Først lagt op 20-07-2018,,senest opdateret 27-08-2018 14:01:45

 

ALLE BØGER

FORFATTER- OG BOG-KOMMENTARER

SENESTE KOMMENTARER OG  MORALER

KJOELLER NEWS

BREVKASSEN

PROFIL

MEST LÆSTE PÅ KJOELLER.dk

BEDST SÆLGENDE BØGER

 

 

 

 

Trumpiana

Batman er i skikkelse af Donald Trump vendt tilbage til Gotham City efter at have indset, at gangstersyndikater ikke i længden kan bekæmpes effektivt af en nok så veltrimmet menneskelig flagermus. 1

Der er også gode ting at sige om Trump. Han fik engang seks forhenværende, overlevende danske udenrigsministre til synkront at vende øjnene mod himlen, rasle med hovederne og gyse. Aldrig har nogen sat mere spjæt i seks tidligere danske udenrigsministre på én gang.

 

 

 

 

Indhold

Gakket triumfator 1

17-08-2018: Det er foruroligende, at dybt seriøse medier tror, de styrker deres position ved i anledning af Trumps angreb i kor på lederplads at levere de sædvanlige skåltaler om pressens betydning. 1

Fake Lies 1

19-07-2018: Men tilføjelsen af ”ikke” gør hele udtalelsen til nonsens, da sætningerne omkring rettelsen fortsat argumenterer for, at Trump tillægger Putins udtalelser større troværdighed end efterretningstjenesternes rapporter. 1

Verden efter Trump 1

17-07-2018: Først om nogle år ved vi, om han egentlig ikke bare er en alternativt begavet forretningsmand, som kynisk fodrede pressens laveste reflekser med lækkerier 1

Gid virkeligheden så TV 1

29-06-2018: Tilsyneladende har EU lært af Trumps topmøde med Kim Jong-un, at det vigtigste ved topmøder i dag er, at man enes om en tekst, som rummer en livagtig illusion af resultater. 1

Mobbestop 1

13-06-2018: Når det er så svært at komme af med mobning i skolegårde og på arbejdspladser, så skyldes det parternes mangel på langtrækkende atommissiler. 1

Trumps menneskerettigheder 1

26-01-2018: I Danmark er vi aldrig i tvivl om, at Løkke og andre af vores toppolitikere fortsat er yderst menneskelige. 1

Guldrandet vås 1

03-01-2018: Med denne og sine andre daglige tweets fastholder Trump suverænt hovedrollen i det TV-realityshow, som verdenspolitikken er. 1

Trumps agurk 1

20-08-2017: Det er demonstrationslære for burhøns, at en lovlig, fredelig demonstration altid kan ødelægges af en uanmeldt, voldelig moddemonstration. 1

Trumps alternativ 1

13-08-2017: Det mest effektive, Trump kan gøre for at undergrave Kim, er at tilbyde Nordkorea Marshall-hjælp uden betingelser. 1

Gud på Twitter! 1

29-06-2017: Det ville spare den ældre kardinal Pell for en lang rejse til Australien og spare verdens stater for en masse kommissioner og retssager om præsters sexmisbrug, hvis Gud bare tweetede, hvad han ved. 1

Rå Trumphygge 1

02-04-2017: Uanset hvad Løkke sagde til Trump ved deres møde, så vidste Trump allerede, hvad Løkke i virkeligheden mente. 1

Den sande Trump 1

05-03-2017: Og alle TV-stationer åd det råt, dvs. som dokumentation, ikke som et iscenesat stunt af den erfarne TV-reality-vært Donald Trump. 1

Forsvar for Trump 1

27-02-2017: Og på TV 2 News var der torsdag morgen for en gangs skyld ikke nogen sensationel morgen-tweet fra Trump at tage fat på, så man var nødt til at sætte et muligt snevejr senere på dagen på som breaking topnyhed. 1

Takket være Trump 1

02-02-2017: Aldrig har der været mere spjæt i seks tidligere danske udenrigsministre på én gang. 1

Trumps demokratibevis II 1

28-01-2017: Pressen og Trump beviser i øjeblikket demokratiets styrke i Amerika ved at forsøge at flå landets præsident i stumper og stykker. 1

Fogh, Pia, Trump 1

21-01-2017: Politiken er tydeligvis lykkelig over igen at have en fæl skurk, de kan samle deres pæne, kultiverede læsere om at hade. 1

Gode, gamle Trump 1

20-11-2016: Simon Spies kneppede jo heller ikke med nøgen bagdel i orgier på de charterrejser, han levede fedt af. 1

Det kroniske vælgeroprør 1

14-11-2016: Også den danske befolknings nej til at ophæve retsforbeholdet, Storbritanniens brexit og stort set alle folkeafstemninger om EU-forhold i de senere år har medier og kommentatorer fælt fejlvurderet. 1

Sextumpen Trump 1

12-10-2016: Trump har helt misforstået, hvordan rigtigt store mænd håndterer kvinder. 1

Politik med og uden noder 1

28-09-2016: Det var klassisk klavermusik mod improviseret jazz, da Hillary Clinton og Donald Trump mødtes til duel mandag. 1

Trumps demokratibevis I 1

23-07-2016: Trumps vej frem til nomineringen har bevist for alle, at en interessant, farverig figur i den politiske tv-serie vejer tungere end tusind kloge i kulisserne, som konkurrerer om at afsløre ham som fup og fidus. 1

Bonus-Trump 1

Batman, den virkelige Trump 1

24-03-2018: Batman er i skikkelse af Donald Trump vendt tilbage til Gotham City efter at have indset, at gangstersyndikater ikke i længden kan bekæmpes effektivt af en nok så veltrimmet menneskelig flagermus. 1

Putins danske brigade 1

03-02-2018: Den politiske korrekthed omkring, hvordan vores demokrati fungerer, gør fænomener som Putin og Trump unødigt svære at forstå. Sandheden er, at de er lettere at forstå end små børn. 1

Trampende tumpe vender tilbage 1

20-01-2018: Trump har fældet medierne med deres egne reflekser. 1

Satirens død 1

06-01-2018: Fiktiv politisk satire på verdensplan er umuligt efter Trump. Alt vil være kedsommelige efterligninger af Trumps ustyrlige, groteske virkelighed. 1

Alle vælgere er kompetente 1

08-06-2017: De 94 % af vælgerne, som ikke er særligt interesseret i politik, forstår politik som et tv-realityshow, hvor politikere konkurrerer om at undgå at blive sendt hjem af seerne. Kronik i Avisen Danmark (13 af Jysk Fynske Mediers dagblade). 1

