|
***Gamle
nyheder fra 2000**sidst
opdateret d. 08-01-2010
***
29/12 2000: Tidsskriftet Ledelse i Dag, specialmagasin om nordisk og international ledelse, udkommer med artiklen "Ledelse med humor".
Formålet med artiklen er dels at overbevise eventuelle tvivlere om at humor er et nødvendigt redskab for en leder, dels at gøre lederen (læseren) bedre til at nå sine mål med humor. Jeg vil så godt som muligt underbygge mine råd med henvisninger til forskning eller autoriteter. Men artiklen bygger også på mine egne erfaringer fra mine godt 5 år som leder af et stort institut på Københavns Universitet. Hvor det ikke tydeligt fremgår at artiklens iagttagelser, analyser og vurderinger er hentet fra en bestemt kilde, er det noget jeg selv har fundet ud af.
Læs artiklen på www.kommunikationsforum.dk
***
12/12 00: artiklen "Om valg af billeder i offensivt formidlende tekster: 4 eksempler" udkommer i Fausing & Redvall (red.) I billedet er alt muligt København: Tiderne Skifter, s. 323-347.
Om valg af billeder i offensivt
formidlende tekster: 4 eksempler
Resumé: Efter analyse af et eksempel på klassisk forskningsformidling gennemgås fire bøger som er offensivt formidlende, dvs. beregnet for læsere som hverken læser af tvang eller fordi de interesserer sig for den pågældende videnskabelige disciplin. De fire bøger resumeres og beskrives ud fra deres brug af billeder på tre niveauer. Endelig placeres de i forhold til to erkendelsesteoretiske fordomme som bøgerne må søge at nedbryde for at nå læserne: 1) bevidstheden som en beholder, og 2) sproget som noget der først og fremmest benyttes til at beskrive med. Afslutningsvis reflekteres der over årsagerne til bøgernes forskellige grad af udbredelse.
De 4 eksempler er Aktiv seer (77), Sprogets vej til sindets fred (82), Manipulation (91) og Overbevis dig selv (97).
Artiklen falder inden for projektet Offensiv forskningsformidling: Målet er at indsamle erfaringer om formidling gennem genre- og stileksperimenter med offensiv formidling af pragmatiske emner. Offensiv vil sige: formidling som hverken forudsætter faglig interesse eller tvang hos læserne. Titler i projektet ud over de i artiklen nævnte: Ud mæ' sproget! 91, Den tv-skabte virkelighed 92, Snyd ikke dig selv ved eksamen 93, Hej Danmark! Ti toppolitikere taler ud 93, Jeg elsker dig 94, Brug dit hoved! 94, Skriv bedre opgaver 95.
Du kan se sammenhængen mellem disse bøger og andre jeg har skrevet her.
***
7/12 00: Artiklen fra Ledelse i dag (se nedenfor) offentliggøres på www.kommunikationsforum.dk. Lasse Krogh fra Advice A/S har stået for det praktiske med at få den lagt ud.
***
Torsdag d. 16/11 00: Klumme i Magisterbladet nr. 21, 2000 "Sådan
set": Mange tror at humor er en form for luksus, en slags pynt som
egentlig godt kan undværes. Dette er ikke bare en forkert opfattelse. Den er
også farlig fordi den bygger på en grundlæggende misforståelse som truer
overlevelsen…
***
Onsdag d. 27/9 00: Foredrag i Erhvervsforskerklubben, en forening af ph.d.-studerende fortrinsvis fra de tekniske fag. Titel: Eksperten i medierne. Hvordan formidler man effektivt i samarbejde med journalister? De forskellige genrers muligheder og farer, fx 3 minutter i TV-Avisen, ekspertskuespilleroptræden i ungdomsprogrammet U-land og lang samtale på P1.
***
Onsdag d. 27/9 00: kommenterer på DR-radioens "eftermiddagsflade" debatten og debattører: Hvilken person har vundet og tabt? Hvilken side har generelt gjort det bedst i kampagnens forskellige faser.
***
Fredag d. 22/9 00: Giver i Ekstra Bladet karakter til fire deltagende toppolitikere i tv-debatten aftenen i forvejen på DR2, og bedømmer hele debatten. Interviewer: Dan Jensen.
***
Dagene op til euro-afstemningen d. 28/9 00: 5 mindre bidrag til dagbladet Politikens eurosider med udgangspunkt i valgpjecerne.
***
Torsdag d. 14/9 00: Klumme i Magisterbladet nr. 17, 2000 "Sådan
set": Som forfatter kan man godt misunde Mogens Lykketoft…
***
Torsdag d. 7/9 00: I egenskab af at være "lektor i retorik": direkte samtale med Michael Meyerheim på TV2's Morgentv om politiker-"sprogblomster" i Euro-debatten. Den anden inviterede gæst var kommunikationsrådgiver Henrik Byager.
***
Onsdag d. 6/9 00: Læst korrektur på mit bidrag til antologien I
billedet er alt muligt, redigeret af
***
Tirsdag d. 22/8 00: Direkte interview af studieværten Lars Daneskov i DR-God Morgen P3 i anledning af en amerikansk undersøgelse af latterens betydning i kommunikation og påvirkning.
***
Torsdag d. 3/8 00: Klumme i Magisterbladet nr. 14, 2000 "Sådan
set": Har du overvejet hvordan du vil takke for Nobelprisen?…
***
Lørdag d. 24/6 00: Opdager ved et tilfælde at en ny forening, Netværket Mod Hjemmesider, har udvalgt mig som sit første offer. Det er jeg selvfølgelig smigret over; havde netop så småt overvejet at nedlægge denne hjemmeside, men fortsætter naturligvis nu.
***
Tirsdag d. 20/6 00: Direkte interview i Radioavisens Morgenmagasin i anledning af Mandag Morgens undersøgelse af Euro-kampagnen der bl.a. viser at trykte medier bruger over halvdelen af pladsen på at behandle selve kampagnen og under 1/4 på de økonomiske og politiske konsekvenser af henholdsvis ja eller nej. Interviewer: Klaus K. Nielsen.
Samme dag, ca. en halv time senere: direkte interview om samme emne på Go'morgen P3. Interviewer: studieværten som vistnok hed Jesper.
***
Søndag d. 18/6 00: Toner frem i TV-Nyhederne på TV2 kl. 19 og svarer på hvorfor mon Kurt Thorsen er så populær på trods af at han er dømt 6 års fængsel. Interviewer: Niels Tradsfeldt. Optagelsessted: Café Thorsen på Holmen med blafrende banner som baggrund.
***
Tirsdag d. 6/6: Direkte interview i TvDanmark, Kanal 2, i udsendelsen lige efter nyhederne kl. 17.30. Emne: eksamen med direkte udgangspunkt i bogen Snyd ikke dig selv ved eksamen. Inden nyhedsudsendelsen var der et spot for interviewet hvor bl.a. bogen vistes frem og seerne opfordredes til at ringe ind og stille spørgsmål.
***
Fredag d. 2/6 00: Direkte interview i Universitetsradioen om eksamen. Interviewere: Signe Gaarde + én (mig) ukendt.
***
Fredag d. 2/6 00: Ekstra Bladet bringer mit svar på Hans Fl. Kraghs bredside d. 19/5.
***
Torsdag d. 25/5: Interview i B.T. om eksamen. Overskrift: "Hjæælp, jeg skal til eksamen". Interviewer Anne Aarestrup. Bogen Snyd ikke dig selv ved eksamen fremhæves rosende som én af to bøger under rubrikken "Gode bøger om eksamen og eksamensskræk".
***
Torsdag d. 25/5: Klumme i Magisterbladet nr. 10, 2000 "Sådan
set": Eksamen er så forhadt at det må undre at den ikke forlængst er
afskaffet. Her må være stimer af stemmer at hente for et politisk parti.
Lad os se det i øjnene: Eksamen kan ikke afskaffes fordi den mere handler
om den menneskelige natur end om ministerielle bekendtgørelser…
***
Tirsdag d. 23/5 00: Interview i DRTV1, 19direkte, om eksamen med fremhævelse af bogen Snyd ikke dig selv ved eksamen.
***
Fredag d. 19/5 00: Studieværten Henrik Dahl og undertegnede får en bredside af Ekstra Bladets Hans Fl. Kragh over hele bagsiden af tv-tillægget "Flimmer". Emnet er vores optræden i programmet "Rene ord for pengene" d. 15/5. Jeg sendte et svar til bladet onsdag d. 24/5 som blev bragt d. 2/6, lettere forkortet, med billede.
***
Mandag d. 15/5 2000: Direkte interview i DRTV1 "Rene ord for pengene" om gode råd til eksamen. Interviewer: Henrik Dahl (studieværten).
***
Lørdag d. 29/4 2000: Direkte interview i Københavns Lokalradio ("Lang Lørdag") om Snyd ikke dig selv ved eksamen. Interviewer: Marianne Skovlund.
***
Lørdag d. 15/4 2000: Deltager efter invitation i Debutantarrangement
i Dansk Forfatterforening, Strandgade
Opmærksomme læsere af 'Sidste nyt' her på webadressen vil vide at jeg også for et år siden havde æren af at deltage i et lignende arrangement. Klik eventuelt her, hvis du vil se notitsen fra dengang. Nogle vil så råbe: "Snyd!" for man kan kun debutere én og netop én gang. Sådan er ordet 'debut' defineret. Rigtigt. Men sidste år var det heller ikke som debutant jeg optrådte, men som stedfortræder for den meget mediesky forfatter Arne Ossian som debuterede i 98 med Kong Klaks sten. I år optræder jeg derimod så omsider selv som debuterende skønlitterær forfatter med romanen Dronningens hund fra efteråret 99.
Krakilere kan så fortsætte med at råbe: "Snyd!" For ifølge bibliotekernes officielle registrering rubriceres bogen Hej Danmark! Ti toppolitikere taler ud -- med forbindende tekster af dronning Margrethe II som skønlitteratur. Og den kom allerede i 93. Men nej, siger jeg, for dengang blev jeg ikke inviteret til noget debutantarrangement, så den tæller ikke.
I øvrigt er arrangementet hyggeligt: Trygge rammer, men tilpas med vanvid til at det er stimulerende: Hvis det er som sidste år, er det en nogenlunde ligelig blanding af midaldrende folk i gode job med en fritid som tillader litterære sysler, og helt unge blæsebælge på tærsklen til en litterær skæbne.
***
Torsdag d. 6/4: Klumme i Magisterbladet nr. 7, 2000 "Sådan set": Er Danmark et alt for lille balletområde til at have sit eget sprog? Selvfølgelig ikke…
***
Torsdag d. 24/2: Klumme i Magisterbladet nr. 4, 2000 "Sådan
set": Hvor er oprørerne henne i dag? Hvorfor er der ikke mere nogen der
laver ideologikritisk analyse af TV-Avisen? Hvornår har vi sidst fået en
afsløring af årsberetningen fra Mærsk…
***
Lørdag d. 29/1 2000: Interviewes i Radioavisens ugemagasin REFLEKS af Helene Bøgvad i anledning af den nyudkomne nøgleroman om forholdene i Det konservative Folkeparti, "Kongekabale". Grunden til at jeg hidkaldes er at jeg i efteråret udsendte en roman som af visse anmeldere blev opfattet som en nøgleroman om visse politikere og en medieekspert: Dronningens hund.
***
Lørdag d. 22/1 2000: Hænges ud i Ekstra Bladet af stand-up-filosof
Arno Victor Nielsen som skriver et dobbeltopslag om Modersmål-Selskabets
konference. For det første fremhæves det at jeg -- i modsætning til de øvrige
ærværdige debattører -- ikke er at finde i Kraks Blå Bog. For det andet forstår
jeg ikke jura: "Og når kommunikationseksperten
Min kommentar: Læse-let-udgaven diskuterede vi på mødet. "Min" udgave var i virkeligheden en udgave som en journalist fra Ekstra Bladet (!) havde skrevet efter at have talt i telefon med mig -- og uden at jeg havde kontrolleret hvad der var kommet ud af vores samtale om teksten. Ekstra Bladets tekst var dog langt bedre end originalen, i betragtning af formålet og målgruppen. Men jeg var helt enig i Frøberts kritik af den -- og i hans forbedrede læse-let-omskrivning, så vidt jeg i farten opfattede den. Det fremgik i øvrigt tydeligt på debatmødet at Frøbert og jeg var helt enige. Pointen var at det utilgængelige juristsprog faktisk kunne erstattes af noget forståeligt uden tab af juridisk præcision. Denne pointe mangler desværre i Arno Victor Nielsens noget knarvorne dækning af træfningen.
Jeg må have udtrykt mig usædvanligt dårligt når Arno Victor Nielsen får den opfattelse at jeg i fuldt alvor ser frem til den dag hvor computere kan erstatte jurister -- eller gøre dem overflødige. Jeg mener tværtimod at jurister intet har at frygte. Fremtiden er for deres vedkommende sikret. Arno Victor er slået ned på en lille humoristisk ment afslutningsbemærkning i mit indlæg. Jeg overvejer herefter helt at undgå humor, ironi og den slags i fremtiden -- i hvert fald når Arno Victor er i nærheden. Det bliver ikke spor skægt. Men muligvis kan det skaffe mig i Kraks Blå Bog?
***
Torsdag d. 20/1 2000: Interview i P1-magasinet "Indblik" optaget i pausen på Modersmål-Selskabets debatmøde d. 19. Forklarer hvad Ansvarsreglen går ud på. Den lyder således: Sørg altid for at modtageren tager ansvaret for at forstå, og er mit forslag til politisk realistisk målsætning for det offentliges sprogbrug. Reglen er introduceret og forklaret i Image, s. 58.
***
Onsdag d. 19/1 2000, kl. 15.30: Stiller op som debattør og
paneldeltager i Modersmål-Selskabets offentlige debatmøde om Juristernes
sprog i Landstingssalen på Christiansborg. Øvrige deltagere er professor
Henning Koch, Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-
Interviewes direkte i TV-Avisen 21.00 af Trine Sick om juristernes sprog og hvad man skal gøre for at folk forstår mere.
***
D. 15/1 2000: Dronningens hund anmeldes i Herning Folkeblad (Arne Christiansen)
***
Uge 2, 2000: Der bringes et citat fra Jeg elsker dig -- forførerens håndbog i ugebladet Femina i en artikel med titlen "En fristelse med følger: Sidespringet".
***
Uge 2, 2000: Dronningens hund anmeldes i ugebladet Alt for Damerne.
***
Torsdag d. 13/1 2000: Klumme i Magisterbladet nr. 1, 2000 "Sådan
set": For et par uger siden barslede almanakken med firlinger. Det blev
et 2-tal efterfulgt af 3 nuller. Helt som forudsagt af alle eksperter. De
kraftige udvidelsesveer søgte man at mildne med flere dages pressenekrologer
over fortiden….
***