Først lagt op 18-03-2018,,senest opdateret 27-07-2018 10:58:06

 

ALLE BØGER

FORFATTER- OG BOG-KOMMENTARER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

 

 

Putins grove festfyrværkeri

Valget gør Putin så stor, at han nu også kan smide bukserne og både vise baller og diller, uden nogen tør stoppe ham.

Er Putin ikke lige netop den snu, rå, hårde ledertype, som alle verdens demokratier teknisk set har brug for, for at have en chance i længden over for de religiøse eller verdslige diktaturer, som hader demokrati og bruger alle midler? Desværre er han på det forkerte hold, så vi må klare os med forskellige diskuterende bløddyr og Trump.

 

 

 

 

Indhold

Russisk humor 1

26-07-2018: Da ambassadøren utvivlsomt er et intelligent menneske, som ikke spilder andres tid med indholdsløse tweets, så må hans tweet derfor være en selvironisk vittighed. 1

Guldrandet vås 1

03-01-2018: Med denne og sine andre daglige tweets fastholder Trump suverænt hovedrollen i det TV-realityshow, som verdenspolitikken er. 1

Rå Trumphygge 1

02-04-2017: Uanset hvad Løkke sagde til Trump ved deres møde, så vidste Trump allerede, hvad Løkke i virkeligheden mente. 1

Trumps demokratibevis II 1

28-01-2017: Pressen og Trump beviser i øjeblikket demokratiets styrke i Amerika ved at forsøge at flå landets præsident i stumper og stykker. 1

Putins penisbevis 1

17-04-2016: Ingen tvivler på, at Putin svulmer af stolthed over, at en soldat ombord i smug optog hans flotte udstyr, således at hele verden kunne se det og ryste i bukserne af skræk. 1

Virtuel EU-redning 1

12-03-2016: Alt tyder på, at EU-landenes demokratiske topledere rammes af gruppepsykose og derfor ikke kan modstå eksotiske, tyrkiske fristelser, når møderne trækker ud til langt ud på natten. 1

Obamas heppekor 1

15-10-2015: Putin er netop den snu, rå, hårde ledertype, som alle verdens demokratier teknisk set har brug for, for at have en chance i længden over for de religiøse eller verdslige diktaturer, som hader demokrati og bruger alle midler. 1

Putins dekret 1

08-06-2015: Hvis Putin undlod at udsende det dekret, der gør tab af russiske soldater til en statshemmelighed, så ville han indrømme, at han allerede vidste, at alle anså ham for løgner. 1

Putins satirekup 1

03-04-2015: Læren af Putin er, at man afskaffer demokrati ved at afskaffe satire og kritik i pressen. Men læren af Putin er så også, at man afskaffer personkulten omkring ham ved at forsyne befolkningen med satire og kritik, som piller ham ned. 1

Vi er Ukraine 1

16-02-2015: Når vores offentlige system og dets hierarkier af karriereorienterede embedsmænd ”regner baglæns” og til Folketinget og pressen leverer lige netop de ”objektive” prognoser og rapporter, som deres minister har politisk brug for, så optræder de som russisksindede separatister, der gør alvorlige indhug i vores oplyste, demokratiske land med manipulation og løgn. 1

Putin på Nordpolen 1

21-12-2014: En simpel analyse af Ruslands fremfærd med ”grønne mænd” på Krim og i Ukraine viser, hvordan Rusland også kan forventes at erobre Nordpolen 1

NATO får sidste ord 1

08-09-2014: Obama og NATO kæmper i øjeblikket med to udgaver af den vulgære magtdespot Kim Jon-un, Nordkoreas diktator: Putin og IS 1

Krigens nye klæder 1

06-09-2014: NATOs musketér-ed om at sende uniformeret kavalleri ind, virker håbløs gammeldags over for fjender, som nægter at være der 1

Æggedans til Putins melodi 1

31-08-2014: Når Putin synger om russiske ”separatister” i stedet for ”tropper” og ”nødhjælpskolonne” i stedet for ”hvidmalede militærkøretøjer”, lyder sangen også artigt i vores elektroniske medier, som bygger på, at sandheden altid findes i en æggedans mellem to, der er mener det modsatte 1

Ode til små ledere 1

23-07-2014: Lad Fanden tage alverdens store ledere uden jordforbindelse og deres massevis af daglige slagtninger på TV. Og lad os så beholde vores små ledere med deres små kedsommelige stridigheder 1

Don’t mention the war 1

09-05-2014: Fogh bør spytte al ”don’t mention the war”-uld ud af munden over for tyske politikere og brøle ”Adolf”. Højst upassende, men effektivt 1

Småpludrende Putin? 1

22-04-2014: Det er en direkte hån af almindelig sund fornuft, at vores hjemlige medier i fuld alvor lader som om, at de muskuløse, veltrimmede, maskerede russiske elite-soldater bare er lokale ukrainske hjemmeværnsfolk og civilister. 1

Putin i fodenden 1

20-03-2014: Far USA skælder og smælder, og mor EU råber og skriger, men da pubertets-Putin er stor og stærk, kan ride, fiske, skyde bjørne og har det sorte karatebælte, kan forældrene intet stille op fysisk, uden at det medfører, at værdifuldt indbo ødelægges, og at familielivet bliver et helvede. 1

Dumt, Putin! 1

07-03-2014: Hvis Putin havde kendt Lotte Mejlhede og vidst, at hun gik løst omkring på Krim, så havde han aldrig vovet sit platte spin om, at invasionsstyrkerne ikke var sendt ind af ham 1

Demokratisk striptease 1

04-03-2014 : Snart bliver Putin så stor, at han også kan smide bukserne og både vise baller og diller, uden nogen tør stoppe ham. 1

Putins dellemave 1

08-02-2014: Intet barn tør sige: ”Kejseren har deller på.” Derfor dirrer enhver af despotens deller uantastet, når han med nøgen overkrop poserer som vinder. 1

Krigens logik 1

14-09-2013: Det er rystende, at situationen i mellemøsten skal afhænge af en tilfældig ide på et pressemøde, mens hærskarer af amerikanske og russiske toprådgivere og hele FN-bureaukratiet bare fantasiløst nusser papirer. 1

Mens vi venter på bomber 1

05-09-2013: Mens vi venter på bomberne, udspørger danske journalister politikerne, som heller ikke ved noget. Oh, gid verden var indrettet således, at det havde stor betydning, hvad Thorning, Søvndal og Mette Gjerskov mente om Syrien 1

Hyp hyp! 1

07-11-2012: Demokrati giver langt bedre væddeløbs-TV end alle andre styreformer 1

Titte til hinanden 1

[dato ukendt:] Den russiske premierminister Putin fik de bedste sider frem hos vores statsminister 1

Russisk demokrati 1

[dato ukendt:] Rusland er et lærerigt eksempel på hvordan et demokrati kan reduceres til kulisse af stærke netværk, korruption og mord på kritiske journalister 1

Køllebank bonus: kommentarer om Putin 1

Putin 86 % 1

31-12-2016: Hvorfor ligger Lars Løkke og Mette Frederiksen og roder rundt med latterligt lave opinionstal på 20 – 30 %’s støtte hos danskerne, når skurken Putin let scorer 86 % hos russerne? 1

Løkke, Putin og Erdogan 1

07-05-2016: Putin og Erdogan har demonstreret, hvor sårbart demokratiet er, og hvor det er mest sårbart: mediestyringen. Men selv om Løkke holder nallerne væk fra landets medier, så foregår der alligevel en kraftig politisk styring fra vores kaotiske, decentraliserede mediesystem. 1

 

 

 

 

Russisk humor

26-07-2018: Da ambassadøren utvivlsomt er et intelligent menneske, som ikke spilder andres tid med indholdsløse tweets, så må hans tweet derfor være en selvironisk vittighed.


Guldrandet vås

03-01-2018: Med denne og sine andre daglige tweets fastholder Trump suverænt hovedrollen i det TV-realityshow, som verdenspolitikken er.

Kim Jong-un, Nordkoreas leder, sagde i sin nytårstale, at han altid havde atomknappen på sit skrivebord. Kort efter svarede Donald Trump på Twitter, at hans atomknap var større end Kims – og at den virkede.

Objektivt set vås, for Trump har slet ikke en fysisk knap. Proceduren for affyring af atomvåben er både hemmelig, yderst kompleks og bureaukratisk.

Men våset giver god mening, for alle verdens medier citerede straks tweeten. Og med denne og sine andre daglige tweets fastholder Trump suverænt hovedrollen i det TV-realityshow, som verdenspolitikken er.

Og nu viser tallene, at USA's økonomi er i kraftig bedring. I taknemmelighed over deres præsidents daglige, underholdende tweetsejre over undermåler Kim, triste Putin og Kinas intetsigende Xi Jinping investerer og knokler amerikanerne mere og mere.
Vi lever i en tid, hvor vås bliver stadig mere guldrandet.


Rå Trumphygge

02-04-2017: Uanset hvad Løkke sagde til Trump ved deres møde, så vidste Trump allerede, hvad Løkke i virkeligheden mente.

Flere partier havde forslag til, hvad Løkke skulle sige til Trump.

På forsiden af Jyllands-Posten tirsdag foreslog Nick Hækkerup (S): ”Han skal sige, at man skal passe på de værdier, som vi har bygget op sammen med amerikanerne i Vesteuropa.”

Naser Khader (K): ”Det er enormt vigtigt, at vi fortæller ham, at vi er udfordret af Putin.”

Men forslagene er uden indhold, fordi det er umuligt for Løkke at sige det modsatte til Trump, f.eks. ”Vi er ikke udfordret af Putin.” I hvert fald ikke uden omgående at blive fyret.

Desuden har Trump op mod en halv snes konkurrerende hemmelige efterretningstjenester til at informere sig. Så uanset, hvad Løkke siger til Trump ved deres møde, så ved Trump allerede, hvad Løkke i virkeligheden mener.

Løkke bør derfor bare råhygge sig med Trump og smile overstadigt på fotografierne. Alt andet er uden betydning.

Læs Groft sagt'en på b.dk.


Trumps demokratibevis II

28-01-2017: Pressen og Trump beviser i øjeblikket demokratiets styrke i Amerika ved at forsøge at flå landets præsident i stumper og stykker.

Putin har fået krammet på sin presse ved at få særligt frække journalister og kommentatorer myrdet, hvorefter resten af journalisterne er faldet til hans patte. Til sin hjemlige, veldisciplinerede, selvcensurede presses jubel kan han derfor frækt føre krig i Ukraine, hugge Krim og bombe i Syrien. Herved samler han sin befolkning bag sig og støttes af 86 procent.

Trump derimod støttes kun af 40 procent af amerikanerne. Og han afskys åbenlyst af alle betydende medier. Når Trump lyver, fortæller pressen derfor respektløst om det. Og når Trump på twitter skælder pressen ud for at anklage ham for at lyve, så får han endnu en omgang i pressen.

Den behandling havde Putin aldrig fundet sig i.

Derfor beviser pressen og Trump i øjeblikket demokratiets styrke i Amerika ved at forsøge at flå landets præsident i stumper og stykker.

Læs Køllebank'en "Trumps demokratibevis I".

Læs kommentaren Den snorkende elite.

Læs kommentaren Trumps åbenbaring: Debat er wrestling.

Læs Køllebank'en "Politik med og uden noder".


