senest opdateret 10-09-2019 17:17:37

 

ALLE BØGER

KOMMENTARER OG MORALER, MENU 1

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

scan0005

Seneste nyt

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

 2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

 

 

 

 

 

 

 

 

Listen omfatter kun offentlige eller så godt som offentlige arrangementer og ytringer. Af planlagte eller aftalte fremtidige ting bringes stort set intet – af hensyn til faren for hybris. Eksterne links kan være blevet inaktive.

Senest opdateret d. 10-09-2019 17:17:37. ”Seneste nyt”-filen længst til venstre i menuen opdateres – hvis der er sket noget – normalt én gang om ugen, lørdag - søndag.

 KD181026Forsiden

Normalt bringes der flere gange om ugen korte, skarpe kommentarer i Berlingskes rubrik ”Groft sagt”. De opregnes ikke på listen nedenfor. Se dem her

 

 2013

26.12.2013

Udtalelser til Ekstra Bladet med mulige forklaringer på at det danske kongehus’ medlemmer ifølge en sammenligning med andre kongehuse ikke ligger i top på en kvantitativ opgørelse over hvor meget de arbejder årligt. Giver også en vurdering af om det gør så meget.

20.12.2013

Udtalelser (genbrug fra et tidligere år) til The Copenhagen Post med vurdering af dronningens udfordringer angående at putte indhold i sin nytårstale.

29.11.2013

”Note” i Magisterbladet i form af citat fra udtalelser til Berlingske (16.11.2013) om kvinders brug af netværk.

Den stærkt udvidede og gennemreviderede udgave af Manipulation, en håndbog som udkom i 2007 (Borgens Forlag) er nu kommet i 7. oplag.

27.11.2013

Udtalelser (de samme) til epn.dk, politiken.dk, ekstrabladet.dk, Ritzaus Bureau med vurdering af Dansk Arbejdsgiverforenings udmelding forleden om ”en kronisk jobkrise” sammenlignet med deres udmelding ”masser af job” for seks måneder siden. Historien (og udtalelserne) oprindeligt bragt i Avisen.dk.

20.11.2013

Deltager i direkte program på DR P1 kl. 9.10 – 10 ud fra den nys udkomne E-håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit (e-bog, Saxo.com, 2013).

16.11.2013

Udtalelser til Berlingske om kvinders brug af netværk. Også bragt på B.dk. Der henvises i artiklen til bogen ”Netværk på godt og ondt”.

15.11.2013

Klumme ”Nyttigt og unyttigt arbejde” i Magasinet Arbejdsmiljø, novembernummeret.

14.11.2013

Gæsteforelæsning på Syddansk Universitet: ”Den politiske komedie”. Holdt i forbindelse med SDU Slagelse-dagen 2013.

07.11.2013

Udtalelser til nyhedsmagasinet Danske Kommuner om kommunalvalgets udfordringer og muligheder.

28.10.2013

Bogen ”Skriv bedre opgaver – i folkeskolen, på gymnasiet, på universitetet, 2.rev.udg.” udkommer som e-bog.

 

Ny e-bog om at skrive opgaver

28-10-2013: Hvis du ikke gider læse en tung bibel, inden du skriver en opgave,, så læs "Skriv bedre opgaver - i folkeskolen, på gymnasiet, på universitetet, 2.rev.udg." Opgavevejledningen, som Fanden ville skrive den, hvis han gad. Kort og godt - og skråt op

Bogen er en opdateret, revideret udgave af ’Skriv bedre opgaver – i folkeskolen, på gymnasiet, på universitetet’ som udkom første gang i 1995. Bogen anskuer den skriftlige opgave fra elevens jordnære perspektiv og giver en række yderst konkrete anvisninger på, hvordan man bedst scorer et godt resultat. Forfatteren trækker både på sine erfaringer fra sine tre børns skolegang, fra sine mange år som censor ved studentereksamen i dansk stil og som vejleder af flere hundrede universitetsspecialer – og fra sine indsigter som forsker i retorik og sprogbrug.

Sagt om første udgave, 1995:

”Det er en bog, jeg uden forbehold vil opfordre mine egne studerende til at se at få læst i en fart.” (Uffe Hansen, Litteraturvidenskab, Københavns Universitet i fagbladet Universitetslæreren)

”Der er mange gode, reelle råd og fif at hente for den, der gerne vil overleve opgaveskrivningens særlige krav og strabadser. Dette er en bog for studerende, som kan være god at anskaffe, hvis man hurtigt og effektivt vil finde ud af, hvad man dog skal snakke med sin vejleder om!” (Berlingske)

”en velskreven og velformuleret fremstilling, hvor de enkelte dele sprogligt er tilpasset det niveau, de henvender sig til.” (lektørudtalelse)

Se forsiden i stort format

Læs anmeldelser af førsteudgaven i 1995 og forfatterens svar på anmeldelse

Køb e-bogen på SAXO.com

 

18.10.2013

Udtalelser til BT.dk med vurdering af anti-trafficking-kampagnen ”Human Trafficking – misbrugt i Danmark”s brug af en voldelig video, som de har fundet på YouTube.

12.10.2013

I Politiken polemiserer Amalie Kestler imod analyserne af det anonyme brev, bl.a. mine udtalelser til Politiken.dk (09.10). Hun kalder dem bl.a. kvaksalveriske ud fra det jeg var citeret for i Politiken.dk.

Jeg har senere lavet en sprogbrugsanalyse af brevet. Se den her. Kestler er blevet orienteret om min analyse af brevet.

10.10.2013

Udtalelse i Berlingske om brevet.

09.10.2013

Udtalelser til B.dk og BT.dk med vurdering af om det anonyme brev til skattesagskommissionen er troværdigt. Også bragt på Folkebladetlemvig.dk og i Lemvig Folkeblad og Jydske Vestkysten (10.10).

Udtalelser til Politiken.dk i samme sag – med mere udførlig begrundelse.

Jeg har senere lavet en sprogbrugsanalyse af brevet. Se den her.

04.10.2013

Udtalelser til The Copenhagen Post med vurdering af regeringens muligheder frem mod næste valg. Også bragt på Jp.dk (Jyllands-Posten) d. 01.10.

02.10.2013

Universitetsavisen bringer artiklen ”Politik: samtale eller absurd teater?” (af Mathias Lund Schjøtz, vært Einfach) som bygger på udsendelsen i universitetsradioen d. 24.09.2013.

27.09.2013

Ekstra Bladet s. 2 bringer illustreret indslag med citat fra Groft sagt’en ”Løkkes dreamteam” (26.09.2013).

26.09.2013

Ekspertudtalelser til Berlingske med vurdering af, at kongehuset har begrænset danske mediers adgang til billeder og interview som Mary giver til et australsk magasin. Også bragt på B.dk d. 25.09.

24.09.2013

Interview i Universitetsradioen om ”Sprogets magt og magtens sprog”. Der bragtes også uddrag af interview med Martin Krasnik, studievært på DR2 Deadline. [Radioprogrammet ”Einfach - Sprogets magt”, v. Tobias Ankjær Jeppesen m.fl.]

Link til udsendelsen.

18.09.2013

Nordjyske Stiftstidende citerer i rubrikken ”Note” fra Groft sagt’en ”Vilhelmsens glade dag”.

07.09.2013

Skive Folkeblad citerer i rubrikken ”Så er det sagt” fra Groft sagt’en ”Blå tirsdag”.

01.09.2013

Medvirkede i TV2 News magasinprogram Presselogen (direkte kl. 10-11, med følgende genudsendelser) som ”monster på væggen” med indspark til panelet med kritik af pressens optræden som megafon for islamisters propagandavideoer. Ordstyrer: Kurt Strand. Grunden til at jeg var udvalgt, var vistnok Groft sagt’en Reklamen er stor! (26/8 2013).

01.09.2013

Ekspertudtalelser til Politiken (PS-sektionen) med beskrivelse af og rådgivning omkring typisk brug af selektion, når en regering lancerer finansloven. Med særligt henblik på den netop præsenterede finanslov. Artiklens forfatter: Jesper Vangkilde. Illustreret af Roald Als (Corydon som tryllekunstner).

30.08.2013

Jyllands-Posten bringer citat i rubrikken ”Sagt & skrevet” (s. 2) fra mine udtalelser til Information (29/8).

29.08.2013

Ekspertudtalelser til Information (forsiden) med vurdering af en vejledningstekst som Udlændingestyrelsen udsender til statsborgeransøgere som er ramt af post traumatisk stress-syndrom (PTSD = Post-Traumatic Stress Disorder). Også bragt på Dagbladet-Holstebro-Struer.dk.

28.08.2013

Fyens Stiftstidende citerer i rubrikken ”Note” fra Groft sagt’en ”Velkomne kovendinger”.

27.08.2013

Medvirkede i Aftenshowet på DR1, direkte tv, med retorisk analyse og perspektivering af Martin Luther Kings berømte ”I have a dream”-tale som fyldte 50 år dagen efter. Interviewer: Sisse Fisker.

15.08.2013

Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø med titlen ”Universitetets sociale kapital”.

09.08.2013

Ekspertudtalelser til politiken.dk med vurdering af Venstres brug af ordet ’nulvækst’.

28.07.2013

Ekspertudtalelser i BT med vurdering af DR2-studievært Martin Krasniks interviewform.

17.07.2013

Ekspertudtalelser i Berlingske i anledning af at en sjov bemærkning har fjernet Jim Lyngvild som vært for Copenhagen Pride.

03.07.2013

Bidrager med artiklen ”Argumentation bag facaden” til festskrift til professor i dansk sprog Hanne Ruus som fylder 70.

 

Resumé af artiklen

Toulmins argumentationsmodel er, takket være Jørgensen & Onsberg, blevet en stor succes i det danske uddannelsessystem. Men da Toulmins fokus var et teoretisk, filosofisk opgør med Aristoteles’ syllogismemodel, så rummer modellen to forsimplinger som gør den mindre egnet til frugtbar sprogbrugsanalyse af faktisk forekommende argumentation i tale og tekst. Den ene forsimpling er at det der argumenteres for, altid er en simpel påstand. Den anden forsimpling er at det der argumenteres for, tilhører sproghandlingskategorien påstand. Ud fra analyse af et eksempel giver artiklen grunde til at det er nødvendigt at justere modellen på begge disse punkter for at den kan bruges til noget væsentligt og interessant, nemlig til andet og mere end skolestuekontrol af at studerende er i stand til at finde de mest elementære bestanddele i en eksplicit argumentation.

Læs hele artiklen (pdf)

 

19.06.2013

Kronik i Berlingskes serie ’Demokratiet og virkeligheden’: ”Forståelse er Gud!”

Universitetsavisen.dk giver et kort referat og linker til kronikken på b.dk. Men misvisende fremstilles pointen som om, at jeg anklager politikerne for at jamre over medierne. Men det er kun en biting. Hovedpointen er at alle i virkeligheden retter deres jammer et forkert sted hen. Det fremgår ellers tydeligt af kronikkens underrubrik.

13.06.2013

Ekstra Bladet citerer på s. 2 fra Groft sagt’en ”Løkkes magtabstinenser”

Udtalelser til Dagens.dk (Berlingskes nyhedsbureau) med vurdering af at Bjarne Corydon er landets mest magtfulde, ifølge Berlingske Business’ nye undersøgelse. Udtalelserne også bragt i Randers Amtsavis (d. 12.06.) og i Bornholms Tidende (d. 14.06.)

11.06.2013

Retorikmagasinet anmelder Sprogets vej til sindets fred, 2. rev. udg., nu med Dit og Dat.

28.05.2013

Arne Ossian: Bæstet på Bornholm udkommer som e-bog på SAXO.com.

Læs mere

Læs Bornholms Tidendes artikel ”Bornholms Tidende i hovedrolle”

Køb bogen på SAXO.com

 

Forfatter vender tilbage

28-05-2013: Forfatteren Arne Ossian er efter 15 års tavshed nu tilbage med en ny krimi: Bæstet på Bornholm. Siden 1998, hvor hans første bog, Kong Klaks sten, udkom, har han bl.a. arbejdet som landpostbud i Jylland og på Bornholm og været udsendt i Afghanistan som informationsofficer.

Krimien udspiller sig på Bornholm i 2006. Bagsideteksten lyder således:

En ung familie med to små børn myrdes i et lejet sommerhus på den danske ferieø Bornholm i Østersøen. Det ligner et rovmord udført af østeuropæiske kriminelle. Men det lokale politi står snart med en uoverskuelig sag, som vokser uden at overordnede myndigheder i hovedstaden København er til megen hjælp. Politidirektør Halfdan Jansen og hans folk kæmper ikke kun for retfærdigheden, men også for deres egen overlevelse som selvstændig politienhed. Efterhånden tvinges de til at bruge grænseoverskridende metoder. Ved sin side har Halfdan Jansen den hjemsendte Afghanistan-veteran fra Frømandskorpset, Irina S. Anker, som netop er begyndt som vikarierende kriminalassistent.

Arne Ossian er født i 1963. Student fra Sorø Akademi. Arbejdede bl.a. som skibsdreng, popcornsælger, cowboy, nattevagt og tekstforfatter. Ph.d. i Storytelling. Adjunkt ved Københavns Universitet. Derefter artistic director i et verdensomspændende reklamebureau. Senere landpostbud, først i Jylland, derefter på Bornholm. Senest udsendt som informationsofficer med styrkerne i Afghanistan. Har tidligere udgivet Kong Klaks sten. (Hovedland 1998, 2. rev. udg. 2004).



Se forsiden i stort format

Læs Bornholms Tidendes artikel "Bornholms Tidende i hovedrolle"

Køb e-bogen på SAXO.com

 

27.05.2013

Fyens Stiftstidende citerer i ”Note” fra Groft sagt’en ”Mester Fogh”.

26.05.2013

Politiken.dk bygger artiklen ”S-borgmester dropper partinavn og logo i valgkampagne” på mine udtalelser med vurdering af to plakater/ små pjecer med propaganda for borgmester Anne Vang, som helt mangler reference til Socialdemokraterne. Artiklen er skrevet af Anders Børsmose.

22.05.2013

Snyd ikke dig selv ved eksamen, 2. rev. udg. udkommer som e-bog på SAXO.com

Læs mere

Køb bogen på SAXO.com

Eksamensklassiker -- nu som e-bog

22-05-2013: Klassikeren og bestselleren 'Snyd ikke dig selv ved eksamen' som udkom i 11.000 eksemplarer op gennem 1990erne, er nu udkommet i en opdateret, revideret 2. udgave som e-bog.

Se stort billede af forsidenBogen ser eksamen i elevens jordnære perspektiv og giver en række konkrete anvisninger på hvordan man bedst scorer et godt resultat. Forfatteren trækker både på sine erfaringer fra sine tre børns skolegang, fra sine mange år som censor ved studentereksamen i dansk stil og fra sine indsigter som forsker i retorik og sprogbrug.

Siden bogen udkom første gang, har vi fået en ny karakterskala, 12-skalaen. Og computere, mobiltelefoner, Facebook og internettet findes overalt. Sådan var det ikke i halvfemserne. Så alt det er moderniseret i denne 2. reviderede udgave af bogen. Men resten er som det var dengang nuværende elevers mor og far gik i skole. Derfor vil dagens elever og studerende her i bogen finde alt det gode og vigtige, tidløse stof som muligvis allerede har hjulpet deres far eller mor.

Læs om den ret store debat som bogen skabte da dens første udgave udkom i 1993.

Se e-bogens forside i stort format

Køb bogen på SAXO.com.

 

22.05.2013

I Information refererer Lasse Jensen i en klumme bl.a. til mine udtalelser om Rolf Baggers TV-tække i forbindelse med argumentation for at man bør gøre Klaus Riskær til MGP-vært i 2014.

15.05.2013

Udtalelser til Berlingske og Business.dk om brugen af netværk ved stillingsrekruttering. Danmarks Statistik viser, at hver tredje dansker, der fik nyt job det seneste år, hev stillingen i land gennem deres netværk. Artiklens titel: ”Topvirksomheder går efter gode netværkere”, skrevet af Michael Korsgaard Nielsen. Også bragt de følgende dage i provinsaviser.

02.05.2013

Interview på DR2’s magasinprogram ”Detektor” i forbindelse med en forskerudtalelse om at der ikke var flere bureaukrater i EU end der var i Københavns Kommune. Hvilket – med selv den mest velvillige definition af ’bureaukrat i Københavns Kommune’ – er klart forkert. Der er 27.000 papirnussere i EU, men højst 6-7.000 i kommunen. Fejlen var at også pædagoger, sosuer, lærere, gartnere m.fl. var regnet ind i tallene fra Københavns Kommune. Sammenligningen er overhovedet opstået fordi der totalt begge steder er ansat lidt over 40.000. Altså både bureaukrater og ikke-bureaukrater. Jeg blev så brugt til dels at definere hvad en bureaukrat er, dels at vurdere om udsagnet fra forskeren var korrekt.

01.05.2013

Ekspertudtalelser til Information, artiklen ”Socialdemokraterne savner ord for partiets projekt”, skrevet af Naja Dandanell. Anledningen var – ud over d. 1. maj – at Corydon havde udtalt at ”Det er god socialdemokratisk politik at skabe arbejdspladser i en krisetid.” Den politik har jo også Dansk Arbejdsgiverforening og Løkke, og min kommentar var så bl.a. at i en mere ideologisk præget tid ville man køre på, at det for socialdemokratiet handlede om lighed og solidaritet, som jo trækker i en anden retning – i hvert fald efter mange af deres vælgeres opfattelse.

01.05.2013

E-håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit udkommer på SAXO.com (e-bog).

Læs mere

Køb ”E-håndbog for undertrykte” på SAXO.com.

 

E-håndbog for undertrykte - med nøgle til kommissærernes bullshit

01-05-2013: Både ”Dovne Robert” og ”Fattig-Carina” er berømte klienter i velfærdssystemet. Men bag dem findes der en stor, anonym masse af undertrykte hospitalspatienter, plejehjemsbeboere, skoleelever og mange flere. Denne bog er tilegnet alle disse undersåtter i systemet og de behandlere eller kommissærer, som tager sig af dem. Men bogen henvender sig til enhver som gerne vil opad, eller som bare vil undertrykkes mindre.

Se forsiden i større formatDette er selvhjælps-e-bogen, som gør alle andre selvhjælpsbøger overflødige. Fordi denne bog hjælper dig til at få magt. Og når du har magt, så står menneskene omkring dig, dine undersåtter, på pinde for dig.

Bogen lærer dig, hvordan du får andre til at pleje dit ego, passe din have, skaffe dig et godt job, give dig store gaver, hjælpe dine venner, forfølge dine fjender og meget andet. Og elske dig samtidig. Bogen hjælper dig med at få tingene til at gå din vej: Forklarer, hvordan du indretter dig, således at mennesker omkring dig siger og handler på måder, som du godt kan lide og har gavn af. Familie, venner, arbejdskolleger og frivillige.

Bogen åbner dine øjne for, hvad magt kan gøre for dig. Og træner dig i brug af magtens enkle teknikker, når undersåtter skal trynes.

Og hvis du ønsker at fortsætte dit liv som magtesløs, så kan bogen også bruges til at træne i at blive et endnu lettere offer for andres magt, end du er i øjeblikket.

Valget mellem magt og magtesløshed er dit.

E-håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit er tredje bind i en magttrilogi: bestselleren Manipulation – en håndbog (1991, rev. 2007) og Netværk på godt og ondt – magtmisbrug for begyndere (2004, billigudgave 2007). Alle bind kan læses og bruges uafhængigt af hinanden. Trilogiens to første bøger lærer dig, hvordan du – inden for de givne magtrammer – gør din kommunikation effektiv, så du når dine mål. E-håndbog for undertrykte lærer dig, hvordan du erobrer magten og derefter indretter dit territorium, således at dine undersåtter kommunikerer, som du vil have det.

Se forsiden i stort format

Testsider fra E-håndbog for undertrykte (ePub-format, så læs med din e-reader)

Køb bogen på SAXO.com

 

22.04.2013

Direkte TV: gæst i DR2 Dagen kl. 16.35 – 17 sammen med to sportskommentatorer. Emnet var Sportens sprog i anledning af en ny bog ”Sportens stemmer” med interview med 13 sportskommentatorer. Vært: Jakob Illeborg.

15.04.2013

Fyens Stiftstidende citerer  i rubrikken ”Note” fra Groft sagt’en ”Bugtaler-politikere”.

15.04.2013

Motionens rensende kedsomhed

15-04-2013: Fysisk velvære er basis for mit åndelige virke. Derfor sørger jeg dagligt for mindst en halv times rask gang. Og om sommeren (maj – oktober) havsvømning ved enhver lejlighed. Men jeg skal ikke skjule, at den største udfordring ved motion for mig er kedsomheden ved motionens rutiner. Klumme i Magasinet Arbejdsmiljø, april

Klummen begynder således:


Selvfølgelig motionerer jeg da. Jeg er f.eks. altid gået meget rundt i lokalet i de mere end fyrre år, hvor jeg har undervist eller holdt foredrag. Det er vel en slags motion, men jeg går ikke rundt for at få motion. Jeg gør det, fordi det befordrer idestrømmen. Og fordi jeg er af den type, der helst bruger hele kroppen til at kommunikere med, når jeg kommunikerer ansigt-til-ansigt med andre mennesker. Det falder mig naturligt at gestikulere, grimassere og vandre.

Det er også sket, at jeg har bedt mine tilhørere om at rejse sig, hoppe eller udøve andre fysiske aktiviteter. Heller ikke dette har haft motionen som formål, men bare skullet forebygge, at en begyndende sløvhed blandt tilhørerne eskalerede til indslumring og snorken.

Men det meste af min ret lange daglige arbejdstid sidder jeg bare ved computeren og trykker på tasterne, således som jeg gør lige nu.


Læs hele klummen

 

14.04.2013

Politiken citerer i ”Sagt i Ugen” fra Groft sagt’en ”Nordkoreansk opera”.

Søndagsavisen 8 (Slagelse, Korsør, Skælskør, Sorø) bringer historien fra Avisen.dk om en lærers video med Hitler i bunkeren (fra d. 10.04)

12.04.2013

EkstraBladet.dk bringer udtalelserne fra Avisen.dk (11.04).

11.04.2013

Direkte interview i Radio 24syv (lidt efter kl. 13) om manipulation og løgn.

Udtalelser til Avisen.dk med vurdering af at en tidligere KL-chef bruger nazisammenligning i et debatindlæg i Danske Kommuner som er KLs eget blad.

Udtalelserne også bragt i Ritzaus Bureau (citathistorie).

10.04.2013

Udtalelser til Avisen.dk om en video på YouTube hvor klip fra Hitlerfilmen ”Der Untergang” (af en velmenende lockoutramt lærer) er forsynet med danske undertekster som om Hitler var en lærer, som netop har indset, at spillet om arbejdstiden var tabt til KL. Videoen pilles i øvrigt senere samme dag af YouTube af den lærer som havde lagt den op.

Udtalelserne bringes også i Jp.dk, EkstraBladet.dk, Dagens.dk, Dagbladet Køge/ Ringsted/ Roskilde, Newpaq. Og som citathistorie på Ritzaus Bureau.

09.04.2013

Direkte interview i DR Orientering kl. lidt over kl. 17, bl.a. om undskyldninger og beklagelser i anledning af Marie Krarups maori-udtalelser. Med historisk perspektivering bl.a. til Foghs udtalelser til arabiske medier i sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger i 2005-6.

Lokalavisen Taastrup refererer fra artiklen i Ugebrevet A4.

06.04.2013

Lemvig Folkeblad og Viborg Stifts Folkeblad refererer fra artiklen i Ugebrevet A4.

05.04.2013

Udtalelser til Ugebrevet A4 med analyse og vurdering af de to hovedpersoner i lærerkonflikten ud fra en undersøgelse af deres troværdighed og kompetence.

Interview i DR radio og udtalelser på DR.dk ud fra mine udtalelser til Ugebrevet A4.

Newspaq og Ritzaus Bureau refererer udførligt artiklen i Ugebrevet A4.

04.04.2013

Interview på BT.dk (vist også bragt i deres radio) ud fra artiklen i Ugebrevet A4.

DagbladetRingSkjern.dk (Dagbladet Ringkøbing-Skjern) tager i dagens leder udgangspunkt i et citat fra Groft sagt’en ”Barnefyrsten Corydon”.

Dagens.dk citerer og refererer fra Ugebrevet A4 (vurdering af lærerkonfliktens hovedaktører)

03.04.2013

Interview i Ekstra Bladet med analyse og vurdering af Thomas Blachman. Interviewer: David Andersen.

Jp.dk (Jyllands-Posten) referer kort vurderingen.

02.04.2013

Direkte interview på TV 2 News med analyse og vurdering af de to topfigurer i lærer-lockouten.

26.03.2013

Viborg Stifts Folkeblad bringer artiklen fra Berlingske ”Spindoktorer version 2.0” (16.03.2013).

25.03.2013

Ekspertudtalelser til Politiken om KLs annoncekampagne. Aftenen før også bragt på Politiken.dk.

Og artiklen om spindoktorer version 2.0 bringes i Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

24.03.2013

Århus Stiftstidende Østjylland bringer artiklen fra Berlingske ”Spindoktorer version 2.0” (16.03.2013).

Fyens Stiftstidende citerer fra Groft sagt’en ”Døm ikke Thorning ude!”.

23.03.2013

Direkte interview på TV 2 News kl. lidt over 20 med analyse og vurdering af Kommunernes Landsforenings annoncekampagne. Den anden ekspert var Christian Eversbusch fra Rhetor.

Også i EkstraBladet.dk kommenterede jeg KLs annoncekampagne.

17.03.2013

Udtalelser til Århus Stiftstidende med vurdering af et brev fra Aarhus Universitetshospital til en patient som skulle vente op mod 4 år på en undersøgelse. Bringes som forsidehistorie: ”Hospital forvirrer patienterne” med henvisning til flere sider inde i bladet som munder ud i at regionen lover at det bliver lavet om.

16.03.2013

Udtalelser til Berlingske, artiklen ”Spindoktorer version 2.0”.

14.03.2013

Fyens Stiftstidende citerer og refererer i sin leder fra Groft sagt’en ”Enhedslistens kludebunke” (d. 12.03). Lederens overskrift: ”Den nye pave”.

06.03.2013

Direkte interview i DR radios P4 om racistisk sprogbrug ud fra et par aktuelle eksempler.

05.03.2013

Skriver artikel i Retorik Magasinet ”Dyder danner porten til politik”. Der henvises til Den politiske Komedie. At forstå politik uden at forstå sagen” (2011).

 

Dyder danner porten til politik

05-03-2013: I den politiske TV-nyhedsføljeton overlever kun de kendsgerninger, som kan bruges af føljetonens politikerfigurer til at score dyder. Resten er tavshed

Artiklen begynder således:


Beløbsstørrelser og andre saglige hensyn er ikke afgørende for om en sag kommer ind i den politiske tv-nyhedsføljeton. Derimod spiller det en afgørende rolle om der i sagen ligger en klar skurke- og frelserrolle. I november 2012 blev der vist to dokumentarudsendelser i tv. Den ene dokumentar handlede om en adopteret etiopiskpige, Masho, som de danske forældre ikke kunne håndtere. Denne dokumentar skabte enorm aktivitet blandt toppolitikere. Mens tv-dokumentaren om at den danske stat gik glip af 24 milliarder kroner fordi man i sidste øjeblik undlod at kræve lod i aktiegevinsterne efter bankpakke 2, kun fik trætte miner frem hos politikere og medier. Den store forskel på politikerreaktionen på de to tv-dokumentarer skyldes at ingen politikere kunne score dyder på at tage banksagen op fordi der var politisk enighed om beslutningen. Derfor kunne tv-dokumentaren om redningen af bankerne fortælle løs om den ene manipulerende skurk værre end den anden – politikere, bankdirektører, direktører i Finanstilsynet – uden at det medførte andet end skuldertræk. Derimod var der dyder at score for landets mægtigste partier og politikere på at blive helt og frelser i fortsættelsen af tv-dokumentaren om pigen Masho og
hendes skurketegnede adoptivmor.


Læs videre om dydernes indhold her

 

02.03.2013

Ekspertudtalelser i Berlingske i artiklen ”Teatertorden for viderekomne” som handler om hvad der sker på offentlighedens Store scene, efter at forhandlinger på Lille scene (bag lukkede døre) er brudt sammen mellem lærerne og Kommunernes Landsforening. Skrevet af Carolina Kamil.

01.03.2013

Direkte interview i P3 (på et tidspunkt mellem 10 og halvelleve) med temaet ”Lyn-guide til sprogmanipulation: Har du styr på talegaverne?”

Link til referat på DRs hjemmeside

26.02.2013

Min kommentar i Berlingske 22.02.2013 opnår hædrende omtale på TV 2 News i det ugentlige program ”Tirsdagsanalysen”. Det var meget sjovt at se, hvor begejstret både Kristiansen og Mogensen (på telefon fra skisportsstedet Val d'Isere) var i slutningen af programmet over afsløringen i kommentaren af deres fæle spin i "afskedsinterviewet", lørdagen forinden. Og Kristiansen tøvede ikke et sekund med at genkende den udvalgte sætning fra kommentaren, som var "hemmeligt citat". Det er en fornøjelse at afsløre den slags folk. Det gør jeg gerne. Især når fornøjelsen er gensidig, fordi alle jo kan se at jeg bare siger sandheden.

23.02.2013

Kommentar i Berlingske: ”Spin som absurd komik: »Mogensen & Kristiansen« gav sidste lørdag et afskedsinterview i Berlingske. Samtidig med, at parret spinner løs, soler de sig i interviewet af at have overflødiggjort sig selv ved at have opdraget alle til at gennemskue spin. Det absurde medieoptrin lover godt for parrets fortsatte lærerige løjer i »Tirsdagsanalysen«”.

Link til kommentaren

12.02.2013

Udtalelser til TV2/Sporten Online med vurdering og forklaring af UCIs kommunikationsstrategi med ikke at kommentere på dopinghistorier

07.02.2013

Udtalelser til TV2/Sporten Online med vurdering af årsagerne til at Bjarne Riis i mere end fem måneder ikke har villet svare på spørgsmål om dopingproblemer i cykelsporten og på hans eget hold. Og med vurdering af hvor længe han kan fastholde denne kommunikationsstrategi.

04.02.2013

Udtalelser til bladet Kommunen om tendenser i den kommunale politiske kommunikation op til kommunalvalget til efteråret.

28.01.2013

Udtalelser til månedsbladet Elle om passende brug af betegnelser for hudfarve i forbindelse med mode og modeller. Overskrift: ”Er gul den nye sort?”

27.01.2013

Fyens Stiftstidende citerer i ”Note” fra Groft sagt’en ”TV-vejrværten er Gud” (24.01.2013).

21.01.2013

Klumme ”Hvad man ikke ser, har man ikke ondt af” i Magasinet Arbejdsmiljø. Temanummer om vold på arbejdspladsen.

 

Hvad man ikke ser, har man ikke ondt af

21-01-2013: Fængslerne og politiet er arbejdspladser, som er kronisk ramt af vold, som bruges bevidst af borgere til at opnå fordele med. Når fængsels- eller politibetjente systematisk ignorerer borgeres brud på visse regler visse steder, kan det forsvares med, at de blot følger et af de gode råd til voldsramte arbejdspladser (på Arbejdsmiljoviden.dk): ”Arbejdet skal planlægges, så forekomsten og alvorligheden af voldsepisoder bliver mindst mulig.”

Læs hele klummenKlummen begynder således:


Som lektor med arbejdsplads på universitetet igennem mange år har jeg aldrig været udsat for vold fra studerende eller kolleger. Mine personlige erfaringer med emnet er derfor begrænsede. Det nærmeste jeg kommer, er, at jeg som institutleder gennem 5 år, ofte blev mødt med klager over, at der var for lidt sexchikane på arbejdspladsen. Og den, der førte an i klagerne, var kontorpersonalets kvindelige tillidsrepræsentant. Hun var en yderst erfaren, respekteret person, som havde været på alle kurser. Hun vidste altså præcis, hvad hun talte om. Det gjorde jeg også, så jeg skulle ikke nyde noget.

Men i mit liv som forsker i politisk kommunikation går der sjældent en dag, uden at der popper interessante eksempler på fysisk vold på arbejdspladsen op i medierne.



Læs hele klummen

 

14.01.2013

Udtalelser til Berlingske med analyse og vurdering af tendensen til at oppuste lanceringen af politiske planer med overdrivelse a al ”verdensmester” og ”verdens bedste”. Overskrift ”Overdrivelser fremmer fordøjelsen”, skrevet af Jens Rebensdorff.

05.01.2013

Thomas Thurah skriver i en kommentar ”Sproglig oligak-gak” i Politikens bogtillæg: ”Vi skal ikke spekulere på, om hun udtrykker sig klart og meningsfuldt, men om det »virker, som om hun selv tror på« det (Klaus Kjøller her i avisen)”. Thurah indlemmer mig således ærefuldt i det han kalder ”det oligarkiske kommunikrati bestående af en halv snes tidligere journalister og spindoktorer, der som running sushi cirkulerer på de samme medieplatforme - har kun eksisteret siden engang i 90' erne.” Muligvis er jeg kun en ”hanging around”, da jeg hverken er tidligere journalist eller spindoktor.

Problemet er ifølge Thurah, at ”kommentatorerne og hele den eftertrykkelige medieefterplapren knæsætter en norm for det politiske sprog, her altså for talen, som politikerne for længst er begyndt at tro på. Det sidste bekræfter alene den omstændighed, at statsministeren holdt talen, i stedet for at fyre ham, der skrev den.” I kommentaren fremtræder tiden fra før 90’erne som en tid, hvor denne adskillelse mellem substans og form ikke var så grel. Tilsyneladende er Thurah imod at man overhovedet vurderer politik som form, altså som den komedieføljeton i TV som politik i realiteten er.

Efter min bedste vurdering er Thurahs kommentar endnu en udgave af elitens helt nytteløse jammer over at politik i demokratiet faktisk er for alle og enhver. Her i den særlige udgave, at en halv snes kommentatorer (ikke som mere almindeligt: medierne eller politikerne) er skurkene. Fordi kommentatorerne giver politikerne en forskruet opfattelse af hvad politik går ud på.

01.01.2013

Beskrivelse i Politiken.dk af godt og skidt ved Helle Thorning-Schmidts nytårstale. Udvalgte citater i rammen nedenfor:

 

”Hun har lagt den lidt nervøse skolepige bag sig med hendes ro, humor og de direkte henvendelser. Hun virker mere varm og afslappet i den rolle, end vi før har set«, siger han.

Alligevel lyder dommen, at der ikke var noget nyt eller kontroversielt i talen, så roserne må det blive ved det rent retoriske.

”Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg har hørt hende holde en så god tale rent teknisk og retorisk. Det virker som om, at hun brænder for de ting, hun siger. Og at de ting hun siger, ligger hende på sinde. Det virker som om, at hun selv tror på det”, siger han.

*

”Hendes problem er, om folk køber den. At det ikke bare er en af hendes 'der kommer en rigtig god løsning i morgen'. Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at der manglede, at hun kom med noget nyt, som Løkke gjorde i sin sidste tale, hvor han kom ind på dagpengereformen. For det var måske ikke så meget det, at den her tale handlede om. Det handlede mere om image”

”Hun burde have holdt den her tale for et år siden, hvor det var lettere at acceptere, at regeringen endnu ikke havde sat en hel masse ting i søen. I år er det sværere at acceptere, at hun udelukker alle de her vanskeligheder, hun har.”

 

 

 

 

2012

01.12.2012

Udtalelser til Berlingske med vurdering af den offentlige debats rolle i den politiske beslutningsproces. Artiklen hedder ” Rødglødende debat i Konsensusdanmark” og er skrevet af Esben Schjørring. Ud over min ringhed interviewes også Henrik Dahl, Claus Hjorth Frederiksen og Marianne Jelved. Citat fra artiklen i rammen nedenfor.

 

Ifølge KU-lektor og forfatter til bogen  Den  politiske  komedie,    Klaus  Kjøller,  er det også lidt af en illusion at tro, at vores debatter flytter noget.

»Det er enkelttilfælde – som fattig-Carina og dovne-Robert – der flytter noget politisk. Og det er ’ofre’ i medierne, der flytter noget og sætter gang i politikerne. Knivloven og palæstinenserloven er eksempel på det. Den mekanisme er meget stærkere end almindelig debat. Når fx regeringen alligevel ikke vil gennemføre kvindekvoter til bestyrelserne i danske virksomheder er årsagen nok, at det var en debat uden ofre – det er svært at fortælle en historie om, hvor forfærdeligt det går i erhvervslivet, fordi der kun sidder mænd i bestyrelsen,« siger  Kjøller og fortsætter: 

»Vi har en forestilling om, at debatten skulle give input til politikerne og politik skulle være en offensiv sport, hvor politikeren går foran på et eller andet området. Men realiteterne er stik modsatte. Vi har et system, hvor politikerne grundlæggende er reaktive. Politikerne reagerer på enkelthistorier, hvor man går ind og korrigerer for at forebygge at et eller andet sker igen. Eller også er det finanskrisen der tvinger os til reformer af velfærdsstaten, ikke debatten om det. Og det synes jeg faktisk er en god måde at føre politik på.«

 

 

28.11.2012

Udtalelser til Ugeskriftet.dk (Ugeskrift for Læger) med vurdering af spinkrigen mellem regionerne og lægerne i anledning af sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne.

19.11.2012

Vurdering i Herning Folkeblad af betydningen af, at TV 2 lader Liam O’Connor (”L.O.C.”) fortsætte som dommer i et højt profileret underholdningsprogram efter han har fået en voldsdom på 40 dages betinget fængsel. [samme artikel som var i Fyens Stiftstidende d. 15.11]

15.11.2012

Interview i DR P1 Business (v. Solveig Bjørnestad) om SAS’ sprogbrug i deres plandokumenter: vurdering og forklaring.

15.11.2012

Vurdering i Fyens Stiftstidende af betydningen af, at TV 2 lader Liam O’Connor (”L.O.C.”) fortsætte som dommer i et højt profileret underholdningsprogram efter han har fået en voldsdom på 40 dages betinget fængsel. Artiklens overskrift: ”Dømte kendisser på TV – nogle gange”, skrevet af Heidi Pedersen, Dagbladenes Bureau.

09.11.2012

Manipulation. En håndbog. 2- rev. udg. er nu udkommet i 6. oplag.

 

 

 Længere tilbage og tidligere år: vælg i menuen øverst på siden.

Øverst i dokumentet

 

v