nu at gå hånd i hånd med Jensen på hele landsmødet.


Substansen af Løkke

22-06-2014: Ud over en spindoktor bør Løkke altid følges af en fysioterapeut med lattergassprøjte og flere stærke mænd, som kan bæltefiksere ham, når han går amok over spørgsmål til hans person

Efter sin mirakuløse overlevelse som Venstres leder forleden kæmper Løkke nu en heroisk kamp for den politiske substans. Derfor blev han tydeligt møgsur, da DR 2 Deadline i et live-interview med ham fra havnen i Allinge tillod sig både at vise et indslag med en kritisk Venstremand og at følge op med kritiske spørgsmål til Løkkes image.

Nu kan BT så oplyse, at flere kilder, der var til stede i DRs produktionstelt efter programmet, fortæller, at Venstreformanden var så vred over interviewet, at han gik direkte ind i produktionsteltet med sin spindoktor Christian Hüttemeier. Her overfusede de to værten Anja Bo, hendes chef og flere folk fra redaktionen, der stod og pustede ud efter programmet.

Efter sådan et optrin er det endnu engang blevet klart, at Løkke er sin egen værste fjende.

Ud over en spindoktor bør Løkke derfor altid følges af flere stærke mænd, som kan bæltefiksere ham, når han bliver ophidset over processen.

Og en fysioterapeut, som kan spraye ham med lindrende lattergas og massere hans ansigtskramper, inden han igen slippes løs til fortsat kamp for substansen.


Løkke langt foran

05-06-2014: Hvis Venstre under Løkkes stadig mere udholdende lederskab beviser, at et politisk parti – ligesom hospitaler og tog – i virkeligheden kører smukkest og mest effektivt uden vælgere, så er der åbnet nye perspektiver i dansk politik

Efter at Løkke fortsætter, og de interne Venstre-oprørere, der rejste sig som løver, er faldet ned som lam, så er Venstres eneste tilbagestående problem vælgerne, som flygter.

Men hvem siger, at et politisk parti overhovedet har brug for vælgere?

Det er velkendt fra Groft sagts mange års studier af hospitalsvæsnet og af togdrift, at hospitaler og tog kører smukkest og mest effektivt uden patienter og passagerer, som jo hele tiden forstyrrer fastlagte rutiner og køreplaner, fordi de aldrig rigtigt forstår, hvor svært det er at drive et hospital og skaffe tog til tiden.

Hvis Venstre under Løkkes stadig mere udholdende lederskab beviser, at et politisk parti – ligesom hospitaler og tog – i virkeligheden kører smukkest og mest effektivt uden vælgere, så er der åbnet nye perspektiver i dansk politik.

Herefter vil alle også indse, at det er unødvendigt, at en partileder er iført habit, sokker og underbukser, når han leder landet. Så vil alle Løkkes tøjproblemer fordufte som dug for solen, og vejen til Statsministeriet ligge åben.


Løkkes tekniske uheld

27-05-2014: Hvis en politiker ikke er teknisk smart nok til at undgå at komme på forsiden af Ekstra Bladet igen og igen, så er han nok heller ikke smart nok til at være statsminister

Flere kommentatorer, som iler Løkke til hjælp, har fremhævet, at Løkke er den teknisk set bedste politiker i landet. Derfor bør man bære over med bilagssager og andre småtterier, som udelukkende angår Løkkes etiske standard.

Men dette ræsonnement bider slet ikke på almindelige vælgere, som med fuld demokratisk ret forstår vores politiske system ved at leve sig ind i toppolitikernes figurer i landets TV-nyhedsføljeton. Og her dominerer figurernes etiske kvaliteter over de tekniske, fordi enhver vælger umiddelbart forstår en figurs etiske kvaliteter og mangler, mens de tekniske dyder fortaber sig i teknikaliteter bag kulisserne.

Angående det tekniske ræsonnerer vælgerne således: Hvis en politiker ikke er teknisk smart nok til at undgå at komme på forsiden af Ekstra Bladet igen og igen, så er han nok heller ikke smart nok til at være statsminister.

Dette enkle ræsonnement kan kloge folk så jamre over, men det nytter ikke så meget, fordi vi nu engang lever i et demokrati med en fri presse og uregerlige vælgere, der holder på deres gode ret til at forstå med de enkle midler, de har.


Løkke og Clinton

23-05-2014: Forskellen på Løkke og Clinton er, at ingen nogensinde skænkede Clintons eventuelle underbukser en tanke under skandalerne

Kan Løkke ende med at blive elsket trods sine gentagne fejl? Bill Clinton skuffede jo også igen og igen sine nærmeste ved at begå samme fejl, da han ville være præsident, nemlig at kaste sig ud i nye kvindeaffærer, selv om han hver gang lovede, at det var sidste gang. Men Clinton blev alligevel præsident og er i dag en elsket og afholdt foredragsholder i millionklassen.

Ifølge eksperter har man tilgivet Clinton, fordi hans fejl var af samme art som de fejl, den øverste, mest berømte græske gud, Zeus, begik igen og igen, når han avlede lavere rangerende guder med mange forskellige mødre.

Og Bills hustru, Hillary, tilgav Clintons sidespring – ligesom Zeus’ hustru Hera tilgav Zeus.

På den baggrund er det op ad bakke for Løkke. Hverken i nordisk eller græsk mytologi findes der guder, som først har optrådt i sponsorerede boxsershorts for at se godt ud på TV og derefter selv betalt dem i det omfang, shortsene blev udtaget til privat brug.

Forskellen på Løkke og Clinton er, at ingen nogensinde skænkede Clintons eventuelle underbukser en tanke under skandalerne.


Mere selfie, Løkke!

28-12-2013: Man må spørge, om manden, som så tydeligt gerne vil være vores næste statsminister, overhovedet har fattet, hvad politik går ud på i dag.

Al respekt for Lars Løkke Rasmussen. Men man må spørge, om manden, som så tydeligt gerne vil være vores næste statsminister, overhovedet har fattet, hvad politik går ud på i dag.

Ifølge forsiden af Ekstra Bladet forleden har Løkke igen haft et kolerisk anfald. Denne gang under optagelsen af en af TV-stationernes festlige årskavalkader, hvor han nægtede at svare på spørgsmål om GGGI-flyrejserne. Så han røg ud af showet.

Til gengæld blev der så meget mere plads i kavalkaderne til vores nuværende statsminister, som stolt og til studieværternes begejstring fortæller detaljeret om sin verdensberømte ”selfie” med præsident Obama og premierminister Cameron.

Ligesom fodboldlandsholdet i 1992 vandt EM nærmest ved en tilfældighed og betog verden med sin kække og charmerende spillestil, således satte Helle sig tilfældigvis ved siden af Obama og betog verdens mægtigste mænd og medier med charme, udslået hår og mobiltelefon.

Og ingen kavalkadestudievært gider ødelægge denne kernedanske Klods Hans-historie med pinlige spørgsmål om løftebrud, vælgerflugt og ministerskandaler.

Mere selfie, Løkke!


Forsvind, Løkke!

21-11-2013: Løkke bør omgående trække sig ud af medierne – for at give alle danskere drømmens om den store leder, Lars Løkke Rasmussen, tilbage.

At Løkke scorede højt på troværdighed, dengang man aldrig så ham, viser, at danskerne har en stærk drøm om ”den store leder”. En drøm, vi kræver virkeliggjort.

Drømmen om, at denne store leder måtte være Løkke, voksede i takt med, at vi gennem daglige bommerter klart indså, at Thorning (S) bestemt ikke var den store leder, vi drømte om.

Derfor bliver vi så skuffede, når Løkke nu viser sig heller ikke at være den store, stærkt savnede drømmeleder, men bare er en almindelig mand med rod i sine mange bilag, som derfor bliver ved med at poppe op.

Skuffelsen over tabet af vores elskede drøm om den store leder Løkke gør os ekstra bitre på Løkke, som derfor straffes med bundplacering på troværdighed.

Så nu ligger Vestager (R), Thorning, Johanne (EL), Samuelsen (LA), Vilhelmsen (SF) og Thulesen Dahl (DF) bedre end Løkke, bare fordi vi aldrig har kunnet forestille os en af dem som den store, ultimative leder og politiske frelser, hvis komme vi afventer.

Løkke bør atter forsvinde – for at give alle danskere håbet om Løkke tilbage. Og således atter komme i top på troværdighed.


Løkkes Clinton-vision

06-11-2013: Løkke kan trøste sig med, at Bill Clinton, trods fæle moralske fejltrin, i dag er en yderst respekteret, førsteklasses forhenværende politisk leder, som farter verden rundt og scorer gigantiske foredragshonorarer.

Der var mange gode ting at sige om Løkkes maratonpressemøde, som skulle ”lukke sagen”.

Men han ødelagde ideen med mødet med en forkert detalje: påstanden om, at han ingen diæter havde fået fra GGGI i 2012. Det fremgik ellers af bilagene, men dem havde journalisterne først fået ganske kort inden mødet, så ingen bemærkede fejlen på selve mødet.

Derefter fortalte han på Facebook i en parentes, at hans revisor, Deloitte, som har ordnet hans selvangivelse for 2012, har ”taget korrekt højde for mine diæter fra GGGI.”

Da dette senere viste sig også at være forkert, så har Løkke nu fået slemme skader på troværdigheden.

Løkke har en tendens til med skråsikre, overilede bemærkninger at påføre sig selv unødvendige lidelser.

En lignende selvdestruktiv åre havde tidligere præsident Bill Clinton, som – trods løfter om ærbarhed – ustandseligt skuffede sine rådgivere og vælgere med nye kvindeaffærer.

Løkke kan trøste sig med, at Clinton, trods fæle fejltrin, i dag er en yderst respekteret, førsteklasses forhenværende politisk leder, som farter verden rundt og scorer gigantiske foredragshonorarer.


Tir ikke Løkke-monstret!

25-10-2013: Enhedslistens Pernille Skipper bør forstå, at ingen glæde, som Løkkes tilbagebetalte midler ville kunne skabe i den tredje verden, kan overgå den tilfredsstillelse, det har givet Løkke at rejse mere luksuriøst end Thorning og Søvndal, som stjal statsministerposten fra ham.

Folketingets førende øjenmakeup-artist, Enhedslistens Pernille Skipper, mener, at Lars Løkke bør betale prisforskellen på 1. klasse og den mere beskedne business class tilbage. "Det ville da klæde ham," siger hun.

Hvor naivt! De eneste sikre resultater af en international grøn organisation som GGGI er den glæde, det giver organisationens mange bureaukrater og ledere at flyve rundt i verden under komfortable forhold og få lokale politikere til at spytte i kassen ved at forbande CO2 og hylde klimaet og grøn vækst.

Hvis Løkke troede, at hans tilbagebetalte penge kunne gøre verden uden for organisationen GGGI bedre, så ville han da med glæde have tilbagebetalt alt på det næsten 4 timers pressemøde forleden.

Skipper bør desuden indse, at ingen glæde, som Løkkes tilbagebetalte midler ville kunne skabe i den tredje verden, kan overgå den tilfredsstillelse, det har givet Løkke at rejse mere luksuriøst end Thorning og Søvndal, som stjal statsministerposten fra ham.

En tilbagebetaling vil derfor ikke gøre Løkke kønnere, da det vil øge hans allerede meget synlige, uklædelige magtabstinenser.


Løkkes afladsbrev

15-10-2013: Løkke burde udnytte harmen over sine rejseudgifter til at foreslå en grundig undersøgelse af effekten af dansk U-landsbistand. Hvis Løkke rejser på monkey-class, aner ingen i øjeblikket, hvad de sparede penge går til

Nu har Løkke så skrevet et brev til Venstres medlemmer og bønfaldet dem om at modtage hans beklagelse over, at han ikke fik ændret rejsereglerne i GGGI tidligere.

Hvor ynkeligt og naivt! For ingen aner, om det gavner verdens grønhed, at Løkke rejser på monkey-class. Heller ikke Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som kræver alle Løkkes bilag på et fad.

Løkke kunne i stedet med fordel have brugt sin fadæse offensivt ved at skrive således til medlemmerne:

”Jeg faldt som offer for den opfattelse, at de milliarder, som vi giver til udviklingslande, er rent aflad. Derfor kontrollerer vi ikke, hvad der kommer ud af bistandsmidlerne, hverken til GGGI eller andre NGOer. Så hvis jeg flyver billigere end 1. klasse, aner ingen, hvad de sparede midler går til. Men disse absurditeter skal være slut nu! Venstre foreslår, at harmen over mine rejseudgifter fører til en grundig undersøgelse af effekten af dansk U-landsbistand. Og at al bistand, som ikke har nogen påviselig effekt, overføres til ældreområdet til at øge bleskiftefrekvensen på plejehjemmene. Og til flere busudflugter til hjemmenes beboere.”


Løkkes dreamteam

26-09-2013: Gid Thorning ikke havde dummet sig så meget som regeringsleder. Så kunne Løkke i næste regering ansætte hende som sin personlige talsmand i DI, EU og Dansk Herremoderåd

Både Thorning og Løkke talte ved DI-konferencen tirsdag. Og begge sagde ting, som de tilstedeværende kunne lide at høre. Kun politiske eksperter kan efterhånden høre de politiske forskelle, der stadig måtte være mellem dem.

Men når det kommer til personlig fremtræden, er det som om forskellene mellem dem vokser.

For enhver kan se, hvor nydelig Thorning fremtræder på en talerstol i sin pæne blå spadseredragt med rynkefri botoxpande og opsat hår.

Hun slår klart Løkke, som talte til forsamlingen, stående lav og bred foran talerstolen uden slips med en lille, men tydelig mave over livremmen.

Til hæren af trimmede slipsedrenge fra eliten nede i salen sender Løkke med sit kropssprog et signal om at være udenfor. De mange fittede ledere i salen vil spørge, hvorfor Løkke ikke har brugt oppositionstiden til at tabe sig. Selvfølgelig totalt irrelevant, men Helles figur passer jo anderledes perfekt til enhver eliteforsamling.

Gid Thorning ikke havde dummet sig så meget som regeringsleder. Så kunne Løkke i næste regering ansætte hende som sin personlige talsmand i DI, EU og Dansk Herremoderåd.


Løkkes Stoltenberg

13-08-2013: BBCWorldNews er normalt helt renset for dansk og norsk politik. Men Stoltenbergs mediestunt som taxachauffør fik enestående stor og grundig behandling. Dog helt renset for politisk indhold.

Hvis man – som Groft sagt – er afhængig af nyheder, men samtidig har et af de akutte anfald, hvor man ikke kan holde ud at se og høre danske politikere, så er BBCWorldNews til stor hjælp.

De hjemlige medier kan være gået i selvsving med en regeringsrokade eller regeringens lancering af en reform, som endnu engang skal redde os. Men BBC ænser det ikke. Herligt!

Dog sker det med måneders mellemrum, at der på BBC i forbifarten ses et kort glimt af Helle Thorning. Men kun fordi hun optræder i en iøjnefaldende kjole med udslået hår i en stime habbitter i EU.

Med al respekt: Så gode billeder vil Lars Løkke aldrig kunne give. Så når Løkke overtager regeringsmagten, vil vi få et BBC helt renset for danske politikere. Herligt!

Medmindre Løkke lærer af norske Stoltenbergs optræden som taxachauffør og lader sig optage med skjult kamera, mens han optræder anonymt som pølsemand, der sludrer politik med tilfældige kunder.

For så vil selv Løkke blive bragt i alverdens medier og BBC med et langt, helt politikløst indslag, hvor vores statsminister langer pølser over disken til forundrede danskere.


Løkkes magtabstinenser

12-06-2013: Lars Løkkes egensindige optræden og mærkelige svar i flere direkte TV-interview er en magtdemonstration. Selv om han ikke mere har regeringsmagten, så har han stadig magt til at svare absurd, hvis han gider

I sin kommentar søndag om Løkke skriver Thomas Larsen bl.a.: ”Hjemme i stuerne sidder danskerne og undrer sig, når Løkke pludselig virker dybt forurettet over at få stillet harmløse spørgsmål eller kaster sig ud i absurde forsøg på at forklare forskellen på at skifte holdning og standpunkt.”

Ja, og Groft sagt kan tilføje, at netop den slags brølere på direkte TV af TVs mange kommentatorer forstørres grotesk op i betydning, således at brøleren helt overdøver månedlang, solid indsats i tunge forligsforhandlinger bag lukkede døre.

Det ved Løkke selvfølgelig godt, da han er en snu politisk ræv med lang erfaring.

Derfor er den eneste rationelle forklaring på de hidsige, uigennemtænkte Løkke-svar, at Løkke vil demonstrere for os alle sammen, at han – selv om han har mistet regeringsmagten – dog stadig suverænt bestemmer, hvad han vil svare, når en journalist spørger. Jo mere absurd han svarer, jo mere total magt demonstrerer han, at han stadig har.

Først når Løkke igen bliver statsminister, vil han ikke mere have behov for disse barnagtige, kompensatoriske magtdemonstrationer.


Løkkes eneste trøst

28-12-2012: Helle ligner mere og mere en vinder. Opinionstallene peger dog stadig på Løkke

Er Helle Thorning på vej til at vinde næste valg? Mere og mere tyder på det.

Først tonede hun frem som Big Mother på storskærm i DRs store gallashow om året, der gik, og roste med overskud det røde charmetroldehold Vestager-Vilhelmsen-Johanne, som havde besejret det blå dødbider- og habithold Løkke-Barfoed-Thulesen i en quiz om, hvem der kendte det andet holds personlige hemmeligheder bedst.

Og dagen efter gik 9 af 10 økonomiske eksperter i Ritzaus panel så ud og roste hendes regering for at være lige så ansvarlig eller mere ansvarlig end Løkkes regering.

Flere medier illustrerede nyheden med et foto, hvor Helle stiger smilende ud af en ministerbil med udslået hår og blotter sit højre, flotte ben til langt op på låret.

Langt ind i Venstre erkender man, at Løkkes korte cykelben ikke er det, der kan vinde næste valg.

Det sender samtidig et signal om kontrol og overlegenhed, at det er sivet ud, at Helle, mens alt dette sker, ikke er fysisk til stede i landet, men slapper af med mand og børn på Jamaica.

Det eneste, Løkke efterhånden har at klamre sig til, er opinionstallene.


Løkke-frit TV, tak!

19-11-2012: Hvorfor dog ønske sig den kedsommelige, svedende pølsemand Lars Løkke Rasmussen tilbage på TV, når vi har Corydons glamourøse Angels: Vestager, Thorning og Vilhelmsen?

61 procent af vælgerne mener, at Løkke viser sig for lidt i TV.

Nåh, og hvad så?

Forleden mente vælgerne, at de hele tiden rendte i teatret, men tal fra Danmarks Statistik afslørede samtidig, at det gjorde vælgerne i virkeligheden kun sjældent.

Måske er den ubærlige sandhed om vælgerundersøgelser, at vælgerne gerne vil slippe hurtigt af med studentermedhjælpere på opinionsinstitutter, som forstyrrer midt i aftensmaden med spørgsmål, og derfor giver dem en sludder for en sladder.

For hvem kan dog ønske sig den let svedende pølsemand, Lars Løkke Rasmussen, tilbage på TV, når vi i øjeblikket kan nyde et action-drama med Corydons glamourøse Angels: Vestager, Thorning og Vilhelmsen med Johanne som en ilter og snild d’Artagnan, som snart er med og og så alligevel ikke er rigtigt med blandt de ægte musketerer?

Lad os dog være fri for den intetsigende hundelufter Løkke længe endnu. Giv ham ro til fortsat at skovle stemmer sammen fra de mange vælgere, som i virkeligheden stadig synes, at politik ikke i det lange løb bør være helt så underholdende og uforudsigeligt, som det er i øjeblikket.


Løkkes modbevis

07-10-2012: Iagttagelser af Løkkes adfærd i Folketingssalen bør føre til revision af den videnskabelige teori om, hvad kedsomhed er

Ifølge en videnskabelig rapport, som Berlingske skrev om torsdag, er kedsomhed ”en ubehagelig tilstand af at ville noget uden at være i stand til at gøre noget, der tilfredsstiller den trang.”

Og det lyder rigtigt. F.eks. blev Løkke tydeligt ramt af kedsomhed, da han sidste år måtte afgive statsministerposten til Helle.

Det passer perfekt med definitionen: Løkke befandt sig i en ubehagelig tilstand, hvor vælgerne havde forhindret ham i at gøre noget, der tilfredsstillede hans trang til at gennemføre sin politik. Han kunne derfor knapt holde sig vågen i Folketingssalen ved åbningsdebatten sidste år, når Helle stod på talerstolen og fremlagde alle sine storslåede planer.

Men i år så han slet ikke ud til at kede sig spor under samme debat, selv om Helles planer nu bare går ud på en kedsommelig ting som en længere skoledag.

Forskerne i kedsomhed er altså nødt til at revidere deres teori.

Løkke har bevist, at man kan være ude af stand til selv at gøre noget, men samtidig være særdeles godt underholdt af, at ens fjende med dødsenskedsommelige forslag af egen kraft går sin undergang i møde.


Løkkes arvepleje

18-06-2012: Inden Løkke overtager magten, bør han sørge for, at Thorning får gennemført den nødvendige politik, som får vælgerne til at flygte. Ellers arver han alle problemerne i stedet for at arve alle løsningerne

Problemerne i dansk økonomi er de samme, uanset hvad regeringen hedder. Og landets dygtige hær af embedsmænd ved godt, hvad der skal gøres, og har alle forslagene liggende i skufferne, og tager dem frem, hver gang der kommer en ny regering.

Men alle ved også, at disse nødvendige reformer vil gøre mange vælgere utilfredse.

Dansk politik handler derfor i dag især om at sørge for, at ens politiske modstander gennemfører de nødvendige reformer. Derefter kan man så selv overtage vælgerne og magten, rase mod modstanderen, samtidig med at man fortsætter modstanderens nødvendige politik, som man blev valgt på at være imod.

Det kan som regel gøres ved, at man – efter et kasseeftersyn – siger, at alting er meget værre nu end dengang, man i oppositionstiden var imod den daværende regerings indgreb. Så nu er disse indgreb i mellemtiden blevet nødvendige.

Groft sagt konkluderer: Løkkes vigtigste opgave i øjeblikket er at drage omsorg for, at Thorningregeringen får gennemført mest muligt af den nødvendige, forhadte politik. Ellers arver Løkke alle problemerne i stedet for at arve alle løsningerne.


Løkkes villyarder

01-06-2012: Løkke har lært Søvndals trick med at bruge de samme milliarder flere gange

Det er klart, at det har gjort Venstre sur, at S-SF først stjal magten fra dem og derefter også skamløst stjal deres politik.

Venstre følte sig narret ved valget, og Løkke var f.eks. efterfølgende nødt til at opholde sig i ugevis på Mallorca og i Caribien for at komme igennem sine magtabstinenser ved at padle rundt i en børnegummibåd fra morgen til aften ude på oceanet. Samtidig med at han lavede efterkritik på valgkampen og øvede sig i fortsat at elske vælgerne, som havde ignoreret hans advarsler – bl.a. mod Helle og Villys såkaldte ”villyarder”, altså den særlige regneart, som gør det muligt at bruge de samme milliarder flere gange.

Og nu viser det sig, at Løkke har benyttet tiden i gummibåden til at indøve Villys berømte trick med villyarderne, som vælgerne jo åd råt ved valget. Flere økonomiprofessorer gør i pressen opmærksom på, at Løkke nu bruger 5 milliarder to gange i sit forhandlingsudspil til regeringen.

Løkke afviser kritikken og fortsætter uanfægtet af al økonomisk ekspertertise. Fuldstændig som Villy også altid gjorde! Og nu flokkes vælgerne om Løkke.


Memento til Løkke

25-02-2012: Helle Thornings særlige talent for at få ros fra verdens store ledere bør også udnyttes i den kommende Løkke-regering.

Enhver kan se, at den politiske talentmasse her i landet ikke rækker til enten en rød eller en blå regering. Derfor må Løkke tænke nyt, når han skal danne regering om tre år.

F.eks. er det klart for enhver, at Helle Thorning-Schmidt er fremragende til at rejse rundt i verden med udslået hår, flydende engelsk og perfekt dress og makeup og gøre et godt indtryk på verdens ledere.

Ingen uden for Danmark interesserer sig nemlig det mindste for dansk indenrigspolitik, betalingsringe og den slags banaliteter. Derfor får Thorning i disse dage stor ros fra folk, der virkelig betyder noget, f.eks. chefen for Verdensbanken, Christine Lagarde, og præsident Obama.

Lagarde fremhæver således Thorning for at være en leder med drive og fokus.

Groft sagt mener, at Thornings særlige, politiske talent ikke bør gå til spilde i en Løkke-regering. Og da Thorning allerede har tømt sig selv for ethvert partipolitisk indhold, er det svært at se indvendinger mod at lade Thorning fortsætte sit yderst succesfulde internationale, professionelle arbejde for Danmark også under Løkke.


Løkke – nu med baby

09-09-2011: Pludselig stod Løkke med en baby i begge hænder og medierne gik grassat. Ved kommende lancering af økonomiplaner bør Løkke derfor benytte babyer.

Diktatorer som Hitler, Stalin og Saddam Hussein har altid vidst det: Den direkte linje til folket går gennem et lille barn som den elskede leder kærtegner offentligt.

Nu er så også Lars Løkke blevet vist i alle medier med et barn i armene.

Ikke som led i en planlagt menneskeliggørelse af den økonomiske knudemand Løkke, men fordi en mor på kontanthjælp overrakte ham sit spædbarn som led i en aktion for at få Løkke til at skaffe barnets afrikanske far til landet.

Episoden var helt tømt for politisk substans. Alligevel fik den overdådig mediedækning.

En mor med en baby kan altså skaffe statsministeren mere medieomtale på en enkelt dag end en hær af regeringsspindoktorer har kunnet skaffe med en perlerække af økonomiske forlig gennem et helt forår.

Groft sagt skal hermed foreslå, at moderen omgående flyttes fra kontanthjælp over til at udføre PR-arbejde for Løkke. Babyen vil kunne genbruges til at gennembryde mediemuren ved kommende økonomiske udspil.


Løkke er ren

15-07-2011: Britiske toppolitikere har i mange år måttet fedte for Murdoch-imperiet. Italienske Berlusconi ejer selv mange medier. Men danske mediers indhold viser klart, at Løkke ikke omgås medierne på uanstændig vis

Britiske toppolitikere som Blair, Gordon Brown og den nuværende premierminister, Cameron, har gennem årene brugt megen af deres kostbare tid på at pleje tætte, private netværksrelationer til eliten i Murdoch-imperiet.

I Italien er det mere enkelt. Her ejer Berlusconi selv flere toneangivende medier og kan direkte – uden at skulle fedte sig ind – bestemme, hvordan han selv bliver fremstillet.

Anderledes uoverskuelige forhold til pressen har politikere her i Danmark. Der er ingen dominerende mediepave at fedte for; derimod en masse små mediekongedømmer, som Løkke skal undgå at blive uvenner med.

Hvis Løkke – som Berlusconi – ejede store dele af landets presse, så ville vi i disse sommerdage blive bombarderet med oplysende artikler om den 2020-plan, som skal redde Løkkes genvalg mod alle odds.

Men da denne plan er helt usynlig overalt, så beviser det klart, at Løkke ikke engang ejer så meget som en lokal ugeavis her i landet. Og at han heller ikke har fedtet sig ind nogen steder.


Indiana Løkke

17-05-2011: Selv om Løkke slår om sig med mange ubegribelige økonomiske udtryk, er han heldigvis ikke sværere at forstå end Indiana Jones

En specialestuderende ved Syddansk Universitet har, ifølge Politiken, dokumenteret, at selv folk med videregående uddannelse ikke forstår mange af de væsentlige økonomiske udtryk, som politikerne bruger igen og igen, f.eks ’skattetryk’ og ’økonomisk vækst’. Og hendes resultater bakkes op af undersøgelser fra Danske Bank og Skat.

Resultatet vil bekymre mange. For det strider mod den udbredte fordom, at vores demokrati er så stor en succes på grund af al den rationelle, økonomiske argumentation, som borgerne labber i sig og stemmer ud fra.

Men hvorfor skal vi ikke i stedet alle sammen glæde os over de veldokumenterede realiter, som er, at enhver dansk vælger ganske let kan leve med i Helle og Løkkes jagt på statsministerposten uden at fatte de økonomiske detaljer, som de strides om?

Nøjagtigt ligesom vi kan nyde Indiana Jones’ jagt på den forsvundne skat uden at vide en pind om arkæologi.


LøkkeBonus: kommentarer

 

Laver Løkke en Trump inden valget?

12-05-2018: Næppe. Men det sjove er hvorfor.

Ingen er i tvivl om, hvem der har hovedrollen i realityshowet Den politiske komedie i USA, Rusland, Kina og Nordkorea. Derimod er alle i tvivl om, hvem der har hovedrollen i EU, for ikke at tale om Danmark.

Hovedrollen har afgørende betydning i enhver forestilling. Men især i politik, for her er forestillingen en komedie: Alt handler om, at det skal gå retfærdigt til: De gode skal have deres belønning, de onde deres straf. Og alle – studieværter, optrædende politikere, skrivende journalister – strutter af energi, håb og kampgejst. Alle tror tydeligt på en lykkelig slutning i yderste ende. Godt.

Når man tænker på al den elendighed, der er i verden, har det stor politisk betydning, at den kollektive forestilling om verden, som især demokratiske landes mediesystemer dagligt konstruerer, er en komedie. Desuden virker det jo som daglig peptalk til hver enkelt borger.

Læs hele kommentaren.


Løkke-abstinenser

31-07-2016: Flæbe-tv fra amerikanske partikonventer, forkerte færøske flag og offentlig optræden af Ulla Tørnæs gør alt sammen indtryk. Personale og statister kæmper for at holde tv-serien kørende i ferien uden den hovedperson, som er elsket af mange, men hadet af flere.

Politik forstås som en tv-serie af de 94 % af vælgerne, som ikke ser TV 2 News Tirsdagsanalysen, DR 2 Debatten og lignende specielle, politiske udsendelser. Javel, men hvad betyder det konkret? Hvad er styrker og svagheder i øjeblikket ved den aktuelle danske, politiske tv-serie?

Svagheden i øjeblikket er især, at tv-seriens store figurer overhovedet ikke viser sig, fordi det er ferie. Seriens hovedperson, Lars Løkke, ses overhovedet ikke. Det er da meget godt, at han forsøger at slå skandalen om det forkerte færøske flag ned med en morsom bemærkning på Twitter. Men det er billigt sluppet. Seerne snydes for at få hans i forvejen dejligt sammensatte figur foldet ud endnu engang med denne sag. Det er spild af godt tv-stof.

Sagen er oplagt komedie: Først måtte medierne engang i vinter i dagevis skrive ledere om omsiggribende statsligt bureaukrati, som nu krævede, at statslige institutioner indberettede, hvor mange flagstænger de havde. Selv landets mest intelligente kommentarhjerner kunne ikke se meningen. Men så skrev Løkke på Facebook i slutningen af januar, at det da bare skyldtes, at han var en stor tilhænger af rigsfællesskabet og derfor syntes, at man burde flage med det grønlandske og færøske flag, når der var grund til det. Loyale, flittige embedsmænd havde derfor uden hans viden igangsat optælling af flagstænger for at få det hele ind i regneark. Tallet viste sig at være 534, hvis man ser bort fra kirker og præstegårde.

Da vi så for et par dage side pludselig så forkerte flag i Børsens tårn og på Københavns Universitet, var jeg straks som kommentator klar til at score en masse latter ved at skrive om denne flagkomedie, som nu var blevet en farce. Jeg mente, at forklaringen var, at sagen formentlig var blevet udliciteret til billigste producent i Langtbortistan, som så ikke lige fik kigget grundigt på Færøernes flag på Google, før produktionen blev igangsat. Måske havde man ikke haft et tastatur ved hånden med æ og ø, så man kunne finde Færøerne og dets flag. Egentlig burde vi – fortsatte jeg – på den baggrund glæde os over, at flaget blev næsten korrekt. Man havde bare byttet lidt rundt på korsets farve og korsets kantfarve og derved faktisk opfundet et splinternyt flag. Det må da fryde Nordisk Råd, at det ellers meget skamredne nordiske motiv med kors i flag, havde vist sig stadig at rumme en egentlig ganske nydelig, ny variation.

At dette spøg- og skæmtflag faktisk kom op både på Børsen og på Københavns Universitet beviste – syntes jeg – hvor godt man ude i Vietnam, Bangladesh eller en anden syfabrik med analfabetiske, sultende slaver trods alle odds havde næsten ramt det færøske flag. Og jeg sluttede af med en – synes jeg selv – helt god pointe om, at Færøerne burde overveje at antage også det nye flag. Det ville spare den danske stat for udgifter til indkøb af 534 nye, dvs. gamle flag. Få ville bemærke, at Færøerne således fik et nyt flag til at supplere det gamle. Formentlig ingen uden for Færøerne. Men hvor mange flagstænger har man egentlig deroppe? Næppe mere end 534. Og selvfølgelig vil det fortsat være i orden at flage med det gamle.

Men inden jeg nåede at få denne lattervækkende svada fyret af, var jeg så heldig på internettet at blive oplyst om virkeligheden. Det viser sig, at flagene kommer fra Sverige.

Læs hele kommentaren.


Far Løkke blev ikke vred, da Vinterberg, Gråbøl og Brøgger sagde ”Fy Fy skamme” til Danmark

08-05-2016: En kort kommentar til dydsscoringen i statsministerens grundlovstale. Med den morale, at dydsscoring ikke betyder enden på al strid, tårer og latter i politik. Tværtimod.

Kan den danske politiske debat overleve, hvis alle skoleeleverne lærer - som jeg anbefaler i bogen "Demokrati - mindst ringe, men mest udsat" - at det hele handler om at score fire dyder: ærlighed, idealisme, stabilitet og kompetence?

Læs hele kommentaren.


Løkke, Putin og Erdogan

07-05-2016: Putin og Erdogan har demonstreret, hvor sårbart demokratiet er, og hvor det er mest sårbart: mediestyringen. Men selv om Løkke holder nallerne væk fra landets medier, så foregår der alligevel en kraftig politisk styring fra vores kaotiske, decentraliserede mediesystem.

Det er tydeligt, at både Putin og Erdogan har forstået, at nøglen til magten ligger hos journalisterne. Begge demonstrerer, hvordan man kan trone som en slags diktator i et system, som officielt er et demokrati, bare man tøjler journalisterne ved landet største medier.

I meget korrupte systemer som Rusland og Tyrkiet er det ikke svært for Putins og Erdogans mægtige, uformelle netværk at få placeret netværksbrødre i høje poster i landenes medier. Når det er sket, foregår journaliststyringen med fyringer og almindelig disciplinering. De fleste journalister vil her falde til patten. Kun særligt stædige og principfaste journalister vil holde fanen højt. Men de kommer så til at leve livet yderst farligt. Når en journalist først er kommet i ”bad standing” i de mægtige netværk, som Putin og Erdogan er med i, så vil mange af netværkets ”hangaround”s, ”prospect”s og ”member on probation”s chikanere dem på alle måder for selv at komme mere ind i netværket. Det er heller ikke noget stort problem at få sådanne journalister myrdet af lejemordere, hvis alt andet glipper.

Selv om man ofte mistænker Putin og Erdogan for mord, så er det som regel svært at finde gerningsmændene. Og hvis man finder dem, umuligt at bevise nogen direkte forbindelse med landets præsident, som naturligvis altid tager kraftigt afstand fra den slags.

Men det korte af det lange er, at det virker. Desværre. Når man med teknikker som disse styrer sit lands medier, så har man magten. Og jo mere landets leder formår at få landets medier til at opføre sig som et personaleblad i en privat virksomhed, jo mere kommer lederen til at ligne en stor leder. Herved får stadig flere borgere i landet den opfattelse, at lederen faktisk er vidunderlig og umulig at erstatte i den virkelighed, som de kastrerede medier synkront fremstiller. Og det gør det lettere for lederen både at ødelægge ethvert tilløb til intern politisk opposition, og at optræde som stor, stærk mand udadtil i internationale konflikter

Læs hele kommentaren.


Flygtninge krydsede Løkkes spor

28-11-2015: Derfor kom EU-afstemningen til at handle om noget forkert. Og derfor blev Løkke tvunget til at bruge sin egen flossede troværdighed som fældende argument mod Tulle.

Dengang Lars Løkke udskrev folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet, lignede det en sikker sejr. 58 procent ville stemme ja. Men så gik Europa agurk i flygtninge og terror i Paris, og nu vil kun 34 procent stemme ja og et lille flertal på 38 stemme nej.

Afstemnings-temaet er indviklet. Noget med 22 retsakter, som vi får mulighed for at tilslutte os, hvis vi stemmer ja. Derefter er det op til Folketinget at vælge, hvilke af de 22 der skal gælde for Danmark. Blandt dem er det politisamarbejde, som vi hidtil har været tilsluttet. Men der er også mulighed for, at Folketinget kan tilslutte os til EU’s fælles flygtningepolitik, selv om denne mulighed ikke indgår i de 22 retsakter, som vi direkte i denne omgang stemmer om. Det er så det, som Løkke og Mette Frederiksen har garanteret aldrig vil ske uden en folkeafstemning. Denne garanti er der et meget stort flertal af vælgerne, som ikke tror på. Kun 13 procent tror, at et ja på torsdag ikke vil føre til en tilslutning til en fælles EU-flygtningepolitik, før eller siden.

Vejen til status quo

Både ja- og nej-siden gør sig umage for at fremstille det som et valg mellem noget trygt og velkendt, og så noget ukendt og angstskabende. Det gælder om, at få vælgerne til at forstå, at henholdsvis ja og nej fører mest muligt til bevaring af status quo. Det er klogt af begge sider at lægge denne strategi, for alle afstemninger om EU-spørgsmål gennem tiderne har bekræftet, at danske vælgere er tryghedsnarkomaner: De elsker, hvad de har, og vil kæmpe som løver for at bevare det. Ikke noget at sige til det, for vi er det bedste, eller ét af de bedste, politiske systemer og velfærdssamfund her på Jord. Derfor er denne valgkamp som alle tidligere, et spørgsmål om, hvem der kan gøre vælgerne mest bange for den situation, som vil foreligge, hvis modstanderen sejrer. Denne debat folder sig ud efter Kingos lov, som styrer al politisk debat i et velfærdsdemokrati:

Læs hele kommentaren.


Dukke Lise leger med Løkke

09-05-2015: Socialdemokraternes Løkke-annonce er langt bedre end de Konservatives Stop-kampagne og Venstres løftebrudsbanner på Det sorte tårn.

Bag skåltalerne ved Grundlovsarrangementer og lignende handler politik i høj grad om, at udnytte sin modstanders svagheder. Socialdemokraternes aktuelle annoncer med Løkke i sine ”velmagtsdage” (Løkkes egen beskrivelse) er en effektiv udnyttelse af Løkkefigurens svagheder. Det næsten geniale er, at det jo kun er i modtagerens bevidsthed, at annoncen handler om Løkkes bilagssager. For såvel i tekst som i billedets baggrund af håndskrevne regninger handler annoncen udtrykkeligt om, at Løkke bør oplyse vælgerne om, hvem der skal betale Venstres "nulvækst". Og det er jo et seriøst substansspørgsmål, som Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, flittigt og ganske taknemmeligt kan stille igen og igen, når journalisterne som lemminger kaster sig over hende på grund af Socialdemokraternes "smudskampagne" og ”karaktermord”.

Læs hele kommentaren, bl.a. om Søren Pape og Thomas Kingo, Kranen Støjberg, Lastefulde Løkke preller af på dukke Lise.


Løkke som elastikspringer

23-12-2013:Efter GGGI-affæren lå Løkke i bund på troværdighed. Men det skyldtes mest ham selv. Ikke kun fordi han rejste på 1. klasse, men også fordi han begik karakterselvmord i flere omgange, da han forsøgte at inddæmme skaderne

Gennem aktindsigt fik Ekstra Bladet kendskab til Løkkes flyrejser på 1. klasse som formand for GGGI i efteråret 2012 og foråret 2013. I oktober 2013 – samtidig med at Venstre holdt landsmøde – kørte bladet så historien om, at Løkke misbrugte danske bistandsmidler til 15 luksusrejser, som i alt havde kostet en million kroner. Danmark har tildelt organisationen i alt 90 millioner kr. i perioden 2012-14.

De første dage benægtede Løkke alt og holdt lav profil. Fordelen ved dette var, at han i første omgang slap for at skulle indrømme, at Ekstra Bladet faktisk havde ret. Men ulemperne var langt større, nemlig at han alvorligt skadede ikke kun sin troværdighed, men også sin kompetence. For han indrømmer på sit maratonpressemøde senere i forløbet, at han – allerede før Ekstra Bladet ønskede aktindsigt – havde indset sin fejl og krævet GGGIs rejseregler ændret. Der er altså ingen anden forklaring på Løkkes tøven med en offentlig indrømmelse, end at denne tøven er en ren magtdemonstration. Løkke demonstrerer, at han som frit menneske har magt til ikke at stille op, selv om medierne kalder. Dette handlemønster med at demonstrere magt over for medierne, uden det tjener noget klart formål, er karakteristisk for Løkke.

Læs hele analysen af Løkkes figur i vores lands politiske TV-føljeton


Larses løkke

23-10-2010: Senest har sagen om Rigsrevisionen vist det: Lars Løkke Rasmussen er nødt til at træne hårdt i ydmyghed for at vinde næste valg.

Da Lars Løkke Rasmussen tog over efter Fogh, fremhævede han at han gik til opgaven med stor ydmyghed. Det er helt efter bogen når en politisk leder tiltræder. Men Løkke fremhævede det, så det stod ekstra klart.

Men ord alene gør det ikke. Og få vil vel i dag tildele Løkke førsteprisen i ydmyghed. Han forlader ofte spørgende journalister uden svar, og han viser tydelig irritation over spørgsmål i Folketinget og samråd i udvalg som han finder overflødige. I Bellacentret forsøgte han endda for øjnene af hele verden at få klimatopmødet til at droppe procedurekævlet og gå løs på sagen. Men da FN især består af procedurer og ceremonier, vakte denne respektløse optræden nærmest optøjer i salen. Og Løkke måtte både trække i land og overlade formandsstolen til en mere sindig bureaukrat.

Læs videre: Forsvarsminister Gade ser af natur angrende ud


 

 

 

 

 

 

Læs flere Kølletæppebank.

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

 

 

 

ALLE BØGER

FORFATTER- OG BOG-KOMMENTARER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp