"Ved Aarhus Universitet, Institut for nordisk sprog og litteratur, vil et professorat i nordiske sprog med særligt henblik på dansk være at besætte pr. 1.12. 1989.

Ansøgere må dokumentere dybtgående kendskab til den moderne lingvistik og på højt videnskabeligt niveau kunne anvende den almene lingvistiks teorier og metoder på de nordiske sprog, især nyere dansk.

Ansøgerne må beherske dansk i tale og skrift.

Ansøgninger skal indeholde udførlige oplysninger om og dokumentation for ansøgernes faglige og undervisningsmæssige kvalifikationer. De skriftlige arbejder, som ansøgerne ønsker inddraget i bedømmelsen af deres videnskabelige og undervisningsmæssige kvalifikationer skal medsendes i 3 eksemplarer. Endvidere skal der vedlægges fortegnelse over samtlige bilag og hvert af bilagene skal være nummereret og mærket med ansøgernes navn. Bilagene skal være samlet sætvis.

Bedømmelsesudvalgets indstilling vil i sin helhed blive tilsendt samtlige ansøgere.

Stillingen er en tjenestemandsstilling under undervisningsministeriet med tilhørende institutioner i lønramme 37 med et særligt tillæg med grundbeløb i oktober 1984 niveau på kr. 29.314,20.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til institutbestyrer Jens Cramer på Institut for nordisk sprog og litteratur, Niels Juelsgade 84, 8200 Århus N., tlf. 06136711, lokal 114.

Ansøgning og bilag i 3 eksemplarer stiles til Dronningen og sendes til Aarhus Universitet, Ndr. Ringgade 1, 8000 Århus C, og skal være Journalkontoret i hænde senest den 1.2.1989, kl. 12.00."

Som ansøgere meldte sig:

Docent, fil.dr. Nils Jørgensen, Lunds Universitet.

Lektor, cand.mag. Klaus Kjøller, Københavns Universitet.

Lektor, mag.art. Hanne Ruus, Københavns Universitet.

Lektor, cand.phil. Ole Togeby, Københavns Universitet.

Til bedømmelse af ansøgerne nedsattes efter behandling i Det humanistiske fakultetsråds forretningsudvalg og Konsistoriums budget- og forretningsudvalg 25. maj 1989 følgende udvalg:

Professor Hans Basbøll, Odense Universitet

Professor Jørn Lund, Danmarks Lærerhøjskole

Professor K. Ringgaard, Aarhus Universitet (formand)

Ingen af ansøgerne har gjort indsigelse mod udvalgets sammensætning.

Studienævnet ved Institut for nordisk sprog og litteratur har afgivet vedlagte udtalelse om ansøgernes pædagogiske kvalifikationer.

Fortegnelse over ansøgernes produktion er vedlagt i form af de af ansøgerne selv indsendte bibliografier.

I overensstemmelse med fakultetsrådets retningslinjer vil kun en del af ansøgernes arbejder blive omtalt nedenfor.

Udvalgets gennemgang af de enkelte ansøgere og første del af konklusionen er enstemmig, hvorimod den endelige konklusion er delt i en flertals- og en mindretalsindstilling.

om ansøgerne skal udvalget udtale følgende:

[…]

LEKTOR, CAND.MAG. KLAUS KJØLLER

Klaus Kjøller er født 1944. Han blev cand.mag. 1972 med hovedfaget dansk og bifaget filosofi. Siden da har han været tilknyttet Institut for Nordisk Filologi ved Københavns Universitet, først som undervisningsassistent, fra 1974 som adjunkt, og fra 1978 som lektor.

Ved Institut for Nordisk Filologi har han undervist i en lang række sproglige discipliner, både på 1. del og 2. del.

Han har i perioder været medlem af bestyrelsen for instituttet, af Studienævnet for dansk og af Det humanistiske fakultetsstudienævn. Desuden må nævnes, at Klaus Kjøller siden november 1987 har været tilsluttet en arbejdsgruppe inden for humanistisk datalogi.

Ansøgerens samlede produktion fremgår af vedlagte bibliografi.

En del af dette er stencilerede, meget fyldige kompendier med gode opgaver og illustrative eksempler, udarbejdet direkte til undervisningsbrug på universitetet. De rummer adskillige originale iagttagelser og synspunkter. I Sprogbrug, 1974, og i Nudansk Fremstilling, 1984, er formen stærkt svingende, snart bred og detaljeret, snart meget koncentreret. Introduktion til Dansk Grammatik, 1986, er mere homogen. Den indeholder gode, undertiden selvstændige redegørelser for forskellige tilgange til og teorier om grammatisk analyse: kryds og bolle, filosofiens sproganalyse, Diderichsens feltanalyse (i ændret og forbedret form), generativ og transformationel grammatik, kasusgrammatik, semantisk trækanalyse.

Størstedelen af Klaus Kjøllers videnskabelige produktion handler om argumentationsanalyse og her især argumentation i det politiske liv. Han har beskæftiget sig med partiernes fremlæggelse af deres langsigtede mål, med politikersprog og -argumentation i skrift og tale, med mediernes formidling af indenrigspolitisk stof og med teorier om argumentation. Traditionelle sprogvidenskabelige teknikker kan ikke dække hele dette brede område, og der er dele af Kjøllers forfatterskab, der ligger uden for selv en rummelig fortolkning af sprogvidenskabens genstandsfelt. Men det skal understreges, at Kjøllers arbejder tilsammen spænder lige fra analyse af den sproglige substans til politologiske teoridannelser. Sidstnævnte område falder uden for bedømmelsesudvalgets kompetence.

Stoffet er udmøntet inden for flere forskellige genrer. Forfatterskabet spænder fra fiktionsromaner og dagbladskronikker til afhandlinger inden for traditionelle akademiske rammer.

Vælgeren og Partiprogrammerne, 1973, er en kritisk gennemgang af en række partiprogrammer, der viser sig at være af tvivlsom værdi med hensyn til form og indholdsmæssig stringens; i dette arbejde fremlægges et velegnet sæt af betegnelser, blandt andet til afdækning af informationshæmmende faktorer. Det er i det hele et vellykket og nyttigt bidrag, der ved sin fremkomst repræsenterede et nyt synspunkt på sprogbeskrivelsen.

Herudover har Klaus Kjøller skrevet en række veltilrettelagte bøger til brug i gymnasiet og på højere niveauer med teksteksempler og opgaveforslag. 4-bindsserien Analyser af Sprogbrug, 1975-1976, opfyldte uden tvivl et meget føleligt behov. Klaus Kjøller har redigeret serien og for en væsentlig del skrevet den selv. I det første bind, Sprogbrugsbegreber, giver han en indholdsrig og letforståelig forklaring på et stort antal sproglige og kommunikative termer, hvoraf mange er nyintroducerede. Begrebssystemet er et udmærket grundlag for en sammenhængende sprogbrugsanalyse. I de andre bind findes flere skarpsindige analyser, fx "Makværket", analyse af en folketingstale, "Tre kik i perspektivkassen", analyse af tre avisers behandling af samme politiske begivenhed, "Sælges: dansk politik", analyse af en avis' politiske stof en måned igennem. - Gode Grunde? Introduktion til argumentationsanalyse 1-2, 1980, er af samme udmærkede standard.

Aktiv seer - eller Hvordan jeg lærte at elske Politikerne, 1977, beskriver TV-seerens oplevelse af det politiske liv og rummer nogle analyser og essayistiske betragtninger indsat i en fiktiv ramme. Målet er gennem ironi og humor at fremme en kritisk-analytisk indstilling til den politiske offentlighed. Samme sigte har Sprogets Vej til Sindets Fred, 1982.

Mod en argumentationsteori, 1978, er et forsøg på en sammenhængende teoridannelse. Modellen er i sit udgangspunkt inspireret af Alfred Schutz og den fænomenologiske sociologi og viser kritisk fortrolighed med moderne sprogfilosofi, som den blandt andet fremtræder hos Wittgenstein, Austin og Searle. Den logiske argumentationsanalyse indlejres i en sproghandlingsteori og bygger ikke blot på regler for logiske følgeslutninger. Modellen bruges i praksis på et materiale fra den politiske argumentation og konfronteres med en række kendte argumentationsformer. Arbejdet viser tilknytning til Pike's "emiske" terminologi og kombinerer indsigter fra filosofi, argumentationsanalyse og sprogvidenskab med egne originale teoridannelser. Det er et selvstændigt, dog i visse henseender uafklaret, videnskabeligt arbejde af betydning for sproghandlingsteori og sprogbrugsanalyse. Kjøller har tidligere leveret bidrag til sproghandlingsteorien, fx i "Hvad det er at handle, og hvad det kan gøres til", 1977.

Den store afhandling Politisk Argumentation, ms. 1988, fremlægger en teori om den politiske argumentation i et velfærdsdemokrati og samler sig om den offentlige argumentation (i bred forstand), formidlet gennem medier.

I afhandlingens første afsnit diskuteres de forskellige disponible videnskabelige metoder; den nomotetiske sammenholdes med den idiografiske, og Kjøller vælger en regelsøgende modelbygningsmetode, idet der konstrueres en forenklet efterligning af virkeligheden til brug ved forudsigelser af argumentationsforløb mv. Teorien og dens forudsætninger fremlægges i de to følgende afsnit. I B defineres agenterne, og det hævdes, at såvel de politiske partier som medierne har 'selvbevaring' som mål; i C fremlægges en række strategier til analyse af politisk argumentation som baggrund for Kjøllers egen metodeudvikling til analyse af den politiske virkelighed, som den fremtræder formidlet gennem de forskellige medier og beskrevet i deres samspil med de politiske partier. I D søges teorien udmøntet i kontrollerbare hypoteser. E rummer overvejelser om, hvordan modellen kan blive modtaget i en politisk offentlighed som den beskrevne.