Demokratiets uartige vælgere 1

22-04-2017: Demokratiets journalister og medier har åbenbart intet lært af EU-afstemningerne, Brexit og Trump. Så det er nok naivt at tro, at de vil lære noget af Le Pen. Heroisk vil man fortsætte sit håbløse forsøg på at opdrage vælgerne. 1

Trump har afsløret medierne som politisk parti 1

18-02-2017: I USA hedder det politiske tv-reality-show for tiden ”Præsidenten forsøger at pille glorien af medierne.” Her i Danmark har det politiske tv-reality-show længe heddet ”Politikere forsøger at pudse deres glorier i medierne.” 1

Politiken mod Trump 1

28-01-2017: I sin leder fredag om, hvordan Trump bør bekæmpes, demonstrerer Politiken, hvordan det ikke skal gøres. Har Trump fat i den lange ende? 1

Den snorkende elite 1

21-01-2017: Hver gang en Trump af vælgere katapulteres ind i et demokratis elite, skyldes det udelukkende, at eliten har snorksovet i timen. Når Washington-eliten i går (20-01-2017) måtte udholde Trumps tiltrædelsestale, som var en let indpakket dundertale til samme elite, så kan de altså kun takke sig selv for den pinlige oplevelse. 1

Trumps åbenbaring: Debat er wrestling 1

08-01-2017: Den politiske debat er ikke en diskussion. Den er wrestling: et iscenesat verbalt slagsmål, rigt på overdrivelser, pralerier, grove udskældninger og provokationer, groteske slagsmål og humor. Det er den åbenbaring, som Trump har bragt til alle verdens demokratier. 1

Halløj i kommentariatet 1

12-11-2016: Det er tragisk, at selv en grotesk lærestreg som Trumps sejr trods alle forudsigelser om det modsatte, ikke får medier og kommentatorer til at erkende den systematiske skævhed i deres opfattelse af den politiske virkelighed. 1

Trumps trumf: Eliten tilstår 1

19-03-2016: Det er tumpet, at den politiske elite kritiserer Donald Trump på måder, som bekræfter hans påstande om, at eliten lever i sin egen verden og ikke fatter en skid af, hvad der foregår. 1

Paradoksernes mørke side 1

17-12-2015: De aktuelle bevægelser i det europæiske og amerikanske vælgerhav bekræfter endnu engang reglerne Lig på bordet og Flytte-høste-reglen. 1

 

 

 

 

Gakket triumfator

17-08-2018: Det er foruroligende, at dybt seriøse medier tror, de styrker deres position ved i anledning af Trumps angreb i kor på lederplads at levere de sædvanlige skåltaler om pressens betydning.

Ca. 350 nyhedsmedier skrev i anledning af Trumps gentagne angreb ledere med forsvar for pressefriheden. Danske aviser var ikke enige om at deltage. Og nogle aviser, som deltog med kritiske ledere, understregede, at de ikke kæmper mod Trump, men for demokratiet.

Men det korte af det lange er, at det er Trump, der begyndte med at profilere sig ved at behandle medier som et fjendtligt politisk parti. Så når medier nu danner fælles front mod ham, så bekræfter alene denne fælles optræden, at det er lykkedes for Trump, at reducere medier til et politisk parti – uanset hvad der står i lederne, som kun læses af frelste.

Det er foruroligende, at dybt seriøse medier tror, de styrker deres position ved i anledning af Trumps angreb i kor på lederplads at levere de sædvanlige skåltaler om pressens betydning. Medier har jo altid været politiske – ikke kun i deres valg af faste kommentatorer, men især i udvalg og prioritering af kendsgerninger og valg af perspektivering, dvs. hvilket overordnet politisk budskab en historie underforstået skal udsende til læserne. Og det har enhver dansk skoleelev lært om i dansktimerne de sidste 45 år. Og lært at analysere det.

Så det eneste, medierne med rette kan brokke sig over hos Trump, er, at han rask væk beskylder dem for at lyve, altså bevidst berette forkerte kendsgerninger: fake news.

Men når Trump med den slags gak kan få hundredvis af medier til at optræde i takt, så er det desværre lykkedes ham at lokke medierne ned fra deres piedestal og deltage i hundeslagsmålet med ham i arenaen – som om de var et politisk parti. Hermed underminerer medierne deres magt, mens Trumps strategi triumferer.

Gak er slemt, og gak, der fører til mere gak, er mere end dobbelt så slemt.

Læs om demokratiske mediers systematiske påvirkning under radaren i Den politiske komedies paradokser.


Fake Lies

19-07-2018: Men tilføjelsen af ”ikke” gør hele udtalelsen til nonsens, da sætningerne omkring rettelsen fortsat argumenterer for, at Trump tillægger Putins udtalelser større troværdighed end efterretningstjenesternes rapporter.

Den republikanske top hjemme i USA blev rasende, da Trump side om side med Putin sagde dette uden (ikke):

”De (efterretningstjenesterne, red.) siger, at Rusland gjorde det. Her har jeg præsident Putin. Han har lige sagt, at det ikke var Rusland. Jeg vil sige så meget, at jeg ikke har nogen grund til at tro, at de (ikke) gjorde det. Jeg har stor tillid til mine efterretningsfolk, men præsident Putin var ekstremt stærk og kraftfuld i sin afvisning.”

Raseriet skyldes, at Trump tillægger Putins udtalelser større troværdighed end sine egne efterretningsvæsners rapporter.

I et forsøg på at redde fadæsen tilføjede Trump så dagen efter ”ikke”. Men det gør udtalelsen selvmodsigende, da sætningerne omkring rettelsen fortsat argumenterer for, at Trump tillægger Putins udtalelser større troværdighed end efterretningstjenesterne.

Så nu har amerikanerne en præsident, som ved hjælp af selvmodsigende løgne afviser, at han mobber sine bærende institutioner.

Stakkels USA: Landet havde en mobbende Trump. Har så nu fået Trump nonsens oveni. Men det er ekstra synd for landet, at 9 af 10 republikanske vælgere stadig er tilfredse med, hvordan Trump udfylder præsidentjobbet.

Og det er ikke, fordi de elsker absurd teaterkunst. Tværtimod. Desværre.


Verden efter Trump

17-07-2018: Først om nogle år ved vi, om han egentlig ikke bare er en alternativt begavet forretningsmand, som kynisk fodrede pressens laveste reflekser med lækkerier

Donald Trump er en død mand i politik om et par år, højst om 6 år. Men han er forretningsmand resten af livet. Og hvis han nogensinde dør, overtager hans slægt hans globale milliardvirksomhed, og de har så deres på det tørre, indtil de måtte fumle milliarderne væk.

Derfor er præsidentposten bare en midlertidig, men usædvanlig effektiv PR-platform for forretningsmanden Trump. Og han har været hovedperson i nyhedsmediernes verdenskomedie siden sin tiltrædelse. Aldrig før har verden haft en stormagtsleder, som så mesterligt og konsekvent har udnyttet pressens laveste reflekser til at blive velkendt ud i enhver af verdens afkroge. Og dermed forberede nye forretningsfremstød, når han om lidt er ude af politik.

Opskriften er simpel: Omtale skabes ved at lave konflikter med gamle USA-allierede. Og med daglige tweets og spontane udtalelser ved topmøder skaber han løbende konflikter med sine egne institutioner: efterretningsvæsner, undersøgelseskommissioner m.m.

Donald Trump er i enhver elites, herunder i pressens øjne en klumpe-dumpe-præsident. Først om nogle år ved vi, om han egentlig ikke bare er en alternativt begavet forretningsmand – hvis verden stadig står.


Gid virkeligheden så TV

29-06-2018: Tilsyneladende har EU lært af Trumps topmøde med Kim Jong-un, at det vigtigste ved topmøder i dag er, at man enes om en tekst, som rummer en livagtig illusion af resultater.

”Mange forudså de nationale løsningers triumf, men i aften lykkedes det os at finde en europæisk løsning,” sagde Emmanuel Macron efter nattens EU-forhandlinger. ”Det er et godt tegn, at vi blev enige om en fælles tekst”, sagde Merkel.

Groft sagt siger: Det er glædeligt, at lodret uenige EU-lande kan enes om en tekst hen mod morgenstunden. Men den tekst med en europæisk flygtninge-løsning, man er enedes om, består påfaldende meget af de sædvanlige gode hensigter, kommende undersøgelser og frivillige ordninger.

Tilsyneladende har EU lært af Trumps topmøde med Kim Jong-un, at det vigtigste ved topmøder i dag er, at man enes om en tekst, som rummer en livagtig illusion af resultater. Og ser glade ud i fjernsynet.

Det eneste tilbagestående problem er, at virkeligheden ikke ser fjernsyn, og derfor bare fortsætter, som om intet er hændt.


Mobbestop

13-06-2018: Når det er så svært at komme af med mobning i skolegårde og på arbejdspladser, så skyldes det parternes mangel på langtrækkende atommissiler.

For få måneder siden mobbede USA's præsident Donald Trump Nordkoreas diktator Kim Jung-un ved at kalde ham “Den lille raketmand”. Og Kim mobbede præsidenten med udtrykket “mimrende olding”. Men ved mødet i Singapore i går charmede de sammen og trykkede hinandens hænder i timevis.

Andre ofre for ydmygende mobning kan lære heraf, at hvis bare man selv og dem, man mobber, har atommissiler, der kan udrydde den anden og resten af verden, så kan selv den groveste og mest ydmygende mobning let stoppes ved, at man mødes og underskriver et dokument om alt det gode, man gerne vil sammen.

Det virker især, hvis den ene mobber tror, at det med tiden vil få den anden til at skrotte sine atommissiler.

Når det er så svært at komme af med mobning i skolegårde og på arbejdspladser, så skyldes det altså parternes mangel på atommissiler. Foruden penge til luksushoteller, hvor mobbere og deres ofre kan mødes og underskrive aftaler.

Læs Kølletæppebank: Nordkorea i os.


Trumps menneskerettigheder

26-01-2018: I Danmark er vi aldrig i tvivl om, at Løkke og andre af vores toppolitikere fortsat er yderst menneskelige.

Davos er på den anden ende under indtryk af Trumps økonomiske resultater. Ingen er i tvivl om, hvem der er stjernen i Davos.

Og det til trods for, at alle andre topledere undgår at dumme sig fra morgenstunden og derfor aldrig tweeter deres spontane reaktioner på, hvad de ser i TV-nyhederne uden først at tjekke det med deres rådgivere. Derfor er disse ledere altid så kedelige.

Mange ledere studerer sikkert i øjeblikket Trump for at lære, hvordan han bærer sig ad med på én gang at optræde som fejlbehæftet, uigennemtænkt menneske på twitter og som respekteret præsident for USA i Davos.

I Danmark er vi aldrig i tvivl om, at Løkke og andre af vores toppolitikere fortsat er yderst menneskelige. Men mange af verdens andre store politiske ledere ligner politiske zombier, der har måttet ofre deres menneskelighed for at nå resultater. De kan derfor lære af Trump.


Guldrandet vås

03-01-2018: Med denne og sine andre daglige tweets fastholder Trump suverænt hovedrollen i det TV-realityshow, som verdenspolitikken er.

Kim Jong-un, Nordkoreas leder, sagde i sin nytårstale, at han altid havde atomknappen på sit skrivebord. Kort efter svarede Donald Trump på Twitter, at hans atomknap var større end Kims – og at den virkede.

Objektivt set vås, for Trump har slet ikke en fysisk knap. Proceduren for affyring af atomvåben er både hemmelig, yderst kompleks og bureaukratisk.

Men våset giver god mening, for alle verdens medier citerede straks tweeten. Og med denne og sine andre daglige tweets fastholder Trump suverænt hovedrollen i det TV-realityshow, som verdenspolitikken er.

Og nu viser tallene, at USA's økonomi er i kraftig bedring. I taknemmelighed over deres præsidents daglige, underholdende tweetsejre over undermåler Kim, triste Putin og Kinas intetsigende Xi Jinping investerer og knokler amerikanerne mere og mere.
Vi lever i en tid, hvor vås bliver stadig mere guldrandet.


Trumps agurk

20-08-2017: Det er demonstrationslære for burhøns, at en lovlig, fredelig demonstration altid kan ødelægges af en uanmeldt, voldelig moddemonstration.

Donald Trump har nu igen sagt, at begge parter i Virginia-urolighederne har skylden. Og igen opfattes udtalelsen som kontroversiel, selv om enhver på TV-optagelserne kan se, at begge parter, Ku Klux Klan og konsorter, og dem, der er imod, tæsker løs på hinanden med køller og andet.

Det er demonstrationslære for burhøns, at en lovlig, fredelig demonstration altid kan ødelægges af en uanmeldt, voldelig moddemonstration. Det sker også hos os.

Når den første sten er kastet, går det løs fra begge sider, mens politi arresterer og opløser demonstrationen. Og medierne fortæller historien som en voldelig strid mellem to ligestillede slagsbrødre og glemmer at skelne mellem lovlig demonstration og uanmeldte bøllers sabotage.

Og hvis Trump bagefter blander sig i demonstrationen, går det helt agurk.

Læs Groft sagt’en på b.dk.


Trumps alternativ

13-08-2017: Det mest effektive, Trump kan gøre for at undergrave Kim, er at tilbyde Nordkorea Marshall-hjælp uden betingelser.

Enhver despot har brug for en udenlandsk satan. Så kan despoten samle sin undertrykte befolkning i had til den udenlandske djævel. Her er Trumps trusler om ”bål og brand” vand på nordkoreanske Kim Jong-uns mølle.

Det mest effektive, Trump kan gøre for at undergrave Kim, er at tilbyde Nordkorea Marshall-hjælp uden betingelser. Det vil Nordkorea være nødt til at afvise med svovl og forbandelser for at bevare fjendebilledet.

Men det vil være meget sværere for den nordkoreanske TV-studievært for øjnene af den sultende befolkning at rase over tilbud fra USA om leverancer af BigMacs, klæder og iPads, end det er for hende at rase over amerikansk ”bål og brand”.

Trump kan også personligt med fordel tilbyde træning af TV-studieværter, så nordkoreansk stats-TV, som vi ser stadig mere af, bliver mere seervenlig.

Læs Groft sagt’en på b.dk.


Gud på Twitter!

29-06-2017: Det ville spare den ældre kardinal Pell for en lang rejse til Australien og spare verdens stater for en masse kommissioner og retssager om præsters sexmisbrug, hvis Gud bare tweetede, hvad han ved.

En af pavens nærmeste kardinaler, australske George Pell, er tiltalt for sexforbrydelser i Australien. Han vil nu vende hjem for at rense sit navn. Hvis Pell kendes skyldig, er det endnu et stort slag mod paven og den katolske kirke, som har været gennem store sexskandaler også i USA.

Disse ækle sager gør det mere og mere uforståeligt for almindelige mennesker, at Gud aldrig meddeler sig i klart sprog til os mennesker, f.eks. på Twitter. Det ville spare den ældre kardinal Pell for en lang rejse til Australien og spare verdens stater for en masse kommissioner og retssager om præsters sexmisbrug, hvis Gud bare tweetede, hvad han ved.

Og samtidig som bieffekt få alle til at miste interessen for Donald Trumps natlige tweets.

Tante gøs ved denne grovhed,

fordi hun er bibelstærk og derfor ved, at hele ideen med den katolske tro er, at Gud ikke meddeler sig direkte til menigmand. Det ville jo både gøre paven, kardinalerne og alle de små kordrenge overflødige som mellemled, der skal udlægge Guds ord. Og at lade Guds imaginære tweets konkurrere om opmærksomheden med Donald Trumps, finder tante direkte anstødeligt. Selv om jeg uden tøven lader Gud vinde tvisten. Men det værste er selvfølgelig, at tante synes, det virker, som om jeg tager det som en selvfølge, at Gud godt ved, at der er sexgalskab i hans kirke.


Rå Trumphygge

02-04-2017: Uanset hvad Løkke sagde til Trump ved deres møde, så vidste Trump allerede, hvad Løkke i virkeligheden mente.

Flere partier havde forslag til, hvad Løkke skulle sige til Trump.

På forsiden af Jyllands-Posten tirsdag foreslog Nick Hækkerup (S): ”Han skal sige, at man skal passe på de værdier, som vi har bygget op sammen med amerikanerne i Vesteuropa.” Naser Khader (K): ”Det er enormt vigtigt, at vi fortæller ham, at vi er udfordret af Putin.”

Men forslagene er uden indhold, fordi det er umuligt for Løkke at sige det modsatte til Trump, f.eks. ”Vi er ikke udfordret af Putin.” I hvert fald ikke uden omgående at blive fyret.

Desuden har Trump op mod en halv snes konkurrerende hemmelige efterretningstjenester til at informere sig. Så uanset, hvad Løkke siger til Trump ved deres møde, så ved Trump allerede, hvad Løkke i virkeligheden mener.

Løkke bør derfor bare råhygge sig med Trump og smile overstadigt på fotografierne. Alt andet er uden betydning.

Læs Groft sagt'en på b.dk.


Den sande Trump

05-03-2017: Og alle TV-stationer åd det råt, dvs. som dokumentation, ikke som et iscenesat stunt af den erfarne TV-reality-vært Donald Trump.

Alle TV-stationer viste klippet med Trump, der trænede sin tale til Kongressen i ”The Beast”, præsidentbilen. Og alle TV-stationer åd det råt, dvs. som dokumentation, ikke som et iscenesat stunt af den erfarne TV-reality-vært Donald Trump.

Hans ansigt var kraftigt belyst, så ingen detalje i hans mimik undslap os bag bilens regnvåde rude. Han gestikulerede dramatisk. Og ved hans side sad hans skønne Melanie og smilede dekorativt til sin gemal, mens de kørte forbi kameraet.

Selv medier, der hader Trump, har mere brug for at fortælle historien: ”Hvem er den sande Trump?” end de har for at fortælle historien om, hvor god Trump er til at narre medierne, fordi han kender dem bedre, end de bryder sig om at tænke på.

Og således fik han nu udsendt budskabet, at bare han øver sig, så rummer han en rigtig præsident.


Forsvar for Trump

27-02-2017: Og på TV 2 News var der torsdag morgen for en gangs skyld ikke nogen sensationel morgen-tweet fra Trump at tage fat på, så man var nødt til at sætte et muligt snevejr senere på dagen på som breaking topnyhed.

Mange er trætte af hele tiden at se Trump i TV. Men Trump har også sine positive sider.

På BBCWorldNews har han nu i en hel måned fuldstændig fortrængt alle de nedslående historier fra Afrika og den tredje verden, som stationen ellers altid svælger i.

Og på TV 2 News var der torsdag morgen for en gangs skyld ikke nogen sensationel morgen-tweet fra Trump at tage fat på, så man var nødt til at sætte et muligt snevejr senere på dagen på som breaking topnyhed. Man havde fået en ellers fredelig Falckstation i Horsens til at køre et stort rødt køretøj ud af garagen og vækket en redder, som gav katastroferåd til bilisterne om overlevelse i forventet snekaos hen mod midnat.

Trump kan være slem. Men uden Trump kan det let blive værre.


Takket være Trump

02-02-2017: Aldrig har der været mere spjæt i seks tidligere danske udenrigsministre på én gang.

Der sad i aftes seks gravalvorlige, dystre mænd i et TV 2-studie. Det var forhenværende danske udenrigsministre.

En yngre, livlig blondine med hår som fru Underwood fra serien ”House of Cards” forsøgte at skabe håb og optimisme blandt de tungsindige mænd. Det var studievært Cecilie Beck. Det lykkedes ikke.

Men det er også komplet ligegyldigt. For det var et godt show at følge kampen mellem de seks gravalvorlige, dystre mænd og den glade, kommanderende journalistkvinde, som ikke lod sig kue.

Hun fik hjælp af en ubarberet bankdirektør, som ind imellem dukkede frem på væggen og talte for Trump, mens de seks forhenværende, overlevende danske udenrigsministre vendte øjnene mod himlen, raslede med hovederne og gøs. Aldrig har der været mere spjæt i seks tidligere danske udenrigsministre på én gang.

Ingen ved, hvad Trump i den sidste ende vil føre til. Men alle ved allerede nu, at han – sammen med Cecilie Beck og direktøren for SAXObank – har skabt en underholdende dansk TV-udsendelse med seks synkront sprudlende og spruttende danske udenrigsministre.

Noget ingen troede muligt.


Trumps demokratibevis II

28-01-2017: Pressen og Trump beviser i øjeblikket demokratiets styrke i Amerika ved at forsøge at flå landets præsident i stumper og stykker.

Putin har fået krammet på sin presse ved at få særligt frække journalister og kommentatorer myrdet, hvorefter resten af journalisterne er faldet til hans patte.

Til sin hjemlige, veldisciplinerede, selvcensurede presses jubel kan han derfor frækt føre krig i Ukraine, hugge Krim og bombe i Syrien. Herved samler han sin befolkning bag sig og støttes af 86 procent.

Trump derimod støttes kun af 40 procent af amerikanerne. Og han afskys åbenlyst af alle betydende medier. Når Trump lyver, fortæller pressen derfor respektløst om det. Og når Trump på twitter skælder pressen ud for at anklage ham for at lyve, så får han endnu en omgang i pressen.

Den behandling havde Putin aldrig fundet sig i. Derfor beviser pressen og Trump i øjeblikket demokratiets styrke i Amerika ved at forsøge at flå landets præsident i stumper og stykker.

Læs Køllebank'en "Trumps demokratibevis I".

Læs kommentaren Den snorkende elite.


Læs kommentaren Trumps åbenbaring: Debat er wrestling.


Læs Køllebank'en "Politik med og uden noder".


Fogh, Pia, Trump

21-01-2017: Politiken er tydeligvis lykkelig over igen at have en fæl skurk, de kan samle deres pæne, kultiverede læsere om at hade.

Dagbladet Politiken har de seneste dage i lange artikler portrætteret Donald Trump som en magtsyg, lunefuld, liderlig kapitalist. Bladet er tydeligvis lykkelig over igen at have en fæl skurk, de kan samle deres pæne, kultiverede læsere om at hade.

Bladet og dets tegner, Roald Als, har været hårdt ramt af skurkeforsvindinger de senere år. Først forlod Fogh dansk politik, og det gjorde Als’ mesterlige tegning af ham som køllesvingende stenaldermand forældet. Så blev Pia Kjærsgaard en stueren formand for Folketinget, og det gjorde Als’ grove karikatur af hende som konen i muddergrøften ubrugelig.

Men nu har bladet så fået Trump. Og mens Roald Als øver sig i at tegne ham som en skurk, der overgår Fogh og Pia, må læserne udfylde ventetiden med at læse lange tekster og glæde sig til den geniale karikatur, som skal gøre avisens internationale stof letfatteligt de næste mange år.


Gode, gamle Trump

20-11-2016: Simon Spies kneppede jo heller ikke med nøgen bagdel i orgier på de charterrejser, han levede fedt af.

Anna Libak påpeger rigtigt i GPS fredag, at det kommer ubelejligt for mange, at Trump efter sejren er begyndt at opføre sig kedsommeligt. Senest så vi i DR 2 Debatten torsdag, hvordan Clement forsøgte at indgive sine trætte Tordenskjolds soldater kampgejst ved endnu engang at bringe de velkendte, vilde klip med Trump fra præsidentvalgkampen.

Sagen er, at Trump har draget konsekvensen af en tendens, vi også herhjemme har set i senere valgkampe: Den totale adskillelse mellem valgkamp og efterfølgende politik. Det giver mere festlige valgkampagner, men fortsat kedsommelig politik, fordi virkeligheden jo melder sig. Men det er bedre, end hvis både kampagne og politik er kedelig. Og giver god mening.

Simon Spies kneppede jo heller ikke med nøgen bagdel i orgier på de charterrejser, han levede fedt af. Det var bare noget han gjorde, fordi det gav en masse gratis reklame. Fuldstændig som Trump.

Læs Anna Libaks GPS på b.dk.


Det kroniske vælgeroprør

14-11-2016: Også den danske befolknings nej til at ophæve retsforbeholdet, Storbritanniens brexit og stort set alle folkeafstemninger om EU-forhold i de senere år har medier og kommentatorer fælt fejlvurderet.

Politiken skrev torsdag en dommedagsleder og spurgte: ”Hvordan kunne vi medier og kommentatorer så fundamentalt undervurdere kraften i Trumps bevægelse?”

Og det er jo ikke kun Trumps bevægelse, man har undervurderet. Også den danske befolknings nej til at ophæve retsforbeholdet, Storbritanniens brexit og stort set alle folkeafstemninger om EU-forhold i de senere år har medier og kommentatorer fælt fejlvurderet.

Groft sagt forudser, at Marine Le Pen vil overraske ved præsidentvalget i Frankrig, og at Sverigedemokraterne vil gøre politisk korrekte panikslagne ved næste valg hinsidan.

Alt tyder derfor på, at Politiken, medier og kommentatorer står i et dilemma: Ønsker de i al fremtid at befinde sig i en tilstand af grådkvalt fortvivlelse? Eller vil de leve et muntert liv i virkeligheden, hvor demokrati jo viser sig ved, at vælgere siger ”skråt op” til medier og kommentatorer, som det passer dem?


Sextumpen Trump

12-10-2016: Trump har helt misforstået, hvordan rigtigt store mænd håndterer kvinder.

Donald Trump sagde for elleve år siden på lydoptagelser, som nu er kommet frem: ”Jeg bliver automatisk tiltrukket af lækre kvinder. Jeg begynder bare at kysse dem. Det er som en magnet. Jeg venter ikke engang. Og når du er en stjerne, lader de dig gøre det. Du kan gøre hvad som helst, tage dem i fissen.”

Trump siger bare ligeud, hvad fremtrædende, respekterede personer som J.O. Krag, Bill Clinton, John F. Kennedy, den tidligere chef for Verdensbanken, Strauss-Kahn, og den tidligere italienske ministerpræsident, Silvio Berlusconi, praktiserede.

Men de gjorde det uden at sige noget om det. Først da kvinderne stod frem, blev det er problem for disse fremtrædende, respekterede mænd og for deres eftermæle.

Trump har helt misforstået, hvordan rigtigt store mænd håndterer kvinder: Først erobrer de magten, derefter kvinderne og endelig står kvinderne frem og siger sandheden. Trump vender det hele på hovedet og starter med selv at sige sandheden.

Klart, at den mand aldrig bliver præsident.


Politik med og uden noder

28-09-2016: Det var klassisk klavermusik mod improviseret jazz, da Hillary Clinton og Donald Trump mødtes til duel mandag.

Sjældent har man i en politisk duel set to så forskellige stilarter som i Clinton mod Trump mandag.

Hillary Clinton talte som velforberedte politikere altid taler: en masse økonomiske detaljer leveret i solid indpakning af sprogligt uimodsigelige holdninger. Det var politik spillet af en artig pige på samme måde, som man i hjem med klaver spiller et stykke klassisk musik efter noder.

Donald Trump improviserede derimod over nogle få temaer, som man gør i traditionel jazz-musik. Han koncentrerede sig om at være spontan i debatsituationen her og nu og om at angribe Hillarys person, hver gang han fik ordet.

Hele den politiske elite og alle prestigemedier var enige om, at Hillary vandt. Det bekræfter bare, at Trumps improvisationer fik Hillary til at spille sine indøvede klassiske klaverstykker til perfektion. Præcis på den kultiverede måde, som får Trumps tilhængere til at klamre sig til Trump i håb om noget bedre. I det mindste noget mindre kedsommeligt.


Trumps demokratibevis I

23-07-2016: Trumps vej frem til nomineringen har bevist for alle, at en interessant, farverig figur i den politiske tv-serie vejer tungere end tusind kloge i kulisserne, som konkurrerer om at afsløre ham som fup og fidus.

Hele eliten har i månedsvis hånet og forbandet Donald Trump i kommentarer og analyser. Men det forhindrer ikke Trump i fortsat at fejre triumfer med grove angreb på konkurrenter i korte replikker.

Trumps vej frem til nomineringen har bevist for alle, at en interessant, farverig figur i den politiske tv-serie vejer tungere end tusind kloge i kulisserne, som konkurrerer om at afsløre ham som fup og fidus.

Med stigende rædsel må eliten af indsigtsfulde politiske kommentatorer indse, at de aldrig når ud til de folkemasser, som begejstret følger Trumps grænsesprængende politiske figur.

Groggy tvinges eliten til at erkende, at i demokratiet er politik en tv-serie, hvor selv helt uuddannede vælgere umiddelbart straks forstår politik gennem indlevelse i de personer, som strides på scenen. Og at hele kommentariatet er beskæftigelsesterapi for en stadig mere surmulende elite af dødsenskedsommelige, fortænkte typer, som tragisk nok ikke forstår, hvorfor de er ude af stand til at stoppe Trump.

Læs Køllebank'en "Trumps demokratibevis II".


Bonus-Trump

 

Batman, den virkelige Trump

24-03-2018: Batman er i skikkelse af Donald Trump vendt tilbage til Gotham City efter at have indset, at gangstersyndikater ikke i længden kan bekæmpes effektivt af en nok så veltrimmet menneskelig flagermus.

Prøv at se på billedet af Trump, som underskriver dokumentet om handelsrestriktioner. Bag ham står vicepræsidenten og relevante ministre. Andægtigt på afstand i en harmonisk formation.

Efter underskrivelsen, som udføres med store dramatiske armbevægelser, fremviser han alvorligt dokumentet for verdenspressen. Det eneste man kan se i dokumentet, er hans enorme underskrift med tyk, mørk pen.

Hvis man ikke vidste, det var politik, ville man tro, det var opera. Eller en scene i en Batman-film, hvor Gotham City omsider havde fået en borgmester, som tog fast greb om gangstersyndikaterne.

Læs kommentaren.


Putins danske brigade

03-02-2018: Den politiske korrekthed omkring, hvordan vores demokrati fungerer, gør fænomener som Putin og Trump unødigt svære at forstå. Sandheden er, at de er lettere at forstå end små børn.

Indenfor litteratur er det almindeligt at se ”det uendelige store i det uendeligt små” og omvendt. Og bruge det som kriterium for kvalitet. Det var Georg Brandes (1842–1927), der gjorde princippet berømt i en artikel i 1869, hvor han rakkede Oehlenschlägers dramaer ned og roste Shakespeare.

Indenfor politik gælder et lignende princip. Politikere, som forstår bedst i storpolitik at udnytte de mikromekanismer, der gælder ned i de politiske detaljer i en dansk TV Avis, vinder og bevarer magten i verden.

Eksempel: I disse dage har Danmark besluttet at bruge en masse penge på at opbygge en ny brigade på 4000 mand. Den enkle årsag bag mange ord er, at Putin i sine bestræbelser for at bevare magten i Rusland, har været nødt til at skabe ydre fjender, som han kan bruge til at samle befolkningen med.

Den nødvendige frygt kan Putin ikke skabe bare ved at holde taler om en ydre trussel. Det er for abstrakt. Der skal konkrete historier til, hvor folk slås ihjel.

Læs kommentaren.


Trampende tumpe vender tilbage

20-01-2018: Trump har fældet medierne med deres egne reflekser.

Ingen kan holde ud at høre mere om Donald Trump. Alligevel hører man om ham hele tiden. Hans tweets er dagligt hot stuff i TV-nyhederne over det meste af kloden. Kloge folk, der skriver klummer og kommentarer, behandler ham lærd, klogt og tankevækkende. Gennemknepper ham kort sagt verbalt forfra og bagfra igen og igen.

Trump har klart nok opnået, hvad bestselleren om ham, ”Fire and Fury”, påstår er hans hovedprojekt: At være hovedperson i TV-realityshowet, både det nationale amerikanske og det internationale. Hver dag ønsker han at se sig selv behandlet som hovedperson i nyhedsudsendelserne.

Hans koncept er enkelt: korte tekster, hårde personangreb, pralerier om sig selv. På den måde vandt han TV-debatterne mod sine republikanske modkandidater og mod Hillary Clinton. På den måde begejstrede han folkemasserne til sine vælgermøder. Og på den måde vedligeholder han nu stort set alle verdens mediers interesse for sig, efter han er blevet præsident

Læs kommentaren.


Satirens død

06-01-2018: Fiktiv politisk satire på verdensplan er umuligt efter Trump. Alt vil være kedsommelige efterligninger af Trumps ustyrlige, groteske virkelighed.

Alle verdens politiske satirikere må i disse dage græmme sig. Journalisten Michael Wolffs bog ”Fire and Fury: Inside the Trump White House” fortæller – baseret bl.a. på interview med Trumps nære medarbejdere – en historie om Trump, som overgår selv de mest indædte, fantasifulde og energiske Trump-satirikeres drøm om at lave en rammende, morsom og folkelig satire om præsident Trump. Og så er historien oven i købet virkelig.

Historien om ejendomsmilliardæren og TV-realityshow-stjernen, som stiller op til præsidentvalget i tillid til, at han er uden chancer, og som derefter – til sin egen græmmelse og sine nærmeste omgivelsers rædsel – vinder posten som verdens mægtigste mand, er et mesterligt plot. Og det er jo kun optakten til en uendelig række af komiske episoder, hvor han selv og hans rådgivere må kæmpe for at skjule hans inkompetencer.

Læs kommentaren.


Alle vælgere er kompetente

08-06-2017: De 94 % af vælgerne, som ikke er særligt interesseret i politik, forstår politik som et tv-realityshow, hvor politikere konkurrerer om at undgå at blive sendt hjem af seerne. Kronik i Avisen Danmark (13 af Jysk Fynske Mediers dagblade).

Demokratiets elite lægges for tiden for had. Og eliten svarer igen ved at forbande ”højreekstreme populister” som hollandske Geert Wilders, britiske, tidligere UKIP-leder Nigel Farage, franske Marine Le Pen, Sverigedemokraterne, Donald Trump – og nogle medtager også Dansk Folkeparti.

Det er vigtigt i et demokrati, at der er en veluddannet, indsigtsfuld og engageret elite. Herfra skal landets politiske ledere, ministrene, rekrutteres. Og eliten leverer også til toppen i landets administration.

Men som alt godt har eliter en bagside: Eliten har svært ved at forstå og acceptere dem, der ikke tilhører eliten. De senere års erfaringer viser, at demokratiernes eliter i praksis hverken forstår eller accepterer, at langt den overvejende del af befolkningen ikke interesserer sig specielt for politik og derfor ikke orker at sætte sig ind i saglige nuancer og detaljer i politiske spørgsmål.

Læs hele kommentaren.


Demokratiets uartige vælgere

22-04-2017: Demokratiets journalister og medier har åbenbart intet lært af EU-afstemningerne, Brexit og Trump. Så det er nok naivt at tro, at de vil lære noget af Le Pen. Heroisk vil man fortsætte sit håbløse forsøg på at opdrage vælgerne.

Ved mange folkeafstemninger de senere år har etablerede medier og deres politiske kommentatorer undervurderet de såkaldte ”populistiske” kræfter. Det gælder i mange folkeafstemninger om EU-spørgsmål, i Brexit og i det amerikanske præsidentvalg.

Det er svært at definere udtrykket ’populisme’ med neutrale ord. Men ud fra udtrykkets brug i store mediers daglige dækning af politik, så er enhver politisk bevægelse, som ledes af en fremragende taler, og som er så stor, at den truer etablerede partier, populistisk.

Læs hele kommentaren.


Trump har afsløret medierne som politisk parti

18-02-2017: I USA hedder det politiske tv-reality-show for tiden ”Præsidenten forsøger at pille glorien af medierne.” Her i Danmark har det politiske tv-reality-show længe heddet ”Politikere forsøger at pudse deres glorier i medierne.”

Med sine stærke angreb på medierne afslører Donald Trump medierne som et politisk parti. Ingen medier kan lide at blive afsløret som et politisk parti. Derfor får Trump det glatte lag i medierne. Og hver gang Trump med sine angreb får medierne til at gå til modangreb, bekræfter medierne deres status som politisk parti: De er politiske aktører på niveau med politikeren Trump.

Medier hader at blive afsløret som politisk parti, fordi det er en af demokratiets officielle værdier, at medierne leverer en højere, mere neutral, afbalanceret virkelighedsfremstillling end de politiske partier står for. Den officielle opfattelse er, at partiske politikere optræder på scenen i medier, som er betydelig mindre partiske end de optrædende politikere er. Medierne søger at hævde deres overpolitiske status ved altid at bruge mindst to uafhængige kilder i deres virkelighedsfremstilling, og ved at konfrontere politiske modstandere med hinanden i spalterne eller på skærmen.

Læs hele kommentaren.

<hr size=2 width="100%" align=center>

Politiken mod Trump

28-01-2017: I sin leder fredag om, hvordan Trump bør bekæmpes, demonstrerer Politiken, hvordan det ikke skal gøres. Har Trump fat i den lange ende?

I Politikens forsideleder fredag (27-01-2017) skrev chefredaktør Christian Jensen: "Hvis pressen rotter sig sammen, går vi Trumps ærinde. Han ønsker netop at udstille journalister som en sammenspist del af den politiske elite, Donald Trump er taget til Washington for at gøre op med."

Det er sagt lige på sømmet. Bortset fra ordet ”udstiller”, som er manipulerende. Når Trump ”udstiller” journalister som en sammenspist del af den politiske eliter, så siger han jo bare sandheden. Altså er ordet ”udstiller” misvisende, fordi det udtrykker den underforståede usandhed, at journalister ikke er en sammenspist del af den politiske elite.

Men politiske journalister, politikere og spindoktorer er jo faktisk alle en del af den samme, sammenspiste politiske elite.

Læs hele kommentaren i udsøgt layout.


Den snorkende elite

21-01-2017: Hver gang en Trump af vælgere katapulteres ind i et demokratis elite, skyldes det udelukkende, at eliten har snorksovet i timen. Når Washington-eliten i går (20-01-2017) måtte udholde Trumps tiltrædelsestale, som var en let indpakket dundertale til samme elite, så kan de altså kun takke sig selv for den pinlige oplevelse.

Mange, som ikke kan lide Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterne, franske Marine le Pen, hollandske Geert Wilders, brexit og alle de folkeafstemninger, som de senere år er gået EU imod, kan heller ikke lide fænomenerne ’elite’ og ’populisme’. Det samme gælder alle dem, der ikke kan lide Donald Trump.

Når man ikke kan lide fænomenerne ’elite’ og ’populisme’ er det bl.a. fordi man mener, at Trump og alle de andre lignende figurer og bevægelser vinder afstemninger, fordi de skælder ud på eliten og optræder populistisk. Taberne synger så melodien, at Trump og konsorter rundt om i verdens demokratier manipulerer vælgerne ved at skælde ud på eliten og udnytte politisk uvidende vælgeres laveste instinkter.

Læs hele kommentaren.


Trumps åbenbaring: Debat er wrestling

08-01-2017: Den politiske debat er ikke en diskussion. Den er wrestling: et iscenesat verbalt slagsmål, rigt på overdrivelser, pralerier, grove udskældninger og provokationer, groteske slagsmål og humor. Det er den åbenbaring, som Trump har bragt til alle verdens demokratier.

Der er især to ting, der stikker i øjnene ved Trump som kommunikator: hans udstrakte brug af det negative og hans løfter om handlinger, som alle straks kan se, ikke kan gennemføres. I hvert fald ikke nøjagtigt, som de loves.

Et almindeligt råd i (amerikansk) politik før Trump var: ”Never go negative.” En præsidentkandidat – og enhver, som gik efter et politisk topjob – skulle aldrig selv ”go negative”, men altid overlade det til sit underordnede personale eller tv- og radiokampagner at køre de negative budskaber. Topfiguren skulle holde sig ren og optimistisk dvs. udelukkende ”go positive.”Det var sådan, man løste det evige problem for enhver politiker i et demokrati: nådesløst at udstille sin modstanders svage punkter uden samtidig selv at kunne anklages for mudderkastning og personangreb. Problemet opstår, fordi alle ved, at negative kampagner er yderst effektive. En viden, som enhver toppolitiker skal gøre sit yderste for at nedtone og bortforklare ved enhver lejlighed.

Læs hele kommentaren.


Halløj i kommentariatet

12-11-2016: Det er tragisk, at selv en grotesk lærestreg som Trumps sejr trods alle forudsigelser om det modsatte, ikke får medier og kommentatorer til at erkende den systematiske skævhed i deres opfattelse af den politiske virkelighed.


Ingen var i tvivl om, hvad det var for en historie Donald Trump fortalte, hver gang han var på. Det var historien om manden, der gjorde oprør mod det politiske establishment. Hans modstander, Hillary Clinton, kunne ikke være bedre udvalgt til hans formål, lige bortset fra at hun var kvinde. Det havde selvfølgelig været bedre med en jakkeklædt, ældre mand, fordi Hillarys køn var det eneste, der smagte lidt af oprør og noget nyt ved hende som kommende præsident. Men Trump havde jo allerede i TV-debatterne med sine republikanske konkurrenter til præsidentkandidaturet suverænt besejret en lang række jakkeklædte, ældre mænd, som kunne bevæge underkæben, så det ville jo bare have været en ulidelig gentagelse at skulle se ham banke sådan en størrelse én gang til.

Læs hele kommentaren.

<hr size=2 width="100%" align=center>

Trumps trumf: Eliten tilstår

19-03-2016: Det er tumpet, at den politiske elite kritiserer Donald Trump på måder, som bekræfter hans påstande om, at eliten lever i sin egen verden og ikke fatter en skid af, hvad der foregår.

Donald Trump, den republikanske topkandidat til nomineringen på partiets kongres senere på året, vækker stor bekymring i toppen af sit eget parti, i eliten i Washington og blandt kommentatorer verden over. Han ses som en amerikansk parallel til de såkaldte populistiske, højreorienterede, flygtningekritiske partier, som i disse år fejrer triumfer i Europa. Også disse partier vækker stor bekymring – ikke kun blandt de gamle partier, som mister vælgere, men også blandt kommentatorer.

Og bekymringerne giver sig udslag i handlinger. I Sverige indgik de gamle partier en aftale om at holde Sverigedemokraterne væk fra indflydelse. I USA forsøger den republikanske partitop at banke en modkandidat til Trump frem. Hverken den svenske eller den republikanernes metode har hidtil været særlig succesfuld.

I Danmark i 1970’erne forsøgte de gamle partier og DR i begyndelsen at fryse Mogens Glistrup ud. De lod som om, han ikke eksisterede.

Læs hele kommentaren.


Paradoksernes mørke side

17-12-2015: De aktuelle bevægelser i det europæiske og amerikanske vælgerhav bekræfter endnu engang reglerne Lig på bordet og Flytte-høste-reglen.

Det er ikke spor mærkeligt, at de såkaldte højrenationale partier styrkes i Europa for tiden. Eller mærkeligt, at den republikanske præsidentkandidat Donald Trump, efter indsigtsfuldes mening, for tiden scorer højt på udtalelser om at lukke USA for flere muslimer.

Disse bevægelser blandt vælgerne skyldes de følelsesstærke, billedbelagte pressehistorier om islamistiske terrorattentater med mange døde. Og følelsestærke, billedbelagte pressehistorier om store migrationsstrømme, som myldrer ukontrolleret over Europas grænser.

I demokratiet hylder vi den sproglige debat og den rationelle argumentation. Men realiteten er, at den slags rent sproglige aktiviteter yderst sjældent i sig selv flytter noget som helst. Rationelle argumenter har først og fremmest styrke, hvis de falder i kølvandet på begivenheder, som har flyttet følelser med andre midler end sproglige.

Læs hele kommentaren.

 

 

 

 

Læs flere Kølletæppebank.

 

Klaus Kjøller, © klaus@kjoeller.dk

 

 

 

 

151217klauskjoellerDKforside.bmp