|
|
John Chr. Jørgensens glade amatør-redaktør træder i
profil som webteoretiker
|
Der er flere ikke-banale webpointer at
hente i at sammenligne et websted med den velkendte gamle genre: trykt
bog.
Webstedet
JohnChrJoergensens forside
Af webstedet
kjoeller.dk/JohnChrJoergensens forside fremgår det klart at webstedet
rummer hvad man i bogverdenen kalder kapitler: Den næstsidste spalte,
”Bøger”, synes at signalere at der er tale om en bibliografi med bl.a.
disse underkategorier: ”Selvstændige publikationer” og ”Redigerede
værker”. Og det fremgår af sidste kolonne, ”Artikler i andre medier end
Kjoeller.dk”, og kolonne 4, ”Artikelserier og artikler på Kjoeller.dk”,
at bibliografien også rummer oversigter over artikler.
Men der er også dele af webstedet John Chr.
Jørgensens indholdsfortegnelse/ forside som rimer dårligt med at det
skulle være en bibliografi:
”Mest læste på John Chr. Jørgensen” (kolonne
2) måtte i bogverdenen vel nærmest svare til ”solgte bogeksemplarer af
bibliografien”. Men hvorfor dog oplyse det i bogen? Desuden er det
umuligt at oplyse bogsalgets størrelse allerede i første oplag.
Og hvad laver monografien ”Nøglebarn i
Viborggade” (kolonne 3) med 21 kapitler dog i en bibliografi? For ikke
at tale om teksterne ”Parkinson Status. Af en stadig levendes
iagttagelser” og ”Seneste nyt” (kolonne 5 og 6)? Og så har vi endda
ikke nævnt de mange nyskrevne artikler og artikelserier på Kjoeller.dk
(kolonne 4).
Visse af disse brud på god og
fornuftig bogskik følger af at et websted har en meget kortere
produktionstid end en bog. Læsernes viden om hvor hurtigt det kan lade
sig gøre at opdatere et websted, og hvor let det er at linke til alt
muligt, der kan højne brugernes appetit på webstedet, gør det naturligt
at gøre samspillet mellem læsere og forfatter til en del af webstedet.
Derfor er det naturligt for et websted at rumme en ”Mest læste”-menu
som fx opdateres hver dag eller hver uge. Det er velkendt i
webstedsbranchen, at brugere holder af at blive oplyst om hvad andre
besøgende især læser på et websted. Desuden er det lærerigt for
forfatter og redaktør at se hvad der (ikke) fænger.
Den hurtige opdateringstid skaber en nærhed
mellem læser, tekst og forfatter som gør flere aspekter af ”forfatteren
her og nu” til relevant indhold på webstedet. Her: alvorlig sygdom med
relevans for tekstens produktionsvilkår (”Parkinson Status”), hvordan
teksten modtages (hvor mange klik: ”Mest læste”) og forfatterens fortid
(barn- og ungdom: ”Nøglebarn i Viborggade”). Og pædagogisk hjælp til at
få overblik over webtekstens fremadskriden (”Seneste nyt”).
Al denne kommunikation om kommunikationen,
såkaldt metakommunikation, kan fremme læserens interesse for webstedets
egentlige substans: John Chr.’s bibliografi (kolonne 1).
Og den lette adgang til at redigere og
supplere teksten, så den placerer titler fra bibliografien centralt i
forhold til aktuelle begivenheder i bogverdenen, er en åbenlys
mulighed, som dog ofte må springes over, fordi forfatter og redaktør
(som i dette tilfælde) mangler den fornødne tid.
Men vi har dog fået tilføjet 4 bøger som John
Chr. har udgivet, mens websitet har eksisteret. Og markedsført dem
nogenlunde anstændigt på webstedet, da de udkom. Se Ekstra:
Uden for nummer A, B, C og D i kolonne 7 i
indholdsfortegnelsen på John Chr.’s websted.
Der er i alt 6 nyskrevne større antologier/ artikelserier på
Kjoeller.dk/JohnChrJoergensen.
De optræder på webstedet i omvendt kronologisk
rækkefølge, dvs: den først producerede serie står nederst; den senest
producerede øverst. En rækkefølge som strider mod den altdominerende
kronologiske rækkefølge i bogverdenen. Den omvendte rækkefølge er
dominerende på websteder, fordi den seneste og det nyeste naturligvis
skal stå øverst, fordi det bl.a. er den rækkefølge der imødekommer
flittige webbesøgere, som kender ældre filer på webstedet, men som er
nysgerrige efter de nyeste:
Antologierne er (produktionstiden i
parentes):
Humor i Danmark (december 2021 – jan. 2023: artikler
1-20; derefter unummerede essays kaldet ”Humor i glimt”)
Antik serie (april – juni 2022) handler om
inspirationer fra antikken.
Journalister i litteraturen (juli 2021 – nov. 2021) handler om
journalister som helte og skurke i romaner og noveller.
Journalister i bogform (feb. – juni 2021): en serie om
journalister, der ved siden af deres daglige arbejde med reportager og
andre kortformer har skrevet bøger.
Minder og Mennesker (april – aug. 2020) hvor John Chr.
Jørgensen giver sine professionelle erindringer fra forskning,
undervisning og sit liv med pressen.
Dansk sagprosa (okt. 2019 – april 2020) beskriver
stilen hos en række skribenter med en ligefrem stil, som skærer igennem
og siger tingene ligeud.
De 4 nederste artikelserier er
produceret som man producerer en bog. Først et forord, så
indholdsfortegnelse og derefter kommer de enkelte artikler på en snor
med 1-2-3 ugers mellemrum i produktionsprocessen. Og i den rækkefølge
blev de enkelte artikler også bragt på webstedet.
Men den næstøverste Antik serie og
den øverste Humor i Danmark, blev produceret
omvendt. Først blev der – især for serien Humor i Danmark
– spredt over en længere periode, præsenteret en række enkeltstående
artikler, som så til sidst blev sammenføjet til en eksplicit
artikelserie om humor. Først efter produktionen af artiklerne så
forfatteren en klar mulighed for at eksplicitere artiklerne som en
serie ved at give dem deres egen samlede menu og forsyne den bl.a. med
efterskrift og et lille leksikon om humor.
Det var teknisk ganske let at skabe en
menu over et udvalg af fritstående artikler som allerede fandtes på
webstedet. Kun nørder bemærker i dag – hvis de har sans for detaljer i
et websteds linkstruktur – at denne humor-artikelserie er skabt på
denne måde. Alle ikke-nørder er sandsynligvis komplet ligeglade. Og det
skal de også helst være.
Men en lignende hurtig forvandling af en række
offentliggjorte enkeltartikler til en antologi/ artikelserie i den
trykte bogverden ville have været langt mere omstændelig. Måske krævet
fondsstøtte og en årrække hvor den folkelige efterspørgsel efter en bog
med artiklerne, kunne vokse til noget økonomisk bærbart eller i hvert
fald forsvarligt.
I webverdenen kostede operationen en ganske
lille indsats, som rigeligt belønnedes af forfatterens glæde over
forvandlingen som satte fokus på det fælles tema Humor i
Danmark.
Og for produktionen af artikelserien var det
en fordel at forfatteren kunne prøve sig frem med en række artikler,
som så på et tidspunkt samledes under samme titel. Artikelserien gror
på denne måde frem nedefra, i stedet for at være udtænkt oppefra. Det
er en mere fri produktionsform, hvor man kan eksperimentere sig frem
med artiklerne. En eksperimenterende tekst eller en mindre heldig
layout kan let skrottes. Glæden ved at se sin tekst offentliggjort
hurtigt, og flere allerede producerede tekster indpasset i en helhed,
kan sætte ekstra spræl i enhver forfatter. Og give lyst til mere.
John Chr. forklarer denne arbejdsmåde sådan i
begyndelsen af artiklen ”Den bevingede Wessel”:
”Teksterne er publiceret i den
rækkefølge, hvori jeg har haft lyst til at skrive dem. Denne
kompositionsmetode er jo læserne uvedkommende - bortset fra, at der
måske ikke blev så meget at læse, hvis jeg blev tvunget til at følge ét
princip.”
Og han besvarer et spørgsmål fra
læsere der måtte savne kronologi og anden systematik:
”Kunne I dog ikke i herrens navn have
ventet med at publicere det hele, indtil det lå færdigt?
Den sad! Det kunne vi – ikke!”
Et websted inviterer til
eksperimenter. Det er indlysende let at afprøve ny ideer. Ikke kun i
teksten, men også i layout’en. Ja, i hele webstedets
struktur.
Man skal ikke vente på at første oplag sælges
ud, før man eventuelt får lov at revidere teksten til andet oplag. Der
kan gås til sagen omgående.
Det kan konkret ske ved at lade ny tekster og
ny layout ligge på webstedet som link, der kun kendes af de berørte
kreative sjæle (forfatter og redaktør), men er ukendte for webstedets
offentlighed. På denne måde gøres godkendelsesprocessen af teksten og
layout’en hurtigere og lettere, end hvis den kun foregår via mail. Man
sparer en masse forklaringer, hvis det, de kreative sjæle skal forholde
sig til, er filer som allerede ligger på webstedet i de rette
omgivelser, men altså uden netstedets brugere ved det.
Fordelen er at korrekturlæsning m.m. kan
flyttes fra at være en del af forberedelsen, til at være forfatterens
omgående reaktion på teksten som han straks kan se på nettet.
Denne metode har vi ofte benyttet på
kjoeller.dk/JohnChrJoergensen. Og det der med at det sker i hemmelighed
lyder mere umoralsk end det er i virkeligheden. Realiteten er, at
sålænge man undlader at gøre reklame for ny filer på webstedet, kan
forfatter og redaktør normalt uden stor fare for utidig afsløring af
idé-mangel og klodsethed arbejde med korrekturen i den tid det tager.
Uden hemmelige links.
Teknikkerne med at bruge webstedet på denne
måde i korrekturarbejdet kan anbefales til alle samarbejdende
forfattere og webredaktører. Ud over at fremme lysten til at fyre
uprøvede ideer af i offentligheden mellem forfatter og redaktør, sparer
metoden meget dobbeltarbejde. Alt det praktiske omkring tekstens
uploading er jo udført, så snart forfatter og webredaktør/ layout’er
har sagt god for det. Det eneste der mangler er så bare at gøre det
link, der gør det nyskabte offentligt tilgængeligt, eksplicit og fx
henvise til den ny tekst ved hjælp af salgstale og foto på webstedets
forside.
Læs også
Læs også
copyright
Klaus Kjøller
klaus@kjoeller.dk
|