Putins penisbevis

17-04-2016: Ingen tvivler på, at Putin svulmer af stolthed over, at en soldat ombord i smug optog hans flotte udstyr, således at hele verden kunne se det og ryste i bukserne af skræk.

I Politiken spørger sexologen Maria Marcus: "Hvornår har en mand sidst følt sig krænket af hævnporno?" Og hun fastslår, at penisen er mandens stolthed, mens vulva (tissekonen) er kvindens skam. (Groft sagt har gjort Marcus’ vulgære sprogbrug stueren af hensyn til denne pæne avis).

Man kan desværre kun give Marcus ret.

Se bare Østersøen, hvor Putin stolt viser sin imponerende penis frem i form af lavtflyvende jetfly over amerikanske krigsskibe. En sømand ombord optog i smug flyene med sin mobil, og det blev vist i dansk TV med det formål at udstille Putins penis, altså klar hævnporno.

Hvis Putin var en kvinde, så ville han nu føle sig krænket og skamfuld over, at hele Danmark havde set hans vulva.

Men ingen tvivler på, at Putin svulmer af stolthed over, at en soldat ombord i smug optog hans flotte udstyr, således at hele verden kunne se det og ryste i bukserne af skræk.

Hvilket beviser, at Putin er en mand. Hvilket igen beviser, at Marcus har ret. Desværre.


Virtuel EU-redning

12-03-2016: Alt tyder på, at EU-landenes demokratiske topledere rammes af gruppepsykose og derfor ikke kan modstå eksotiske, tyrkiske fristelser, når møderne trækker ud til langt ud på natten.

Endnu engang har EU holdt et topmøde, hvor man beslutter at betale Tyrkiet en masse penge i det fromme håb, at det vil afbøde folkevandringen fra syd.

Europas befolkninger kan efterhånden klart se, at Europas folkevalgte ledere er ramt af panik og derfor sætter deres lid til et pseudodemokrati, hvis mere og mere Putin-agtige leder senest har overtaget landets største oppositionsavis.

Alt tyder på, at EU-landenes demokratiske topledere er blevet helt tummelumsk i hovederne.

Det må skyldes alt det rejseri frem og tilbage til topmøder, som bliver flere og flere, og som trækker længere og længere ud på natten. EU bør derfor overgå til at holde alle møder virtuelt, dvs. som video-møder. Så vil man både kunne spare alt det forgæves rejseri og den pressedækkede tavse vandring fra bilerne og intetsigende pressemøder bagefter.

Så får lederne mulighed for i enrum uden gruppepsykose rationelt at overveje, om demokratiernes engang så stolte unions skæbne egentlig bør lægges i hænderne på tyrken.


Obamas heppekor

15-10-2015: Putin er netop den snu, rå, hårde ledertype, som alle verdens demokratier teknisk set har brug for, for at have en chance i længden over for de religiøse eller verdslige diktaturer, som hader demokrati og bruger alle midler.

Der er ingen tvivl om, at Obama er langt bedre end Putin til at holde taler, hvor han hylder demokratiet.

Men det er beklageligt, at Putin er klart bedre til at erobre Krim med ”russisksindede separatister” end Obama er til at forsvare Krim ved at støtte ukrainske regulære troppestyrker.

Og det er beklageligt, at Putin er forbandet god til at lade som om, han bomber IS i Syrien, samtidig med at han i virkeligheden hjælper sin ven, tyrannen Assad, med at bekæmpe de amerikanskstøttede oprørere i Syrien, som havde Assad på krogen.

Putin er med andre ord lige netop den snu, rå, hårde ledertype, som alle verdens demokratier teknisk set har brug for, for at have en chance i længden over for de religiøse eller verdslige diktaturer, som hader demokrati og bruger alle midler.

Men da den snu overlever, Putin, er på det forkerte hold, må vi fortsat heppe på tøvende, intellektuelle, veltalende Obama og håbe på, at Putin ikke narrer det hele fra ham, inden han når sin udløbsdato i januar 2017.


Putins dekret

08-06-2015: Hvis Putin undlod at udsende det dekret, der gør tab af russiske soldater til en statshemmelighed, så ville han indrømme, at han allerede vidste, at alle anså ham for løgner.

Putin har underskrevet et dekret, der gør tab af russiske soldater i fredstid til en statshemmelighed. Sådanne tab må altså ikke omtales, hverken af medier eller af private.

Dekretet kan forekomme unødvendigt. For hvis Rusland – som Putin har forsikret gentagne gange – ikke er i krig med sine naboer, så dør russiske soldater jo ikke, og dekretet vil derfor ikke give mening.

Men da Ruslands præsident selvfølgelig ikke udsender unødvendige, meningsløse dekreter, så er dekretet en indrømmelse af, at Rusland fører krig i fredstid.

Men da dette rent sprogligt er umuligt, så er det, som dekretet i virkeligheden siger, at Putin lyver, når han påstår, at Rusland ikke er i krig.

Men det vidste alle jo i forvejen, så hvorfor besværet med at udsende et dekret, som bare bekræfter det, som alle ved i forvejen?

Det er her det virkeligt snedige kommer ind, for hvis Putin undlod at udsende dekretet, så ville han indrømme, at han allerede vidste, at alle anså ham for løgner.


Putins satirekup

03-04-2015: Læren af Putin er, at man afskaffer demokrati ved at afskaffe satire og kritik i pressen. Men læren af Putin er så også, at man afskaffer personkulten omkring ham ved at forsyne befolkningen med satire og kritik, som piller ham ned.

Kernen i Putins styre er persondyrkelsen af Putin.

Den er kun mulig, fordi han har afskaffet satire og kritik i landets store medier. Det er sket ved mord på udvalgte profilerede kritiske journalister, hvilket har tæmmet mediesystemet og gjort det let for Putinstøtter i det mafiaagtige, korrupte russiske system at besætte redaktionelle lederposter.

Dette har gjort det muligt for KGB-bureaukraten Putin at springe ud som macho-übermench med nøgen overkrop, Hitler-annekteringer af landområder og løstsiddende atombomber.

Læren af Putin er, at man afskaffer demokrati ved at afskaffe satire og kritik i pressen.

Men læren af Putin er så også, at man afskaffer ham som leder ved at forsyne befolkningen med satire og kritik, som piller ham ned.

Vestens store dumhed angående Putin er, at man ikke forstod, at Krim-erobringen og alt det andet Putingak skulle være forebygget med et bombardement af russerne med lattervækkende Putinsatire, allerede da den første russiske journalist blev myrdet.


Vi er Ukraine

16-02-2015: Når vores offentlige system og dets hierarkier af karriereorienterede embedsmænd ”regner baglæns” og til Folketinget og pressen leverer lige netop de ”objektive” prognoser og rapporter, som deres minister har politisk brug for, så optræder de som russisksindede separatister, der gør alvorlige indhug i vores oplyste, demokratiske land med manipulation og løgn.

Vi er selvfølgelig Ukraine, fordi vi afskyr Ruslands fremfærd mod landet.

Men vi almindelige borgere i Danmark er også Ukraine i overført betydning, fordi vi afskyr vores eget regeringsapparats fremfærd mod os med idylliske prognoser om, hvor få der vil falde ud af dagpengesystemet, og løgnagtige rapporter om, hvor gode forholdene er i Eritrea.

Når vores offentlige system og dets hierarkier af karriereorienterede embedsmænd ”regner baglæns” og til Folketinget og pressen leverer lige netop de ”objektive” prognoser og rapporter, som deres minister har politisk brug for, så optræder de som russisksindede separatister, der gør alvorlige indhug i vores oplyste, demokratiske land med manipulation og løgn.

Og vores presse og Folketingets ombudsmand er så den stadig mere udmattede Angela Merkel, som må rejse i pendul for at begrænse løgnens og manipulationens hærgen og forene alle parter i en aftale om slagmarkens objektive sandhed, som alle er nødt til at tro på, hvis demokratiet skal bevares, så godt som det nu engang er muligt, så længe Putin findes.


Putin på Nordpolen

21-12-2014: En simpel analyse af Ruslands fremfærd med ”grønne mænd” på Krim og i Ukraine viser, hvordan Rusland også kan forventes at erobre Nordpolen

Både Danmark og Rusland kræver nu Nordpolen.

Som det artige land vi er, kan man frygte, at vores godtroende, radikale udenrigsminister fæster for stor og for naiv tillid til de internationale organer, hvor forhandlingerne om Nordpolens retfærdige fordeling officielt skal foregå.

En simpel analyse af Ruslands fremfærd med ”grønne mænd” på Krim og i Ukraine viser, hvordan Rusland også kan forventes at erobre Nordpolen.

Rusland vil trække forhandlingerne i langdrag under dække af de mest ædle hensigter, samtidig med at der sendes svært bevæbnede mænd i hvide anorakker i kajakker ind i Nordpolens havområder.

Danmark, USA og andre med interesser i området vil naturligvis gennemskue det, men Putin vil hævde, at han ikke kender noget til det, samtidig med, at han erklærer, at han ikke vil acceptere, at de hvidklædte russisksindede eskimoer i de sværtbevæbnede kajakker fjernes eller udsættes for overgreb fra vestlige magter.

Det svære for Putin er altså ikke at erobre Nordpolen.

Det svære er at få al olien og gassen hjem til Rusland i kajakkerne.


NATO får sidste ord

08-09-2014: Obama og NATO kæmper i øjeblikket med to udgaver af den vulgære magtdespot Kim Jon-un, Nordkoreas diktator: Putin og IS

Barack Obama fik magten ved at holde løfterige taler, der hensatte verden i søde drømmerier. Han er ikke meget for at erkende, at volden bestemmer mere end selv fremragende taler, når det kommer til stykket.

Han og NATO kæmper i øjeblikket med to udgaver af den vulgære magtdespot Kim Jon-un, Nordkoreas diktator. Dels vores lokale europæiske udgave af Kim, KGB-manden Putin, som er en mester i at sløre sine voldshandlinger med imødekommende tale, så demokratiske vestlige ledere holder sig tilbage fra at ”provokere” med vold og fortsætter deres snakkeorgier og umærkelige sanktioner. Dels en yderst blodig nomadeudgave af Nordkoreas diktatur, Islamisk Stat.

Både for Putin og IS gælder, at deres vold giver god mening for dem selv: De gør deres bagland stolt over den angst, frygt og opmærksomhed, de skaber i vestlige demokratier.

Men om få dage efterfølges Europas førende krigsretoriker, NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, af norske Jens Stoltenberg, som er Europas førende gravtaler.

Godt!

Det tyder da i det mindste på, at NATO nok skal få det sidste ord, når det hele er overstået.


Krigens nye klæder

06-09-2014: NATOs musketér-ed om at sende uniformeret kavalleri ind, virker håbløs gammeldags over for fjender, som nægter at være der

Den nye russiske krigsform med, at man fører krig mod et naboland ved at pille alle kendetegn af sine tropper og derefter sende dem ind som ”lokale separatister”, kræver nytænkning i NATO.

NATOs musketér-ed om at sende uniformeret kavalleri ind, virker håbløs gammeldags over for fjender, som nægter at være der.

NATO er nødt til at kopiere Ruslands taktik med at føre skyggekrig. NATO burde således for længst have kæmpet i Ukraine uden at være der – for at forebygge, at russerne udfører deres Ukraine-trick på NATO-lande.

Man skulle have iført NATO-soldater ukrainske soldateruniformer og forsynet NATO-køretøjer med ukrainske militærnummerplader.

Samtidig skulle NATOs generalsekretær Fogh – fuldstændig som Putin – med hele sin retoriske styrke benægte at NATO er i landet. Hvilket jo ville være lige så komplet vanvittigt og truende for verdensfreden, som hvis Rusland havde været i landet.

Derefter vil Putin indse, at han er oppe mod en ligeværdig modstander – og under fuld respekt for den afbalancerede gensidige galskab trække sine ikke-eksisterende tropper hjem.


Æggedans til Putins melodi

31-08-2014: Når Putin synger om russiske ”separatister” i stedet for ”tropper” og ”nødhjælpskolonne” i stedet for ”hvidmalede militærkøretøjer”, lyder sangen også artigt i vores elektroniske medier, som bygger på, at sandheden altid findes i en æggedans mellem to, der er mener det modsatte

De russiske løgne på melodien om, at man ikke har tropper i Ukraine, er efterhånden så åbenlyse, at mange sikkert spørger, hvorfor russerne overhovedet gider have besværet med at stikke dem.

Men det er en del af krigens væsen, at man ydmyger sine fjender ved groft at fornærme dem med skamløse løgne, som man ikke engang selv tror på. Og i systemer som det russiske pseudodemokrati, hvor de store medier suverænt styres af Putins folk, kan man blæse propagandaløgnene ud over folket som sandheden.

Og vestlige demokratiers public service-medier skal både være neutrale og objektive, og derfor altid danse æggedans mellem to parters officielle fremstillinger.

Så når Putin synger om russiske ”separatister” i stedet for ”tropper” og ”nødhjælpskolonne” i stedet for ”hvidmalede militærkøretøjer”, lyder sangen også artigt i vores elektroniske medier, som bygger på, at sandheden altid findes mellem to, der er mener det modsatte.

Hvis Putin bare sagde sandheden om sine soldater i Ukraine, så ville det være umuligt for DR og TV2 at forholde sig neutralt og objektivt til ”opstanden”.


Ode til små ledere

23-07-2014: Lad Fanden tage alverdens store ledere uden jordforbindelse og deres massevis af daglige slagtninger på TV. Og lad os så beholde vores små ledere med deres små kedsommelige stridigheder

Jævnligt sukker politiske kommentatorer over manglen på store ledere i nutidig dansk politik.

Det skal de lade være med. Se bare hvilket helvede store ledere ude i verden i øjeblikket skaber.

Putin har i årevis trynet landets medier, så de ikke tør pille ham ned mere. Så nu hylder befolkningen ham som stor leder, der er ved at genrejse det russiske imperium, bl.a. ved at træne og våbenforsyne ukrainske oprørere, så de kan skyde passagerfly ned.

Og se i Gaza, hvor hengiven tro på en ufattelig stor leder i det hinsides får et helt folk til at kaste sig ud i en chanceløs martyrkrig mod en total militær overmagt.

Lad Fanden tage alverdens store ledere uden jordforbindelse og deres massevis af daglige slagtninger på TV.

Og lad os så beholde vores små ledere med deres små kedsommelige stridigheder om, hvorvidt økonomiske planer, som almindelige mennesker ikke gider hidse sig op over, skal række til 2020 eller til 2025.

Groft sagt foretrækker at kede sig ihjel foran TV, mens Løkke mundhugges med Helle, fremfor at blive massakreret og puttet i ligpose på grund af en stor, karismatisk leder.


Don’t mention the war

09-05-2014: Fogh bør spytte al ”don’t mention the war”-uld ud af munden over for tyske politikere og brøle ”Adolf”. Højst upassende, men effektivt

NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen advarer i tyske medier mod at sænke forsvarsbudgetterne. Rusland har hævet sine militærudgifter med 30 procent, mens nogle NATO-lande har reduceret deres med 40 procent. Og Fogh anbefaler stationering af flere NATO-tropper i Østeuropa.

Det får flere tyske toppolitikere til at gå ud med advarsler mod at tale situationen op: ”Dette signal er i den aktuelle situation ikke hjælpsomt” og ”Hr. Rasmussen er en af de brandmænd, der gerne slukker bål med benzin.”

Men autoritære statsledere respekterer kun stater, som vil og kan forsvare deres interesser med militære midler. Det gjaldt Mao, Stalin og Adolf Hitler. Og det gælder Putin.

De tyske toppolitikeres reaktioner på Foghs advarsler tyder på, at de i skolen intet har lært af deres eget lands tragiske historie i forrige århundrede. Derfor optræder de nu villigt som vor tids svar på Chamberlain, der i naiv triumf vifter med værdiløse aftaler med Mr. Hitler.

Fogh bør spytte al ”don’t mention the war”-uld ud af munden over for tyske politikere og brøle ”Adolf”.

Højst upassende, men effektivt.


Småpludrende Putin?

22-04-2014: Det er en direkte hån af almindelig sund fornuft, at vores hjemlige medier i fuld alvor lader som om, at de muskuløse, veltrimmede, maskerede russiske elite-soldater bare er lokale ukrainske hjemmeværnsfolk og civilister.

Det er møgirriterende i TV hele tiden at høre om pro-russiske aktivister og se dem optræde i forskellige byer i det østlige Ukraine i fuld uniform med supermoderne geværer.

Groft sagt, som i det forrige århundrede har været soldat i den danske hær i 18 måneder, og som nåede graden af menig gruppefører, trænede bl.a. i infiltration, dvs. at man i smug siver ind i fjendens territorium i mindre grupper og derefter handler efter den lagte strategi.

Enhver, som bare har været afløserkok på et soldaterhjem, kan let se, at det er russiske elitesoldater, som gennemfører aktionen med besættelse af offentlige bygninger i diverse storbyer, og at nogle få lokale civilklædte fanatikere nødtørftigt camouflerer dem.

Det er groft, at de russiske elitesoldater ikke engang gider prøve at ligne civilister.

Men det er en direkte hån af almindelig sund fornuft, at vores hjemlige medier i fuld alvor lader som om, at de muskuløse, veltrimmede, maskerede soldater bare er lokale hjemmeværnsfolk.

Det svarer til at påstå, at macho-Putin bare er en lokal russisk festudgave af den småpludrende Martin Lidegaard.


Putin i fodenden

20-03-2014: Far USA skælder og smælder, og mor EU råber og skriger, men da pubertets-Putin er stor og stærk, kan ride, fiske, skyde bjørne og har det sorte karatebælte, kan forældrene intet stille op fysisk, uden at det medfører, at værdifuldt indbo ødelægges, og at familielivet bliver et helvede.

USA og EU taler meget højt om frygtelige sanktioner mod Rusland, men kan kun gøre pinligt lidt.

Det er fuldstændig som i en familie, hvor et barn i puberteten synes, han mangler plads i sit eget værelse, og derfor lægger flere og flere af sine ting i lillebrors seng med den begrundelse, at hele lillebrors seng og madras tidligere var hans. Og at madrassens befolkning af mikrospisk liv har bedt ham om beskyttelse mod lillebror.

Lillebror protesterer rasende og kalder på far og mor. Og far USA skælder og smælder, og mor EU råber og skriger, men da pubertets-Putin er stor og stærk, kan ride, fiske, skyde bjørne og har det sorte karatebælte, kan forældrene intet stille op fysisk, uden at det medfører, at værdifuldt indbo ødelægges, og at familielivet bliver et helvede.

Og da Putinbarnet så under indtryk af sine forældres imponerende moralprædikener og appeller lover ikke at fylde mere end fodenden af lillebrors seng op med sine ting, så beroliger far USA og mor EU lillebror med en stor pose slik og et nyt computerspil.

Lillebror sover nu med krumme ben for at bevare verdensfreden.


Dumt, Putin!

07-03-2014: Hvis Putin havde kendt Lotte Mejlhede og vidst, at hun gik løst omkring på Krim, så havde han aldrig vovet sit platte spin om, at invasionsstyrkerne ikke var sendt ind af ham

Noget tyder på, at Putin undervurderer TV2’s Lotte Mejlhede og Søren Espersen (DF).

Putin har troet, at bare hans russiske soldater havde hjemmestrikkede elefanthuer på. Og bare han på en pressekonference forklarede verdenspressen, at det skam ikke var russiske soldater, men lokale militser, som med tunge russiske våben beskyttede den skræmte russisksindede befolkning på Krim mod at blive overfaldet af de afvæbnede, belejrede ukrainske militærstyrker, som var indespærret på deres militærbaser, så ville hele verden tro, at Putin ikke havde invaderet Krim og heller ikke givet de ukrainske militærstyrker stuearrest.

Hvis Putin havde kendt Lotte Mejlhede og vidst, at hun var løs på Krim, så havde han aldrig vovet den slags platte spin.

Lottes charme kan ingen modstå. Så russiske soldater, som i dagevis stålsat havde optrådt inkognito, trak elefanthuerne af for at charme med Lotte. Og soldaterne fortalte så smilende Lotte, at de skam kom fra Sct. Petersborg ved Østersøen. Og derefter kunne Søren Espersen med rettidig omhu true med en dansk fregat i Østersøen.

Det var dumt, Putin!


Demokratisk striptease

04-03-2014 : Snart bliver Putin så stor, at han også kan smide bukserne og både vise baller og diller, uden nogen tør stoppe ham.

Når man ser vores udenrigsminister Martin Lidegaard ved siden af Putin i militærbukser og med nøgen overkrop, så indser man, at politik er mange ting.

Bassangeren Lidegaard ville aldrig blive minister i Rusland.

Men Putin ville heller aldrig blive leder i et rigtigt europæisk demokrati. Manden er simpelthen for latterlig til at kunne overleve som seriøs politisk figur i et frit mediesystem, hvor journalister ikke behøver være bange for at miste jobbet og livet, hvis de afslører ham som oppustet nar, der tror, han er zar.

Men mens vi ryster på hovedet over Putin i Vesten, og alle vores ledere synger demokratiske protestsange mod hans invasion af Ukraine, så er han altså ved at genrejse Rusland som stormagt a la Sovjet.

Og da Rusland leverer en trediedel af den gas, kul og olie, som holder de europæiske demokratier i gang, så kan vores ledere både brumme, synge i bas, tenor eller sopran så meget de lyster, uden det rører ham.

Snart bliver Putin så stor, at han også kan smide bukserne og både vise baller og diller, uden nogen tør stoppe ham.


Putins dellemave

08-02-2014: Intet barn tør sige: ”Kejseren har deller på.” Derfor dirrer enhver af despotens deller uantastet, når han med nøgen overkrop poserer som vinder.

Det værste er ikke, at Putin optræder med nøgen overkrop. Det værste er, at enhver kan se, at han pinligt nok har små deller, hvilket ved Gud ikke er særligt macho.

Men hvis en Groft sagt i Ruslands medier skriver en Groft sagt om Putins macho-ødelæggende deller, så kan han være skudt ned i sin opgang inden aften.

Derfor står dellerne stærkt. Intet barn tør sige: ”Kejseren har deller på.” Derfor dirrer enhver af despotens deller uantastet, når han poserer som vinder.

Men mange i Vesten spørger, hvad forskellen mellem Nordkorea og Rusland egentlig er, da begge landes ledere jo optræder som guder og overmennesker i landenes medier.

Hertil må Groft sagt oplyse, at forskellen er, at hvis vinter-OL blev holdt i Nordkorea, så ville despoten Kim Jong-un også vinde alle konkurrencerne.


Krigens logik

14-09-2013: Det er rystende, at situationen i mellemøsten skal afhænge af en tilfældig ide på et pressemøde, mens hærskarer af amerikanske og russiske toprådgivere og hele FN-bureaukratiet bare fantasiløst nusser papirer.

Både Obama og Putin har titusindvis af snedige rådgivere. Og I FN sidder en mængde udvalg og kommissioner, som er specialister i at løse konflikter.

Alligevel er det en tilfældig journalists spørgsmål, som giver udenrigsminister John Kerry og hele verden den nærliggende ide, at Assad jo for resten kunne aflevere sine giftgasser til FNs kontrol.

Det er rystende, at situationen i mellemøsten skal afhænge af en tilfældig ide på et pressemøde, mens hærskarer af amerikanske og russiske toprådgivere og hele FN-bureaukratiet bare fantasiløst nusser papirer.

Til gengæld giver det god mening, at Assad ikke også skal aflevere sine almindelige bomber og skydevåben til FN.

USA kan nemlig godt, ifølge almindelig logik, true Assad med at komme og bombe og skyde, hvis han ikke afleverer sine giftgasser. Men det ville være selvmodsigende, hvis USA truede med at komme og bombe og skyde, hvis Assad ikke afleverer sine almindelige bomber og skydevåben.

Derfor er det helt logisk, men desværre også fortvivlende, at der fortsat må dø en masse mennesker i Syrien på grund af almindelige bomber og kugler.


Mens vi venter på bomber

05-09-2013: Mens vi venter på bomberne, udspørger danske journalister politikerne, som heller ikke ved noget. Oh, gid verden var indrettet således, at det havde stor betydning, hvad Thorning, Søvndal og Mette Gjerskov mente om Syrien

Putin har tidligere afvist enhver tanke om militært indgreb i Syrien.

Men op til G20-mødet melder han nu pludselig ud, at det er en mulighed: ”Hvis der findes beviser på, at kemiske våben er anvendt, og at det syriske styre er skyldig i dette, bør beviserne præsenteres for FNs sikkerhedsråd. Og beviserne skal være helt sikre.”

Det er i virkeligheden en opfordring til NSA og CIA og de 14 andre amerikanske efterretningsorganisationer om at lægge alle deres kort på bordet. Så vil Putin vurdere efterretningernes gyldighed.

Som tidligere chef for KGBs efterfølger, FSB, ved Putin, at verdensherredømmet tilhører den, som ved, hvad modstanderen ved, og som ved, hvordan han bærer sig ad med at få det at vide. At folk dør i massevis under ufattelige lidelser, er desværre kun et pressionsmiddel i den gamle efterretnings-chefs kamp for at få aktindsigt i NSA og CIA.

Og mens vi venter på bomberne, udspørger danske journalister politikerne, som heller ikke ved noget.

Oh, gid verden var indrettet således, at det havde stor betydning, hvad Thorning, Søvndal og Mette Gjerskov mente om Syrien.


Hyp hyp!

07-11-2012: Demokrati giver langt bedre væddeløbs-TV end alle andre styreformer

De sene TV Aviser søndag og mandag fortalte i sammenlagt 40 minutter om det amerikanske valg. Og det skete, uden at der blev givet en eneste information om substansen.

Udsendelserne beviste således, at det er muligt at fastholde et stort dansk TV-publikum i en lang udsendelse om et svært emne som amerikansk politik. Bare man undlader at fortælle kedsommelige detaljer om kandidaternes politiske indhold, men udelukkende rapporterer fra hestevæddeløbet.

Tiden gik bl.a. med interviews af tilfældige amerikanere og kampagnemedarbejdere. Og utallige gange fik vi at vide af begejstrede reportere og studieværter, at stillingen mellem de to udmattede heste var dødt løb.

Det ville være umuligt at lave en ligeså fængende væddeløbsreportage om diktaturet Kina, hvor ukendte bedemandshabitter lige nu rokerer rundt i magtkorridorerne.

Eller fra pseudodemokratiet Rusland, hvor macho-tsar Putin er lammet af en idrætsskade, fordi han som Superman fløj om kap med en flok traner på træk.

Groft sagt må konstatere, at ægte demokrati giver langt bedre væddeløbs-TV end alle andre styreformer.

Hyp hyp!


Titte til hinanden

[dato ukendt:] Den russiske premierminister Putin fik de bedste sider frem hos vores statsminister

Lars Løkke viste os et helt nyt ansigt, da han forleden ved pultene i Statsministeriet hørte premierminister Putin fortælle pressen, at han overhovedet ikke havde bemærket nogen uenighed mellem dem. Væk var Løkkes velkendte bekymrede, furede ansigt plaget af økonomisk tungsind. I stedet så vi smil med sprælske, underfundige øjekast til Putin, således som man kender det mellem nyforelskede. Ikke engang Putins stærke kritik af NATO’s indsats mod Gaddafi sendte skygger over Løkkes forventningsfulde ansigt.

Groft sagt vil råde Løkke til helt at skrotte sit gamle ansigt og udelukkende køre med det nye, som Putin gav ilddåben. Det nye er yderst velegnet til at indgive os alle optimisme og håb. Og alle opinionstal tyder mere og mere på, at vælgerne langt hellere vil se en jubeloptimist som statsminister end en sammenbidt gnavpot.


Russisk demokrati

[dato ukendt:] Rusland er et lærerigt eksempel på hvordan et demokrati kan reduceres til kulisse af stærke netværk, korruption og mord på kritiske journalister

Man har hidtil troet, at det var nødvendigt at vælte despoten i et land, før man kunne indføre demokratiet. Men nu viser det sig, at man godt kan have begge dele samtidig.

Det blev klart forleden, da Ruslands præsident Medvedev på en partikongres bad den tidligere præsident, nuværende premierminister Putin, om at lade sig genopstille som præsident.

Putin sad som almindelig tilskuer, men lod sig dog overtale – og udnævnte samtidig sin protegé, Medvedev, til ny premierminister.

Ingen af dem forudser åbenbart en kaotisk valgkamp, som den vi lige har været igennem her i landet. Med efterfølgende svære regeringsforhandlinger. Det demokratipjat har tidligere KGB-boss Putin helt styr på gennem sit netværk af gamle KGB-drenge, som kender alt snavs om alle politiske konkurrrenter og alle topchefer i erhvervslivet.

Desuden er der så stor selvcensur blandt alle de journalister, som ikke ønsker at blive skudt ned i deres trappeopgang af ukendte gerningsmænd, som sjældent pågribes af et korrupt politi, at det russiske demokratis genvalgte ledere snart igen må påtage sig det tunge ansvar med at tjene folket.


Kølletæppebank bonus: kommentarer om Putin

 

Putin 86 %

31-12-2016: Hvorfor ligger Lars Løkke og Mette Frederiksen og roder rundt med latterligt lave opinionstal på 20 – 30 %’s støtte hos danskerne, når skurken Putin let scorer 86 % hos russerne?

86 % af russerne støtter Putin. Det kan undre os i Vesten. For Putin er jo klart en skurk. Han huggede Krim for øjnene af EU og NATO. Putin og hans allierede tyran Assad sønderbombede Aleppo for øjnene af et afmægtigt USA og et impotent FN. Putin er oven i købet en latterlig skurk, som på PR-billeder promoveres med nøgen overkrop som en slags superhelt. Men det æder russerne åbenbart råt. 86 %.

Hvordan er det muligt?

Det handler om mediernes magt over borgerne. Men også om mediesystemet sammenhæng med resten af det politiske system.

Vores medier oplyser os om de 86 %’s støtte. Og vores udsendte korrespondenter og hjemlige eksperter forklarer så, hvorfor russerne støtter ham så meget. Det sker ofte med ret snedige forklaringer om økonomi og national stolthed. Det hævdes også, at russere gerne ser en stærk mand, da de jo i generationer både har haft zarer og diktatorer og generelsekretærer for Det Kommunistiske Parti. Man får indtryk af, at russerne egentlig nærmest elsker det autoritære og den stærke mand.

Men den enkleste, letfattelige forklaring på Putins succes hører vi ikke ret meget til. Nemlig at han, ved at få en række fremtrædende, frække journalister myrdet, har disciplineret mere ordinære journalister til at selvcensurere sig selv, så de sørger for, at de altid skriver pænt om ham. Hertil kommer afskaffelse af kritiske medier ved forskellige former for økonomisk chikane og centraliseringer. Disse to mekanismer: selvcensur aktiveret ved få iøjnefaldende mord, kombineret med økonomisk chikane af – eller nedlæggelse af – udvalgte medier, er nok til at omskabe et mediesystem fra at være oprørsk til at være et propaganda-system for topfiguren, som altså her er Putin. Mere indviklet er det ikke.

Læs hele kommentaren.


Løkke, Putin og Erdogan

07-05-2016: Putin og Erdogan har demonstreret, hvor sårbart demokratiet er, og hvor det er mest sårbart: mediestyringen. Men selv om Løkke holder nallerne væk fra landets medier, så foregår der alligevel en kraftig politisk styring fra vores kaotiske, decentraliserede mediesystem.

Det er tydeligt, at både Putin og Erdogan har forstået, at nøglen til magten ligger hos journalisterne. Begge demonstrerer, hvordan man kan trone som en slags diktator i et system, som officielt er et demokrati, bare man tøjler journalisterne ved landet største medier.

I meget korrupte systemer som Rusland og Tyrkiet er det ikke svært for Putins og Erdogans mægtige, uformelle netværk at få placeret netværksbrødre i høje poster i landenes medier. Når det er sket, foregår journaliststyringen med fyringer og almindelig disciplinering. De fleste journalister vil her falde til patten. Kun særligt stædige og principfaste journalister vil holde fanen højt. Men de kommer så til at leve livet yderst farligt. Når en journalist først er kommet i ”bad standing” i de mægtige netværk, som Putin og Erdogan er med i, så vil mange af netværkets ”hangaround”s, ”prospect”s og ”member on probation”s chikanere dem på alle måder for selv at komme mere ind i netværket. Det er heller ikke noget stort problem at få sådanne journalister myrdet af lejemordere, hvis alt andet glipper.

Selv om man ofte mistænker Putin og Erdogan for mord, så er det som regel svært at finde gerningsmændene. Og hvis man finder dem, umuligt at bevise nogen direkte forbindelse med landets præsident, som naturligvis altid tager kraftigt afstand fra den slags.

Men det korte af det lange er, at det virker. Desværre. Når man med teknikker som disse styrer sit lands medier, så har man magten. Og jo mere landets leder formår at få landets medier til at opføre sig som et personaleblad i en privat virksomhed, jo mere kommer lederen til at ligne en stor leder. Herved får stadig flere borgere i landet den opfattelse, at lederen faktisk er vidunderlig og umulig at erstatte i den virkelighed, som de kastrerede medier synkront fremstiller. Og det gør det lettere for lederen både at ødelægge ethvert tilløb til intern politisk opposition, og at optræde som stor, stærk mand udadtil i internationale konflikter.

Læs hele kommentaren.


 

 

 

 

Læs flere Kølletæppebank.

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

 

 

ALLE BØGER

FORFATTER- OG BOG-KOMMENTARER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp