Om salg af religioner
Guds søn døde på korset under svære pinsler. Kan
man tænke sig nogen dårligere reklame for en religion? Det ville svare
til at L. Ron Hubbard havde udåndet i den elektriske stol for åbne
tv-kameraer.
Af Klaus Kjøller
Tandpasta sælges ikke ved at vise
billeder af tænder med skureskader. Det er pr-logik for
førsteårsstuderende på enhver kommunikationsuddannelse at marketing
handler om succes og vindere. Og da meget i medierne handler om at
sælge produkter, så lever vi i en medievirkelighed som svælger i succes
og vinder-historier.
Det gælder selvfølgelig også
religioner. En ny religion i dag har ikke en chance for at slå an hvis
den ikke rummer et kraftigt element af succes. Måske ikke ydre succes,
men så i det mindste indre i form af ro i sindet, dyb indsigt i sit
personlige indre eller lignende.
Et meget almindeligt salgsargument er
at en berømt, succesfuld person bekender sig til religionen. Forleden
kunne man på en Scientology-udstilling i København se billeder af flere
kendte der stod frem, foruden selvfølgelig selve stifteren L. Ron
Hubbard: succesforfatter til science fiction-romaner, opfinder af
psykiske teknikker og meget mere. Han var fotograferet bag skrivebordet
i sin gigantiske lystyacht i Middelhavet med sejlerkasket.
Informationsmedarbejdere sværmede om de besøgende og tilbød et
servicenivea som om de var provisionslønnede. Hvad de utvivlsomt ikke
var. De var bare stærkt prægede af organisationskulturen.
På denne baggrund kan den danske
folkekirke forekomme noget tilbagelænet. Pr-teknikkerne er ikke af
nyeste model, men stammer nærmest fra den sorte skole. Bare sådan noget
som at man ikke må diskutere med præsten efter prædikenen! Og salmer
der slæber sig af sted som om der stadig var flere hundrede år til at
den rytmiske musik blev opfundet. Og selv den mest forstenede
organisation har jo ikke ansatte som optræder i tøj der er
tilnærmelsesvis så antikvereret som præstens.
Men alt dette er kun småting ved siden
af kernen i det hele. Det der gør at intet moderne pr-bureau ville
påtage sig at markedsføre kristendommen som ny religion i dag: Guds søn
døde på korset under svære pinsler. Kan man tænke sig nogen dårligere
reklame for en religion? Det ville svare til at L. Ron Hubbard havde
udåndet i den elektriske stol for åbne tv-kameraer.
At den kristne religion på trods af
dette er blevet den klare succes som den er, er et tankevækkende
mysterium. Måske skyldes det at den har fundet en genial løsning på det
problem som alle religioner må leve med: at tilhængerne ikke - trods
selv ihærdig tro og flittig udøvelse af ritualer - befries for
lidelser, død og uvidenhed. Når religionens fornemste repræsentant døde
på den måde for 2000 år siden, kan ingen kristen i dag kræve
kirkeskatten retur med henvisning til at hans liv er en fiasko. Man kan
næsten sige tværtimod.
Det er godt at få forstand af i en
påsketid hvor stadig flere magistre arbejder med formidling.
d. 15/2
1999.
Øverst
i dokumentet
|