Det omtalte 'selvbevaringsmål' skal ikke opfattes som en bestræbelse på fastholdelse af status quo med hensyn til partistørrelse, stemmetal, avisoplag, seertal osv. men som et begreb, der indbefatter konsoliderings- og vækstbestræbelser, og således fortolket, med Kjøllers ord stort set lig med 'kvantitativ vækst', forekommer det frugtbart.

Der gives en oversigt over politiske ideologier og økonomiske interessemodsætninger, over partidannelser og over sammenhængen mellem økonomisk tilstand, samfundsstruktur og partisympatier, ligesom der gives en gennemgang af overvejende landsdækkende trykte og elektroniske medier.

Afhandlingen rummer fragmenter af Kjøllers tidligere studier i politisk sprogbrug og argumentation, men er først og fremmest et originalt forsøg på udvikling af en sammenhængende model.

Forfatteren opregner en række karakteristiske mediereaktioner på forskellige politiske situationer, der analyseres nuanceret på flere beskrivelsesniveauer og dog fastholdt af et overordnet synspunkt. Selv om modellen kan kritiseres, kaster den lys over, hvordan kampen om de marginale vælgere kan udspille sig.

Vi må konkludere, at Klaus Kjøller er en kompetent forsker og underviser. Hans betydeligste indsats ligger inden for sprogbrugs- og argumentationsanalysen, hvor han i dansk sammenhæng har ydet en pionerindsats; men han har endvidere inden for moderne almen og anvendt lingvistik demonstreret en ganske omfattende orientering og ydet selvstændige bidrag. Hans fremstillingsform er gennemgående klar og interessevækkende. Alt i alt finder bedømmelsesudvalget det derfor forsvarligt at erklære ham kvalificeret til det opslåede professorat.

Bedømmelsesudvalget udvides fra 3 til 5

Ved sit møde 12. marts 1990 behandlede fakultetsrådet bedømmelsesudvalgets indstilling af 30. januar 1990 (bilag A, med underbilag, til denne skrivelse) og vedtog at udvide bedømmelsesudvalget med professorerne Christer Platzack, Lunds Universitet, og Bo Ralph, Göteborgs Universitet, som ved skrivelse af 18. april 1990 indtrådte i udvalget.

Ingen af ansøgerne gjorde indsigelse mod nedsættelsen af dette udvidede bedømmelsesudvalg.

Ved møde i det udvidede bedømmelsesudvalg 10. december 1990 tilsluttede de to nye medlemmer sig de afgivne bedømmelser og karakteristikker af de fire ansøgere, indbefattende den fælles del af konklusionen.

Endvidere fremlagde de en fælles skrivelse af 10. december 1990, som vedlægges (bilag B).

På den baggrund indstiller et flertal bestående af [navne udeladt, kk] lektor Ole Togeby til det opslåede professorat.

Et mindretal bestående af [navne udeladt, kk] indstiller lektor Hanne Ruus.

Århus den 10. december 1990.

Signeret: Jørn Lund, Hans Basbøll, Christer Platzack, Bo Ralph, K. Ringgaard (formand)

Studienævnets udtalelse

Den 2. oktober 1989 J.nr.: S.29 ak/sb

Til bedømmelsesudvalget vedr. ansøgerne til et ledigt professorat i nordiske sprog.

I henhold til § 5 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 3. december 1975 om ansættelse i professorstillinger skal studienævnet for nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet udtale følgende:

Ingen af studienævnets medlemmer har førstehånds kendskab til ansøgernes undervisningsmæssige kvalifikationer. Nævnet har derfor indhentet oplysninger fra studienævnet for dansk ved Københavns Universitet og fra Institutionen för nordiska språk ved Universitetet i Lund. På dette grundlag mener vi at kunne konstatere at ansøgerne Klaus Kjøller, Hanne Ruus og Ole Togeby alle har omfattende erfaring i at undervise på både grunduddannelse og overbygningsuddannelse, at de er engagerede og inspirerende lærere, som yder de studerende konstruktiv individuel vejledning, samt at deres undervisning og vejledning har haft positiv betydning for deres elevers adgang til arbejdsmarkedet; de foreliggende oplysninger giver ikke grundlag for at pege på én af disse ansøgere som den bedst kvalificerede i undervisningsmæssig henseende. Om ansøgeren Nils Jörgensen har studienævnet grund til at mene at […]

På studienævnets vegne

Allan Karker

Formand

Ansøgning

Til Dronningen.

Undertegnede universitetslektor, cand.mag. Klaus Kjøller søger hermed det opslåede professorat ved Aarhus Universitet i nordiske sprog med særlig henblik på dansk (Statstidende, d. 9. august 1988; mærke: 211-32).

Eksaminer m.m.

I 1968 blev jeg cand.art. i flosofi (denne og følgende grader/titler er erhvervet ved Københavns Universitet). Året efter tog jeg bifagseksamen i dansk. I 1972 blev jeg cand.mag. i dansk (hovedfag) og filosofi (bifag). Samme år ansattes jeg som undervisningsassistent ved Studienævnet for Dansk. I 1974 blev jeg ansat som adjunkt i moderne dansk sprog og sprogbrug ved Institut for Nordisk Filologi. I sommeren 1978 fik jeg, efter faglig bedømmelse, stillingsbetegnelsen lektor.

Forskning, undervisning og popularisering

Mit speciale Sætningsskemaernes Teori (bilag 24 - alle bilagsnumre henviser til vedlagte bibliografi) er skrevet ud fra og i delvis opposition til den sætningsskemagrammatiske tradition ved KU. Arbejdet blev belønnet med en pæn karakter (ug-), men kom i øvrigt ikke til at spille nogen rolle i de sproglige miljøer. Dette var naturligvis en stor skuffelse. Men når jeg i dag ser dette arbejde på 18 års afstand, er det indlysende at den kritik af traditionen der ligger i specialet er indpakket i en ganske vist præcis, men miljøfremmed formalisme som gør den gold.

Når jeg bilægger det denne ansøgning er det bl.a. fordi jeg stadig regner med at det skal lykkes mig at få tankerne i det gjort frugtbare for andre end ham der skrev det dengang.

Det følgende større arbejde, Vælgeren og partiprogrammerne (2), blev i høj grad skrevet som en reaktion på de manglende reaktioner på specialet. Målet var at frembringe noget som skulle være uomgængeligt i mange sammenhænge: den kollegiale diskussion, sprogundervisningen og den offentlige debat. De politiske partiers programmer forekom mig at være én af de væsentligste genrer i vores parlamentariskdemokratiske system. Derfor var de optimalt egnede som grundlag for at demonstrere hvilken »samfundsnytte« sprogbrugsvidenskaben kunne have: hvilke indsigter den kunne give og hvilken værdi indsigterne havde.

Som underviser på førstedelslinjen Pragmatisk analyse mærkede jeg tydeligt det store behov der var for introduktioner og undervisningsmaterialer. Fagets nyhed og det enorme litteraturudbud krævede et fast lærerudspil. Sprogbrug. Et oplæg til studiet af sproget i samfundet (25) blev mit udspil. Ud over at bruge det i undervisningen distribuerede jeg det til mine kolleger og bad om kritik. Det gav mange gode timer med konstruktiv kritik - også fra kolleger som ikke underviste i Pragmatisk analyse.

Men jeg har aldrig fået revideret det oprindelige manuskript ud fra kritikken. Hverken studenterne eller jeg trivedes med lærebogsgennemgang. Og da slet ikke når lærebogen var skrevet af læreren! Jeg koncentrerede mig derfor om at frembringe stærkt styrende opgavesæt som da også blev et langt bedre grundlag for en diskuterende, induktiv indlæringsproces - med lærebogen som referenceramme.

Men når lærebogen mest bruges som referencerannne for arbejdet med teksterne, så bliver det nærliggende at udforme den som opslagsværk. Og den må suppleres med forbilledlige, inspirerende og evt. provokerende analyseeksempler. På baggrund heraf fremkom antologien Analyser af Sprogbrug, med opslagsbogen Sprogbrugsbegreber (39).

Efter dette arbejde med at frembringe introduktioner og undervisningsmaterialer, forsøgte jeg med Aktiv seer eller Hvordan jeg lærte at elske politikerne (12) at præsentere den del af faget som jeg især havde arbejdet med, for den bredest mulige offentlighed. Bogen blev af nogle anmeldere kaldt en roman. Dette er en bivirkning af at den er et populærvidenskabeligt genreeksperiment. I stedet for den gængse situation: forsker taler appetitvækkende og alment begribeligt til den almindeligt interesserede mand eller kvinde, så ville jeg i denne bog lade den almindelige mand selv gøre forskerens opdagelser og opleve dem på (næsten) liv og død som et eksistentielt anliggende.

Med henblik på min lektorbedømmelse konkluderede jeg samtidigt det teoretiskanalytiske afklaringsarbejde foreløbigt med Mod en argumentationsteori (13, se også svar på anmeldelsen i Danske Studier: 19).

Gode grunde? (15, 16) kan ses som den endelige udmøntning af mine erfaringer med at introducere gynmasialt til sprogbrugsanalyse. Det er et stærkt styret opgaveforløb med argumentation som det samlende fænomen. Under udformningen af materialet samarbejdede jeg med to gynmasielærere som afprøvede ideerne.

Sprogbrugsanalysen som fagområde har aldrig gået nogen sejrsgang gennem gynmasiet. Selv et materiale som Analyser af Sprogbrug, som man skulle tro kunne anvendes i mange sammenhænge af lærere med helt forskellige grundopfattelser, viste sig at være for langt fra den daglige gynmasiepraksis. Det blev mest brugt på seminarier. Gode grunde? var en langt mere direkte invitation til gynmasielæreme: et forløb med realistiske konkrete opgavemuhgheder og forberedelsesvenlige lærernoter.

Sprogets Vej til Sindets Fred (18) er, som Aktiv seer, et populærvidenskabeligt genreeksperiment. I form af en gurus terapi-bog gøres den offentlige sprogbrugs teknikker tilgængelige for almindelige mennesker, så de kan finde lykken. Ideen var at bogen både skulle kunne læses som alvor og som reductio ad absurdum. Bogen afdækker entydigt nogle mekanismer, men tvinger læseren til selv at vælge én af to mulige læsemåder. (Forlæggerens bagsideskræp spolerer dog denne ide; det skyldes at bogbranchen foretrækker bøger som disjunktivt enten er terapi eller humor).

Siden Sprogets Vej ... har jeg ikke forsøgt at publicere noget større arbejde. De mindre offentliggjorte ting fra de senere år er alle skrevet på opfordring. Det gælder også anmeldelserne i Kristeligt Dagblad (23) som begyndte da en forhenværende elev blev kulturredaktør på bladet.

I stedet har jeg koncentreret mig om at producere lærebøger specielt til universitetsundervisningen, og om at konkludere mit arbejde med politisk sprogbrug i en teori. Produktion i tæt kontakt med aftagerinstitutionen - forlag, dansklærerforening, bladhus - betyder samtidig en styring af produktet væk fra det universitære. I de første ca. ti år af min tid som faglitterær forfatter, fandt jeg en stadig udfordring i denne produktion »ud af huset«. Men de sidste ca. seks år har jeg nydt at skrive direkte til og for mine studenter og mine forskerkolleger. Eller anderledes udtrykt: Det er svært at blive ved med at popularisere uden at sande til i gentagelser. I de sidste år har jeg været universitær for at hente ny viden og inspiration - bl.a. til fortsat udadvendt arbejde.

Introduktion til Dansk Grammatik (28) er mit bud på en elementer grammatikintroduktion som samtidig er en indføring i videnskabeligt arbejde: Hvad er en teori? Hvad er en metode? Danskstuderende har måske mere end andre brug for at blive forsynet med en generel videnskabelig forståelsesramme, fordi de i deres studium møder vidt forskellige videnskabsopfattelser hos litteraturlæreme og sproglærerne. Sætningsgrammatikken er et så tilpas enkelt genstandsområde at det er velegnet til en sådan introduktion. En anden væsentlig motivation for introduktionen er at jeg finder at det er væsentligt at eleverne lærer at der også er en spændende grammatikverden uden for Diderichsens sætningsskema.

Studieplansændringer i 1983 betød en væsentlig forøgelse af den obligatoriske sprogundervisning på grunduddannelsen. Denne ændring var i allerhøjeste grad påkrævet. Men den formindskede ikke de pædagogiske problemer der altid har været ved at skulle undervise overvejende litterært rekrutterede studenter i dansk sprog. For at mildne disse problemer forsøgte jeg mig - som en opfølgning af de nye studieplaners signaler om noget anderledes og spændende - med en praksisorienteret undervisningsmetode: I stedet for udelukkende at lære at analysere tredjemands tekster skal studenten træne sin egen skriftlige og mundtlige udtryksfærdighed, og lære at forklare sine kommunikationsvalg (genre, stil osv.). Parallelt med mit første undervisningsforløb i dette nye regi, udarbejdede jeg lærebogen Nudansk Fremstilling (26).

Jeg har nu haft tre sådanne (to-årige) undervisningsforløb og resultaterne har været yderst tilfredsstillende. Ligesom folk der selv spiller badminton almindeligvis er langt bedre til at opleve og vurdere andres badmintonspil end folk der ikke selv spiller, således har det vist sig at også danskstuderende som selv producerer, forklarer og kritiserer deres egne tekster er bedre til at opleve og vurdere andres tekster. I hvert fald er det nu lykkedes tre gange at få engageret et hold danskstuderende i en frugtbar og fagligt kvalificeret dialog med forklaring og kritik af hinandens tekster. Med læreren på sidelinjen. Til illustration af de retninger studenternes store opgave i sidste semester kan tage, bilægger jeg en oversigt over de første to holds opgaver. Endvidere bilægger jeg forskelligt materiale fra et af forløbene (i omslaget af Nudansk Fremstilling, bd. I).

Problemet (fra Sprogbrug. Et oplæg ... ) med at undervise ud fra en lærebog man selv har skrevet, har vist sig overkommeligt her, fordi det i dette praktiske undervisningsregi lykkes at få eleverne til at opleve de sprogvidenskabelige begreber som vigtige redskaber det er værd at ofre energi på. Noget man kan bruge også efter eksamen. Da eleverne i høj grad tvinges til skriftlig og mundtlig motion kommer de aldrig til at lide af den teoretiske forstoppelse som ellers har en tendens til at indfinde sig når den ene teori efter den anden passerer revy. Efter min erfaring betyder denne praksisorienterede undervisningsform ikke at eleverne får mindre teoretisk-analytisk indsigt end i den mere traditionelle universitetsundervisning. Tværtimod. Problemet i at undervise overvejende litterært interesserede studenter i sprog er at få dem til at opfatte sprogstoffet som relevant, interessant og nødvendigt. Lykkes det, får de et direkte, selvoplevet forhold til begreberne, og undervisningen får en varig effekt. Lykkes det ikke, ser det sort ud for en fortsat forståelse for at faget dansk både omfatter dansk litteratur og dansk sprog. Som sproglærer er der en stor fare for at lade eventuelle undervisningsfrustrationer føre til en sprogundervisning som består i at læreren forskanser sig fagligt i en teoretisk superfæstning (evt. afbrudt af ping-pong-udvekslinger med én eller to kongeniale studenter) mens de almindeligt dødelige deltagere lever uberørt videre efter eksamen. Efter min mening må man hellere indlære 50 begreber som bliver en fast del af deltagernes bevidsthed, end 500 som de glemmer efter eksamen. Hellere 10 teorier som varigt ændrer deres opfattelse af forholdet mellem sprog og sprogbruger, end 100 som artigt kan leveres på forlangende.

Parallelt med dette arbejde på undervisningssiden har jeg konkluderet mit arbejde med politisk sprogbrug med afhandlingen Politisk Argumentation. En Teori om Offentlig Politisk Argumentation i et Velfærds-demokrati (29). Der er medio maj 88 nedsat et bedømmelsesudvalg bestående af professor, dr.phil. Jørgen Fafner og professor, fil.dr. Gunnar Sjöblom. Jeg har endnu ikke modtaget deres vurdering.

I efterårssemestret 87 deltog jeg i et fuldtidskursus i EDB ved Det humanistiske EDB-center her ved fakultetet. Og fra nov. 87 har jeg været med i FTU-gruppen ved centret. Til orientering om gruppens arbejde vedlægger jeg bilag 33.

Det spændende ved at arbejde med disse maskiner, computerne, er at det tvinger én til præcision i beskrivelsen, og at det straks kan kontrolleres om den er rigtig eller forkert. Hertil kommer de klare praktiske anvendelsesmuligheder.

Mt projekt går ud på analyse, lagring og søgning af informationer i tekster. Ideen er at få maskinen til at huske det man fortæller den, udføre de ordrer man giver den og besvare de spørgsmål man stiller den - altsammen på almindeligt dansk.

Der må arbejdes over en bred front mod dette - fjerne - mål. Løsningen af de sprogvidenskabelige problemer i projektet hænger uadskilleligt sammen med lagrings- og søgningsproblememe. Den analyse en velegnet grammatik giver af en tekst skal gøre det optimalt muligt at lagre, genfinde og anvende de informationer teksten rummer.

For at få begyndt arbejdet på alle disse fronter, har jeg indtil nu kun beskæftiget mig med en lille tekst: en opskrift på havregrød (Nudansk Fremstilling, s. 250). Problemerne har ikke så meget været de tekstanalytiske detaljer som hvorledes et sådant program skal være bygget op, hvorledes databasen skal indrettes osv. Den næste fase vil bestå i at inddrage andre genrer og dermed udvide og generalisere den anvendte grammatik. For at give et øjebliksbfflede af arbejdets tilstand og kompleksitet bilægger jeg en programudskrift af den seneste version (32). Som programmeringssprog benytter jeg - som resten af FTU-gruppen - PC-prolog, version 3.10 (defineret i PC-PROLOG. Reference guide Prolog Developement Center, Brøndby 1988). Programmet er meget utilgængeligt og jeg er ked af at jeg ikke endnu har fået det suppleret med en generel beskrivelse. Det vil snarest komme i forbindelse med at det skal forelægges resten af FTU-gruppen om få uger. Når jeg alligevel sender det med her, er det fordi det er den faglitterære tekst jeg er mest optaget af i øjeblikket, og jeg synes derfor at den hører med som en væsentlig brik i det billede Deres Majestæt skal søge at danne sig af mig her og nu. Heri ligger også at jeg ved en eventuel ansættelse ved Aarhus Universitet håber på og regner med at få forudsætninger for at kunne fortsætte med dette datalingvistiske arbejde. Inden for dette forskningsområde vil vi, efter min vurdering, i de kommende år opleve en række spændende teoretiske udviklinger. Og der ligger en stor udfordring i at formidle den til studenterne og i at prøve selv at bidrage med nogle ideer. Hertil kommer at det om blot meget få år vil være utænkeligt at en person med humanistisk kandidatgrad ikke også har et grundigt kendskab til relevante EDB-programmer inden for fagområdet.

Undervejs i projektet har jeg lavet to hjælpeprogrammer: PGP som sideinddeler og udskriver programkildetekster (30), og EFB som indekserer tekstiler, dvs. laver forskellige statistiske beregninger og gør det muligt hurtigt at finde enhver ordforekomst i teksten (31). Ud over programudskrifter af disse programmer (foretaget med PGP) har jeg bilagt to disketter med programmerne: 3 1/2" beregnet til IBM80 + IBM-proprinter X124, og 5 1/4" beregnet til RC900 + RC607x matrixprinter.

Administrativt arbejde

1974 - 79 sad jeg i bestyrelsen for Institut for Nordisk Filologi. 1978-79 var jeg i Studienævnet for Dansk og i Det humanistiske Fakultetsstudienævn. Disse studienævnsposter har jeg igen bestredet siden slutningen af 87. Siden efteråret 85 har jeg fungeret som mødeindkalder, -leder og dagsordenbestyrer ved de månedlige møder sproglæreme ved Nordisk og ved naboinstitutteme holder i semestrene. På disse møder drøftes især pædagogiske og studieplansmæssige problemer. Møderne sikrer god kontakt mellem de sproglige studienævnsrepræsentanter og de ca. 30 faste og løse sproglærere.

Fra 1981 til 85 var jeg tillidsmandssuppleant for instituttets lærere i Dansk Magisterforening. Jeg deltog i flere internatskurser i DM- og AC-regi. Derefter sad jeg to år i Magistrenes Universitetslærerforenings bestyrelse som repræsentant for Københavns Universitet, Amager.

Konferencer

Jeg har deltaget i de forskellige studiekonferencer i nydansk grammatik og sprogbeskrivelse, bortset fra den første. På den 4. holdt jeg et foredrag ("Argumentation. Fra analyse og kritik, til praktisk færdighed?«, ROLIG-papir nr. 16, 1979, s. 39-42).

Endvidere:

Foredrag på »Forskningsseminar om argumentationsteori og argumentationsanalyse« afholdt på Odense Universitet 26.-27.3-80.

Foredrag på V. International Conference of Nordic Languages and Modern Linguistics 27/6-1/7 1983 på Aarhus Universitet (bilag 21).

I 1984 var jeg medlem af planlægnings- og styringsgruppen for The Eigth Scandinavian Conference of Linguistics som blev afholdt på KUA d. 30/8-1/9.

Deltog i Nordiske Datalingvistikdage 1987, holdt d. 3.-4.11 på Handelshøjskolen i København.

Kurser

Mine forsøg på, bl.a. i kronikker, at trænge igennem til offentligheden, og mine lærebøger for det gynmasiale niveau, har medført opfordringer til at bistå ved forskellige kurser rundt om i landet. Således har jeg fx undervist på Kommunernes Landsforenings kurser for kommunalpolitikere i 74 (Grenå), på Højskolernes Efterårskursus (Rødding Højskole) for højskolelærere i 77, på De Sociale Højskolers Årskursus for socialrådgivere i 78, på Amtscentralen for Undervisningmidler i Odense i 81 (målgruppe: lærere fra erhvervsskoler, gymnasium/HF, højskoler og prøveforberedende undervisning), på »Foreningen af Retoriklærere ved Seminarierne«s efteruddannelseskursus på Fuglsøcentret i 82, på Dansklærerforeningens efteruddannelseskursus på Ærø i 88.

Desuden har jeg deltaget i flere radio- og tv-udsendelser af forskellig art om politisk sprogbrug.

Med venlig hilsen

Sign. Klaus Kjøller

Bilag: Bibliografi, Kasse med 33 bilag.

Bibliografi

Kun de nummerede titler er bilagt ansøgningen.

Hvor intet udgivelsessted er angivet, er udgivelsesstedet København.

Publicerede arbejder

1973:

»Om sproghandlinger og samtaleanalyse« i Nydanske Studier 5, s. 40-60.

2. Vælgeren og partiprogrammerne. En aktuel, sproglig-politisk analyse 242 s.

1974:

»Pokersprog (fra Holberg til Hartling)« i Mål & Mæle, nr. 2, s. 21-25.

»Idealisten og alle idioteme« i CivilØkonomen, nr. 2, s. 12-16.

1975:

»Politikernes poker-sprog«, Politikens kronik, d. 4/1.

3. Analyser af Sprogbrug: Sprogbrugsbegreber 176 s.

4. »Makværket. Analyse af en pohtisk tale« i Kjøller (red.) Analyser af Sprogbrug: Argumentation, s. 12-36.

5. »Profeten og æslet. Om filosofisk argumentationer i Kjøller (red.) Analyser af Sprogbrug: Argumentation, s. 103-126.

1976:

»Selvangivelsen som et billede af os danske«, Politikens kronik, d. 7/2.

»Hvomår brugte De sidst Deres ytringsfrihed?«, Politikens kronik, d. 5/8.

6. »Opgaveforslag (og lidt om deres løsninger)« i Kjøller (red.) Analyser af Sprogbrug: Replik-til-replik, s. 129-145.

7. »Tre kik i perspektivkassen. En analyse af Berlingske Tidendes, Ekstra Bladets og Informations behandling af samme begivenheder (under pseudonym) i Kjøller (red.) Analyser af Sprogbrug: Perspektiv, s. 34-73.

8. »Perspektivløsheden i dansk presse. Udsnit af tentativ arbejdsrapport om pilotprojekt i forbindelse med projekt om..... » (under pseudonymer) i Kjøller (red.) Analyser af Sprogbrug: Perspektiv, s. 74-87.

9. »Sælges: dansk politik. (Del)analyse af det (næst)mest læste stykke moderne danske litteratur« i Kjøller (red.) Analyser af Sprogbrug: Perspektiv, s. 88-147.

1977:

»Bliv lykkelig ved sprogvidenskabens hjælpeprogram«, Politikens kronik, d. 26/4.

10. »En idiotsikker selvangivelse?« i Mål & Mæle, nr. 1, s. 8-13.

11. »Hvad det er at handle, og hvad det kan gøres til. Om dagligsprog som fagsprog« i Danske Studier, s. 83-99.

»Hjælp. De læser kronik - jeg skriver kronik«, Politikens kronik, d. 12/9.

12. Aktiv seer eller Hvordan jeg lærte at elske politikerne 130 s.

»Kunsten at hive sig op ved hovedhårene - uden at parykken ryger af«, (principiel) kommentar i Information d. 24/12 i anledning af en anmeldelse.

1978:

13. Mod en argumentationsteori 153 s.

1979:

»Fra en argumentationsanalytikers arbejdsmark« i Mål & Mæle, nr. 1, s. 26-3 1.

14. »Om de sociale faktorers betydning for barnets og den unges (sprog-)udvikling« i Jansen,M. & Lund,J. (red.) Børnenes sprog - sprogene omkring børn s. 331-347.

1980:

15. Gode grunde? Introduktion til argumentationsanalyse. Elevhæfte 96 s.

16. Gode grunde? Introduktion til argumentationsanalyse. Lærernoter 68 s.

17. »Forskningsoversigt: Dansk Sprogbrugsanalyse 1970-79« i Danske Studier, s. 100-123.

1982:

18. Sprogets Vej til Sindets Fred 126 s.

19. »Replik: Svar på Ulf Telemans anmeldelse af 'Mod en argumentationsteori' i Danske Studier 1981« i Danske Studier, s. 174-76.

1983:

20. »Realiteterne på bordet - Peter Sabroe som taler, et eksempel« i Bolvig,A (red.) Elendighedens univers. Peter Sabroe og samfundet, Søllerød Kommune, s. 45-51.

1984:

21. »Hvad har argumentationsvidenskab og sprogvidenskab med hinanden at gøre?« i Ringgaard, K. & Sørensen,V. (eds.) The Nordie Languages and Modern Linguisties 5, Århus, s. 291-96.

1985:

»Flere patruljerende retorikere på gaderne! Det er vi mange og mener« i Rørbech,L. & Skyum-Nielsen,P. (red.) Retorisk festskrift, Frederikshavn, s. 233-240.

»Bør mennesket afskaffes? Apropos anklageskriftet mod Arne Treholt« i Bogens Verden, nr. 3, s. 184-85.

22. »Kammeraters betydning for sprogindlæringen« i Sprog til Tiden. Om børns og unges sprog (udg. af Modersmål-Selskabet), s. 11-22.

1988:

»Politikeren, der blev menneske« i Bogens Verden, nr. 6, s. 315-16.

1984-88:

23. Anmeldelser o.lign i Kristeligt Dagblad.

Upublicerede arbejder

1971:

»VP-embedding, Aux som V - og Koefficient«, duplikat i tilknytning til Erik Hansens øvelser over moderne dansk syntaks 70/71, 7 s.

24. Sætningsskemaernes Teori. En skitse til en analytisk beslwivelse af dansk syntaks Speciale. Manus. 150 s.

»Med hvilken ret kan man påstå at S lover M at gøre H?« Afløsningsopgave, 20 s.

»Om forbindelsen mellem metafysik og universel sprogbeskrivelse« Emneopgave, 30 s.

»Hvad er Pragmatik?« Emneopgave, 30 s.

1974:

25. Sprogbrug. Et oplæg til studiet af sproget i samfundet. Mangfoldiggjort som manuskript. 234 s.

1984:

26. Nudansk Fremstilling. Mangfoldiggjort som manuskript. 463 s.

27. »Sætningsskemaets bidrag til en grammatisk teori« ikke trykt i Nydanske Studier 16-17, 18 s.

1986:

28. Introduktion til Dansk Grammatik Mangfoldiggjort som manuskript. 90 s.

1988:

29. Politisk Argumentation. En Teori om Offentlig Politisk Argumentation i et Velfærds-demokrati 283 s. (Afhandling indleveret d. 14/4 til Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, Amager med henblik på doktorbedømrnelse.)

30. »Pagepart (PGP) - Program til sideinddeling m.m af tekstfiler« 45 s. (kompileret:179.161 bytes)

31. »Elementær Filbehandling (EFB) - Program til indeksering af tekstfiler« 62 s. (kompileret: 221.038 bytes).

1989:

(igangværende, uafsluttet arbejde)

32. »ALSI - programmel til Analyse, Lagring og Søgning af Informationer i tekster« 10 + 12 + 11 + 23 + 7 s. (kompileret ca. 280.000 bytes).

Øvrige bilag:

33. »Statusrapport for FTU-projektet: Pronominal og anaforisk resolution«.

Videre til doktoransøgning til Aarhus Universitet

ALLE BØGER

FORFATTER- OG BOG-KOMMENTARER

Systematisk oversigt over alle bøger

BEDST SÆLGENDE BØGER TOTALT

MEST POPULÆRE BØGER PÅ SAXO.com

Senest opdateret 17-10-2020 11:01		Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk